Politikens TV i 70'erne: McCloud

 

Jack J's 70'ere: McCloud - "Vi har et motto: Bland Dem ikke"

Jeg fortsætter rejsen tilbage til barndommen i 70'erne. Her er andet afsnit af tv-serien McCloud. Jeg husker udmærket at sidde og se serien dengang sammen med min far, så det er cool endelig at gense den. Jeg har glemt, om jeg har nævnt det her før, men jeg har købt hele serien på dansk dvd og sæson 1 på australsk dvd (grunden til dette nævnes i nedenstående). Det gamle danske dvd-sæt er fuldstændig udgået, men jeg synes, jeg så noget genudgivelse på Gucca. Check selv efter. Ellers ligger det hele velsagtens på YouTube. 

--------------------------------------------------------

McCloud (USA, 1970)

"Vi har et motto: Bland Dem ikke"

1. sæson: 1. episode (1970)

Sendt som 4. afsnit på DR

Premiere på dansk TV (DR): lørdag 30. januar 1971 kl. 22,25

Originaltitel: Who Says You Can't Make Friends in New York City?

Instruktion: Douglas Hayes

Løbetid: 48m26s

Optaget i farve, men genset i sort-hvid til denne anmeldelse

af JACK J

Da jeg satte mig for at se det første regulære afsnit af McCloud, var det den australske DVD, jeg havde i afspilleren, fordi originaludgaverne af de seks afsnit, der udgør første sæson, ikke findes på den danske DVD - eller nogen som helst andre dvd-udgivelser! Alle dvd-udgaver på nær den australske præsenterer første sæson som lange tv-film, hvor to afsnit er redigeret sammen, og pænt meget materiale er klippet bort! Og jeg lavede den fejl ikke at checke, om Danmarks Radio havde bragt de første regulære afsnit (efter piloten) i rigtig rækkefølge. Well, det havde de så ikke! Af uforklarlige årsager valgte Danmarks Radio i 1971 at bringe afsnit nr. 2 og 3 før nr. 1. 

Idet McCloud ikke er en fortløben føljetonserie, gør det indholdsmæssigt ikke noget, hvilket er heldigt nok, men samtidig får det også en til at undre sig; Hvis ikke der var nogen grund til at bytte om på episoderne - hvorfor fanden gjorde de det så? Modtog Danmarks Radio filmspolerne i een pærevælling? Var der ingen afsnitsnumre på spolerne? Var de høje på DR? Eller var det for at give det kapitalistiske Amerika en finger?

PLOTTET: McCloud har indlogeret sig på et snusket hotel, og da han kommer hjem en aften, hører han en mand i naboværelset, der er ved at dele øretæver ud til en dame, som ikke hans kone. I New York anno 1970 gør man, som hele verden gør 50 år senere: kigger den anden vej. Men McCloud kommer fra cowboy-land i New Mexico, så han hiver gøbben frem og tager affære. Fruentimmeret, der fik nogen på frakken, fortæller dog, at der blot er tale om almindelig hustruvold. Så McCloud går tilbage til sit værelse og drikker et par tyske dåseøl, mens han hygger sig med Ugens Rapport - eller noget. Men næste nat ringer telefonen, og selvsamme fruentimmer (tilsyneladende) beder inderligt McCloud om at komme og hjælpe sig. Allerede her er det jo gået op for os, at Sam McCloud er den rene spejderdreng, så naturligvis hopper han ud af sengen og snupper en taxa til den adresse, som han fik oplyst. 

Adressen er selvsagt nede ad en mørk og dyster gyde, bag en baggård, omme på den anden side af en høj mur og så videre. Da McCloud får stavret sig forbi alt muligt skrammel, er der en lejemorder med lyddæmper, solbriller og mørkt tøj, der forsøger at knalde ham ned. McCloud står bumstille, da lejemorderen begynder at knalde løs, og hvem der end lejede ham, burde have pengene tilbage for falsk markedsføring. En lejemorder med professionel lejemordergøb, der end ikke kan ramme en kæmpe starut som McCloud (og Dennis Weaver var sateme høj som et lokum), burde have et los i røven og ud af vagten. McCloud straffer ham da forståeligt nok også ved at plaffe hjernen ud på ham med sin store cowboy-Colt. "Så kan han lære det", kommenterer McCloud, idet han sender en klat skråtobak-sovs i fjæset på den døde mand, der nu ligger på jorden. 

Senere får McCloud ballade af politichefen, som råber ret højt, fordi man ikke er vant til den slags wild west-metoder i New York (hvilket selvsagt er ren fiktion, for det VAR man naturligvis dengang i 70’erne i New York). Da han begyndte at råbe og skabe sig, kunne jeg godt huske det fra min barndom; "Hvorfor ska' han råbe så højt!?" have min salige moder det med at kommentere. Og det kunne hun jo have ret i. Dengang syntes jeg bare, at hun skulle holde kaje. Men i dag synes jeg sgu også, det er rent belastende. Så vidt jeg husker, var det desværre et af seriens trademarks (!) 

Hen mod slutningen går det, som det må gå i en afsnitsserie med afsluttet historie i hver episode. Sagen opklares, og McCloud får endnu en chance til at blive i New York, så han også kan være med i næste afsnit. 

Glimrende episode.