Jack J's 80'ere: PÅ GENBESØG i den lille fredelig by

Hvis læseren ikke forstår referencen i overskriften, så skyldes det utvivlsomt, at denne ikke sad klinet til tv-skærmen over to sommeraftener i slutningen af 80'erne - nærmere bestemt den 11. og 12. august 1989. 

På disse to aftener bragte TV2 nemlig den lange todelte gyserfilm "I en lille fredelig by" - og under dén underfrankerede titel gemmer sig såmænd Tobe Hoopers Salem's Lot! (For at forvirre yderligere bruger den danske udgave af bogen [som iø er skrevet af Stephen King, men det ved du sikkert] en helt anden titel, nemlig De dødes by. Og den danske videokassette hedder Byens skæbne!).

Jeg holdt sommerferie i sommerhus dengang i sensommeren 89, og ja, jeg hang foran skærmen begge aftener og oplevede det hele på mit lille 12" transportable sort-hvide fjernsyn. Og nu, efter næsten 34 år, har jeg endelig genset seriens to afsnit - denne gang på samme dag. Og jeg må indrømme, at jeg har ingen forståelse for de skribenter, som på et bluray-forum afskriver den som langsom og kedelig. Ikke alting skal køre ved MTV-hastighed! Jeg følte mig i alt fald medrevet hele vejen igennem. Tobe Hooper formår at holde en gribende og spændende atmosfære gennem alle 183 minutter, hvis du spør' om min uvurderlige mening. 

Lidt nørd-info: Hvis det er originaludgaven i to afsnit, man vil se, så er det den engelske dvd, der skal indkøbes. Det var denne, som jeg selv fik fat på, om end det må siges at være en helt tilfældig tilfældighed; Jeg havde nemlig IKKE undersøgt, om dvd-udgaverne var ens - så for mit vedkommende var det rent held. De er nemlig IKKE ens!! Den engelske udgave er den eneste, som præsenterer serien i to afsnit, sådan som den blev vist på tv - inklusiv intro-teaser før afsnit 1, og resumé før afsnit 2. De andre dvd-udgaver og alle bluray-udgaverne præsenterer serien som en sammenredigeret film. Det vil sige, at rulletekster efter afsnit 1 og intro til afsnit 2 er klippet bort, ligesom (som nævnt) teaser og resume er væk. De nye bluray-udgaver siges dog at have bedre billedkvalitet, og har tillige med også et kommentarspor af Tobe Hooper + en trailer til den europæiske biograffilmudgave af serien (som er den, der er ude på dansk video). 

Caspar Vang har iø anmeldt Salem's Lot på det gamle Uncut.dk. Og for lidt over 20 år siden var han pænt tilfreds med den korte filmudgave, tre kassetter ud af fem blev det til. Den gode Vang skrev blandt andet: 

"Så meget desto større min overraskelse da filmens [læs: videokassettens cover/Jack] kedelige ydre viste sig at skjule en glimrende vampyrfilm, der med rigelige mængder af gode, men simple effekter, fint skuespil og, for en tv-film, uhørt store mængder af uhygge, skulle gøre de fleste af mine fordomme til skamme."

Og om en scene i filmen kommenterer han:

"Så absolut et af tv-horror-historiens perleøjeblikke."

Det ville være interessant at høre, hvad Caspar Vang mener om den komplette udgave (jeg antager, at han har set den i mellemtiden). Du kan læse hele anmeldelsen her. 

Så ankom DEEP RED nr. 3 endelig!

 ... det tog sateme også sin tid! Hvis du følger med ovre på den engelsksprogede afdeling af denne blog, så ved du (ellers kig her), at jeg for snart et par mdr siden bestilte dette nye nummer af Deep Red fra amerikansk Amazon, men de afleverede det (vist) til en heldig person i Glostrup. Så fik jeg pengene tilbage og bestilte det igen, denne gang fra tysk Amazon. Pris inkl. porto: 200 kroner. Ja, to hundrede skide kroner for et made-on-demand blad på 68 sider i sort-hvid! 

Som jeg også skrev i min første postering på hovedbloggen, var jeg mindre end begejstret over, at redaktøren besluttede at dele interviewet med redaktøren fra Psychotronic Video op i to dele - og derefter - trods løftet i nr. 1 om (naturligvis) at bringe del to i nr. 2 af bladet - beslutte at udskyde del to til blad nr. 3. Der er cirka fire år - FIRE ÅR - mellem del et og del to. Og nu hvor jeg endelig (netop) har læst del to ... så står der kraftedderme, at sidste del er delt op IGEN, og at del tre først kommer i næste nummer. Argh!!! Bladet er MOD (made-on-demand), så hvorfor har man ikke bare smidt flere sider ind!?!? Det er jo ikke som om der skal betales forud for et stort oplag. Der er tale om digital print her, og hvert eksemplar først trykkes af Amazon, når en køber bestiller det! Hvis ikke jeg var en skaldepande already, så ville jeg begynde at rive hårene ud af hovedbunden til blodet løb ned i mine øjne! 

Nå, men ud over det ... så er mit umiddelbare indtryk af nr. 3 (jeg har lige nu haft bladet i mit ejerskab i en times tid), at det er ... lidt usselt. Kæmpestore - gigantiske faktisk - hel- og halvsides billeder fra film og plakater (som de velkendte plakater fra NEKROMANTIK og MANIAC), som velsagtens vi alle sammen har set før, og som her både er i sort-hvid og i et less than great print. Faktisk er gengivelsen af de fleste billeder ikke specielt fantastisk. Billederne er tilsyneladende alle oprindeligt farvefotos, og enhver tosse ved, at man ikke bare kan trykke farvebilleder i sort-hvid uden at ændre på kontrast og den slags. Men det har de sgu gjort her! (det ser i alt fald sådan ud). Nogle af dem ligner mine egne fotos i STAY SICK! for mere end 20 år siden, hvorom en vittig anmelder på Uncut.dk (Vang? Ovesen? Jeg har desværre glemt det) skrev, at bladet havde sorte klatter i stedet for billeder. Til forskel fra Deep Red, så var SS fotokopieret og skide billigt. 

Artikler og anmeldelser ser dog gode ud ved første øjekast - om end Lederen mest er brugt på, at redaktøren reklamerer for sine venners nye bøger og udgivelser og lovpriser dem i stærke vendinger (f.eks. "årets udgivelse" om en bog, som slet ikke er udkommet endnu). Ud af de sølle 68 sider (forrige nummer var på 128 sider i farve!), er de fem brugt på helsidersreklamer. Alle fem er endda for udgiveren selv, så det kan dårligt forsvares med, at man får reklamekroner hjem. Forsiden af bladet er fra den glimrende film/tegneserie 30 DAYS OF NIGHT, og det er helt det samme billede, som blev brugt på dvd-udgaven for 10 år siden. Kunne man virkelig ikke finde på noget mere interessant? Både nr. 1 og 2 har fede splatter-omslag helt i Chas Baluns ånd og specielt lavet til de pågældende numre. Nå, jeg laver lige lidt kaffe, så skal jeg i gang med at læse videre! (og hvis nogen skulle være i tvivl: Jo, jeg er kritisk, men jeg synes også, at det er rigtig fedt endelig at have fået et nyt nummer af et fedt fanzine!).

Troldspejlet: VARULVE-specialudgave

For nogen tid siden fandt jeg en dansk Youtube-kanal, hvor en fan havde uploadet en masse gamle episoder af Troldspejlet. Jeg postede en specialudgave, som handlede om EC-horrortegneserieblade, af programmet i "Danske Horrorfans"-gruppen på facebook. Og Nicolas Barbano efterspurgte i den forbindelse en episode, som han havde været med til at lave, om varulve. 

Lo and behold, ved en ren tilfældig tilfældighed har den flinke youtuber netop uploadet lige dén episode. Fedt! 

Opløsningen er ikke den bedste; Nogle af hans videoer ligger i 480p, mens andre er helt nede i 240p. 480p er selvsagt bedre, og jeg spurgte youtuberen om årsagen. Svaret er, at selvom den digitale kopi af hans videobånd åbenbart er i 480p, så ændrer YouTube det nogle gange til 240p. Hvorfor? Who knows. Ærgerligt, da 240p er ret dårligt. Men ingen brok herfra, nu kan vi i alt fald se episoden. Barbano er krediteret for idé og research. 

Oprindelig visningsdato: 13.03.1992 (DR) 

"Motorsavsmassakren" i 25 biografer i 16 byer!!!

Ja, altså i Sverige! Heldige asener. Men så på den anden side, THE TEXAS CHAIN SAW MASSACRE (Tobe Hooper, USA, 1974) var forbudt derovre i mange år, så man under dem det jo næsten. Senere udkom filmen klippet på video, og nu for første gang vises den efter næsten 50 år endelig på det store lærred - og helt uklippet. 

Motorsavsmassakren kom i øvrigt også først til Danmark i 1976, altså omkring to år efter den amk premiere. Det havde dog næppe noget med uvillighed eller censur at gøre, men danske premierer var bare langsommere nogle gange førhen. Ekstra Bladet gav den nul stjerner ud af seks mulige! 

Jeg følger selvsagt ikke med i, hvad der går på bio i Sverrig, men jeg så netop nyheden på Pidde Anderssons blog, hvor han for 17. gang i sit liv har anmeldt filmen og selvklart giver den topkarakter (fem Torben Bille!!!). 

Repremieredato var 4. april og den kan ses igen (i visse biografer) den 11. april. Visninger og billetter kan checkes/bestilles her.

Pidde Anderssons omtale er lige her. 

SS-reklamer fra gamle dage

Jeg fandt en gammel cd-rom forleden, som jeg havde brændt (og dateret) i 2004. Cd-rommen indeholder det færdige STAY SICK! nr. 4 og ikke mindre interessant alt (tilsyneladende) det redaktionsmateriale, som jeg havde liggende på min computer dengang i 2004. Både emailkorrespondance med folk, der købte bladet, skribenter og andet godtfolk. Og breve til distributører - blandt andet fik jeg nu konstateret, at JO, jeg fik rent faktisk Fyns Antikvariat i Odense til at sælge bladet for mig. Noget som en gammel læser (Ovesen) for nyligt satte spørgsmålstegn ved, da han aldrig havde set SS i butikken. Altid dejligt at få ret! 

En anden sjov ting var at gennemse mappen med de gamle reklamer, som jeg havde lavet til bladet. Nogle af dem blev trykt i andre zines; nogle blev sendt til andre zines som valgte ikke at trykke dem (bl.a. en udførlig en, som jeg lavede til Nørd Nyt, og som jeg fuldstændig havde svedt ud!); nogle blev lavet færdig uden at blive sendt ud; og endelig var der et par som ikke var færdige. 

Den ovenstående er del af en reklame, som jeg mener blev trykt i et af Frank Brahes blade (jeg tror, det var Ultimo Mondo Franko). Jeg griner stadig højlydt af den!

Her ses den i øvrigt for første gang i farver. Udgaven i UMF var i sort-hvid. 

 

Gysertimen anno 1985

 Danmarks Radio sendte i 1985/86 seks afsnit af serien Gysertimen. Den danske titel er en såkaldt paraplytitel, idet DR brugte den til at dække over flere forskellige udenlandske antologiserier - både i 70'erne og 80'erne. Jeg er bekendt med, at de brugte den i forbindelse med intet mindre end fire tv-serier, som intet havde med hinanden at gøre. Seere, der var årvågne har givetvis kradset sig i hovedbunden.  

1985/86-udgaven af "Gysertimen" bestod af afsnit fra Hammer-studiets (vel nok) sidste krampetrækninger, før man klaskede kistelåget i: Hammer House of Mystery and Suspense. Der kom i alt 13 afsnit, men Danmarks Radio viste kun de seks - og selv dét holdt hårdt. Ifølge Henrik Larsens bog om 80'er-tv syntes ledelsen på monopolkanalen, at serien var så ringe, at man strøg det sidste afsnit, selvom det var programsat og det hele [check avisartikel gengivet i Obskuriøst nr. 16]. Jeg checkede programmerne i Ekstra Bladet, og så sent som dagen før var episoden stadig listet. Men dagen efter var det afsluttende afsnit smidt i skraldebøtten. Det blev dog vist alligevel, men først mere end et år senere.  Henrik Larsen spekulerer i det nævnte nummer af Obs i, at man fra DR's side nok valgte at bringe det alligevel - for man havde jo betalt for skidtet! Og det er sikkert rigtigt nok. 

Jeg tror dog i øvrigt ikke, at jeg så serien i sin tid. Ja, chok! horror!! Jeg gik på højskole i de måneder i 1985, og så ser man jo ikke tv (!!). Om jeg har set sidste afsnit, som blev bragt i 86, skal jeg ikke kunne sige (og jeg har som nævnt ikke genset det endnu). 

Jeg har med slid og møje fundet de originale visningsdatoer frem via de gamle avisarkiver (første og sidste stod i Henriks bog) inklusiv danske titler:

1. afsnit: 26.01.85 - "En duft af død"

2. afsnit: 02.02.85 - "Alene i et fremmed land"

3. afsnit: 09.02.85 - "Den tomme lejlighed"

4. afsnit: 16.02.85 - "Tennisbanen"

5. afsnit: 23.02.85 - "Videotestamentet" 

6. afsnit: 23.05.86 - "Mordets maleri"

Hele herligheden findes på et (engelskvenligt) tysk dvd-sæt (der er også et britisk, men det er OOP og svært at opdrive). Indtil videre er jeg to afsnit inde. "En duft af død" var okay, men "Alene i et fremmed land" var kanon godt. Koldkrigsstemning/uhygge så man bider neglene til blods og skriger i rædsel (jeg overdriver muligvis en anelse). Og slutningen kunne aldrig have været lavet til amerikansk fjernsyn! Jeg glæder mig til at se resten - selv om ledelsen i DR og Birte Weiss syntes, den var noget skidt. 

Elinor Infred fra VILLA VENNELY - artikel

Elinor Infred var med i Poul Nyrups VILLA VENNELY (DK, 1964). Nils Markvardsen interviewede hende i den forbindelse til et nummer af sit filmblad eXtase for omkring 20 år siden. Her er en artikel fra tidligere i år. Behøver jeg nævne, at copyright tilhører bladet, og siderne bringes her af oplysningsmæssig årsag og ikke for at tjene penge derpå (hvilket også ville være svært på en gratis amatørblog med syv-otte læsere). 

SÆLSOMME HISTORIER - fransk gyserserie på DR i sommeren 1982

Her lige en afstikker fra skriverierne om turen til 70'erne: Dansk tv i 80'erne! 

I december sidste år modtog jeg et lille julehæfte fra Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen. Noget af indholdet var omtaler af musikudgivelser, men scoopet var en artikel om en tv-serie, som blev lavet til fransk-mexikansk fjernsyn i 1980/81. Serien hedder Histoires extraordinaires, og herhjemme viste Danmarks Radio den i sommeren 1982 under titlen Sælsomme historier. 

Den var nu ikke så lang, blot seks afsnit, men det til trods har franskmændene alligevel formået at forlægge den på et hemmeligt (eller glemt) sted. Den er nemlig aldrig udkommet på video eller dvd, og den lader heller ikke til at være genudsendt ... bortset fra i Rusland! For et par år siden udkom den dog alligevel fra vore venner i det tyske. Desværre drejer det sig om en dvd med kun halvdelen af serien (dvs. tre afsnit), og desværre er de kun med tysk dub. Hvorfor vi kun får tre afsnit, og hvorfor man ikke inkluderer det originale lydspor (nu hvor rigtig mange tyske udgivelser ellers netop gør det), må guderne vide. Men en skrabet udgivelse er bedre end ingen udgivelse. Serien er en antologiserie, som mere eller mindre er baseret på historier af Edgar Allan Poe. Jeg har netop her i eftermiddags siddet og set første afsnit, og det var ganske glimrende. Det skal dog tilføjes, at jeg modsat Henrik Larsen IKKE husker serien fra 1982. Jeg tror, vi var i sommerhus i juni-august, og så er det jo nemt at misse en masse tv. 

Ifølge Henriks lille hæfter er de to andre afsnit på dvd'en også glimrende. Man må så sige, at det er ret ærgerligt, når ting som tv-serier allerede nu er så svære at opdrive - jeg mener, det er jo ikke, som om 1980 er længe siden eller noget. Alle seks afsnit har været vist på en russisk tv-station et eller andet sted, og med lidt tålmodighed kan man finde dem på nettet (det hjælper at søge på russiske titler frem for franske!). Desværre er heller ikke disse udgaver perfekte: Frem for at dubbe har man lagt russisk voiceover hen over afsnittene! Dette vil uvægerligt få de fleste til at gå uden om - men er man fan af det obskure eller er man ikke. Det ville være rigtig cool, hvis en eller flere danske fans, som optog den fra DR i 1982, ville dukke op og tilbyde kopier. Man kan jo håbe. Folk havde jo videomaskiner i 1982. Den tyske dvd er tilgængelig fra tysk Amazon til en rimelig penge. Den er udgået fra producenten, så køb den hellere før end senere.   

Forsiden af Henrik Larsens julehæfte 2021

Lademann på øverste hylde - dengang og nu

Blogskribenten i en yngre
udgave i barndomshjemmet.
På næstøverste hylde ses
fire bind af leksikonet

Nedenstående artikel er skrevet som et længere indlæg på facebook for flere år siden. Nu hvor jeg mentalt er i gang med en rejse tilbage til 70'erne, passer den fint ind her.
-----
Henrik Larsen skrev tidligere i dag om leksikon på CD-rom, og i den anledning vil jeg lige bringe et billede af mit nye (gamle) leksikon, som jeg for nyligt fik op på reolen efter mange års viden om, at det engang skulle op på nævnte reol. Og det har været længe - længe - undervejs. Historien er den, at i 1970 flyttede mine forældre og jeg i parcelhus på Vinkelvej, og økonomien blev en anelse bedre. Min mor begyndte at abonnere på bøger fra Unions Bogklub, og da Lademann begyndte at udgive deres leksikon, var mor med lige fra starten.

 
Leksikonet udkom løbende ganske som Anders And-bøgerne med komplette årgange, som jeg abonnerede på mange år senere (uden ellers anden sammenligning). Bøgerne var dyre og meget værdifulde. "Nu har du vel tørret fingrene af - du ved nok, vi vil IKKE have fedtfingre på bøgerne. De har været dyre!" Jeg kan det i søvne. Lademanns leksikon var værdifulde bøger, og lige fra starten var der en mening med bøgerne. "Engang så bliver de DINE bøger". Ja, sådan var det forudbestemt. Man får lyst til at citere Metallica: "So it was written, so it was done" (som citerer andetsteds fra, men det er nok at gøre det lige den tang for højttravende). Så hele vejen op gennem 70'erne abonnerede mor på leksikonet, og engang i starten af 80'erne udkom det sidste bind (nr. 20). Derefter kom to suppleringsbind, men så var det også slut.

Da mor gik bort i 2009 stod alle 22 bind, som den dag de kom fra forlaget. De blev købt, fordi vi nu havde RÅD til at købe dem, men mor har aldrig nogensinde slået op i nogen af dem. Efter hun var gået bort, fik far den obskure idé, at han skulle giftes igen. En dag, jeg kom på besøg, så jeg en kasse i garagen og spurgte til indholdet. Gamle bøger til genbrugen, lød svaret. Jeg checkede selvsagt efter og opdagede mors - og dermed mit - komplette leksikon. "Hør hov, hvad er meningen, det her er mine bøger. Mit leksikon, som mor har købt til mig!" Den slags gik hen over hovedet på far. Hans nye kone havde et leksikon, og så kunne husets gamle jo bare ryge ud. At det var mit, og at mor havde sagt det igen og igen i 70'erne, havde han præsteret ikke at bide mærke i. 

Nå, men heldigvis lå de fine bøger i klare affaldssække i kasserne, og snart kom de op til mig. Eller rettere: ned i min kælder. Med mine mange hundrede videobånd, bøger, dvd'er, osv, osv, var der simpelthen ikke plads. Well, ikke før nu. Mors gamle (stort set flunk og nye) (og nej, det hedder ikke "flunk og ny". Efter mange års brug, er det endelige gået op for mig, at mor brugte det udtryk forkert, det hedder "flunkende ny", ikke "flunk og ny", haha) leksikon fra Lademanns bogklub kan endelig komme til hæder og ære igen. Ulæst på øverste hylde, hvor det har stået siden 70'erne, men altså med 6-7 års pause. Jeg slog netop op under L. Mon Herschell Gordon Lewis stod der? Jeg gættede på nej og fik ret. Men Charles Laughton står der. Og så løb batteriet i kameraet ud. Men jeg tændte igen, og der var lige strøm nok til at tage eet mere foto. Lesbisk kærlighed! 

Mor ønskede, at jeg fik denne dyrebare og værdifulde (to adjektiver, der stort set betyder det samme, men overdrivelse fremmer forståelsen, som jeg plejer at sige) skat, når hun og far ikke længere var her. At de mange sider - trykt på flot, glitret papir - så i dag indeholder for længst forældede informationer, er så noget helt andet. Man kan velsagtens ikke slå ret meget op uden at tænke: "Er der mon kommet ny viden til? Har de fundet ud af mere?" Men siderne er blanke, og der er flotte billeder. Teksten er let gammeldags, og det kan jeg i og for sig godt lide (læseren må gerne forestille sig, at skribenten tiltaler ham eller hende i De-form). Og om ikke andet er bøgerne så fandens tunge, og reolen så tilpas nær hoveddøren, at de kan bruges som forsvarsvåben mod en eventuel indbrudstyv.

Jeg må dog sige, at Lademann ikke havde tænkt særligt langt frem. Selvom bøgerne næsten er uberørte af menneskehånd, så går omslagene desværre itu for et godt ord. Materialet har simpelthen ikke kunnet tåle tidens tand og revner desværre alt for nemt. Senere blev hele baduljen genoptrykt i et 30-bindsværk med grimme omslag, og nu til dags findes det hele online, og ikke en djævel ville tænke på at genoptrykke det igen.

Lademann blev som alle gode danske forlag fortæret af kannibalen Egmont og findes end ikke som "in name only"-forlag.
Men her i huset huskes forlaget.
Øverste hylde.
22 bind.

2. afsnit af Kojak på dansk tv i 1975: "Frygtens sammensværgelse"

Jeg modtog den komplette Kojak-box i går og hurra for det! Det sene aftensmåltid blev indtaget sammen med den græske skaldepande med slikkepinden. Den første episode, som Danmarks Radio viste i sin tid, var piloten, "Marcus/Nelson-mordene". Den havde jeg allerede set - på engelsk dvd. Og den KUNNE jeg huske. 14 dage senere dengang i 1975 viste DR episoden "Frygtens sammensværgelse". Monopolkanalen havde det med kun at bringe episodeserier i bidder dengang i 70'erne, og med "Kojak" sprang man simpelthen over de første otte regulære afsnit og frem til episode ni! Men da amerikanske episodeserier i 70'erne for det meste ikke hang sammen, så kunne det gøres uden at seerne anede uråd.

Okay, jeg valgte så at gøre det samme og sprang frem til afsnit 9, som er instrueret af den franske instruktør Jeannot Szwarc. Han har instrueret så store mesterværker som JAWS 2 og SUPERGIRL, og lavet tonsvis af afsnit af serier som Rockford Files, Night Gallery, Columbo osv. osv. Han lever stadigvæk.

Modsat piloten, så genkendte jeg INTET i aftenens afsnit. Så jeg gætter på, at vi har været ude at danse den fredag aften i 1975 - eller noget. Jeg så naturligvis episoden i sort-hvid, som jeg ville have gjort tilbage i de forvirrede 70'ere. Men selvom jeg ikke genkendte afsnittet, så var jeg fint underholdt alligevel.

Jeg tænkte på, at disse amerikanske 70'er-tv-serier stort set er PULP! Der er ikke den store forskel på de film og forfilm, som blev sprøjtet ud i 30'erne og tv-serier fra 70'erne. Underholdning baseret på tynde plots og samme fremgangsmåde igen og igen. Aftens episode kunne nemt have været en film fra 30'erne, hvor man blot havde skiftet en superhelt eller en cowboy med action-hund (eller hest) ud med Kojak. Onde bygherrer vil købe byen og knalder ethvert lovlydigt fjols ned, som står i vejen for dem uden pardon. Men heldigvis er Kojak, som lige så godt kunne være Tonto/Fantomet/Skyggen/Lassie/Den hvide hævner, på lovens side og klarer i sidste øjeblik paragrafferne.

Jeg var underholdt.

DR viste 20 afsnit ud af de 118, som blev produceret til amk fjernsyn.

NB: Boxen indeholder alle fem sæsoner, men æsken informerer, at sæson 3-5 er uden undertekster! Nu behøver jeg dem ikke, men det er da vist lavmålet af billigudgivelse, hva'. Man ofrer ikke engang et par bukkede dalere på undertekster.