Wednesday 20 May 2015

Bjarke og de kolde lig (nej, det er ikke et indieband)


Og så lige lidt forbrugeroplysning til borgerne om samfundet, som de sagde i gamle dage på DR:
Jeg er netop kommet hjem fra 7-11 og snuppede i forbifarten gratisudgaven af musikbladet Soundvenue (gratisudgaven har titeltilføjelsen Update). Soundvenue indeholder ellers gerne 97% kunstnere, jeg ikke kender eller ikke bryder mig om, men i dette nummer er der en tosiders gennemgang af nye gode horrorfilm skrevet af den allestedsnærværende Bjarke Friis Kristensen (som nogle af os kender fra gamle dage på Uncut Forum under navnet "TCM"). Bjarkes gennemgang er fin-fin og til den pris, og det faktum at det er skrevet af en af "vores egne" fra fanscenen, bør man snuppe bladet, hvis man kommer forbi en 7-11.

KILLPOINT (Frank Harris, USA 1982)

Nogle gange kunne jeg sparke mig selv i hovedet. Jeg har haft KILLPOINT liggende i 10 år eller noget i den dur og har ikke gidet se den, både fordi omslaget så halvkedeligt ud og fordi en bekendt fra samlerscenen havde omtalt den som "Okay, men ikke noget særligt". Og med sådan en omtale kan man altid finde noget andet at smække på tossekassen i stedet. Men altså, i dag kom jeg hjem og gad ikke se noget alt for mentalt krævende og så faldt blikket tilfældigt på netop denne video; Jeg tog en rask beslutning og smed KILLPOINT i videoafspilleren samtidig med kaffe og sandwich blev fortæret. Og hvorfor så det med nævnte self-inflicted head injury? Well, fordi KILLPOINT er rigtig fed! Derfor. Argh.

Omslaget lover Richard "Shaft" Rountree, men ham skal man ikke se filmen for, han er velsagtens med i 7 minutter, hvoraf han sidder ned i de 5! Vores helt er derimod Leo Fong, der på dette tidspunkt for længst havde passeret sidste salgsdato, men den slags synes jeg jo er kanonfedt. Flere utypiske helte nu! Hovedskurken spilles af go'e gamle Cameron Mitchell og Stack Pierce, der engang var med i CLEOPATRA JONES, spiller Mitchells undersot.

Plottet er så simpelt, at det kunne stå på bagsiden af en lille pakke tændstikker; bad guys stjæler automatvåben og sælger dem til lokale gangs og dræber selvsamme gang-medlemmer, hvis de taler over sig. Og Leo Fong skal optrævle det hele - men glemt plottet, plottet er underordnet. Det fede ved filmen er de gennemførte karakterer, der overspiller, så fuglene synger. Mitchell overspiller. Pierce overspiller. Fong overspiller. Hele SCENER i filmen overspilles! Som fx da en bordelmutter har fået nok af Mitchell, da hun tror, han har dræbt en af hendes teenage-ludere. Mitchell sidder i sin seng og hun trækker sin pistol. Han blir sgu bare ved med at stryge sin skide tæppepisser-køter, mens Stack Pierce siger, det var ham, der ondulerede pigen. Bordelmutter skyder så ham i maven i stedet, og han plaffer hende ned, så hun vælter om på Mitchells seng og sprøjter blod ud over det hele. "Hvad faen er det for noget pis", siger Mitchell i raseri over alt svineriet og forsætter henvendt til Pierce, der står med en kæmpe blodplamage på maven: "Gå ud og vask dig, det var sgu kun en kaliber .22, hun skød dig med" - og den slags dør man jo ikke af. Haha.

Der er ikke noget romantisk subplot og de fire kvinder, der er med, ender alle yderst ulykkeligt; en blir voldtaget og dumpet i havnen; en blir plaffet ned; en tredje får fingrene i klemme og blir kværket; og den sidste (en yderst attraktiv neger-chauffør/lejesvend-dame) får smadret fjæset.

Men hey, mit resume er allerede længere end filmens drejebog, og jeg vil slutte med at anbefale KILLPOINT. Jeg tror nok, den er ude på DVD fra Code Red og de har muligvis også udsendt instruktørens anden film LOW BLOW (også med Fong og Mitchell), men den har jeg ikke set (er den mon på DK VHS?). Exrental-båndet indeholder også den danske trailer til SAVAGE STREETS med Linda Blair.