Thursday 25 May 2017

Stjernekrigen Star Wars - en bif-tur for 40 år siden

"Stjernekrigen" (eller Stars Wars, som mennesket i det 21. århundrede kalder den) fik premiere i USA i dag for 40 år siden. Yours truly så den selv ved den danske premiere (omend ikke på premieredagen), og da jeg var bidt af en gal sci-fi-fan, klippede jeg naturligvis reklamerne ud fra avisen. Her også lige min og de gamles billetter. Min fætter John og vores feriedreng Ingmar var også med, men de ville beholde deres.




Lidt mere gammelt skrammel. I 1976 viste Danmarks Radio "Månebase Alpha" (aka Space: 1999) og det var her, mit liv som science fiction-fan begyndte. Serien blev hyperpopulær i Danmark, og man kunne købe Månebase Alpha-tyggegummi, hvor der i pakkerne var indlagt samlebilleder; dvs. på den ene side var en scene fra tv-serien, og på den andet var den del af et puslespil. Jeg fik desværre aldrig samlet hele serien, men har stadig alle dem, jeg købte. Inklusive indpakningspapiret - man er vel samler.

Brett Sinclair, James Bond, Helgenen, Roger Moore - RIP

Roger Moore er død. Han var gammel og vist nok også syg. Så trist. Men han var også en af min første helte. Jeg er i gang med en lille artikel om tv i 70'erne, og den begynder tilfældigvis sådan her (og se endelig bort fra den gamle skrivestil med dobbelt-A og stort begyndelsesbogstav i navneord, det er blot et spøjst forsøg).


Den første TV-Serie, jeg overhovedet kan huske at have set, er De uheldige helte (The Persuaders, UK 1971-72). Første Afsnit blev sendt på dansk TV 16. juli 1971. Det var en fredag. Jeg var 6 - næsten 7 - Aar gammel og skulle senere på Aaret starte i første Klasse. Den fredag var jeg sikkert allerede gået i Seng, men er så vaagnet igen og er gaaet ind i Stuen, hvor min Far sad sammen med min Fætter Johns far. Jeg husker tydeligt at komme ind og opdage, at de sad og saa Fjernsyn. Fjernsynet var naturligvis i sort-hvid, som alle Fjernsynsapparater var dengang, og velsagtens 24 Tommer eller deromkring. Min far sagde: "Naa, skal du se med?" Programmet, der netop var ved at begynde, var første Afsnit af den engelske TV-Serie De uheldige helte. Det var første Gang, Serien skulle vises på dansk TV. Faktisk gjorde Danmarks Radio det utrolige, at de viste Serien næsten samtid med, at den var blevet vist hjemme i England. Vi saa hele Afsnittet, og jeg var fuldstændig solgt. Det hele tiltalte mig; De to Mænd, der var rigtig gode Venner, Slagsmaalene, som de var med i (og som de vandt), de hurtige Sportsvogne, de kørte i, og ja, hele Følelsen, som Afsnittet gav, af Fart, Spænding og Eventyr. Jeg var Fan med det samme og fra det Øjeblik af, vidste jeg, at jeg skulle vokse op og blive som Danny Wilde (god til at slås, have en rigtig god bedste Ven, og eje en hurtig Sportsvogn).

"Dame alene i verden" (1980)

Et oversætternavn, jeg ofte er stødt på i forbindelse med billige knaldromaner, er Frits Remar, men jeg anede ikke, at han også selv var forfatter, så da jeg for nyligt faldt over "Dame alene i verden" i en genbrug, blev den hevet med hjem. Til 5 kr. var det til at leve med, hvis den skulle vise sig at være noget lort. Remars oversættelser er ved den sødeste grød ikke altid lige gode, så det var faktisk mest for at se, hvordan hans egne ting var, at jeg købte bogen. 

På den ene omslagsflap står, at han også skrev "Det parallelle lig", og den fandt man jo god nok til at filmatisere i 1982 (produceret af vor ven Just Betzer, der senere lavede film med Bobby A. Suarez på Filippinerne i mid-80'erne. Suarez kontaktede mig for en del år siden pga. mine skriverier om filippinske film, men jeg nåede desværre aldrig at spørge ind til den danske forbindelse, før han gik bort).

"Dame alene i verden" handler om en kvindelig krimiforfatter, der bliver kidnappet af samvittighedsløse københavnske kriminelle til at få fingre i en boks, der uheldigvis befinder sig i en bank. Her er duller med københavnsk dialekt lige fra gaden og store brød, der renser tænder med springknive (eller var det negle?), og et plot så indviklet, at enhver 12-årig læser kan følge med. Frits Remar er ved gud ingen James Ellroy som skribent, men hans brug af samtidens talesprog er både hyggelig og morsom. Krimien er stort set en hyggebog. Lidt spænding er her, men neglebidende er den ikke. 


Bogen er udsendt i Lademann fine serie i lille format i hardcover og med dødningehoveder på omslagets inderside både for og bag. Først i bogen nævnes, at historien tidligere har været udsendt i "strækt forkortet" (ja, det står der sgu - strækt) udgave i bladet "Hjemmet" under titlen "Boks med døden". Man forstår, hvorfor der blev skiftet titel.