Saturday, 23 September 2017

midnite movies: "BATMAN MEETS FRANKENSTEIN" aka VOODOO ISLAND (1957)

Jeg snuppede lige den anden film på Midnite Movies-DVD'en, som jeg omtalte engang i nat (se det foregående indlæg), VOODOO ISLAND fra 1957. Instrueret af Reginald LeBorg og med Boris Karloff i hovedrollen.

LeBorg kender jeg ikke rigtig noget til, men ifølge IMDb lavede han en masse film i 40'erne og 50'erne i forskellige genrer. Af horrorfilm lavede han i 1944 THE MUMMY'S GHOST med Lon Chaney Jr. og John Carradine.

Min spøjse aka-titel i overskriften skyldes, at filmen såmænd var Adam Wests debutfilm. Yes my boys, Adam "Batman" West, som spillede superhelten i den fjollede TV-serie fra 60'erne (han gik bort for nyligt).

I Michael Weldons "Psychotronic Encyclopedia of Film" kalder Weldon VOODOO ISLAND for "one of Karloff's worst movies". Jeg tror, Michael må have haft en dårlig dag den dag, for jeg var fint underholdt af eskapaderne på voodooøen. Nej, det er ikke ZOMBIE FLESH EATERS det her, men en lowbudget (meget lowbudget!) lille film, sikkert filmet på en uges tid. Filmen lever på de sprøde dialogscener, zombiemænd (der ikke er rådne, husk på, det er længe før Romeros år nul-film), en fordrukken helt, mølposer med aske og sammenfoldede dødsannoncer, en farlig voodoo-præst, og en kvinde-kæmper-mod-dræber-fangearme-i-en-sø-scene, der ville gøre selv Ed Wood stolt.

Og nå ja, jeg skal heller ikke glemme en meget overraskende scene, hvor et lille barn bliver dræbt af en dræberplante! Børn plejer ellers ikke at blive dræbt i gamle amerikanske film, men her har man sikker fundet det i orden ... der er nemlig tale om en lille indfødt indianerpige!! Jeg må indrømme, at jeg studsede over scenen. Men ud over det har jeg ikke noget at sætte min finger på. Jeg var underholdt, og Boris Karloff var en fin, fin skuespiller.

MGM's DVD præsenterer filmen med et fint, skarpt billede i fullscreen. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der er det korrekte billedformat, men der ser ikke ud til at mangle noget af billedet. IMDb angiver formatet til at være 1.75 :1, men jeg har ingen anelse om, hvad fanden det er; Det nævnte format står i alt fald ikke opført på wikis side om billedformater. Oh well.

DVD'en har engelske, franske og spanske undertekster. Eneste ekstrafeature er filmens trailer.


midnite movies: THE FOUR SKULLS OF JONATHAN DRAKE (1959)

Aftenens (læs: nattens) film blev endnu en fin udgivelse i MGM's video/DVD-serie "Midnite Movies"; denne gang THE FOUR SKULLS OF JONATHAN DRAKE fra 1959 på en dobbelt-disk med VOODOO ISLAND (som Michael Weldon kalder Boris Karloffs værste gyserfilm i den første Psychotronic-bog!).

FOUR SKULLS er en fin lille gyser med indskrumpne hoveder, flyvende kranier, en forbandelse, en uhyggelig indianertype og kogte døde, afskårne menneskehoveder i suppegryden.

Spilletid 70 minutter, hvilket var meget passende. Billedet på MGM's DVD var fint sprødt og skarpt sort-hvid i det originale fullscreen-format [EDIT: DVD'en er i open matte]. Engelske undertekster og en trailer, der afslører alt det gode (desværre inklusiv slutningen!).

Instruktøren er Edward L. Cahn, som på IMDb har en instruktør-filmografi, der indeholder ikke mindre end 127 titler!! Specielt fra midt-50'erne og frem til 1959 lavede han genrefilm, der har interesse for fans af psykotroniske film, bl.a.: CREATURE WITH THE ATOM BRAIN, THE SHE-CREATURE, SHAKE RATTLE & ROCK, VOODOO WOMAN, THE DEAD THAT WALK, DRAGSTRIP GIRL, INVASION OF THE SAUCER-MEN, MOTORCYCLE GANG, IT! THE TERROR FROM BEYOND SPACE, CURSE OF THE FACELESS MAN, INVISIBLE INVADERS. En del af disse titler findes i den fine britiske DVD-serie "Arkoff Archive" (som i dag er totalt udgået og svær at opdrive). På ingen måde uhyggelig, men fin lille psykotronisk gyser never the less.

Friday, 22 September 2017

midnite movies: I BURY THE LIVING (1958)

Det tog mig sateme tre og en halv time at komme hjem fra skide Glostrup her til aften pga. forsinkelser. Så da jeg endelig var vel hjemme ... det sidste stykke på 3 km måtte jeg vade på mine platfødder for ikke også at skulle vente yderligere 35 minutter på en skide bus, hva' gi'r du!!! ... blev det til en kølig bierdose bayersk øl og en glemt film fra MGM's fine DVD-serie "Midnite Movies".

Filmen var Albert Bands I BURY THE LIVING fra 1958. I sprød sort-hvid og med en "ung" Richard Boone i hovedrollen (han var allerede dengang omkring et par og fyrre). Boone kender man som velvoksen dansker bedst for hans hovedrollepræstation i western-TV-serien Hec Ramsay, som kørte på Danmarks Radio i 1973. Men det er den slags, man er nødt til at slå op i "bibelen" for ting vist på dansk fjernsyn i 70'erne, Politikens "TV i 70'erne". Ja, en rigtig bog af dødt træ, ikke in-ter-nettet! Moronerne på dansk Wiki brillerer ved totalt at ignorere TV-serien på deres side over Boone.

PLOTTET. Richard Boone får et nyt job som bestyrer af en kirkegård. I den til kirkegården tilstødende kontorbygning sidder et lettere grotesk kort over gravpladserne på væggen, hvor der sættes nåle i; hvide for de mennesker, der har købt et stykke jord på forhånd, men som stadig er i live. Og sorte for dem, der allerede er draget til det hinsides (hinsidan?). Den nye leder kommer til at sætte et par sorte nåle i, hvor han burde have sat hvide, og ... puf! ... så er der et par nye kadavere, der skal hældes i jorden. En tilfældighed? Den nye leder prøver igen og det samme sker igen. Og igen. Og igen.

Hvis det lugter lidt henad plottet i et afsnit af Alfred Hitchcock Presents, The Twilight Zone og andre typiske TV-serier af den slags fra 60'erne, så virker din plot-næse fint nok. Det er nemlig, hvad jeg synes, det er. Faktisk sad jeg lidt og tænkte, at filmen måske ville have været bedre som episode i en TV-serie, som de nævnte. Men så på den anden side, filmen løber kun 80 minutter, og den holder ens interesse hele vejen igennem - det simple plot til trods. Skuespillet er rigtig godt (og bestemt i en helt anden liga, end det jeg så forleden i remaken af PUSHER!). I en anden "bibel", nemlig "The Psychotronic Encyclopedia of Film", skrev Michael Weldon i 1983, at I BURY THE LIVING var en af Stephen Kings favoritfilm.

DVD'en, som jeg købte for ganske nyligt, er en exrental fra USA. Billedkvaliteten er ganske glimrende. Oprindelig fullscreen billedformat og det originale mono-lydspor. Franske og spanske undertekster, og med en trailer som eneste extra feature. Det ville være synd at sige, at filmen er særlig uhyggelig, endsige neglebidende, men jeg var fint underholdt på den der "skæbnefortælling"-agtige manér,




Wednesday, 20 September 2017

DON'T ANSWER THE PHONE (Robert Hammer, USA 1980)

Jeg fik genset DON'T ANSWER THE PHONE i går aftes. Sidste gang var for 10+ år siden (jeg tror faktisk, jeg har anmeldt den i et zine engang) og på dansk VHS. Nu har jeg den på en udmærket DVD i letterbox (BCI's for længst udgåede "Drive-in Cult Classics vol. 4-udgivelse, der modsat de tre første IKKE er blevet genoptrykt og nu går for a pretty penny på eBay).

Den gode Vang anmeldte den på Uncut.dk for 19 (!!!) år siden og krævede som så ofte før for meget af filmen, hvis du spør' mig. Det er en underholdende exploitation-/horrorfilm, ikke et dybdeborende, socialrealistisk kriminaldrama. Jeg var vældig godt underholdt.


Selv om coverets bagside ikke nævner det, indeholder DVD'en et kommentarspor med instruktøren. Caspar Vangs anmeldelse fra 1998 ligger her.

Monday, 18 September 2017

Chandu Hypnotisøren vender tilbage

Så fik jeg set 12. og sidste kapitel i seriefilmen THE RETURN OF CHANDU med Bela Lugosi i hovedrollen. Fra 1934 og totalt psykotronisk. Serien blev også redigeret om til hele to filmudgaver. Det er dog seriefilmen i 12 kapitler, man skal se. Jeg så den på DVD fra VCI i ganske glimrende kvalitet.

Seriefilmen er en sequel til CHANDU THE MAGICIAN, som var en rigtig film, og som kørte i de danske biografer som Chandu - hypnotisøren. Sjovt nok spillede Lugosi skurken, der kæmper mod Chandu, i den første film, men i fortsættelsen er det altså ham, der er Chandu!!

One-sheet'en, som jeg har brugt, er lånt fra den enormt fede blog The Bela Lugosi Blog. Se (mange) flere flotte plakater, lobby-cards osv fra filmen her.

Friday, 15 September 2017

Britisk PUSHER remake med indisk accent


I går fik jeg endelig set den første remake (af to), der er blevet lavet af Nicolas Winding Refns PUSHER. Begge remakes, henholdsvis fra 2010 og 2012, hedder også PUSHER og begge udgaver er fra UK, og begge foregår i London.

Hvis du slår op på dansk Wiki står der ikke overraskende, at 2010-udgaven er en indisk remake. Hvorfor er danskere stadigvæk kulturelt analfabeter? Man skulle tro, vi stadig var tilbage i 1984. Sæt indiske skuespillere i en film, og den er dermed "indisk". Nej, der er her tale om en britisk film, der foregår i den indiske underverden i London.

Og når det amerikanske boxsæt af PUSHER 1-3 har klip med fra remaket og kalder det en "Bollywood"-film, så må det være, fordi amerikanerne er lige så dumme som danskerne. Og det til trods for deres store smeltedigel af blandede kulturer. Eller måske er det danskere, der har skrevet teksten. Men hvorom alting er, så er der her tale om en remake, der er lavet af og foregår mellem andengenerations-indere i London. Den er ikke fra Bollywood i Indien, og der bliver ikke sunget og danset heller. Filmen følger stort set Refns originalversion billede for billede, bortset fra nogle flashbacks, som hovedpersonen har, og slutningen har mere vold med end Jangs film, så vidt jeg husker (men det er år og dag siden, jeg har set den danske film).

Instruktøren er Assad Raja, og han har lavet filmen på et lavt budget, ganske som originaludgaven blev. Nogle af skuespillerne er ikke rigtige skuespillere, og nogle af dem gør det glimrende og nogle ... ikke så glimrende. Specielt en hvid politimand (ham, der smider nødder i hovedet på "Frank") er hentet lige fra det lokale amatørteater.

At genfortælle plottet er omsonst, for det kender du. Det var ret cool at se en remake, der tager den velkendte film og smider handlingen ned i et helt andet miljø - omend det miljø er lige midt i en vestlige storby, hvor også originaludgaven foregik (omend ikke den samme vestlige storby).

Nogle gange virker handlingerne ikke helt så personlige og rigtige, som i Refns film, simpelthen fordi instruktøren bare har fulgt scenerne frame-by-frame, som f.eks. når "Frank" (det hedder han ikke i remaket) står bag sin ludderkæreste og rækker armen frem for at røre ved hende, men fortryder inden hånden når at røre hende. I remaken forekommer den slags scener halvhjertede, i alt fald når man har set originalen. Men det har selvsagt også noget (meget) at gøre med, at skuespillerne i den danske film bare er meget bedre.

En interessant genindspilning og kudos til Raja for at lave den. Senere kom der jo som bekendt endnu en britisk remake, men den har jeg endnu ikke set. Man kan jo hævde, at det teoretisk set er mere spændende med en genindspilning, der foregår i et miljø i en helt anden underverden end en "hvid" remake. Men jeg har som sagt ikke set den endnu (den står på hylden!).

Desværre fik filmen ikke nogen videre succes i UK, og indtil videre har instruktøren ikke lavet nogen nye film. Lidt ærgerligt, når nu det var det, han brændte for. Men så på den anden siden, jeg brænder også for at få en masse penge, og det er heller ikke sket endnu. Hvis du finder PUSHER (2010) billigt, så giv den endelig en chance, men hvis sælger vil have £20 for den, så køb hellere en kebab.

Set på DVD fra UK. Med engelske undertekster bortset fra de engelsksprogede scener. Q&A og mange herlige extras i bonusafdelingen.

Wednesday, 13 September 2017

THE WASP WOMAN (Roger Corman, 1959)

Jeg har netop set Roger Cormans THE WASP WOMAN (eller Uhyre-Kvinden, som den kunne have heddet i de danske biografer, hvis ikke de danske filmcensorer havde været så rædselsslagne ved at frigive den slags film herhjemme), og jeg sender en kærlig tanke til gamle Roger for at producere og instruere alle disse festlige gyserfilm tilbage i slut-50'erne og 60'erne.


Jeg har aldrig før set THE WASP WOMAN, men den går helt i spænd med Roger Cormans andre film fra perioden. Jeg tror, mange glemmer, at Corman ikke blot producerede film dengang; Næh, han instruerede dem også. På et eller andet tidspunkt holdt han op med det, og det kan godt ærgre mig. Men så på den anden side havde han velsagtens ikke haft tid og overskud til at producere alle de psykotroniske film, det er blevet til i årenes løb. Tak, Roger!

Susan Cabot spiller ejer af et firma, der producerer skønhedsprodukter til kvinder. Det er 20 år siden, hun lancerede firmaet, og det går desværre ikke så godt mere, så da en gal videnskabsmand sender hende et brev om, at han har det helt rette til at få hendes firma tilbage på fode igen, så slår hun ikke overraskende til med det samme. Den gale videnskabsmand gør sig i hvepse! Ikke mere plotsynopsis ... men tænk FLUEN! Specialeffekterne er så gode, at David Cronenberg ville have givet sin højre arm for at kunne have nået samme niveau. Når Susan Cabot tager hvepse-masken på, er det så livagtigt, at man fuldt og fast tror på, at hun er en menneskelig hvepse-kvinde.

Og så lidt om udgaven jeg så: THE WASP WOMAN kan fås på 232 forskellige DVD-udgivelser (og nu også blu-ray), men jeg gik den lange vej og bestilte Something Weird Videos DVD-R-udgave hjem, for på trods af filmens mange udgivelser, så - som det også nævnes på bagsiden af coveret - er denne version ret sjælden! Den originale version er ikke overraskende ret kort. "Ikke overraskende" i alt fald, når man kender til Roger Cormans andre film fra perioden; de var oftest ret korte - omkring en times tid. THE WASP WOMAN varer ikke mere end omkring 55 minutter.

Da filmen så skulle vises på TV, fandt man det nødvendigt at fylde lidt mere på den korte spilletid, så Jack Hill blev hyret til at skyde nye scener af en varighed på omkring 20 minutter, deriblandt en prolog. Jeg har selvsagt ikke set denne udgave, men jeg har den liggende på en anden DVD, og det skal blive interessant at lave en sammenligning. Jeg har en idé om, at filmen havde lige nøjagtigt dén længde, den skulle have i Cormans originale director's cut-udgave. Underligt, at man er nødt til at bestille et ridset grind house-print hjem på DVD-R fra SWV for at kunne se instruktørudgaven!

Susan Cabot var en af Cormans stamskuespillere der i 50'erne, hun var bl.a. med i WAR OF THE SATELLITES, men trak sig tilbage kort efter THE WASP WOMAN. Ifølge SWV's DVD-omslag omkom hun på tragisk vis i 1986, da hendes søn myrdede hende, mens han var på eksperimental-hormoner (!).

Jim Wynorski instruerede i øvrigt et remake i 1995 med samme titel (produceret af Corman, of course), og den er slet ikke så tosset. Ude på amk DVD.

Saturday, 2 September 2017

Fiks og færdig anmeldelse af DEN BLÅ NAT


 ...fiks og GRÆDEfærdig, that is!

For en uges tid siden så jeg Jeff Liebermans sære kultfilm DEN BLÅ NAT fra 1976, og har siden forsøgt at skrive en omtale. Normalt sætter jeg mig og knalder sådan en ud på en halv til en hel time (deri ikke medtalt de 117 rettelser og tilføjelser - det kommer først senere), men lige med denne her er der et eller andet, der stritter imod. Nå, om ikke andet er det da blevet til en kladde til en indledning (som jeg ikke er tilfreds med), et manglende plot og ... det var så det. Men film- og DVD-credits'ene ... dem har jeg! ^_^

Lieberman var iø også ham, der lavede en anden film, der herhjemme også hed noget med "nat", nemlig ORMENES NAT (Squirm).



BLUE SUNSHINE

USA, 1976
Dansk titel: Den blå nat (biograf), Blue Sunshine (DVD)
Instruktør: Jeff Lieberman
Premiere i Danmark: World Cinema biograf (Kbh), 20. marts 1978
Filmens resumé i "FILM I 70'ERNE": "Tre mordere på arbejde"


Review by JACK J

Tomlen op til Jan Schmidt og Kenneth Eriksen hos Another World Entertainment for at udsende Jeff Liebermans kultfilm BLUE SUNSHINE fra 1976 på det danske marked. Det er allerede 10 år siden, at deres fine DVD udkom (hvilket jo ikke er til at forstå), men alligevel er det ikke en af de AWE-udgivelser, der har fået den største bevågenhed blandt danske horrorfans. Endsige nogen bevågenhed overhovedet. I '78 havde den premiere i biograferne herhjemme under titlen Den blå nat, men heller ikke dengang var der den store interesse. Under 3500 betalende gæster var inde at se den. Men det kan vel ikke overraske nogen. Folk vil have tjubang-action, høje grin og bare patter. En sær film om en hovedperson, der får anfald og ser  ...


(Plotbeskrivelse og andet nonsens)


ANMELDT UDGAVE:
DVD, sell-thru (AWE, DK, 2007) 1.78:1 - 16:9 widescreen (anamorfisk), engelsk audio, skandinaviske undertekster
Ekstramateriale: booklet (Mikkel Leffers Svendstrup fra Uncut.dk), kommentarspor, interview (30 min), kortfilmen THE RINGER - alt sammen af og med Jeff Lieberman, trailer, tekst- og billedmateriale

Udsendt både som selvstændig DVD og i en 3-pack "Grindhouse Collection" med filmene SATAN'S SADISTS og THE PIG KEEPER'S DAUGHTER (3-pack'en mangler desværre den fine booklet)
Forbudt for børn under 16 (original biografcensur), 15 (DVD)

Monday, 28 August 2017

SPLATTERFILMEN mother's day - remake


For 17 år siden anmeldte jeg Charles Kaufmans film MOTHER'S DAY til STAY SICK! nr. 1. I Danmark udkom den på video som Skovhuggerne. Nu, 17 år senere, har jeg netop set Darren Lynn Bousmans remake med samme titel (ja, altså på engelsk. Remaket har IKKE fået den gamle danske titel!). Jeg har stort set glemt originaludgaven, men jeg kan se, at jeg gav den en vældig god anmeldelse i bladet. Jeg skrev dog også noget om, at filmen tonemæssigt var i den lettere ende. En lystig splatterfilm lissom THE EVIL DEAD 2 (uden dog at være ren komedie).

Den nye film (fra 2010) er på ingen måde lystig, endsige har sjove elementer. Den er grum, skummel og gusten. Og blodet plasker i ansigtet på dig. Rebecca De Mornay er rigtig god som den kærlige moder, der elsker sine sønner og ikke går af vejen for at stikke en stegepind i brystet på en irriterende kvinde eller knappe bukserne op på sin stærkt blødende søn, så han kan få kalorius ud og taget sin mødom.

De to film har ikke meget tilfælles (siger jeg efter just at have nævnt, at jeg ikke husker originalen) og hurra for det. Instruktøren har lavet en række andre horrorfilm, som jeg slet ikke har set.

Sunday, 27 August 2017

Kladde til længere akademisk afhandling om SLAGTERBANDEN


Fik i går aftes genset remaket af Wes Cravens THE HILLS HAVE EYES (aka Slagterbanden) fra 2005 og griflet et par ord ned om den til et kommende SS. Og ganske som da jeg så den første gang i 2005-6-stykker, synes jeg stadig, den er hoved og skulder bedre end Cravens originaludgave.