Saturday, 24 April 2010

Fra EVIL MAIL til 2000 SKRÆK OG RÆDSEL-indlæg


I fredags bragte Søren Jacobsen sit blogindlæg nr. 2000 på det, som uden tilnærmelig konkurence er blevet Danmarks bedste kanal for info om nye horrorfilm; bloggen Skræk og rædsel.

Skræk og rædsel har til sommer eksisteret i fire år, men der er sikkert en del af Sørens nye læsere, der ikke aner, hvor længe Søren egentlig har været med; Det drejer sig jo ikke "kun" om fire år. Så her er lige lidt fanzine-historieundervisning; I 1988 udkom første nummer af gyser- og genrefilm-fanzines Two-Zone. Bladet blev udgivet af Peder "Pedro" Pedersen (der senere lavede Aquas kendte musikvideoer) og kort efter fulgte andre filmfans med fanzines om gyser-, skræk-, kult,- weirdo,- sci-fi- og ikke mindst splatterfilm.

En af disse unge fans var Søren Jacobsen, som udsendte det første nummer af sit nyhedsbrev Evil Mail i starten af 1989 og senere på året begyndte at udgive fanzinet Phenomena. Det er altså mere end 20 år siden! Disse zines omkring 1988/89 skulle i øvrigt bleve starten på en "scene" med en 20-30 mennesker, der alle mere eller mindre kendte hinanden eller i alt fald kendte hinandens adresser, når de skulle bytte videokopier af de sjældne splatterfilm, der dengang var næsten umulige at opdrive på original-VHS.

Evil Mail udkom med 10 numre og Phenomena udkom med 6 numre fra 1989 og frem til '90, og senere udsendte Søren også bladene Aenigma og Lydsporet. Jeg udsendte iø selv det første nummer af fanzinet Banned in Britain i '94, men det er så en helt anden historie. xD.

Udover bladene blev det også til en del små amatørfilm, som diverse fans lavede hjemme i baghaven. Førnævnte Two-Zone skiftede i 1989 navn til Inferno og en del af disse små film udkom på et videobånd, som Inferno udsendte. Som en sjov detalje skal det da også lige nævnes, at man rent faktisk kan se Søren med et af hans blade i en dokumentarfilm, der dengang blev lavet og bragt på TV med titlen SPLATTERDRENGE. Filmen blev instrueret af Steen Schapiro og værten i filmen var Peter Johansen, en anden af de "kendte" fans fra dengang.

I dag, hvor internettet for en stor dels vedkommende har overtaget den rolle, som det trykte medie havde i gamle dage, er næsten alle de små fanzines lukkede. Det eneste, der er udkommet for nyligt er Henrik Larsens Obskuriøst, hvoraf nr. 11 udkom sidste sommer.

Du kan checke titlerne på de gamle zines ud på Wiki her. Og endvidere har Thomas Winter lavet et udemærket indeks med omtaler af de danske filmfanzines på Fantastiks hjemmeside. Du finder det her. Det skal naturligvis også tilføjes, at Uncut.dk også er en del af den gamle scene, selvom de ikke er på tryk (bortset fra et enkelt specialnummer) og også har været med rigtig længe.

Fra Sørens leder til Phenomena nr. 1

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er kanonfedt, at Søren stadig er så entusiastisk en skrækfilmfan, som han er, selvom han er blevet "voksen". Desværre er der mange, der føler, at lige så snart de får hus og hjem, så skal de pludselig forlade de fede film og udelukkende se mainstream. Hurra for folk som Søren, der er med til at gøre, at jeg ikke behøver føle mig helt alene som horrorfilmfan her i voksenlivet! Og endnu en gang tillykke til Søren med de 2000 indlæg. Vi ser frem til mange flere!

Her Søren med KANNIBALMASSAKRENs blodtørstige instruktør, Ruggero Deodato (marts, 2010). Foto: Nicolas Barbano

NB: Hvis man skulle have lyst til at læse Sørens gamle fanzines, så behøver man altså ikke rende (forgæves) rundt i gamle antikvariater. Alle numre af Phenomena og Evil Mail kan nemlig downloades frit og kvit (og med Sørens tilladelse) fra Uncut.dk's bibliotek her (som de stadig kalder "artikler", selvom den gode hr. Vang fra tid til anden forsikrer, at NU skal de nok ændre til det mere logiske "Bibliotek", haha). Der er også et par numre af Aenigma og Lydsporet, men, uh, jeg er faktisk ikke helt klar over, hvorvidt der kom flere numre end det første af hvert. :O(
Edit: Se Sørens kommetar om dette nedenfor.


Også fra lederen til Phenomena nr. 1.

[Du kan klikke på begge scans og se dem i mere læsebar størrelse]

Wednesday, 21 April 2010

Gee, hvem skal jeg tro på: en entusiastisk psykotronisk filmfan eller den vingummibamse de har sat til at anmelde samme film på OnFilm.dk???


Jeg fandt den danske DVD-udgave af ROSENS BRODERSKAB (Brotherhood of the Rose) (på On-air Video) i Fakta i dag til kun 50 kr., men ville lige checke et par omtaler af serien, før jeg købte den. Sagen er nemlig den, at spion-thrillere ikke egentlig er min kop te per se, men hvis det er godt så er det godt, og så checker jeg det naturligvis ud. No problem.

Jeg kunne huske at have læst en anmeldelse på Fred Andersons gamle blog, Mother! Oh God, mother! Blog! Blog!, og at han var vældig glad for serien. Og ganske rigtigt; Freds anmeldelse gir nøjagtigt den entusiastiske omtale af serien, som man er vant til fra filmentusiaster, der ikke nødvendigvis skal forsøge at være påtaget negativt kritiske, blot fordi sådan er man, hvis man er "rigtig" anmelder.

Det er ærlig talt en misforstået holdning og den irriterer mig grænseløst! Desværre er der mange "anmeldere" (og jeg bruger udtrykket løst) på diverse danske plat-anmeldersites, som har indløst billet til netop den måde at anmelde på. Og ganske rigtigt, da jeg tilfældigt faldt over OnFilms anmeldelse var den netop skrevet af en "anmelder", hvis færdigheder som anmelder næsten er på højde med en pose ostepops. Faktisk nu jeg tænker over det, så tror jeg næsten hellere, jeg ville have læst en anmeldelse skrevet af en pose ostepops.

Jeg bringer her de to anmeldelser. Jeg har udeladt plot-beskrivelserne og kun medtaget anmeldernes betragtninger af selve serien som sådan.


OnFilm-anmelder, OnFilm:

Rosens Broderskab

En 20 år gammel TV-miniserie overført til DVD er tre timers ørkenvandring, medmindre du er til TV-serier, som de så ud i 80'erne i en halvdårlig produktion med halvdårlige skuespilpræstationer og en historie, der knap kan holde spændingen.

Filmen Rosens Broderskab (Brotherhood Of The Rose) er oprindeligt produceret til TV tilbage i 1989 og nu udgivet på DVD. Filmen er baseret på en roman skrevet af David Morrell, som i øvrigt også skrev First Blood - den første filmatisering om Vietnam-veteranen John Rambo.

På listen over skuespillere finder vi så prominente og kendte navne som Robert Mitchum, Peter Strauss, M. Emmet Walsh (i en meget lille rolle) samt en meget ung David Morse. Rimelig kendte skuespillere, der dog sikkert ikke ønsker at blive husket for denne film.

[...]

En dårlig TV-produktion
Det er tydeligt at se, at selve produktionen af filmen er lavet til TV. Der er noget B-film over den. Musikken er til tider irriterende og virker flere steder malplaceret. Lyden er typisk for den tids TV-film - specielt pistolskuddene, der lyder som to grydelåg der klaskes sammen, og dæk der altid hviner på biler, uanset hvor langsomt de kører

Skuespillet er ikke for godt, heller ikke fra de trods alt rimelig kendte navne, og endelig kan historien knap holde spændingen i de tre timer som filmen, der er delt over 2 discs, varer.

Hele den anden disc følger de tre agenters kamp for at overleve, samtidig med at de skal have fundet frem til sandheden om Eliots forræderi. Det er desværre gabende kedeligt og en ørkenvandring uden lige. En enkelt scene med en bil/helikopterjagt svinger sig op til det jævne, men det fjerner ikke indtrykket fra en jævnt kedelig film.

Jeg vil give filmen en enkelt stjerne - det er hvad der er tilbage, når jeg fratrækker stjerner for dårlig produktion, dårlig lyd/musik, dårlige skuespilpræstationer, filmens længde og endelig filmens totale mangel på spænding.

Ekstramateriale
DVD'en indeholder ikke ekstramateriale.


Fred Anderson, Mother! Oh God, mother! Blog! Blog!

Rosens Bröderskap är på sätt och vis en typisk miniserie. Den håller en jämn nivå rakt igenom de tre timmarna och har överlag väldigt bra skådespelare, givetvis med trion Mitchum, Strauss och Morse i ledningen. Även James Hong och alltid lysande M. Emmet Walsh gör avancerade gästroller. Morse är en udda skådis, och hans länga gestalt (hur lång är karln egentligen?) tillsammans tidsenliga pull-overs kan sticka ut en aning, men en bra skådis överlever allt - så även Morse.

På grund av längden, och det vilda resandet till jordens alla hörn så fokuseras det kanske mer på thriller och drama än renodlad action, även om det blir ett antal schysta pang pang-scener också. Det är nästan serien styrka då den är såpass välskriven att man faktiskt tycker att det är spännande nästan hela tiden. Den enda gången det blir lite svagare är under filmens andra fjärdedel, där det tuggas lite tröttsamt med dialog och intriger, men sedan drar det ifrån och sista halvan blir betydligt, betydligt bättre. Förutom en del skottlossning och explosioner så blir det en del fin och klassisk fighting, där den bästa scenen absolut är Remus mot en MI6-snubbe på en blåsig strand. Coolt.

Studio S har släppt den på DVD i Sverige och bilden är väldigt bra, skarp och skön åttiotalsstämning i fotot. Tyvärr inget extramaterial att snacka om, men det kan man överleva.