Wednesday, 26 July 2017

Kropsrøvere gennem brevsprækken

Det er eddermame længe siden, jeg sidst har set Philip Kaufmans genindspilning af INVASION OF THE BODY SNATCHERS fra 1978 med Donald Sutherland, skønne Brooke Adams, Leonard "Spock" Nimoy og Jeff "fluemenneske" Goldblum i hovedrollerne, men nu skal det sateme være!

Der er nogle film, der af en eller anden grund bare får lov at stå på ønskelisten i ualmindelige tider, simpelthen fordi der også står 3000 billioner billiarder andre film, der liiige skal købes først. Nå, men nu kom INVASION OF THE BODY SNATCHERS altså endelig hjem, hvor den hører til - på min hylde.

Filmen er som bekendt en remake af originaludgaven af samme titel fra 1956, som i sig selv var en filmatisering af Jack Finneys roman "The Body Snatcher" fra året før. I Danmark gik genindspilningen i biograferne i 1979 som "Stjålne kroppe". Abel Ferara genindspillede den igen i 1993 som BODY SNATCHERS, og der kom en ny igen i 2007, THE INVASION!!!

Læs en fysikprofessors mening om bogen og filmene her.

Wednesday, 19 July 2017

Og med eet hug blev man lige den glade ejer af en (næsten) komplet samling FART OG TEMPO!!!


Tilbage i 80'erne plejede jeg at komme i en byttebiks i Korsør. Jeg kom der fra 1979 og frem til '88, hvor jeg flyttede til London. De ni års kommen i den biks lagde stort set grundlaget for min tegneseriesamling. Jeg købte næsten alt det, jeg kunne få øje på. Ja, det vil sige bortset fra:

1) Lommebladene (jeg blev sgu aldrig den store fan af Commando-bladene og deslige)
2) Anders And
3) Fart og Tempo!!!

Jeg købte ikke lommebladene, fordi jeg fandt dem rent ud sagt kedelige. Anders And fandt jeg for barnlig. Og Fart og Tempo købte jeg ikke alene af den grud, at de gode serier, som bladet bragte, ville jeg hellere købe i album-form, serier som f.eks. Blueberry, Bruno Brazil, Bernard Prince, osv.

En anden grund var også, at jeg gad ikke købe alle disse blade med fortsatte historier, hvor jeg godt vidste, at der ville gå lang tid, før jeg fik historierne komplet, og jeg gad simpelthen ikke skulle læse halve historier, hvor f.eks. begyndelsen eller slutningen manglede. Jeg havde nu ellers rig mulighed for at købe løs af bladet; Byttebiksen rent ud sagt bugnede af Fart og Tempo-blade og efterfølgeren Tempo. Jeg tror, de kostede 50 øre stykket. Men jeg lod dem altså ligge.

Og i de senere år har det ærgret mig noget så grusomt, at jeg lod dem ligge. For nu koster nogle af dem ene herregård at anskaffe antikvarisk. Og at finde dem i byttebikse er jo a lost cause. Byttebiksene er væk, og de få, der alligevel stadig ligger der, ligger ikke, hvor jeg er.

Så da en sælger i en tegneseriesalgsgruppe på facebook forleden afholdt auktion over en (næsten) komplet samling af Fart og Tempo-blade, måtte jeg bare slå til! Alle årgange fra bladets start i 1966 og frem til 1976. Fra 1967-75 udkom bladet som ugeblad, så det er næsten 500 blade (der mangler omkring 15 numre i at være en komplet samling)!

Jeg vandt samlingen til cirka 2 kroner per blad, hvilket er et meeeget fordelagtig vinderbud, hvis du spørger mig. Specielt første årgang fra '66 koster kassen, hvis man skal have dem fra f.eks. Pegasus; Nr. 1 ligger lige nu på 200 kr. [direktelink] i "almindelig brugt stand" og det dobbelte i "særlig pæn, brugt stand". Sammenlagt ville første årgang (13 numre) koste cirka det samme, som jeg har givet for hele samlingen, så jeg klager bestemt ikke! (og det er vel at mærke i "almindelig brugt stand". I "særlig pæn, brugt stand" ville det blive næsten det dobbelte, men jeg sammenligner med "almindelig brugt stand", da den samling, jeg har vundet, også må siges at være i cirka samme stand).

Jeg modtog bladene forleden. Jeg bor på 3. sal og GLS-manden så ikke glad ud! Sælger sagde, at de tre kasser vejede omkring 40 kilo. Nå, men hvorom alting er, glæder jeg mig i alt fald til at komme i gang. Hvis jeg læser et blad om dagen, er jeg gennem stakken om halvandet år!


Monday, 17 July 2017

Inspektør CANARDO nr. 10 og 12 nu hjemme på hylden


Som jeg har nævnt et par steder, opdagede jeg serien En sag for Inspektør Canardo (som nu blot hedder "Canardo") tidligere på året. Danske Carlsen Comics udsendte nr. 1-5 i starten af 80'erne og lukkede den derefter i Danmark, men fortsatte i Tyskland. Og da jeg er blevet så begejstret for den lakoniske, deprimerede, drikfældige og smøgtrængende strisser-and, var det klart, at jeg dødogpineme måtte forsætte den på udenlandsk. Jeg gider ikke købe franske album, da teksten er så vigtig (og jeg ikke forstår fransk), så jeg er nu godt i gang med at anskaffe den på tysk. Prøjserne har heldigvis taget serien til sig og kalder den "kult" (men det gør de vist nok om næsten alting, der bliver populært).

Fra nr. 10 har Schreiber & Leser-forlaget overtaget den. Man følger de franske udgivelser lige i hælene og er nået til nr. 24 (2016). Sideløbende med de alm. album udkommer også légrale-udgaver, samleband, som samler tre album i hver. Der er ikke noget ekstramateriale (bortset fra et langt Sokal-interview i nr. 0), men udgivelserne er flotte. Desværre følger man også de franske udgaver med hensyn til format, idet størrelsen er formindsket til næsten bladstørrelse isf. alm. albumstørrelse.

Her er de seneste to, jeg netop har købt (og rålæst); nr. 10 og 12. De er ikke nogen billig sag at bestille fra Tyskland (jeg køber gerne gennem Amazon.de), så jeg finder dem ofte brugt (de to viste er begge kasserede biblioteksudgaver og kostede den fænomenale sum af lige under 1 euro per styk (med porto blev det 50 kr. for begge).

Kvalitetsmæssigt synes jeg, Sokal holder det niveau, man som dansker kender fra de første album. I de sidste mange år har han haft Pascal Regnauld med som hjælp på tegnesiden. I nr. 10 ("Hinter dem Horizont") forliser Conardo på en tankstation langt ude i det amerikanske ingenmandsland. Han er på jagt efter en motorcykelbande, hvis onde leder danske læsere vil nikke genkendende til.
PS: i de danske album optrådte der fra tid til anden mennesker, men det er år og dag siden, Sokal smed dem ud af Canardos verden. Rockerne i historien er selvsagt grimme tudser.

I Nr. 12 ("Unschuldig!") er Canardo endnu engang kommet til USA, denne gang hyret til at hjælpe en fransk barnepige, som sidder i spjældet anklaget for dobbeltmord. Sokal smider på flot vis sin fjerede Philip Marlowe/Columbo-klon rundt i helt forskellige kulisser fra album til album, og alligevel virker det helt naturligt. I albummet mellem de to nyindkøbte, "Sterbenswörrtchen" (en dansk titel kunne have været "Smalltalk på dødssengekanten"), hopper Canardo rundt mellem forskellige fortider for at finde en arv, der består af Nazi-guld! Nr. 12 indeholder falske spor som en bedre giallo-film fra 70'erne, og slutningen beholdes ikke, når Hollywood udsender deres filmatisering.

Jeg ville ønske, et dansk forlag ville tage serien op igen, men indtil dét sker, fortsætter jeg "det lange ridt" frem mod en komplet samling på tysk (komplet fra nr. 6, forstås).

Gitte Hænning i pornobix i danskerudgave af "Gerningsstedet"

Jeg optog for et par aftener siden en episode af den tyske kriminal-tv-serie "Tatort", eller "Gerningsstedet", som den hed, da den kørte på Danmarks Radio i 70'erne; "Kressin stoppt den Nordexpress" (episode nr. 7).

Jeg har ikke set serien siden den stoppede på dansk tv i start-80'erne, men er begyndt så småt at se den igen. Og jeg følger sågar med i "Der Alte" ("Den gamle" på DR), der nu genudsendes på en af ZDF's (eller "Tyskland 2", som vi sagde i gamle dage) søsterkanaler. "Tatort" startede i 1970 og produceres stadig af forskellige TV-stationer i Tyskland. Man passerede for nyligt episode nr. 1000! De nye episoder er fine nok, men der er sgu noget fedt ved de gamle fra 70'erne og 80'erne, som de nye ikke ikke kan.



Nå, men aftenens episode begynder i et fængsel i Sverige, hvor nogle tyske slyngler skal transporteres til banegården for, i følgeskab med tyske betjente, at sendes med toget hjem til Vesttyskland. Så skifter scenen til Danmark, og på klingende danske får vi nu en scene med Gitte Hænning, der laver reklame for madlavning (dengang blev den slags unoder ikke vist på fjernsyn, så det var foran et indbudt publikum). Hun har truffet en tysk filejs, som både er ansat i det vesttyske kriminalpoliti og er en rigtig kvindebedårer, med andre ord, episodens hovedperson. Senere er de en tur i en pornobutik (en rigtig butik, måske der er nogen af jer, der kan genkende den???). I pornobiksen møder vi Yvonne Ingdal, som jeg ikke kender, men som IMDb fortæller, har været med i adskillige danske film og tv-stykker. Hun spiller en porno-smuglerske (dengang smuglede man porno fra Danmark til Vesttyskland!!!). Og lidt senere møder vi sågar Lotte Tarp. Der er flere danskere med, men dem genkendte jeg ikke. Nå ja, og hovedrollen spilles iø af Sieghardt Rupp, som spillede med i A FISTFUL OF DOLLARS.

Det meste af episoden foregår i et tog, og den er ganske glimrende. Min TV-optagelse har tyske undertekster, men den kan også ses i sin helhed på YouTube (dog uden undertekster).

Jeg har uploadet scenen fra pornobutikken (rippet fra YouTube-udgaven, derfor ingen u/t).

Monday, 10 July 2017

Feriemand angriber Faraos Cigarer

Min sidste dag på arbejdet før sommerferien var onsdagen før sidste onsdag. Og jeg tænkte, det nok var sidste chance for at score nr. 1 af det nye danske tegneserieblad "Fiesta magasinet", før det helt er udsolgt, så jeg tog ind til Faraos Cigarer og kom hjem med Fiesta nr. 1 ... og to tunge poser med alt muligt andet ragelse! Hahaha.

De havde den ene gode ting på tilbud efter den anden, som jeg bare MÅTTE have med hjem. Nogle af dem vældig billige. Der var alt for meget billigt derinde. 

Det sidste album er dog en Inspektør Canardo-intégrale fra Tyskland, som jeg modtog i forleden. Åhh, jeg elsker den deprimerede og fordrukne politiand.








IKKE LÆNGERE HVIDE HANDSKER PÅ, NÅR DER LÆSES TEGNESERIER - MEN DET HOLDT HÅRDT!!!


Nedenstående blogpost er i virkeligheden et indlæg, jeg postede på Seriejournalens gamle forum, og det gentager noget af det samme, jeg skrev i min foregående blogpost her, men hva' fa'en, det går nok.

Jeg er ved at lære, at det ikke gør noget, at man knækker forsiden på et album i den der rille nær ryggen, der sjovt nok er lavet til, at man knækker den. Men det er satanedme svært! Efter at have holdt min samling i mint condition i 35 år er jeg endelig ved at forsøge at lære at være liiidt mindre hysterisk, når det gælder at være 300% nidkær i min behandling af tegneseriealbum. I 35 år har jeg kun (og med "kun" mener jeg absolut K-U-N!!!) åbnet mine album i en grad på 45. Mine album indkøbt fra ny i 80'erne står stadig, som var de købt i går!

Men tidligere på året begyndte jeg at læse en stak kasserede biblioteksalbum, som jeg købte på et kæmpe bogsalg på Slagelse bibliotek sidste sommer, og det var ærlig talt en kæmpe befrielse ikke at skulle passe på!

Netop fordi jeg i så mange år har taget så godt vare på mine tegneserier, besluttede jeg ret tidligt, at min bøger (altså dem uden billeder i), de skulle fanderme læses og smadres og tæskes igennem. Og det bliver de sgu også. Jeg knækker ryggen, og tvinger siderne rundt om ryggen, jeg laver æselører, og passer ikke på ikke at spilde kaffe, og så fremdeles. Så langt kommer jeg dog ikke til at komme med tegneserier, men jeg øver mig i at læse dem mere afslappet.

Måske har det noget at gøre med at blive ældre. Når man er ung, har man denne idé om, at man kommer til at eje sin samling i al evighed. På et eller andet tidspunkt går det op for en, at denne evighed måske ikke er helt så evig alligevel - og hvad så med den perfekte mint condition-samling?
Jeg vil gerne passe på min tegneseriesamling, men jeg vil også gerne kunne nyde at læse den. Og jeg vil gerne kunne nå dertil, hvor jeg ikke får svedige håndflader og nervøse trækninger ved øjnene, når min kæreste spørger, om hun må læse et album.

Sunday, 25 June 2017

BREAKING NEWS: en tegneseriesamler der IKKE vrænger på næsen af kasserede bibliotekseksemplarer! Vi følger denne utrolige historie som den udvikler sig time for time. Bliv på denne kanal.


Altid Rasmus Modsat
I en tid, hvor danske tegneseriefans fråder om  munden over mega-flotte, ultra-dyre intégrale-udgivelser med adskillige  album i hver bog, er jeg for nyligt gået i den stik modsatte retning.  Som den røvfattige starut, jeg snart har været i mange år, er jeg  begyndt at elske smadrede kasserede bibliotekseksemplarer af gamle  albums.

Og hvor tegneserie-websiderne flyder over med anmeldelser af de,  well, flotte, nye dyre udgivelser (med tryk på DYRE, så dyre at der  næppe er nogen børn, teenagere, studerende eller arbejdsløse, der har  råd til dem - vi taler tre, fire og fem hundrede kroner per album), så  har jeg på det seneste kastet mig over at anmelde de gamle smadrede  albums. 

Tro mig, kære læser, der er guld at hente, når man graver sig  ned i det dyng, som stablerne af kasserede udlånsudgaver er.
Jeg har  netop læst de to først numre i Lars Jakobsens serie om Mortensen; en  dansker, der rejser i tid (men ikke rum) og forsøger at holde styr på  tingene. 


Det første album er i øvrigt svært at støve op i  originaludgaven, så jeg værdsætter bestemt min slidte biblioteksudgave  (ligesom jeg værdsætter det faktum, at jeg gav 5 kroner for den).  Hvornår anmeldelserne ser dagens lys, må tiden vise.

Wednesday, 14 June 2017

Under 10 centimeter støv finder man ...

I 2006 fandt de tossede amerikanere på at lave horrorfilmfestivalen "8 Films to die for" aka After Dark-festivalen og den kører stadig med et par års mellemrum. Efterfølgende er filmene så udkommet i boxsæt (i alt fald de første fire festivalers film, jeg er usikker på, om man stadig udgir dem i boxe). Jeg har haft den første box stående på hylden siden ... 2008-9-stykker eller noget i dén stil, så nu er det på tide at tage hul på den. Hah! Jeg har netop set den første, THE GRAVEDANCERS, som var en glimrende haunted house-film.


Jeg har jo for længst opgivet at have noget, der ligner overblik over, hvad jeg har købt af film og opdagede netop, at jeg også har købt filmen på dansk dvd. Jeg er dog ikke i tvivl om, at den danske udgave velsagtens er barebone, hvorimod den amk dvd flyder over med extras. THE ABANDONED har jeg tidligere set og husker den som værende ganske glimrende. Den er del af de 8 film, men er ikke med i boxen (og skal ikke forvexles med en anden, nyere film af samme titel).






Friday, 9 June 2017

Cool TV med fire årtier imellem


I Danmark viste Danmarks Radio en masse amerikanske kriminal-TV-serier (eller "politiserier" om man vil). Serier, som jeg i dag synes, er rigtig cool. Det siger sig selv, at der blev lavet en masse TV i USA, som vi aldrig fik herhjemme, og lige så trist, som man kan sige, det er, at vi ikke fik dem, lige så fedt er det, at vi ikke fik dem, eftersom man nu mange år senere kan opleve dem for første gang, nemlig på DVD. Hvor fedt at kunne opdage cool amerikansk 70'er-TV - her 40 år senere. Jeg har netop taget hul på "The Rockforld Files" sæson 1. Serien har godt nok kørt på DR, men først mange år efter 1970'erne for længst var ovre. Jeg husker dog alligevel serien fra 70'erne, i alt fald af omtale; Op gennem 70'erne havde vi en feriedreng fra Sydslesvig komme på ferie hver sommer. Han hed Ingmar og jeg husker en sommer, hvor han snakkede om, hvad en sej fyr, der hed Rockford, lavede i en TV-serie, der kørte på tysk TV. Og nu, 40 år senere, får jeg endelig set den serie, som Ingmar talte så begejstret om for så længe siden.

Jeg har indtil videre set de første to episoder (den første er en dobbeltepisode, som også findes som sammenklippet film), og den ligner helt perfekt noget, som jeg kunne have set i 1974! Da jeg sad og så første episode, slog det mig i øvrigt, at der var noget, der manglede. Noget, der var forkert. Det tog lidt at hitte ud af, hvad det var, men da først jeg opdagede det, var det helt naturligt: nemlig farverne!! Dengang i 70'erne så vi alting i sort-hvid. Ikke fordi det ikke blev lavet i farve, men fordi vi kun havde et sort-hvid-fjernsynsapparat i min familie dengang. Jeg tror først, vi fik farve-TV omkring 1980. Da det gik op for mig, at det var farverne, der var "problemet", slog jeg mit nymodens fjernsynsapparat over på sort-hvis og ... boom! ... følelsen af 1970'ernes TV var tilbage med det samme. Nu har jeg naturligvis tænkt mig at se HELE serien i sort-hvid!!!

Og så lige et spring i fjernsyns-tid frem til ... nu! Jeg har netop modtaget den nye sæson af "X-Files" (aka "Strenge fortroligt", som den hed på TV 2) på UK DVD, og jeg gælder mig bestemt til at se den. Hvordan vil den mon være? God? Cool? En stor skuffelse? Who knows. Og nu er der en ny sæson af "Twin Peaks" i gang!!! Jeg boede i London i 80'erne og så første sæson længe før, den kom til Danmark. Jeg optog alle 7 episoder + piloten på VHS og har dem stadig alle sammen et eller andet sted, og glæder mig bestemt til at se den nye sæson. Anyway, that's it for now.

Wednesday, 7 June 2017

Gensyn med ABEL FERRARAs mesterværk for 117'ende gang


Mens jeg venter på, at min nye udgave af MS .45 skal ankomme, fik jeg lige genset Ferraras BAD LIEUTENANT (som gik i de danske biografer som "Fy, fy, slemme strømer"). Jeg har jo set den nogle gange før, men altid på gamle danske lejevideo, da videoen indeholder den rigtige version med originalsoundtracket (som Abel Ferrara måtte pille af igen efter premieren og de første videoudgaver pga. sagsanlæg), men jeg stod og kiggede på min steelbox og tænkte "hva' fa'en, den SKAL jo da for fanden ses på ét eller andet tidspunkt"" - og i dag kunne være en lige så god dag som nogen anden".

Filmen er naturligvis et mesterværk og at diskuttere hvilken, der er bedst, BAD LIEUTENANT eller MS .45, er omsonst. Jeg ville ønske, at Ferrara stadig lavede film og at Zoé Lund stadig var i live.
Jeg syntes iø, at dvd'ens billede så noget poleret ud. Lejevideoen ligner til gengæld rigtig filmstrimmel. Videoen er iø også i open matte, så selvom den er i fullscreen, mangler der ikke noget. Nå, men den afsluttende konstatering må desværre nødvendigvis blive, at soundtracket på originaludgaven bare ER bedre. Jinglejangle-guitarspil over rulleteksterne til slut i dvd-udgaven er en sørgelig erstatning for dræber-rapmusikken fra originalen.

Nu downloader jeg ikke selv, men hvis man er interesseret i originalen, er jeg overbevist om, at der findes fan-komposits med originalmusikken lagt på dvd- eller bluray-versioner (jeg mener at huske, at den også er ude på LD).