Jeg købte forleden 12 HOUR SHIFT på dansk blu-ray (50 kr. fra Gucca) ene og alene, fordi jeg opdagede, at det er en ny sort horror-komedie med Angela Bettis. Ja, hende fra filmen MAY! Jeg så den i går aftes, og hvorfor taler folk ikke om denne film!?!? Eller måske gør de, jeg følger jo alligevel ikke med, haha. Indiefilm i topklasse if ya ask me. Bettis ser 20 år ældre ud,og det passer perfekt til rollen, hun spiller (junkie-sygeplejerske). I filmen får hun et mindre problem, da hendes kusine kommer forbi hospitalet og desperat står og mangler en nyre. Ikke til sig selv, mind you, men til en rocker-lignende gangstertype, som hun har lavet en handel med. En handel, som nu er gået vældig meget i fisk.
Jeg ville have set Det tårnhøje helvede (THE TOWERING INFERNO, John Guillermin, 1974) i aften, men jeg kunne sgu ikke finde min dvd. Men om ikke andet fandt jeg en ad-mat i avisarkivet fra dengang, hvor den blev vist oprindeligt i Danmark. Her fra den legendariske biograf Slots Bio i Randers.
Som man kan se i reklamen, blev filmen præsenteret af Falks (sic) Redningskorps, som sammen med brandvæsenet lavede en lille happening, hvor de brændte en bil og en bus af som opvarmning (høhø). En artikel i avisen fortæller også, at de skulle redde en mand, der var statisk, ned fra taget. Jeg antager, de mente en statist. Jeg har iø selv set filmen i biffen, men det var en del år senere.
Filmen havde dansk premiere 21. marts 1975 i Imperial. TV-premiere på TV2 28.10.1989. Jeg har iø selv set den i biffen, i Bio Korsør, for længe siden. Jeg har fuldstændig glemt, hvornår det var; 1970'erne? 80'erne? Ingen anelse.
For nyligt fandt jeg dette 30 minutters portrætprogram inde på Danmark Radios hjemmeside. Det er fra 1978 og handler om debattøren og forfatteren Broby Johansen. Det er iø Poul Martinsen, der har instrueret programmet. Det var også ham, der lavede dokumentarfilmen BROEN, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen. Jeg ved ikke, om jeg så det tilbage i 78. Hvis jeg gjorde, så husker jeg det i alt fald ikke. Jeg er dog mest tilbøjelig til at tro, at hvis jeg overhovedet registrerede, at det blev vist, så har jeg sikkert med vilje ignoreret det. Jeg ville bestemt have fundet det alt for kedeligt. 1978. Det er sgu længe siden. Sods udsendte deres første LP "Minutes to go" i 79. Sjovt nok, når man ser programmet nu, så virker den aldrende Broby næsten punk i sin attitude. Han røg i øvrigt osse i spjældet pga. en digtsamling, som myndighederne ikke brød sig om. Det var dengang, Danmark stadig havde stærk censur! (Digtsamlingen er dog fra 1922. I 78 var censuren for længst forsvundet).
Jeg opdagede ham i øvrigt, fordi jeg læste et interview med Nikoline. Ja, en rapper. Men selvsagt en udskældt rapper. Udskældt blandt andre rappere og folk, der lytter til den slags. Så vidt jeg kan se, er hun delvis udskældt, fordi hun er kvinde, og hun siger sin (upopulære) mening. Og hun skider på, hvad folk mener om hende. Nu fik jeg nævnt Danmarks første punkband, og at Broby næsten var punk. Og jeg vil slutte med at komme med den betragtning, at Nikoline slet ikke er rap, men punk. Rap-fans kan iø heller ikke lide hende, fordi hun åbenbart ikke kan rappe "rigtigt", og hendes flow er lort (jeg kan så hverken høre fra eller til, eftersom jeg ikke ellers lytter til rap - og det til trods for, at en leder i Soundvenue engang kækt skrev, at - og jeg citerer fra hukommelsen - "vi kan jo alle sammen godt lide rapmusik". Det var den ene gang, jeg havde lyst til at sende nogen et hadebrev! Haha. Nej, gu fanden gør vi ej), men, altså, tre akkorder med en ustemt guitar - eller noget, der ligner ... Sid Vicious ville knibe en tåre, hvis han læste med her.
Nu går jeg ikke op i at forsøge at følge en dansk punkscene, men jeg vil være så ublu at hævde, at Nikoline er Danmarks mest punk punkmusiker. Måske i virkeligheden den eneste, der er tilbage, som rent faktisk har en holdning. Dén udtalelse er i øvrigt også punk.
