Ud over det, så hader jeg ikke overraskende den nye "danske" titel Zombie Hell on Earth, haha. Ohh, mein gott! Er der lige gået HELLRAISER i den eller hvad! Gnæk gnæk. Jan Schmidt har flere gange sagt, at der kun ville være 30 hardcore-samlere, der ville forstå det, hvis man udsendte den som ZOMBI 3 (fordi der på det danske marked ikke er hverken en Zombi 1 eller 2) og det kan der måske være noget om, men helt ærligt, ville det få dem til at lade være med at købe en ny zombie-DVD fra AWE? Næppe!
Nå, men da jeg så i går efter at have købt den japanske DVD lige skulle checke, hvad AWE havde skrevet om deres udgave, fik jeg mig (igen) et billigt grin. På deres hjemmeside kan man læse:
Originaltitel: Zombie Flesh Eaters 2 / Zombie 3
Zombie: Hell on Earth er den uofficielle sequel til Lucio Fulcis egen Rædslernes Grønne Ø. Sidstnævnte film kendes også som Zombi 2 og Zombie Flesh Eaters, hvorfor Zombie: Hell on Earth naturligvis også er kendt som Zombie 3 og Zombie Flesh Eaters 2.
Originaltitel??? Zombie Flesh Eaters 2??? Zombie 3??? Hahaha. Åh, min gud, jeg får mavekramper. I må fa'me holde op med det der, AWE! Jeg holder ikke til det, hahaha. Hør engang, Jan og Kenneth, det der er sgu da for amatøragtigt og langt ude! Originaltitlen på ZOMBI 3 er sgu da ikke Zombie Flesh Eaters 2!!! Det er en tosset alternativ-titel fra England. Og at den er udsendt et par steder i verden med et ekstra "e" i enden gør det ikke til originaltitlen. ;-)
Men tåbelighederne slutter ikke der; Gu' fanden er det da ej en u-officiel sequel til Lucio Fulcis Rædslernes Grønne Ø. Den film hedder nemlig som bekendt ZOMBI 2 på italiensk og ZOMBI 3 er sjovt nok den officielle sequel til foregængeren, hahaha. Sig mig, sidder I derinde og drikker stærk juleøl i arbejdstiden eller hvad???
Og for at det ikke skal være løgn, så står alt denne tågesnak også på bagsiden af DVD-omslaget!!!!! :-O
Nå, men jeg håber, I kan klare grineriet herfra. Jeg er naturligvis ikke et (helt) utaknemmeligt asen, der ikke er mega-glad for at I findes som selskab! Og jeg spilder heller ikke en eneste chance for at rose både selskabet eller jeres udgivelser. Jeg burde fa'me have løn for al den gratis reklame, jeg har ydet ovre på Dvdmaniacs og de talrige amerikanere, jeg har fået til at bestille bl.a. DVÆRGEN direkte fra Kenneths butik. Men okay, hvis jeg fik løn for det, ville det jo dårligt være "gratis" reklame. :/