Sunday, 12 September 2021

CANDYMAN (Bernard Rose, USA 1992)


 Klokken er kvart i syv søndag morgen, og jeg har netop set CANDYMAN på dansk dvd for første gang. Jeg har godt nok haft filmen på hylden i velnok henved 12 år, men det er altså først nu, at jeg får den set. Der er mange af klassikerne, som jeg har ignoreret, simpelthen fordi jeg har brugt tiden på at udforske de underlige film fra Asiens bagland. 

CANDYMAN var ret god, og skuespillerne (det er et lille cast) er alle gode. Virginia Madsen (selvsagt ud af dansk afstamning og søster til Michael Madsen) gør det rigtig godt. Der er også en hel del SFX i filmen, og heldigvis er de alle fra en tid med practical effects, ikke noget hel- og halvdårlig CGI. 

Plottet er noget forvrøvlet nonsens om en sort slave, som blev tortureret og dræbt af sin hvide master, fordi han bollede dennes datter tyk. 100 år senere vender slaven tilbage for at tage hævn ... på en tilfældig universitetsstuderende, som står foran et lokumsspejl. Til trods for det fjollede plot, så er CANDYMAN rigtig god, og (også) til trods for den lange spilletid (101 min. if. omslaget), så kedede jeg mig aldrig. Virginia Madsen gør det virkelig godt. 

Set på halvgammel dansk dvd. Helddigvis i amamorfisk bredformat (omend formatet ikke er 1:85.1, som omslaget lover, men derimod tydeligvis 1:78.1. Der er ikke noget extra ud over en trailer. 

Der kom to sequels tilbage i 90'erne, og der er netop kommet endnu en film, men jeg er ikke sikker på, om der er tale om en remake eller en sequel. Måske er det begge dele - and a reboot as well. Fuck you, Hollywood!

EDIT kl. 17:58: "Helddigvis", "amamorfisk", lol. Jo, det var RET tidligt på morgenen (læs: SENT på natten) 

Monday, 23 August 2021

Lige i sylten på hr. og fru Danmark!!! KANNIBALMASSAKREN plasket ud på dobbeltside i EKSTRA-sprøjten i dag

Jeps, man tror jo næsten ikke sine øjne, men den er god nok. Ruggero Deodatos milepæl CANNIBAL HOLOCAUST fra 1980 i søndagsudgaven af Ekstra Bladet. Det er jo næsten som at købe et nummer af Ugens Rapport i gamle dage. Okay, teksten er knap så skandalepræget, men ellers. Hvis du vil læse hele svineriet, så ligger det hele sikkert stadig frit tilgængeligt i online-udgaven.

Monday, 16 August 2021

"Ken Russell har i løbet af fire år placeret sig som engelsk films eneste instruktør af internationalt format"

Nej, overskriften er ikke mine ord, men derimod Peter Schepelerns fra en artikel i Kosmorama om Ken Russell. Jeg fandt den netop via google. Den ligger her. Jeg så Ken Russells GOTHIC forleden. Meeeget mærkelig film. Men modsat 95 % af de danske horrorfans, så synes jeg jo ikke, at underlige film bør undgås eller slukkes for. Kort fortalt handler GOTHIC om den virkelige aften i 1816, hvor Mary Godwin fandt på historien om Frankensteins monster. Modsat andre filmatiseringer af den aften, hvor man gerne ser Mary som en ung, bly kvinde, der sidder og syr stilfærdigt på en sofa, medens hun spøjst fortæller historien om Doktor Frankenstein og hans monster, så er Ken Russells fortolkning en ganske anden. I Russells version er vi næsten ude i noget, der kunne være stærkt inspireret af Roger Cormans THE TRIP (DK: LSD)! Hvis ellers Ken Russell var til Roger Corman-film. Det gætter jeg på, han ikke var (men man ved sgu aldrig). 

Den ærede læser må vente til en anden gang på en bedre og længere anmeldelse/plotbeskrivelse; Jeg skal ind og drikke kaffe og læse aviser fra 1969! Men det skal dog lige nævnes, at selvom jeg til fulde nød GOTHIC, så er den på ingen måde en konkurrent til Russells store mesterværk fra 15 år tidligere; THE DEVILS (DK: Djævlene). Men mindre kan også gøre det, og jeg var underholdt. Det var London-bladet TimeOuts anmelder også, omend han også skrev: "nonsensical mish-mash of all we've seen before" (TimeOut Film Guide, 2011). 

Der er adskillige dvd- og bluray-udgaver. Der er desværre lavvande i kassen, så denne blogger så filmen via Tubi TV (lovlig, gratis streamingservice i USA). 

Saturday, 14 August 2021

A fistful of Brit

 


Endnu flere film fra 5-kronerbutikken! Over to dage fik jeg set fire britiske film, som jeg aldrig før har set. First off var SNATCH fra 2000. Instrueret af Guy Ritchie og med Jason Stadtham i den bærende hovedrolle (men der er adskillige større roller). Plottet er næsten ikke til at gengive på nogle få linjer, dertil sker der simpelthen for meget hele tiden, men en masse gangstere i London er ude efter en ædelsten, som nogen har smuglet ind fra et eller andet sted. Filmen er en af de allerførste film for både Ritchie og Stadtham. Før SNATCH lavede de sammen filmen LOCK, STOCK AND TWO SMOKING BARRELS (1998, den blev åbenbart det helt vildt store dengang tilbage i 1998).  Glimrende gangsterkomedie, som jeg ikke havde hørt om før. Brad Pitt er med som en sigøjner, hvis engelsk man næsten ikke forstår (ingen i filmen forstår ham heller). 

Producenten af SNATCH var Matthew Vaughn, og han blev selv instruktør med L4YER CAKE (aka Layer Cake) i 2004. Også en britisk film og også en kriminalfilm sat i Londons underverden. Modsat SNATCH er den dog ikke en komedie. Jeg kendte intet til den, men købte den pga. referencen til SNATCH på omslaget. Det viste sig at være heldigt, for den leverede nemlig også glimrende underholdning. Daniel Craig spiller en 30-something gangster, som har penge nok til at trække sig tilbage, men som en anden gangster i en anden film engang sagde: "I was out but they pulled me back in". Han havde ikke lyst til at forblive i underverdenen, men i de kredse gør man ikke nødvendigvis, hvad man helst vil. Slutningen er iø rigtig fed og U-amerikansk/U-Hollywood-agtig. 

Jeg købte Nick Loves THE FOOTBALL FACTORY (også fra 2004) simpelthen fordi jeg fandt den i PlusButikken, kiggede på coveret og tænkte: Hva' fa'en - måske er den go'. Og det var den også, men det var en af den slags film, hvor man sidder gennem første halvdel og tænker: Hold kæft noget lort! Indtil da så filmen blot ud som en bedre dokumentarfilm om fodboldvold - syntes jeg i alt fald. Det lignede næsten en propagandavideo fra den lokale hooligan-klub. Det hjalp selvfølgelig heller ikke, at jeg er ret ligeglad med fodbold (Nøgenfodbold for kvinder kan lige gå an, men det er sgu så sjældent, at de viser det på DR). Men så 30-40 minutter inde i filmen blev den personlig. Vi lærte endelig karaktererne at kende og så deres bagsider væk fra klubvoldsmentaliteten. Vi følger (uden at det skæres ud i pap) fire "par" i filmen. Ikke romantiske par, men fire gange to mænd, der er venner. 

Jeg må indrømme, at jeg ikke genkendte een eneste af skuespillerne bortset fra Dudley Sutton, som spillede bedstefaderen til den unge hovedperson, som også virker som filmens fortællerstemme. Sutton har været med i ufattelig meget i årenes løb, og den eneste film, jeg vil nævne, er Ken Russells mesterværk THE DEVILS fra 1971. Ligesom det var tilfældet med L4YER CAKE slutter filmen på en meget U-amerikansk måde. Og tak for det. Instruktør Nick Love fortæller i den glimrende Making of-film, at han er ret ligeglad med berømthed og at tjene de store penge på sine film. Han vil bare lave gode film. Og når man ser på han filmografi, er den da heller ikke uoverskuelig; gennem årene er det kun blevet til ret få film ift. andre instruktører, men hvis de er lige så gode som THE FOOTBALL FACTORY, så er det fint nok. Jeg vil i alt fald smide dem i kurven, hvis der dukker mere af hans op i 5-kronerbutikken. 

Helt i samme ånd som med THE FOOTBALL FACTORY sad jeg de første 45 minutter af FILTH (2013) og tænkte: "Aaargh!" og jeg var SÅ tæt på at slukke for lortet. Men heldigvis holdt jeg ud, og det skulle vise sig at give pote i sidste ende. Igennem de første tre kvarter syntes jeg, at den skotske komedie FILTH var fuldstændig U-morsom. Kort sagt handler den om en skotsk panser i Skotland,som har det sjovt med at fylde en masse kulørte piller i svælget og sniffe bagemel (eller hvad fa'en det nu var). Og humoren var ikkemorsom. Jeg overvejede, om der var tale om speciel skotsk humor, som jeg blot ikke fangede, men så halvejs inde vender filmen pludselig. Den alkoholiserede, korrupte panser på narko, som væltede sig gennem den ene umorsomme scene efter den anden, blev pludselig til en film om en alkoholiseret, korrupt panser på narko - på vej ned! Fra at være en umorsom komedie skifter filmen til et portræt af en fucked up strisser i rendestenen. Og NU blev den interessant. Jeg blir nødt til at gense den! Filmen er instrueret af Jon S. Baird og baseret på en bog af Irvine Welsh, som også skrev Trainspotting. Baird har iø kun instrueret een eneste film efter denne, STAN & OLLIE fra 2018. 

Alle fire film viste sig at være glimrende, og jeg kan ikke anbefale nogen som værende bedre end de andre. De danske dvd-udgaver er alle gode, omend SNATCH godt kunne være bedre (low res anes her og der). 


Thursday, 5 August 2021

What can I say... I guess I got forblændet af alle de der fine små blå kassetter...

Jeg var forbi PlusButikken i dag. Jeg har nævnt PlusButikken før, men kort fortalt er det en genbrugsbutiks-kæde, som vi har her på Djævleøen. Kæden adskiller sig fra de normale genbrugsbutikker som Røde Kors, Sudan Genbrug, Frelsens Hær osv. ved at sagerne, som de sælger, ikke er donationer fra alm. mennesker, men derimod kommer direkte fra genbrugspladserne. Det er med andre ord SKRALD, de sælger.

Det er dog selvsagt ikke gamle pizzabakker med rådne, halve pizzaer i, eller gamle klude fulde af pis og lort, men derimod brugbare ting. Folk - dvs. dig og dit slæng (læs: familie) - smider ufatteligt meget brugbart ud, fordi I har for mange penge og bare køber nyt hele tiden. Og I opgradere til digitale løsninger i stedet for fysiske ting. Folk - ja, dig! - har ikke længere bøger, dvd'er og cd'er på hylderne. Jeg ved sgu ikke, hvad fanden I har på hylderne, men det er altså ikke popkultur i fysisk form. Ikke engang fotografier af kære familiemedlemmer har I på hylderne (nå ja, det har jeg så heller ikke. Eh, I guess we ikke har så meget med hinanden at gøre her i familien. Har jeg fortalt dig om min moster - ex-moster - som skar familiebåndet over for et par år siden og kaldte mig en iskold satan pga. en ubetydelighed... nå, den må vi tage en anden gang. Hahaha. Hmm, nu jeg tænker over det ... det er faktisk et godt navn, ikke? Måske skulle jeg ændre bloggens navn til "Iskold Satan"). 

Nå, men jeg var altså forbi PlusButikken i dag. De sidste par gange har jeg fundet røv og nøgler derude, men i dag var der bid. Og det endda bid i det GODE format. Normalt finder jeg aldrig blu-rays. Folk smider bare ikke deres blu-rays ud. Men som sagt var der godisar at finde i dag; I en stor kasse med et netop indkommet ton af dvd'er fandt jeg sgu en stor skraldesæk næsten udelukkende med blu-rays. Ahhh, fine blu-rays. Ved nærmere eftersyn viste det sig dog desværre, at det meste var mainstream lort. Film som du og jeg ikke ville røre med en ildtang, selv hvis det var den sidste film på en øde ø. Men så var det jeg tænkte: Hva' fa'en, det er jo på blu-ray. BLU-RAY FOR FANDEN! Og så snuppede jeg det meste af det alligevel! (jeg undlog dog nogle Marvel-superheltefilm. DER sætter jeg godt nok grænsen. De eneste Marvel-filmatiseringer, jeg gider se, er gammelt B-films-ragelse som Roger Cormans De Fantastiske Fire-film)

Så nu skal jeg altså enten sidde og kløjes hele vejen gennem disse satans møgfilm, eller de skal få lov til at ligge i en papkasse eller under et bord till the end of time. Men de blå covers er bare så fine...
Og så endnu et "men": Men så på den anden side ... her på det sidste er jeg begyndt at tænkte, at måske skulle man prøve at checke noget af den fandens mainstream ud. Måske er noget af det okay. Også selvom det selvsagt ville være federe bare at holde sig til Herschell Gordon Lewis og dét slæng der ... till the end of time

Jeg fandt selvsagt også en lille stak dvd'er og to dvd-boxsets; THE MUMMY TRILOGY og RESIDENT EVIL TRILOGY. Jeg har set neither of them, men jeg antager, at de kan ses. Men det er vist mainstream-horror, og for THE MUMMYs vedkommende er vi ovre i den kedelige "nye" genre action-horror. RESIDENT EVIL er svjv baseret på et skide videospil. JEG SPILLER IKKE VIDEOSPIL! Men okay, filmene får sgu en chance. Jeg ejede - for at det ikke skal være løgn - både de to første MUMMY-film og ditto de to første RESIDENT EVIL-film på dvd allerede!! Uden overhovedet at have set nogen af dem!! Men her var altså en chance for at få alle tre i begge serier (jeg håber fanderme ikke, de har lavet flere!) og i fine bokse. Det var jo heller ikke, fordi det satte mig enormt meget tilbage finansielt; Jeg gav 5 kr. for RESIDENT-boxen, og MUMMY'en fik jeg gratis. Sådan! 
Hele herligheden (29 blu-rays, 9 dvd'er, 2 dvd-boxsets) kostede mig 195 kr.

I øvrigt sætter mine PlusButik-køb (og bestemt det seneste fra i dag) en stopper for mine overvejelser om at lukke blokken her ned. Jeg må indrømme, at jeg har gjort mig mine overvejelser - ikke mindst nu hvor Søren Jacobsen har lukket SKRÆK OG RÆDSEL-blokken (han fortsætter dog udgaven på facebook). Men altså, jeg kan jo dårligt skrive om disse mainsteamfilm hverken på fjæsen eller i diverse filmblade af frygt for repressalier fra gamle læsere. Så om ikke andet kan Lejemorderen bruges til det! Om det så skræmmer de sidste læsere bort ... well, det er selvfølgelig muligt...


PS: Jeg er godt klar over, at blogs på Blogger.com ofte ser ud som lort på en telefon, men så må I bare tænde for den gamle datamat. Jeg bruger computer, og her ser bloggen stadig fantastisk ud! :P

Tuesday, 27 July 2021

KAFKA (Steven Soderbergh, 1991)

"Paranoia, mareri eller virkelighed?"
Som så ofte før går det her galt for On-Airs covertekst

 

Jeg husker, at jeg læste en anmeldelse af KAFKA i et nummer af Inferno for omkring 30 år siden. Jeg har fuldstændig glemt, hvad Infernos anmelder skrev, eller hvem han var. Og jeg har ingen anelse om, hvor i flyttekasserne mine gamle blade gemmer sig, så jeg kan ikke checke efter. Men hvorom alting er, så har jeg i 30 år gerne villet se filmen, og forleden fandt jeg den sgu i PlusButikken. På dansk DVD fra salige On-Air Video og til fem kroner i helt ny stand (den forrige ejer havde ikke engang taget cellofanen af!). Og for at det ikke skal være løgn, opdager jeg nu, at filmen faktisk er skide sjælden. Den er aldrig udkommet på dvd eller bluray i USA, og dvdcompare har kun listet tre udgivelser på dvd (og ingen blurays). 

Jeremy Irons spiller den true life døgenigt Franz Kafka, som i Prag i starten af det gamle århundrede skrev sære historier om kakerlakker, bedårede kvinder, samtidig med at han helst bare ville være alene, og væltede til sidst om takket være tuberkulosen. Men filmen er en pastiche over Kafkas liv og levned. Han oplever sære ting, og endnu mere sære ting foregår oppe på "slottet". Der løber sindssyge spassere rundt og angriber folk. Og døde lig fra Kafkas kedelige arbejdsplads dukker op i floden. Dejlige Theresa Russell er med, og det samme er Jeroen Krabbé, Ian Holm, Armin Mueller-Stahl, Alec Guinness og adskillige flere. Om de også er dejlige, skal jeg ikke udtale mig om; det hold er jeg ikke på - omend en fuld kvinde for mange år siden ringede og hævdede, at jeg var bøsse. Jeg tænkte, at så var dét løb kørt og hang op. Jeroen Krabbé spillede iø bøsse i Paul Verhoevens DE VIERDE MAN (DK: Den fjerde mand) og gjorde det glimrende. Fremragende film. Dén film ville sikkert være på en Top 100, hvis jeg gad at lave sådan en. 

Jeg læste iø netop, at Steven Soderbergh har lavet en fuldstændig omklippet ny udgave af KAFKA, og den skulle (ifølge ham selv) udkomme i et boxsæt (bluray antager jeg) senere på året her i 2021. Skiven kommer til at indeholde begge udgaver (igen ifølge Soderbergh selv). Og det lyder jo herligt. Jeg vil i alt fald glæde mig til en ordentlig bluray-udgave. Den danske dvd fra On-Air Video står sådan set fint og er i det korrekte billedformat, men desværre er den ikke i anamorfisk widescreen, og der er NADA ekstramateriale på disken. 

Og til sidst skal jeg lige opfordre DFI til at læse korrektur, når de sætter praktikanter fra 8. klasse til at skrive hjemmesidens filmomtaler; Nej, i filmen er Kafka ikke "måneskinsforfatter", som DFI's omtale hævder. I filmen gør Kafka det tydeligt, at han kun skriver for sig selv - ikke for at tjene penge. Han skriver godt nok om natten, men en måneskinsforfatter er altså en forfatter, som snyder og undlader at betale skat. 

Steven Soderberghs film blev en bragende fiasko i USA, men det skal du skide på. KAFKA er totalt weirdo og syret. Se den endelig. 

Soderbergh er i øvrigt tredjegenerationsindvandrer fra Sverige. 

 

Trailer (og den virker altså, selvom avataren er helt sort)

 


Monday, 12 July 2021

På genbesøg i tæskeklubben

Til tydeligvis stor glæde for denne blogs læsere anmeldte jeg for lidt over et års tid siden David Finchers FIGHT CLUB (dansk biograftitel: Pas på, far deler tæsk ud). Nu her i går aftes smækkede jeg igen filmen på. Jeg var nemlig på indkøb i Guccas store supermarked for nyligt og faldt over filmen på bluray til nogle få basører. 

Blurayen har desværre ikke nogen cool booklet med som dvd'en. Men så har den til gengæld nyt ekstramateriale - well, nyt for 10 år siden. Og selvom dvd'ens billedkvali var fin, så ser blurayen bare bedre ud. Filmen er stadig meget lang (som jeg også nævnte første gang), men som jeg også nævnte første gang, så holdt den min opmærksomhed hele vejen igennem. Lige nu er den stadig på tilbud hos Gucca til en 50'er. Totalt ubrugelig info om et halvt år.

Wednesday, 7 July 2021

"Money Shot" - Christa Faust (2008)

Nedenfor finder man kladden til en boganmeldelse af Christa Fausts "Money Shot". Bogen er en gammeldaws (omend ny) knaldroman. For sjov skyld har jeg leget lidt med retskrivningen, ikke mindst under indtryk af de mange gamle aviser, jeg har pløjet mig igennem de sidste par måneder. Om jeg lader anmeldelsen blive ved med at følge de gamle regler, eller jeg smider det hele ud og "moderniserer" den, har jeg ikke besluttet endnu. 

 



Money Shot
("First publication anywhere")

Forfatter: Christa Faust
Cover: Glen Orbik
Udgiver: Charles Ardai
Forlag: Hard Case Crime (Underafdeling af Winterfall LLC, USA) i Samarbejde med Titan Books (UK)
Udgivelsesaar: 2008
Specs: Paperback, engelsk Tekst, 260 Sider,
Coverpris: US $9.95 / UK £6.99 / CAN $13.50

 

KLADDE


Da "Money Shot" begynder, ligger Angel Dare bagbundet i Bunden af Bagagerummet paa en gammel Øse. Du ved - en Spand. En af dem med Hjul paa. En Spand, der er paa Vej til et øde Sted uden Tilskuere. Med et Navn som Angel Dare kan man jo nok gætte sig til, at Krampen enten har Hippieforældre eller arbejder i Pornoindustrien. Bingo til det sidste. Angel Dare er tidligere Pornoskuespillerinde, og nu ligger hun med et ekstra Hul i Kroppen paa vej mod det sidste Stoppested. Nævnte Hul stammer fra en Kugle. Heldigvis var "Drabsmanden" ikke særlig god til at skyde. Eller osse brød han sig bare ikke om at kigge, medens han gjorde det og missede saaledes de vitale Dele.

Men hvad drejer hele Miseren sig overhovedet om? Det vil Angel Dare ogsaa gerne vide. Da hun i sin Tid kvittede Pornosjaskerne, aabnede hun et Bureau for Modeller; Daring Angels. En Dag kom et Telefonopkald fra en gammel Instruktørbekendt fra Branchen. Han tiggede hende om at medvirke i bare een Film mere, da han stod og manglede Knaster til sin Kones Leveroperation. Eller var det til en Rullestol, han havde købt paa Afbetaling? Noget i dén Stil (Detaljerne er lidt taagede her). Angel Dare var i sin Tid et pænt stort Navn i Pulefilmene. Og den gamle Ven mente, at hvis hun vilde være med, vilde hendes Navn alene garantere, at Filmen blev en Sukces.

Angel Dare var ikke meget for at vende tilbage til Livet som Feltmadras med Spotlampe og Kamera paa. Men Instruktørvennen lovede, at hun ikke behøvede at bekymre sig om Sjov i Bagindgangen eller andet Snask; Der vilde højst blive tale om et Hand-job, lidt liderlig Stønnen, og smæk i Maasen. Angel Dare var ikke meget for det, men idet hun gerne vilde hjælpe sin gamle Ven, sagde hun til sidst "okay". Og det var dumt. Uheldigvis for Angel førte det i Stedet til grov Voldtægt, tørre Tæsk og et Skudhul i Mavsen. Hva' skete der lige der, tænker hun, da hun vaagner i Bunden af den illelugtende gamle Spand. Heldigvis kommer en Ansat fra hendes lille Firma til Undsætning. En tidligere Strisser - ogsaa med Lig i Lasten. Men desværre gaar det nu op for Angel, at intet er, som det var i Morges. Hun ligner en Boksebold. Nogle af hendes Venner er nu i Lighuset. Gangstere er lige rundt om Hjørnet. De har en Kugle med hendes Navn paa. Panserne er lige om det andet Hjørne. De har en Efterlysningsplakat med hendes Navn paa. Og hun er ikke Sigourney Weaver i ALIEN-mode eller Heltinde fra en gammel Karatefilm fra Shaw Brothers-studiet. Hun er bare Eks-porno-gimpe med et Skudhul i Bugen. Hvad skal hun stille op!?

"Money Shot" er Christa Fausts første Bog fra det lille coole Enmandsforlag Hard Case Crime i USA. Hun har skrevet en Sjat Bøger før denne, men saa vidt jeg kan se af hendes Bibliografi - baade før og efter denne Bog - saa bestaar nævnte Bibliografi mest af saakaldte Novelisations. Det vil sige Bøger, som er baseret paa Film eller TV-serier. Ligesom naar man i Danmark i gamle Dage kunde købe McCloud- og Columbo-Bøger. I Sagens Natur skal den slags Bøger holdes strengt til Oplægget, altsaa Filmene, fra Forfatternes Side. Med megen lidt Plads til Personudvikling. Den Slags Bøger interesserer mig paa ingen Maade. Jeg har selvsagt ikke læst nogen af disse omvendte Filmatiseringer fra Christa Fausts Haand. Og det rager mig ærlig talt ogsaa. Jeg tror ikke, de holder en Meter.

"Money Shot" derimod holder vældig fint. Jeg nød i alt Fald hele Turen fra første til sidste Side. Jeg har læst en Smule op paa Christa Faust og checket et par Q&A-Optagelser fra en Boghandel, som har ligget i pænt mange Aar paa YouTube. Det bliver hurtigt klart for enhver, at miss Faust er totalt bidt af en gal Knaldroman. James Ellroy sagde engang, at en Forfatter kun er saa god, som de Bøger, han har læst. Jeg antager, at frøken Faust har læst en masse gamle Kriminalromaner. Hun har i alt fald Sproget i sin hule Haand. Teksten flyder, og Siderne nærmest bare bladrer af sig selv. Hvis jeg har noget at sætte en Finger paa, saa er det i alt Fald ikke Sproget, men derimod en længere og - ifølge denne Anmelder - alt for detaljeret Beskrivelse af et Knald! Den beskrevne Scene synes overflødig. Hvis den ærede Læser nu skulde foranlediges til at tro, at Yours Truly maaske er sippet eller endda nypuritansk, saa er dette naturligvis ingenlunde Tilfældet. Men lange Bollescener i regulære Film og ditto i Romaner irriterer mig stort set altid. Hvis det var Korpuleringsscener jeg ville underholdes af ... hov, den gamle retstavning smuttede der. Jeg mener naturligvis "vilde" ... saa vilde jeg vende mig mod ren, uforfalsket hardcore Porno i Stedet. Porno af den Type, som de danske Filmdistributører i gamle Dage opreklamerede som "Ægte Porno". Men ud over denne relativt korte Scene, holder "Money Shot" Tempoet hele Vejen igennem.

I 2011 skrev Christa Faust opfølgeren "Choke Hold" (som er indkøbt, men endnu ikke læst af denne skribent), og hun har skrevet nogle faa andre "rigtige" Romaner. Men det lader desværre til, at hun har slaaet sig til taals med at tjene til Huslejen ved at skrive Novelisations. Og dét er synd. Jeg saa gerne, at hun skrev mere i stil med "Money Shot". Man mistænker selvfølgelig, at hun simpelthen ikke har flere Bøger i sig, og saa er det nemmere at skrive de andre. Men forhaabentligt er det ikke Tilfældet.


Tuesday, 15 June 2021

Filmprogrammer fra en svunden tid

Her er tre udklip om et filmprogram på Danmarks Radios fjernsyn, som går forud for min tid. De stammer vist alle fra 1973 (jeg fik ikke lige skrevet datoerne ned, men aviserne er nu gemt i det private arkiv). Ja, det vil sige, jeg kan rent faktisk godt huske at sidde og se Filmredaktionen med min far i de tidlige 70'ere. 

Jeg husker, at både GODFATHER og DJANGO blev præsenteret. Jeg husker også, at man viste den scene fra DJANGO, hvor en hel hær af "skurke" kom gående ned ad gaden mod Django, og at han lagde sig bag noget (jeg huskede det som en træstamme), åbnede sin kiste, trak et maskingevær frem, og plaffede alle skurkene ned. Og så husker jeg, at Filmredaktionen viste scenen fra GODFATHER med en mand, der vågner i sin seng, kigger ned og ser blodet på dynen, trækker den væk og ser et afskåret hestehoved. Dét gjorde stort indtryk dengang i lille barnehøjde. 

Og så har jeg i dag skrevet til DR og spurgt, om ikke de vil være så venlige at lægge samtlige udgaver af filmprogrammerne Bogart, Filmorientering og Filmredaktionen ud på Bonanza. Jeg forventer ikke, at de gør det, men hvis man ikke spørger, så får man jo aldrig besked, som mor plejede at sige. 

Mon DR overhovedet har gemt de gamle Filmorientering / Filmredaktionen-programmer? Jeg mindes aldrig at have set klip fra dem.  

PS: Og så lukker Det Kgl. Bibliotek for avisarkivet på Mediestream via hjemmesofaen på torsdag, så det er med at finde de sidste ting, før det er slut.


WALT DISNEY - avisen Aktuelt (16. december 1966)