Friday, 20 October 2017
Billetten til at slippe væk
Jeg var i Røde Kors forleden, og det eneste, jeg fandt, var denne 7" single fra en svunden tid. Hvad de fleste ikke ved, er, at jeg var i Bio Korsør med min salige fader, da CONVOY havde premiere i Danmark (foråret '79) og kom hjem og havde efterfølgende et brændende ønske om at blive så'n truck-driver som i filmen. Jeg ville væk fra provinshullet, dumme mennesker, jantelov og ikke mindst mine forældre. Et job som langturschauffør til fjerne egne var billetten (og hvis man så også kunne finde Ali MacGraw derude, ville det være helt i top). Hvor længe det holdt, husker jeg ikke, men da vist nok et par år. Heldigvis blev det ikke til noget. Jeg kan sagtens få hævede ben uden at skulle sidde i et førerhus i 14 timer først, haha. Men filmen holdt stadig, da jeg genså den for nogle år siden.
Thursday, 19 October 2017
GET CARTER - remake (Stephen Kay, USA 2000)
Jeg har netop genset det amerikanske remake af GET CARTER med Sylvester Stallone fra 2000. Originaludgaven er fra England 1971 og havde Michael Caine i hovedrollen, som London-gangsteren, der tager fri fra "arbejde" for at rejse til Nordengland og begrave sin bror, der er omkommet ved en "ulykke".
Originalfilmen er underspillet, stilfuld, cool, rammer rigtigt alle steder, og så kølig, at man tager sig selv i at checke, om man sidder i sofaen hjemme i stuen eller står i skjorteærmer på en kirkegård i den kolde nordengelske efterårsbrise. Og dialogen er så sprød som flæskesvær på en solskinsdag. Den amerikanske remake er lige modsat; Højrøstet, overspillet, mangler stil, er u-cool, og træder ved siden af de fleste steder. Og dialogen er det værste klichégylle. Selv de steder, hvor man kopierer hele dialogudvekslinger fra den engelske originaludgave, fucker man det op.
GET CARTER-remaken er ikke engang "so bad it's good". Den er bare dårlig. Michael Caine er også med, men jeg håber, at det var paychecken, der var mest tiltrækkende, og at han ikke havde læst manuskriptet, før han sagde ja. Hvis så i det mindste, de havde fulgt det engelske originalmanuskript, men amerikanerne skulle absolut smide alt muligt pis og lort ind i filmen, som hverken giver mening, er logisk, endsige holder vand. Hvis det ikke havde været, fordi Sly rent faktisk er ret cool i filmen, så ville den være 100% lort. Jeg så den på gammel dansk exrental-video, og jeg har ikke tænkt mig at opgradere til andet format.
Monday, 16 October 2017
THE PYJAMA GIRL CASE (Flavio Mogherini, Italien/Spanien 1978)
Originaltitel: La Ragazza dal Piagana Giallo
aka Ukendt offer / The Girl in the Yellow Pyjamas
Jeg smækkede Flavio Mogherinis glemte spansk/italienske giallo-film UKENDT OFFER på i fredags, hvor det meget passende var blevet fredag den 13'ende.
Filmlab var så flinke at udsende et fint uklippet og letterboxed print på video i 1988 (den er udsendt på dansk video ikke mindre end fire gange, desværre ejer jeg kun den med det vel nok kedeligste cover). Og jeg har netop set den igen, og jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for denne giallo.
Nogle kunne måske foranlediges til at hævde, at den burde have flere splatter-mord og mordere med sorte handsker, men den slags skider vi på her på bloggen, når en film er så organisk, som UKENDT OFFER er. Flere af de engelsksprogede brugere på amerikansk Amazon brød sig da ikke om den, da de fandt den for forvirrende. Nå ja, hvad kan man forvente; Gør plottet mere kompliceret end en Snurre Snup-tegnefilm, og folk klager over, de ikke kan følge med. På britisk amazon er det ikke overraskende lige omvendt, topkarakterer hele vejen rundt. Filmens styrke er netop, at den bevæger sig ud og ind og på ingen måde er firkantet. Den er som spændende jazzmusik fra 1962.
I det danske fanzine ABSURD nr. 5 skrev Kenneth Eriksen da også fuldt forståeligt: "Mogherini leger med seeren og lader mysteriet samt de enkelte personers skæbner udfolde sig i fuld flor! [...] Mogherini har med UKENDT OFFER skabt en intens og tankevækkende giallo, der gik under huden på undertegnede og gjorde stort indtryk."
Det kan undre, at Kenneth ikke har udsendt filmen på det selskab, han oprettede, efter ABSURD gik ind, Another World Entertainment. Jeg har et ekstra Filmlab-bånd, du kan købe, men ellers er den også ude på DVD fra Blue Underground. Ian Jane har skrevet en omtale her.
aka Ukendt offer / The Girl in the Yellow Pyjamas
Jeg smækkede Flavio Mogherinis glemte spansk/italienske giallo-film UKENDT OFFER på i fredags, hvor det meget passende var blevet fredag den 13'ende.
Filmlab var så flinke at udsende et fint uklippet og letterboxed print på video i 1988 (den er udsendt på dansk video ikke mindre end fire gange, desværre ejer jeg kun den med det vel nok kedeligste cover). Og jeg har netop set den igen, og jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for denne giallo.
Nogle kunne måske foranlediges til at hævde, at den burde have flere splatter-mord og mordere med sorte handsker, men den slags skider vi på her på bloggen, når en film er så organisk, som UKENDT OFFER er. Flere af de engelsksprogede brugere på amerikansk Amazon brød sig da ikke om den, da de fandt den for forvirrende. Nå ja, hvad kan man forvente; Gør plottet mere kompliceret end en Snurre Snup-tegnefilm, og folk klager over, de ikke kan følge med. På britisk amazon er det ikke overraskende lige omvendt, topkarakterer hele vejen rundt. Filmens styrke er netop, at den bevæger sig ud og ind og på ingen måde er firkantet. Den er som spændende jazzmusik fra 1962.
I det danske fanzine ABSURD nr. 5 skrev Kenneth Eriksen da også fuldt forståeligt: "Mogherini leger med seeren og lader mysteriet samt de enkelte personers skæbner udfolde sig i fuld flor! [...] Mogherini har med UKENDT OFFER skabt en intens og tankevækkende giallo, der gik under huden på undertegnede og gjorde stort indtryk."
Det kan undre, at Kenneth ikke har udsendt filmen på det selskab, han oprettede, efter ABSURD gik ind, Another World Entertainment. Jeg har et ekstra Filmlab-bånd, du kan købe, men ellers er den også ude på DVD fra Blue Underground. Ian Jane har skrevet en omtale her.
Subscribe to:
Posts (Atom)