Hvad den psykotroniske postkasse gemte i månens skær

En af de psykotroniske skuespillere, som Jakob Stegelmann aldrig forspildte en chance på at hive frem i "Planet X" (det bedste filmprogram på danske TV nogensinde) var jo Bela Lugosi. En af de film, som Jakob præsenterede, var seriefilmen THE WHISPERING SHADOW (som ikke bliver mindre interessant af at havde en dansk skuespiller med i en mindre skurkerolle). Jeg har netop tømt postkasse (og ja, klokken er 02) og et par af de DVD'er, jeg har modtaget, indeholder netop hele serien om den hviskende skygge.

En anden af de film, der blev præsenteret i "Planet X", var DEAD MEN WALK og den lå sørme også i min postkasse. George Zucco og Dwight Frye er med og hertil kommenterede Jakob: "Med dé to på rollelisten, kunne det dårligt gå galt". Uhh, hvad skal jeg se først? :D

En chokkerende indrømmelse!

Menneskemængden var større, end jeg kunne overskue. Ned fra loftet hang en nøgen pære med døde fluer brændt fast i glasset. Den indelukkede luft var begyndt at blive seriøst dårlig; Fyldt med panik, indestængt angst, fatal sindssyge og ubehagelige ansigtstrækninger. En mølædt hund lå på gulvet i en udefinerbar, ildelugtende pøl, og hverken mand eller udyr kunne sige, om den levede eller maddikerne smovsede i dens rådne indvolde. Mine hænder føltes klamme og sveden haglede ned over min pande. Jeg rejste mig langsomt, det var nu eller aldrig; "Øhh, mit navn er Jack J og jeg er alkoh..." - jeg nåede ikke længere, for ud af øjenkrogen kunne jeg se ordføre-kvinden skrækslagent dække sin mund med hånden for at dæmpe et gisp i panisk rædsel. Ikke her, ikke her!! Og nej, dét ville være et andet Anonymt møde. Jeg forstod alvoren af min fejltagelse, rømmede stemmen og begyndte igen: "Jeg er Jack J og jeg har... set en fransk film!"

O_O

Sandheden er, at antallet af de franske film, jeg har set, og som IKKE er nye skrækfilm, kan muligvis tælles på een hånd! Lige nu kan jeg rent faktisk kun komme i tanke om en enkelt film (som jeg ikke kan huske titlen på!). Hmm, nej, jeg så også LE VOYAGE DE BALLON ROUGE (med Juliette Binoche) for et par måneder siden på ARTE TV's filmfestival.

Men altså, i de sidste 100 år har dansk TV jo udelukkende vist film og TV-serier fra USA og resten af den engelsk-sprogede verden, så da TV2 Film for et par år siden begyndte regelmæssigt at vise franske film, begyndte jeg straks at optage dem alle sammen. Rub og stub uden hensyntagen til, om de var gode eller ej (og eftersom jeg endnu ikke har set en eneste af dem, aner jeg altså stadigvæk ikke, om de ER gode eller de repræsenterer det argeste arthouse-eurotrash-lort!).

Og i det sidste vel cirka halvandet år er DR's nye kanal, DR K, jo så også begyndt at vise tonsvis af franske film + en pæn del fra Spanien, og sågar tyske film (gisp!) fra tid til anden. Stakken af de usete euro-film/almindelige film vokser stødt. Men, hey, "almindelig" er måske ikke helt så *almindeligt* endda, det er jo ikke Anna Pihl, vi taler om her!

Jeg forstår naturligvis godt, hvis du er chokkeret, ærede læser. Hvad fanden er der galt med den gamle kloakrotte fra undergrunden!? @_@
Franske film? Fransk nybølgefilm?? Jamen... fransk, for satan!!!

Nå-ja, nu er fransk jo ikke altid så tosset endda (ahm) og hvis der er noget, de mange år som popkultur-nyder har lært mig, så er det, at selv en fanatiker bør ikke have skyklapper på HELE tiden. Skyklapper på i døgnets første treogtyve timer, okay! Men den 24'ende time bør sættes af til at eksperimentere.

Da jeg i går på Cinehound forum i en selvforherligende tråd, hvor medlemmerne kan liste deres DVD-indkøb (ganske unyttig viden for andre mennesker og det må bero på en urgammel trang til at blære sig), blandt de gamle psykotroniske travere også nævnte TV-serien Buffy the Vampire Slayer (den komplette sjette sæson), kom det prompte fra et medlem Mener du nu også det? Ser du dén slags?

Forargelsen var tydelig; Hvordan kan man svælge i det værste videoslam, de blodigste splatterfilm, det billigste Filippiner-sjask, de ukendeste fra Asiens obskure bagland og samtidig se noget så kommercielt og ja... populært (Shock! Horror!), for slet ikke at sige mainstream som Buffy the Vampire Slayer!! Hvordan lader det sig gøre, og kan man være det bekendt? Ja, hvordan kan man i det hele taget leve med sig selv, efter sådan en indrømmelse!?!?!? O_O

Men jo, det kan man udmærket. Måske BØR man ikke. Måske BØR fanatikeren være sort-seende fanatisk... men fuck det! Hvordan skulle man kunne nøjes med at lytte til heavy metal, når Jan Johansson findes i verden? Hvordan skulle man kunne slå sig til tåls med hardcore-punk, når der fines Nancy Sinatra i denne verden? Hvordan skulle man kunne nøjes med at læse Anders And, når der findes Flip-kompa'niet? Det synes... dumt. Dumt at hæge fast i dén der ene form. Den der ene retning. Den der ene, ensrettede, ensporede, sammenbidt fanatiske retning.

Jeg husker Peter Peter blev interviewet i radioen engang for længe siden, da han lige havde dannet sin gruppe Bleeder, og han blev spurgt, om han slet ikke kunne lide noget mainstream, hvortil PP svarede: "Jamen jeg elsker da Elvis". Hvordan kan man elske Elvis og samtidig være punk? Well, det går altså ganske glimrende. Lige som man altså godt kan se de billigste, voldeligste, bizarreste genrefilm og samtidig være stor ynder af Buffy the Vampire Slayer. Og selv om jeg hælder den ene filippinske trash-cocktail i svælget, vil jeg altså nu forsøge at nyde franske film alligevel. Franske tegneserier er jo fantastiske, så måske franske film har et potentiale til at være *okay* også! Men nuvel, der er naturligvis ikke nogen grund til at overdrive. Alting med måde (siger han, kravler ned i hullet, trækker kloakdækslet for igen, og forsvinder ned i mørket ad den rustne stige).

Oh Dennis

Det er ikke ret tit, man ser Dennis Jürgensen i fjernsynet, faktisk kan jeg kun mindes en eneste gang tidligere (det var så til gengæld i en rigtig god 30 minutters dokumentar om ham i DR's serie "Spot" for nogle år siden), så jeg synes lige jeg vil poste TV2's interview med ham fra i torsdags, da han var i "Go'morgen Danmark" i anledning af sin 50-års fødselsdag. Jeg har ikke læst ret mange af hans bøger, men "Kadavermarch" dén har jeg læst og den er kanon! Sidste år var jeg på ferie med min tante til et eller andet primitivt land (Jylland) og havde taget bogen med. En dag lå den på bordet og min tante sagde: "Se her, jeg har denne her (dybt seriøs bog hvis title jeg har glemt) og du læser 'Kadavermarch'. Kan du se forskellen?" Hahaha. Jeg tilbød, at hun kunne låne den, men hun har sjovt nok endnu ikke hentet den. Anyway, check interviewet, Dennis er ret cool (ikke mindst det der med, at grunden, til at han overhovedet blev forfatter, var, fordi han ikke gad arbejde!).

Mallorcas søde liv - anmeldelse

Og efter de to forgående indlæg, kan jeg ikke dy mig for at genoptrykke Caspar Vangs fabelagtige anmeldelse af MALLORCAS SØDE LIV fra Uncut! Jeg håber ikke, han har noget imod det. Originaludgaven kan du læse her. Jeg takker naturligvis for referencen! :D




REVIEW af Caspar Vang [02/01/09]

MALLORCAS SØDE LIV

Okay, skal man dømme ud fra omtalen af Leif Jedigs spekulationsfilm Mallorcas søde liv i Jack Jensens fanzine Stay Sick! Magazine #3, er værket en regulær rædsel at komme igennem. Nu skal man ikke tro på alt, hvad man læser, men for at være på den sikre side, snupper jeg lige et par flyversjusser - charterferieæraens fornemste drink... halv-halv af snaps og citronvand, skulle man være i tvivl - for at komme i den rette stemning og være i stand til at modstå det meste. Men ikke alverdens flyversjusser eller advarsler kunne have givet mig stamina til at sidde gennem Jedigs udmattende makværk. Så elendig er filmen. Der er altså en god grund til, at den er gået i glemmebogen, men alligevel har Another World Entertainment - og al respekt for, at bagmændene Jan og Kenneth har mod på den slags - beriget det danske marked med filmen, der oven i købet har fået en langt pænere behandling end den gennemsnitlige danske udgivelse fra de større filmselskaber.

Men lad os fra starten slå fast, at Mallorcas søde liv er noget lort. Som exploitation-film mangler den energien og entusiasmen, der gør de bedste af genrens film seværdige igen og igen, og i stedet leveres noget, der ligner et elendigt redigeret, plotløst potpourri mellem det gennemsnitlige danske lystspil, en (dårlig) mondo-film, ferierejsereklamer og lumre hjemmesmalfilm.

Det er ellers ikke fordi, det skorter med superlativerne på omslaget til Another World Entertainments udgivelse af Leif Jedigs spekulationsfilm fra midt-60'erne: ”Festlig og folkelig dansk film”, ”Endnu en perle fra den danske filmskat!” og ”Forrygende og fornøjelig dansk folkekomedie!” lyder de entusiastiske klicheer om Mallorcas søde liv, som, uden at jeg overdriver, må være noget af det værste, der i 60'erne har spillet i de danske biografer. Tommelfingrene halvvejs op for filmens guitarmusik, men på alle andre områder har AWE været overdrevet rundhåndede med roserne til filmen, om de ultrakedelige, smålumre begivenheder og ferieflirter under en charterrejse til det europæiske ferieparadis.

Er man interesseret i exploitation-film fra hjemlige himmelstrøg eller som jeg skabsfascineret af Poul Nyrups sagnomspundne exploitation-film fra 60'erne, kan man til nøds se Jedigs film for skuespillersammenfaldet (Nyrups faste skuespillere Basse, Kronprinsen og Tage Røpke medvirker), men ellers skal man være ualmindeligt masochistisk anlagt, hvis man tør udsætte sig selv for dette ujævnt sammenrørte makværk fra den gamle danske filmmødding. Handlingen, hvis man ellers kan tale om en sådan, er så løst sammenklasket, at man skulle tro, at der er tale om et filmeksperiment: Vi følger en håndfuld turister, der er ankommet til Mallorca for at hygge sig under en af periodens ret så populære charterrejser. Kedelig sightseeing om dagen og så ellers kvinder, druk, løssluppen moral om natten. Eller det er i hvert fald, hvad vi skal tro. I stedet er det hele meget kedeligt, meget kunstigt og konstrueret uden hoved eller hale. ”Solen kan vi ikke garantere for, men kærligheden, den skal I nok få et føle”, fortæller en af de liderlige rejseledere med en (manglende) begejstring, der fortæller os, at det nok ikke er blandt nationens mest rutinerede skuespillere, man har støvet hovedrolleindehaverne op.

Hvis man ikke har fået nok efter denne skammelige rædderlighed, kan man jo give filmen en ekstra tur i afspilleren, for AWE's udgivelse indeholder både et laaaaangt interview med Leif Jedig samt kommentarspor af samme. Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde hørt om Jedig, før jeg så ham nævnt i Jacks undergrundsfilmmagasin, men ifølge Morten Piils Danske film fra A-Z var Jedig en fotohandler, der i starten af 60'erne udlejede stripteasefilm, hvilket hævede omsætningen i hans forretning fra 140.000 kr. til 3 millioner årligt. Enough said!
[I filmregi er det måske også værd nok at nævne, at Jedig startede og i snart mange år har ejet Video Netto/DVDCity/Videoland-kæden. /Jack]

Anmeldt version: Mallorcas søde liv. Dist.: Another World Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Full screen. Spilletid: 80 min.

DVDTJEK
Mallorcas søde liv. Dist.: Another World Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Full screen. Spilletid: 80 min.

Det er som udgangspunkt ganske interessant, at AWE har valgt at udgive Leif Jedigs 60'er-makværk Mallorcas søde liv på dansk DVD. Men ud over, at selve filmen med lidt god vilje kan betragtes som filmkuriosum, må den siges at være uden den mindste interesse for den gennemsnitlige seer. Og da kvaliteten tilmed ikke er noget at råbe hurra for, vil de fleste, der forventer glemt guld fra den danske filmskat, men ikke ved, hvad de går ind til, nok føle sig mere end en anelse skuffede.

”Da filmens kildemateriale er af ældre dato, kan der forekomme billedforstyrrelser” advarer AWE på omslagets bagside. Advarslen skal forstås på den måde, at filmen er overført til DVD fra en elendig betavideokopi, hvilke betyder ekstra billedstøj oven i det allerede slidte og ridsede filmprint, som videoen er overført fra. Man har sikkert ikke kunne støve et bedre print op, så det er naturligvis tilgiveligt, at billedkvaliteten ikke et bedre, end tilfældet er. Bonusmaterialet afslører i hvert fald, at AWE-drengene har gjort en del arbejde for at få skruet en fin skive sammen: Der er blevet plads til et alt for langt, anekdotefyldt interview (udført af B-filmsentusiasterne Mads Jensen og Nils Markvardsen) med instruktøren i featuretten Møde med Leif Jedig, kommentarspor af instruktøren samt biografi, slideshows og trailers for andre AWE-titler.

Caspar Vang (januar 2009)

[det skal tilføjes, at Mikkel Svendstrup på samme side gav filmen topkarakter! /Jack]