Monday, 12 July 2021

På genbesøg i tæskeklubben

Til tydeligvis stor glæde for denne blogs læsere anmeldte jeg for lidt over et års tid siden David Finchers FIGHT CLUB (dansk biograftitel: Pas på, far deler tæsk ud). Nu her i går aftes smækkede jeg igen filmen på. Jeg var nemlig på indkøb i Guccas store supermarked for nyligt og faldt over filmen på bluray til nogle få basører. 

Blurayen har desværre ikke nogen cool booklet med som dvd'en. Men så har den til gengæld nyt ekstramateriale - well, nyt for 10 år siden. Og selvom dvd'ens billedkvali var fin, så ser blurayen bare bedre ud. Filmen er stadig meget lang (som jeg også nævnte første gang), men som jeg også nævnte første gang, så holdt den min opmærksomhed hele vejen igennem. Lige nu er den stadig på tilbud hos Gucca til en 50'er. Totalt ubrugelig info om et halvt år.