Jeg gik i 5. klasse og husker udmærket pladen fra dengang (jeg har stadig et gammelt slidt-slidt-slidt vinyleksemplar indkøbt engang i 80'erne iirc).
Indtil for et par år siden havde jeg ikke lyttet til een eneste Gasolin'-plade i vel hen ved 20 år. Så købte jeg den sorte boks med alle de dansksprogede studiealbums, lod den samle støv et par år, og fandt den så frem for et års tid siden og satte den på.
Det var en befrielse, at den tyve år lange distance gjorde mig i stand til at lytte til musikken uden hele tiden at have i baghovedet, at her var tale om netop Gasolin'. Bandet med Kim Larsen og hvad dermed hører. Nu kunne jeg lytte til gruppen som rent rockorkester og som sådant holder det helt vildt.
Pladerne står som rigtig gode rockplader og Kim Larsen var en rigtig god rocksanger. Franz Beckerlee var en kanon guitarist med alle sine (efter sigende) hjemmestrikkede akkorder og Jimi Hendrix-kopieren. De var rå, frække og decibellen var helt ovre i det røde felt.
Jeg har ikke den lunkne folkelige tilgang til musikken, som jeg synes, man ofte finder hos Kim Larsen & Kjukken-fans, og jeg har ingen interesse i Larsens solokarriere efter Gasolin'. Pladerne fra 70'erne er alt rigeligt.
