Tuesday, 27 December 2016

Mere Inspektør Canardo

Jeg skrev om tegneserien Inspektør Canardo for nyligt, da jeg netop havde opdaget serien. På dansk er der desværre kun kommet de først 5 album, hvorimod der findes over 20 numre i Frankrig. Heldigvis er hele serien også udsendt på tysk, og nu har jeg netop bestilt det sjette album, dvs. det første som ikke er kommet på dansk. Yay! Nå ja, jeg kunne selvfølgelig have bestilt de franske album, hvis ellers jeg havde fulgt min mors råd om at lære fransk, så jeg kunne læse alle disse album på originalsproget ... men det gjorde jeg så ikke. Så nu skal de altså læses på fjernsyns-tysk.
Bestilt via Amazon Tyskland.

Wednesday, 7 December 2016

MANIAC (USA/Frankrig 2012) Instruktør: Franck Khalfoun

Saa fik jeg endelig set Remaken af MANIAC med Frodo. Bag Filmens Drejebog star de to Franskmænd Alexandre Aja og Grégory Levasseur, der ogsaa laved bl.a. SWITCHBLADE ROMANCE og THE HILLS HAVE EYES-Remaken sammen. Jeg havde godt hørt, at den skulle være ret god, og dét er jeg helt enig i. Ikke saa gusten som Originalen, men absolut glimrende og kan sagtens genses. Naar jeg synes, den er saa god, som den er, er det ikke mindst, fordi den er helt sin egen.Her er bestemt ikke tale om en frame-by-frame Remake. Iø fedt, at der i Starten ligefrem nævnes, at den bygger på William Lustigs Film. Set paa DVD fra AWE købt brugt til Snotpris i det hedengangne Blockbuster.

PS: En enkelt Ting ved den nye Film, der klart er bedre end ved den gamle, er den danske Titel; Heldigvis ... HELDIGVIS ... har man undladt at kalde Filmen "Dukkemageren", som den hed på dansk Lejevideo, haha.

Thursday, 1 December 2016

Karry i postkassen


Okay, overskriften er en elendig legen med ord, jeg beklager (men klokken er sateme 3:59 og jeg skal op igen inden alt for længe). Forleden nævnte jeg Max Allan Collins' knaldromaner med lejemorderen Quarry ovre på den engelske afdeling af min Lejemorder. Jeg var træt af ikke at have alle bøgerne, så jeg bestilte hele baduljen fra Bookdepository i England. Hele stakken på nær to ankom i forgårs. Så fedt! Jeg modtog den første et par dage tidligere, og jeg venter stadig på den sidste. Jeg er fattig som en skide kirkerotte og havde på ingen måde råd til de 400+ kroner, som stakken af bøger kostede, men hva' fa'en, hvis ikke man skulle overtrække sin konto, hvad fanden ska' man så med den! Jeg planlægger en artikel om serien, når jeg er gennem dem alle. Men det kommer velsagtens ikke som nogen overraskelse, at jeg synes, Max Allan Collins' serie er kanon - ellers havde jeg sgu nok heller ikke købt dem alle sammen. Man er vel for fanden ikke masochist. 

Friday, 18 November 2016

W (Filippinerne 1983)

Jeg har netop genset W, som jeg sidst så for 8 år siden (min anmeldelse dengang var et af mine første indlæg her på bloggen, dvs. ovre på den engelske udgave af En Lejemorder ser tilbage).

Jeg antager, at den ærede læser har hørt om de italienske MAD MAX 2-kloner? Der kom i 80'erne omkring 20 italienske MM2-kloner dvs. post-apokalyptiske film, der alle handler om tiden efter 3. Verdenskrig. Men der blev også lavet post-apokalyptiske Mad Max-ripoffs i andre lande, blandt andet på ... Filippinerne!!! Og W (som også findes på vhs som "W is War") er en af dem! Og hvis ikke det var, fordi der også findes så mange andre gode film i denne verden, så ville W nok være min favoritfilm. Den er så fed og underlig og absurd, at det tager kegler.

Kort fortalt handler den om en betjent, der sammen med sin partner skal slås mod 20 motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere af den slags, som vi sidste gang så i starten af MAD MAX 2. Betjenten skyder den ene af dem, og så bliver han sgu sendt hjem, mens politiet undersøger, om det nu også var i orden, at han skød en af de 20 motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere (!!!). Så skal betjenten giftes, og naturligvis besøger de resterende motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere ham på bryllupsnatten, kidnapper ham og konen, slæber ham med på en strand, hvor de under bægerklang og dejlig musik skærer dilleren af ham! Det er han jo efterfølgende ikke specielt glad for (det er hans kone heller ikke, i en lang brusebadssekvens ser man, hvordan hun lider af et begær, som nu er utilfredsstillet ... indtil hun beder en af den pikløse ægtemands kolleger hjælpe hende af med dette umenneskelige og utilfredsstillede begær).

Ikke overraskende er vores nu kønsløse hovedperson rimelig frustreret, så han smider konen på porten og tager på hævntogt mod de motorcykelkørende post-apokalyptiske krigere. Men ligesom i sengen duer han sgu heller ikke ret godt til hævntogter og bliver hurtigt slået ned og taget til fange. Der må en skaldet motorcykelkørende post-apokalyptisk krigere-kvinde, som vil ud af banden, til, før han kan slippe fri, bygge sig en Mad Max-bil og endnu en gang tage på hævntogt. Denne gang går det lidt bedre.

W er som sagt helt og aldeles fantastisk. Og fuldstændig obskur. Hvor tit er det lige, at hovedpersonerne i actionfilm bliver kastreret? Eller det simple faktum, at denne post-apokalyptiske film ***FOREGÅR I NUTIDEN!!!*** (nå ja, dvs. den nutid, som filmen blev lavet i, som allerede nu er fjern fortid, nemlig 1978). Der har ikke været nogen 3. Verdenskrig, verden er den samme, alt er normalt ... bortset fra at skurkene kører rundt og ligner krigere, der netop er steget ud af MAD MAX 2!!! Hahaha.

Filmen er instrueret af Willie Milan, der også lavede en sequel, MAD WARRIOR, og hovedrollen spilles af Anthony Alonzo. De var begge to totalt kendte i den filippinske B-filmsindustri. Anthony var i øvrigt a flaming homosexual (han går gennem hele filmen rundt med skjorten knappet op ned til navlen, selv når han er i politiuniform) og døde senere af AIDS. I filmens romantiske scener kan det lige blive til et par tantekys til sin kone. Og så havde Alonzo et så gennemført udtryksløst ansigt, at han kunne have lært Steven Seagal et par ting eller to. Trust me, han fortrækker ikke en muskel nogetsteds i filmen, selv ikke da han skriger ud i smerte over den afskårne gynter.

Sjovt nok er Vic Diaz ikke med, han var ellers med i 99,999% af alle filippinske B-film, men det var måske hans ene årlige fridag den dag.

Særdeles anbefalelsesværdig. Desværre aldrig udsendt på dvd. Jeg har netop solgt min Japanske vhs, så billedet her er af den dvd-r-kopi jeg lavede (jeg sælger ud af arvesølvet for tiden). Den ligger på YT og kan grangiveligvis også fås fra bootleggere.

Tuesday, 1 November 2016

Aftenens HALLOWEEN-film nr. 2

Jeg sluttede Halloween-aftenen med Sergio Martinos fede, flotte, skønne, og blodige italienske giallo-mesterværk LO STRANO VIZIO DELLA SIGNORA WARDH fra 1971.

På engelsk har den mange aka-titler; min dvd fra Noshame hedder "The Strange Vice of Mrs. Wardh". I den essentielle bog om genren "Blood & Black Lace" står den listed under "Next". I de danske biografer gik den i 1972 som "Den djævelske kniv". Åh, tænk, hvem der havde fået lov (og været gammel nok) til at se den på det store lærred (så havde det også hjulpet lidt på besøgstallene; ifølge Dansk Filminstituts liste over biografpremierer var der kun 651 mennesker inde at se filmen!!!).

Mega dejlige Edwige Fenech spiller hovedrollen, og George Hilton og Ivan Rassimov er med. Plottet er det sædvanlige med en ukendt morder med en ragekniv, og en skøn italiensk kvinde, der viser bryster og skriger i himlens sky i scene efter scene. Og fotograferingen er så skide flot, at den rigtige verden ville være jaloux, hvis den så filmen. Farverne er naturligvis også skønne og betagende i sand giallo-stil og det samme er musikken. Dvd'en fra Noshame står kanon flot, og man får både det italienske lydspor med undertekster, og det engelske dub.

Det er anden gang, jeg ser dvd'en, og denne gang valgte jeg det engelske dub. Desværre er det ikke helt uproblematisk og her sniger den eneste rigtige kritik sig ind:
1) Man har kun valgt at bruge et enkelt sæt undertekster. I filmen indgår mange skilte og skrevne beskeder på italiensk, og man er derfor nød til enten at se hele filmen med undertekster eller at slå dem til og fra, hver gang, der kommer tekst på skærmen. Mega irriterende! På andre dvd'er smækker man typisk to sæt engelske undertekster på, henholdsvis et sæt for hele filmen, og et andet kun for tekstoversættelse.
2) Af underlige grunde forsvinder musikken oftest i den engelskdubbede udgave, når en person læser en besked. Meget mærkeligt. I den italienske udgave kører musikken ind over sekvenserne. Ved den ærede læser noget om årsagen til dette?

For 10 år siden skrev Caspar Vang om den på Uncut dk og sagde bl.a.: "Rent æstetisk hører Den djævelske kniv til blandt de bedste gialli, der er nået gennem mine video- og DVD-afspillere: Formfuldendt, stilistisk bombastisk og køligt tilbagelænet på samme tid. Det er vist kun italienerne, der kan præstere den slags." Og jeg giver ham helt ret. Se den!

Monday, 31 October 2016

Aftenens HALLOWEEN-film nr. 1


Modsat visse af mine bekendte magter jeg virkelig ikke at planlægge at se en skrækfilm hver dag i oktober. Hatten af for at folk som Christian Bogh, Jens Jacob "Mallrat" Kristensen og andre kan gøre det. Men i aften har jeg slik og slatten sodavand og skal i alt fald se et par stykker. Festlighederne startede ud med George A. Romeros "vende-tilbage-zombiefilm" LAND OF THE DEAD, som jeg så til premieren for mere end 10 år siden sammen med Henrik Larsen, Nils Markvardsen og et par stykker mere. Jeg mener kun at have set den en enkelt gang på dvd i årene siden biografvisningen, og det er længe siden. Dvd'en, jeg har, er iø en gammel dansk exrental. Hvad kan jeg sige; jeg tror, jeg synes bedre om filmen nu, end for et årti siden. Der er også mange, der i tidens løb har klandret den for at være svag ift de tre gamle film. Men jeg synes faktisk, LAND er en rigtig god film. Er den sociale samfundskommentar(kritik) lidt for tyk? Det ved jeg såmænd ikke. Den første film kunne også ses som social kommentar (omend Romero har benægtet, at det var meningen). Jeg overvejede at se de to efterfølgende zombiefilm i aften, men det må blive en anden gang. Nu blir det noget ikkezombie-agtigt.
PS: og puh-ha, jeg har allerede ædt for meget slik.   


Sunday, 23 October 2016

I SATANS KLØR - Robert Fuest (USA, 1975)

Så fik jeg endelig set THE DEVIL'S RAIN, som på dansk fik den herlige titel "I Satans klør" (hos Walthers Video kunne man åbenbart ikke huske fra næse til mund, inde på rygmærkaten på selve båndet hedder filmen nemlig "Djævlens regn"). Og hvilken dejlig godbid det var! Plottet er så tyndt, at det minder om en af de der gamle kioskpocketbøger fra "Rædselskabinettet" eller "Iskolde gys", men det gør slet ikke noget.

Filmen starter bare og vi er midt i rædslerne lige med det samme. Personkarakteristik-opbygning er en by i Rusland. Heldigvis er skuespillerne gode, så det gør ikke noget. Faktisk er manglen af forklaring befriende (men iflg. Wiki førte det til stor kritik, da filmen først kom ud. Tsk tsk tsk, amerikanerne kan ikke lide det, de ikke får skåret ud i pap). Først tror man hovedrollen spilles af kaptajn Kirk (William Shatner), men det viser sig, at hovedrollen besættes (fik du den, "besættes", haha) af en anden fin tv-skuespiller, Tom Skerrit, der mange år senere skulle spille hovedrollen som sheriffen i "Picket Fences" ("Under overfladen").

Filmen er fra 1975 og det kan godt ses (ment særdeles positivt). De rigtige non-cgi-effekter med ansigter, der smelter og øjne, der forsvinder, er kanon. Jeg elskede hele den (meget lange) afslutningsscene. Ernest Borgnine er med som Fandens højre hånd (eller er han Beelzebub hamsælf?). Instruktøren Robert Fuest lavede også de to DR. PHIBES-film med Vincent Price. Den danske lejevideo er halv letterboxed og desværre havde kopieringsmaskinen fucked up, så der er "bølger" gennem dele af filmen. Jeg vil bestemt bestille en dvd (dvdcompare anbefaler udgaven fra Dark Sky).

EDIT: så er dvd'en bestilt!

Saturday, 22 October 2016

THE BEAST - Mario Costa (Italien, 1970)

THE EYES OF KLAUS KINSKI


Til "Faces in the Dark"-filmfestivalen for 14 dage siden, så vi Klaus Kinski som *a nasty piece of work* i THE FIGHTING FISTS OF SHANGAI JOE, og jeg har netop set Klaus som skurk i endnu en italiensk spaghettiwestern, nemlig i THE BEAST (originaltitel: La Belva, 1970). Instrueret af Mario Costa (hans sidste film). Men selvom vor skøre tyskerven også er bad guy i denne film, er der stor forskel på de to film; Modsat FIGHTING FISTS får Klaus langt mere screen-time, da han i THE BEAST har hovedrollen. Og ja, jeg skrev hovedrollen. Det er jo ikke amerikansk western det her!

I italienske westerns går helten ikke i hvidt tøj, han er heller ikke glatbarberet, endsige galant over for damerne. Og dét skal jeg da love for bliver efterlevet i THE BEAST; Den stærkt usympatiske Crazy Johnny (Klaus Kinski) bruger hver en mulighed til at forsøge at voldtage så mange kvinder som muligt. Og de få gange han ikke gør det, betaler han sig fra det. Selv da han er ved at skulle planlægge et overfald sammen med et par andre usympatiske kumpaner, er han ved at fucked det op, fordi han hellere vil springe på en tilfældig dame.

At prøve at genfortælle plottet er omsonst, her er tale om en ganske glimrende, kynisk og meget lidt feel-good spaghettiwestern, hvor persongalleriet består af skurke og andre skurke. Kinski lyser op på stjernehimlen, som den stjerne han var, og de andre skuespillere gør det okay. Filmen slutter ganske forfærdeligt, men det er jo netop det, der ofte adskilte disse kyniske spaghettiwesterns fra deres samtids kvalmende, moralske amerikanske film. Her er ingen happy ending.

Jeg så filmen på gammel dansk lejevideo under titlen "Sammensværgelsen". Musikken var glimrende. Redigeringen tilsyneladende foretaget med en hæksaks, men det gav filmen et "crude" look, som slet ikke var så tosset. Ikke alle film skal være Sergio Leone-flotte. Printet var okay fint og i halv letterbox. Underteksterne var visse steder ubegribeligt morsomme, som da en sherif siger: "I'm gonna go get a bite to eat" og der oversættes til "Jeg har også ret til at spise". Filmen er kun ude på italiensk dvd (med mindre man tæller VideoAsias amerikanske bootleg med, og det gør man ikke, da deres udgivelser altid er forfærdelige prints trukket fra gamle, slidte videobånd).

Thursday, 29 September 2016

ABBY (William Girdler, USA 1974)

DEN SORTE EKSORCISTEN

Jeg har netop genset ABBY, som jeg ikke har set, siden jeg købte den på dvd for 10 år siden. Dengang var der rigtig megen tale om den dengang nye dvd-udgivelse på diverse fora (det var før facebook og før smartphones, dengang vi havde message boards og sagde "De" til hinanden).

ABBY er noget så obskurt som en EKSORCISTEN-ripoff, som blev lavet i 1974, og altså dermed kom lige på hælene af William Friedkins film. Grunden til den megen furore var, at Warner Brothers, der stod bag EKSORCISTEN, lagde sag an mod (eller truede med at lægge sag an, det er lidt uklart) folkene bag ABBY, og filmen kørte derfor kun meget kort tid i de amerikanske biografer og forsvandt derefter. På grund af sagsanlægget (eller truslen derom) er ABBY aldrig kommet på video eller laserdisk, og først i 2006 kom den altså på dvd.

Og selv dvd'en er obskur; For det første har man været nødt til at bruge et af de meget sjældne 16mm prints, der findes (rygterne går, at WB konfiskerede alle de prints, de kunne finde tilbage i 1974 og derfor er den så sjælden nu). Og for det andet er det efterfølgende kommet frem, at ingen rigtigt ved, hvem der har ejerskab over filmens copyrighs. Dvd'en er mest troligt en bootleg. Senere er der kommet to andre dvd-udgivelser af filmen (alt sammen beskrevet på Wiki for dem, der måtte have lyst at checke), men hvordan de ser ud, aner jeg ikke (det er som sagt den originale udgivelse, jeg købte). Jeg antager, at de er kopieret fra den første dvd.

Selve filmen; ABBY kom midt i blaxploitation-bølgen og mikser "negerfilm" med horrorfilm, og gør det totalt underholdende. Filmens plot handler kort fortalt om en præst, hvis far tager til Afrika for at undersøge nogle okkulte huler og finder en mystisk kagedåse (eller hvad fanden det er for en dåse) og åbner den. Det skulle han selvsagt aldrig have gjort, ud strømmer nemlig en afrikansk dæmon, der flyver til USA og besætter sønnens, altså præstens, kone. Hun spilles af Carol Speed, som kendere af blaxploitation og filippinersjask genkender med det samme. Hun var bl.a. med i THE BIG BIRD CAGE (med Pam Grier), THE MACK og SAVAGE!, og en hel del andre film.

Faderen spilles af William Marchall, der mest er kendt for at spille hovedrollen i den sorte udgave af Dracula, der hed BLACULA, og sequellen SCREAM, BLACULA, SCREAM (også med Pam Grier). Hele herligheden er instrueret af William Girdler, der døde i et helikopterstyrt som 30-årig, men nåede at lave en række underholdende exploitation- og horrorfilm, bl.a. nogle naturen-tager-hævn-film, GRIZZLY og DAY OF THE ANIMALS (AWE har udsendt begge i Danmark).
16mm-printet, som er brugt på den oprindelige dvd er ret slidt i flere sekvenser, det er faktisk det rene grindhouse, men det har jeg ærlig talt ikke noget imod, og med tanke på, hvor sjælden filmen er, og hvor underholdende den er, så er jeg sgu ligeglad, og det bør du osse være. Hvis der er en enkelt detalje, der trækker lidt ned, er det, at soundtracket sgu ikke er lige så fedt som i flere andre af blaxploitation-filmene fra ABBYs samtid. Det er ikke just James Brown eller Isaac Hayes det her. Men mindre kan også gøre det og ABBY anbefales bestemt herfra (og held og lykke med at opdrive en dvd; alle tre udgivelser lader til at være totalt OOP - men den ligger komplet på YouTube).

Saturday, 24 September 2016

THE WITCHMAKER (William O. Brown, USA 1968)

aka The Legend of Witch Hollow

Jeg var en tur i den private biograf "Cinema J" og dens tilstødende lige så private filmbibliotek og fandt Satan-filmen THE WITCHMAKER fra 1968.

DVD'en er ude fra tossede Bill Olsens Code Red selskab og er trukket fra en flot HD master. Printet er lidt slidt, dog uden at være ren "grindhouse", men det gør slet ikke noget, synes jeg. Så kan man i det mindste se, at det ikke er noget digi-kamera-lort.
 
Jeg vidste godt, at filmen var lowbudget, men jeg er overrasket over, hvor god den var. Jeg havde fejlagtigt gået og troet, at det var en af de film Sverre H. Kristensen omtalte i sin artikel om Charles Manson-film i STAY SICK! nr. 1, men det var det så ikke (jeg forvekslede den med THE DEATHMASTER fra 1972). Og heldigvis for det da, for jeg har engang set THE DEATHMASTER, og den er ikke noget mesterværk.

THE WITCHMAKER handler stort set om en kultleder, der er i ledtog med Beelzebub, og som står og skal bruge en ny heks til sin lille flok, der skal bestå af 13 medlemmer (hvor den gamle nr. 13 er blevet af, melder historien ikke noget om). Heldigvis for ham er et lille selskab netop taget på udflugt til en hytte i skoven, og endnu mere heldigt er det, at en af de labre unge damer har hekse-genet i sig. Så skal hun bare lige lokkes til at drikke menneskeblod og underskrive en kontrakt med Djævelen (medens de 12 andre medlemmer drikker bajersk øl, lytter til heavy metal og horer, sådan som satan-tilbedere nu engang gør).

Filmen er vældig spændende og flot filmet. Skuespillerne er alle ukendte (som sagt lowbudget), men det ses tydeligt, at de alle er uddannede ved teateret. Der var ikke eet kedeligt øjeblik undervejs, og slutningen var en dejlig gusten overraskelse.

Code Reds DVD indeholder også et fint interview med filmens producer, L.Q. Jones, som ligeledes er med på et kommentarspor (sammen med Bill Olsen og en eller anden anden spradebasse). Jones producerede også THE BROTHERHOOD OF SATAN fra 1971, så dem må man jo hellere se at få fat på ved lejlighed!

Anbefales!

Monday, 19 September 2016

SJARLY nr. 2: "Køb noget, Sjarly" (Franquin, Interpresse 1981)


SJARLY nr. 2: "Køb noget, Sjarly" 
Originaltitel: Modeste et Pompom: "Bonjour Modeste" (1959)
Tegnet af Franquin
Fortalt af Franquin m.fl.
Interpresse 1981
Farve, 48 sider
Oversættelse: Freddy Milton
Udgået biblioteksudgave i hård indbinding

Endnu et album, jeg ikke har læst siden engang i 1980'erne! Jeg er begyndt at læse tegneserier igen. Ja, det er jo ikke, fordi jeg var holdt op med at interessere mig for tegneserieblade; Lige siden jeg begyndte at samle på tegneserier i august måned 1979 har jeg været indædt tegneseriefan. Jeg har i de sidste mange år bare ikke læst ret mange blade. Jeg har været en tegneserielæser i dvale så at sige. Det er som jeg altid siger, alting her i livet kører rundt i ring. Det har jeg for længst forstået, og det er derfor jeg aldrig skiller mig af med samlinger, når jeg mister gejsten for et eller andet; Jeg ved, at den højst sandsynligt kommer igen. Nå, men det var SJARLY vi kom fra!

SJARLY er en rigtig gammel serie lavet af André Franquin. Dét var ham, der lavede de bedste SPLINT & CO., og det var ham, der opfandt Spirillen. I slut-50'erne lavede han fire album med Sjarly, hvorefter han blev træt af serien og holdt op. Jeg har altid troet, at serien gik ind efter ham, men i dag har jeg netop fundet ud af, at den fortsatte med andre forfattere og tegnere. Ingen af disse ting er dog udkommet på dansk. Franquin lavede fire album, som alle findes på dansk. På norsk udkom også de to næste album, men dem har jeg ikke. Serien kørte også i FART OG TEMPO under titlen "Fumle" (opfindsomt, hva'). Da jeg var på det bogudsalg på Slagelse bibliotek, som åbenbart var så fantastisk, at jeg nu har set mig nødsaget til at omtale det i alle mine nye tegneserieindlæg, var også stedet, hvor jeg genfandt Sjarly; Ud af de fire udsendte album fandt jeg de tre! (#2-4). Yay!

Jeg kan ikke sætte min finger på det, men der er et eller andet 50'er-60'er-tegnestilagtigt over SJARLY, som gør at jeg knuselsker den hvad angår tegnestilen.

 Jeg læste nr. 2 i dag, og som ført nævnt havde jeg ikke læst Sjarly siden engang i 80'erne. Når der er gået så lang tid, er man både spændt på, hvordan det er at gense/genlæse noget, som det er SÅÅÅ længe siden, man har haft i hænderne. Og samtidig er man spændt på og nysgerrig efter at finde ud af, om man stadig synes lige som dengang. Holder det nu? Nu, tre årtier senere? Nu, hvor man, hvis ikke er blevet en gammel mand, så i det mindste en voksen mand. Heldigvis kan denne reporter melde tilbage til studiet og berette, at jo, Sjarly holder ganske glimrende. Jeg var godt underholdt og synes faktisk, at serien er fantastisk!

Og så bemærker jeg noget, som jeg ikke bemærkede for 30 år siden; 50'er pop-moden i Sjarlys hjem! Ja, hele hans hjem er fyldt med typisk popmode fra 50'erne. Om det så er vaser i sjove former, lamper i finurlige farver og vinkler, eller vild malerikunst på væggene, så er det der. Og lige så lidt jeg bemærkede dette tilbage i fattigfirserne, lige så lidt bemærkede jeg, at Sjarlys jævnaldrende ven, Folmer, bor i et hus med gammeldags indretning af værste skuffe. Møblerne er tuuunge, og der er dystert som i de trætteste bedsteforældres hjem. Og Sjarlys platoniske veninde Pernille går rundt i de mest fascinerende, coole popkjoler, som 50'erne kunne byde på.

Sjarly drikker Coca Cola og ser rock-a-billy på TV. Og check lige den coole 50'er-lampe!

 At møde SJARLY igen var bestemt en succes uden lige, en dejlig dag i solen, en sodavandsis der smager af mere, og jeg glæder mig til at gå i gang med de andre tre album. Hvis du vil checke dem, er de desværre halvdyre hos Pegasus, men der er forlydender om, at at et dansk forlag vil genudsende alle fire i et samlealbum.

Friday, 16 September 2016

YOKO TSUNO nr. 1: "Nærkontakt i Jordens indre" (Roger Leloup, Interpresse 1979)

YOKO TSUNO nr. 1: "Nærkontakt i Jordens indre"
Originaltitel: "Le Trio de L'Etrage" (1972)
Historie & tegninger: Roger Leloup
Oversættelse: Niels Søndergaard
Interpresse 1979
Farve, 47 sider
Tidligere biblioteksudgave (hardcover)

I går læste jeg et nummer af den hollandske albumserie FRANKA og i en dialogudveksling om serien på Facebook, slog det mig pludseligt, at jeg også burde genbesøge en anden albumserie fra den fransk/belgiske skole, som også havde en ung kvinde i hovedrollen, og som jeg også læste dengang for 25-30 år siden i 80'erne, nemlig den belgiske YOKO TSUNO. Og ligesom med FRANKA huskede jeg, at jeg ikke var specielt begejstret for serien dengang tilbage i det gamle århundrede. En anden ting, der i øvrigt også var fælles, var, at begge udkom i album fra Albumklubben Trumf, som jeg abonnerede på i en årrække.




Nå, men jeg skulle egentligt nogenlunde tidligt i seng, men ud på de små nattetimer fandt jeg dog alligevel "Nærkontakt i Jordens indre" frem. Jeg er ret sikker på, at jeg har albummet et eller andet sted i samlingen, indkøbt engang i 80'erne, men eksemplaret, jeg fandt frem i nat, var - ligesom tilfældet var med gårsdagens FRANKA-album - købt på det store bogudsalg på Slagelse bibliotek sidste sommer. Jeg hev alt til mig, hvad angik YOKO TSUNO - helt som med FRANKA-albummerne (som beskrevet i gårsdagens blogindlæg).



Bagsideomtale hentet fra Trumf-album

Og hvordan var den så? Tja, med hensyn til FRANKA havde jeg jo ikke flyttet mig ret langt fra min holdning for 25 år siden; Mit yngre jeg syntes, FRANKA var lidt kedelig, overfladisk og uvedkommende, og det synes den ældre udgave af Jack J såmænd også. Men, lo and behold, jeg skal da love for, at yours truly derimod har flyttet sig mht serien om den vakse japanerinde! Jeg var ikke blot underholdt, jeg var begejstret! Historien flød afsted. Her var spænding, interessante karakterer, og humor. Jeg har selvsagt tænkt mig at læse/genlæse mine andre FRANKA-albums, men det er YOKO TSUNO-serien, jeg ikke kan vente med at komme i gang med! Jeg tror sgu, jeg skynder mig at sluttet den her anmeldelse af så hurtigt som muligt, så jeg kan komme i gang! (jeg overdriver but you get the point).

Et par andre ting, jeg ikke fik nævnt i går og som irriterede mig mht FRANKA, var, at Henk Kuijpers gør sine tegninger alt for detaljerede, samtidig med at han gør billederne alt for små. Det bliver simpelthen for gnidret. Ofte bruger han fire billedruder på en række, og det bliver alt for småt. I YOKO TSUNO bruger Roger Leloup kun tre billedruder og billederne bliver dermed større. Der er heller ikke overfyldt med detaljer; Misforstå mig nu korrekt, det er ikke, fordi jeg har noget imod detaljer i en tegneserietegning som sådan, men det kan også blive for meget - og specielt hvis det er formindsket for meget, som jeg synes, det er i tilfældet med FRANKA.. Et andet irritationsmoment i FRANKA er også, at fonten er nede i noget, der lignede størrelse 7. Aaalt for småt! Det skal ikke være ulideligt at læse et tegneseriealbum, men det bliver det, når man fanderme skal sidde og stirre intenst for at læse teksten. Men nuvel, det sidste der er forlagets skyld, så det skal jeg undlade at klandre hr. Kuijpers for.

Jeg har ikke overblik over, hvor mange YOKO TSUNO-bind, jeg ejer, men det er en god portion. Jeg glæder mig til at komme i gang. Det er dejligt at have genopdaget tegneserie-mediet!



Senere bagside-"omtale" hentet fra et senere Trumf-album

Thursday, 15 September 2016

FRANKA nr. 9: "Mode-mysteriet" (Henk Kuijpers, Interpresse 1990)

Franka nr. 9: "Mode-mysteriet"
Originaltitel: "Moordende concurrentie"
Historie & tegninger: Henk Kuijpers
Oversættelse: Niels Søndergaard
Interpresse 1990 (første oplag)
Farve, 46 sider
Tidligere hardcover-biblioteksudgave

Det er snart en del år siden, jeg sidst læste et FRANKA-album. Jeg husker, at jeg dengang ikke var specielt begejstret for serien - faktisk syntes jeg, den var lidt kedelig. Jeg var vant til Francois Waltherys NATACHA og sammenlignet med dén, faldt Franka pladask til jorden. Som sagt er der gået en del år siden mit sidste besøg til Groterdam, men da jeg sidste sommer fandt en ordentlig stak FRANKA-album ved det, som i eftertiden nu omtales som ren legende, "Det Store Bibliotekbogsalg" på Slagelse bibliotek (ja, det runger historisk, ikk'), så vidste jeg, at jeg bare måtte rive dem alle til mig. En del af dem var også de nyere, og dyrere!, udgaver fra Cobolt i delux hardcover indbinding. Og til en pris af 25 kroner per fyldt post var der ikke noget at betænke sig over.

I dag tog jeg så endelig hul på stakken af FRANKA-album (jeg købte mange andre serier på nævnte udsalg) og hvordan var det så, hører jeg koret af læsere samstemmende, summende spørge. Weeeell ... det var okay. Jeg var fint underholdt, og jeg tror, at jeg såmænd nok synes bedre om serien, end sidst jeg læste den. Men noget mesterværk synes jeg stadigvæk ikke, at den er.

Nu er det jo så godt nok kun nr. 9 i serien, og jf. Comicwiki er de danske album nået til nr. 23, så det kan jo være, den bliver bedre, når vi når op i de højere numre. Bevares, serien underholdt fint nok, men det hele er bare for ... upersonligt. Man lærer ikke rigtig denne Franka at kende. Faktisk slet ikke. Tag nu den franske albumserie om Natacha, som jeg nævnte længere oppe. Francois Walthery er meget bedre til at lade os lære sin heltinde at kende, end Henk Kuijpers er. Og det altså på trods af, at vi stadig befinder os i en tegneserie fra den fransk/belgiske skole, der ikke skal ret meget andet end underholde (dvs. disse serier, ikke nødvendigvis den fransk/belgiske skole). Albummet, som jeg læste (to gange!), før "Mode-mysteriet" var Sokals belgiske serie om inspektør Canardo ("Et hundeliv", se anmeldelse ovre på den engelske side af denne blog), som er fyldt med sarkasme, bandeord, ironi, grim attitude, grim opførsel, fornærmende tilråb og spydig tale. Dén slags finder man ingenlunde i Natacha eller Franka. Men stadigvæk kommer man langt mere ind under huden på stewardessen end på kriminalmuseumssekretæren.


Men måske er det heller ikke meningen; Franka er en sød serie om en sød hovedperson(inde), som den mandlige læser kan lide hende. Ja, det skriver de i alt fald på Comicwiki. At jeg så gerne havde set noget mere bad attitude, noget mere bad luck, og bestemt nogle flere fuck-ups i serien er så en helt anden sag. Mit genmøde med Franka har ikke ændret min holdning, at serien er for pæn, for overfladisk, for poleret, for humorløs, og alt, alt for forglemmelig til, at den når andre lignede seriers niveau, hvad enten det så er om mandlige eller kvindelige hovedpersoner. Men nu her i old age er jeg dog alligevel blevet en smule mere medgørlig, jeg købte de oprindelige album tilbage i 80'erne, og jeg kan nutildags godt lade mig underholde af ... nå ja ... en alt for pæn, overfladisk og forglemmelig serie, selvom der ikke er tale om noget stort mesterværk. Mindre kan også gøre det. Og jeg har bestemt ikke tænkte mig at lade resten af de nyindkøbte eks-biblioteksudgaver stå ulæste hen til evig tid. Men for fanden, Henk Kuijpers, smid nu lidt mere pis og lort ind i maskineriet! 




Friday, 9 September 2016

THE BLACK BUNCH (usa, 1973)

The wee hours og jeg har netop set THE BLACK BUNCH aka Super Sisters. Jeg har kendt til filmen i årevis, ja faktisk har jeg EJET filmen i årevis - lige siden Henrik Larsen boede i Sydhavnen, for jeg fik den af ham, lige før han skulle flytte - men det er først i nat, at jeg endelig får set denne film, som jeg grundet dens titel altid har troet var en blaxploitation-film. Det var det også, men ... uh, lad os lige snuppe lidt plotbeskrivelse først.

En rig businessmand i Amerika hyrer en fyr til at tage til Afrika for at finde hans søn (eller ansatte eller hvad fanden han var, jeg har allerede glemt det), som er styrtet ned med et fly. Det har nu ikke så meget med næstekærlighed for den nedstyrtede søn/ansatte at gøre, men fordi denne havde en stor pose diamanter i lommen, som tilhørte businessmanden (diamanterne, ikke lommen). Da han kommer til Zululand, hyrer han to sorte fyre, der begge har været i Vietnamkrigen og på vejen hjem er endt i Afrika (!!), og en tysk racist, som de to ex-soldater passende kalder Adolf.

Samtidig har nogen rebeller, eller var de regeringstropper - det står lidt uklart, mejet en masse sorte mænd ned i en landsby. Fire af deres sorte kvinder vil tage hævn, men de har hverken våben eller penge, og de kan ikke sort magi, så i stedet tager de mod den nærmeste storby for at tilbyde mænd deres velformede, svulmende kroppe. Et eller andet sted i junglen løber de to grupper selvsagt ind i hinanden. De sorte kvinder, som i øvrigt taler perfekt Amerikansk, tilbyder gruppen af lejesoldater at vise dem vej for den imponerede sum af 25 dollars. De planlægger dog at stjæle gruppens våben.



Nå, så langt så godt. Da de gør holdt, gør en af de unge, dejlige jungledamer tilnærmelser til en af de to ex-soldaterne. Og siden følger en af de andre. Og siden springer en af damerne på lederen af gruppen, selvom han endda har taget sin ranglede, hvide kæreste med. Der er romantik i luften. Og junglebasserne ser godt ud. Og de romantiske scener bliver ved. Og ved. Og ved. Og på et eller andet tidspunkt tænkte jeg: "Hmm, der plejer godt nok at være bare bryster og nøgne negerdamer i blaxploitationfilm ... meeeen ... sååå meget har jeg aldrig set i en Pam Grier-film... og på et eller andet tidspunkt gik det langt om længe op for mr Tungnem her, at THE BLACK BUNCH er en softcore pornofilm kamufleret som en blaxploitation-film, hahaha. Det skal dog siges, at der er nok handling, vold og actionscener til, at det næsten kan gå for at være en "rigtig" film.

Jeg var bestemt underholdt, og da løbetiden ikke er mere end ca. 78 minutter, så når den ikke at blive kedelig. Og de der dejlige negerdamer (eller må man ikke sige det mere?) ser ingenlunde ud som trætte pornoskuespillerinder. Instruktøren hedder Henning Schellerup, og det lyder jo dansk nok til, at man slår det op, og ganske rigtigt, manden er dansker! Født i Danmark i 1928 og flyttet til USA i 1952, hvor han boede indtil sin død i 2000. Han instruerede en pæn lang række film og en anden title fra samme år, 1973, er endnu en blaxploitation-film, SWEET JESUS, PREACHERMAN, som ser ud til at være en "rigtig" blaxploitation-film uden bløde pornoscener.



Det er i øvrigt tysk Wiki, man skal checke, hvis man vil læse om ham. Dansk Wiki ignorerer ham totalt. Det er desværre ikke noget nyt; det er i alt fald mit indtryk, at danskere, der forlader Danmark og gør sig i udlandet, bliver ignoreret i deres hjemland med mindre de virkelig bliver store stjerner som Lars Ulrich. Se bare på Anders Hoves horrorfilmkarriere; totalt ignoreret i Danmark. Hvorfor har danske videoselskaber ikke stået i kø for at udgive boxset med SUBSPECIES-filmene? Hvorfor er der ikke en bog om ham? Hvorfor har Blodig Weekend ikke kørt filmene? Nå, jeg er mavesur, fordi jeg er gammel og træt. Haha.

THE BLACK BUNCH var ganske underholdende, men jeg tvivler på, at jeg gider opgradere fra den piratkopierede vhs hentet fra hollandsk video, som jeg fik af Henrik.


PS: Jeg er sikker på, at en professionel layouter ville få hovedpine af det omslag!

PS.PS: og tak til Henrik for filmen. 

Tuesday, 6 September 2016

"Lysbrigaden" - Tomasi & Snebjerg (G Floy Studio, DK, 2004)

Et af de mange tegneseriealbum, jeg købte på det store tegneseriebogsalg på det lokale bibliotek sidste år, var "Lysbrigaden" (The Light Brigade) af Peter og Peter, dvs. henholdsvis amerikanske Tomasi og danske Snebjerg.

Albummet, eller velnok rettere tegneseriebogen, da den er i typisk amerikansk bladformat, er på omkring et par hundrede sider (der er ikke sidetal, og jeg har ikke tænkt mig at tælle efter) og udkom på dansk fra G. Floy Studio i 2004, men der skulle altså lige gå ti år, før jeg fik fat i den. Nyprisen lå på 198,- men jeg slap med et par kroner (som del af en "fyld en pose"-pose til 25 dask).


Jeg troede først, at der her var tale om en regulær krigstegneserie fra 2. Verdenskrig, men her blev jeg sgu godt nok klogere. På bagsiden er David Goyer (som har lavet nogle film af en slags) citeret for at omtale bogen som hvis SAVING PRIVATE RYAN og EKSORCISTEN havde et uægte tegneseriebarn med lidt Tim Burton drysset ovenpå. Og jeg giver ham helt ret. Der er lige dele Nazikamp-splatter-skyde-vold, bibelreferencer, hellighed og gustne skeletter i eet stort skønt virvar - og det er slet ikke forvirrende, men griber bare fat i læseren og får denne til at blive i stolen til sidste side er vendt. Jeg giver helt Jacob Krogsøe ret, når han i sin ti år gamle anmeldelse på Planet Pulp skriver, at historien er fortalt i et hæsblæsende tempo. Læs gerne Jacobs anmeldelse for en mere dybdeborende omtale, end jeg gider her.

"Lysbrigaden" er glimrende underholdning og Snebjergs tegninger er rigtig flotte. Desværre er det ret irriterende, at den tyske dialog flere steder er det rene vrøvlesprog. Om man har brugt Google Translate eller Babel Fish til oversættelsen skal jeg afstå fra at spekulere i, men godt er det i hvert fald ikke. Jeg har selvsagt ikke den engelske udgave at sammenligne med, men det meste af oversættelsen til dansk flyder ganske glimrende (vi må antage at den tyske dialog stammer fra originaludgaven og dermed ikke kan tillægges den danske oversætter - omend han burde have checket og korrigeret den, da danskere er bedre til tysk end den typiske engelsksprogede læser og lige som jeg vil irriteres over den). Der er nogle smuttere, som er så elendige, at jeg ikke forstår, hvordan de er smuttet igennem, eftersom resten er så fint. Flere gange tiltaler en tysk (eller hvad de nu er) soldat sin overordnede med "hr." I den engelske tekst har givetvis stået "sir", og man tiltaler altså ikke sin overordnede med hr. på dansk. Og i en enkelt scene anråber en soldat ligefrem sin overordnede med "hr!". Et andet sted står "Amerikas", hvor jeg er sikker på, at der oversættes fra "the Americas", altså Nord- og Sydamerika, som hedder "the Americas" på engelsk. Der er ikke noget, der hedder "Amerikas" på dansk (med mindre s'et viser ejefald, naturligvis). Den slags er ret irriterende. Det øger også forvirringen, at al teksten er skrevet med store bogstaver, hvorved man flere gange er i tvivl om, hvorvidt "DE" er flertalsstedordet "de" eller det høflige tiltalestedord "De".

Men ellers har jeg kun ros til overs for albummet og vil bestemt anbefale det. Jeg tænkte i øvrigt det samme, som Jacob, nemlig at bogen er perfekt til en filmatisering. Hollywood, hvor er I? Glem nu de evindelige genindspilninger og lav noget nyt!

Jeg checkede lige forlagets hjemmeside, men det ser ikke ud til, at de har flere ex på lager. Nye kan dog købes fra bl.a. Pegasus (til nypris).

Tørre røv i en anden mands tegneserieblad? Av, av, av. Det er grund nok til livslangt had!


Sunday, 21 August 2016

OBSKURIØST følger trop med download-udgave!

Da hr. Bogh forleden uploadede alle mine gamle fanzines, spurgte jeg henslængt Henrik Larsen, om ikke også han skulle gøre det samme med sine zines. Eller filmblade. Eller popkulturblade. Eller hvad vi nu skal kalde OBSKURIØST.

Henrik har tidligere ikke været så varm på idéen, faktisk omtaler han det i et lille tillæg, der kom i 2009, og var faktisk ret lunken på idéen. Men nu da Christian uploadede mine, og der ikke skete noget farligt ved det, overvandt Editor Larsen sig selv og har nu uploaded alle sine gamle blade, tillæg og en håndfuld ekstrasager. 


Jeg ejer jo selvsagt hele baduljen i forvejen, men kan (også) selvsagt ikke finde halvdelen i rodet, så det har været virkelig fedt at kunne sidde og genlæse for længst glemte numre og tillæg. Jeg må indrømme, at jeg holder meget af Henriks gamle ledere. Når han eet øjeblik taler om folk på scenen, kommer med indforståede referencer, som snart er glemte selv for os der var der, og hylder gamle for længst OOP udgivelser, og smider et politisk statement ind hist og pist blot for at overraske læseren. Læs bare denne fantastiske rapport fra en weekend, hvor den hr. redaktør panisk prøver at få det nye blad færdig ("Da Obskuriøst gik i trykken")

Nå ja, og så er der jo alle filmartiklerne og anmeldelserne. Ikke blot af Henrik, men af gud og hvermand på scenen ... og udenfor. Fra Frank Brahe, Lars von Hegnet, mig selv, over glemte folkeskolelærere, tyske professorer, tyrkiske filmeksperter, fusentageren Michael Porel til ... ENW. 


Jeg kan kun opfordre til at man spenderer nogle timer (dage, nætter) på at grave sig ned i Obskuriøsts bagkatalog. Det ligger alt sammen på Archive. Tegningen her i indlægget er fra en tegneserie, Frank Brahe lavede om OS. Det er mig og Henrik til venstre og i midten.. Situationen ... står dog for Frank Brahes regning.
Obskuriøst på Archive - klik lige her




Wednesday, 17 August 2016

Mere STAY SICK! download

Jeg ved ikke, hvad det er, der er i vandet i Christian Boghs have, men et eller andet der sgu være. Den yderst flinke mand har nu også sirligt scannet og uploadet det senest udkomne nummer af mit zine STAY SICK!, nemlig nr. 4 fra 2003, der udkom i to dele. Begge dele er nu uploadet og kan gratis læses online eller/og downloades. Evig tak til hr. Bogh.

I stedet for at linke til selve bladet, får du her et link til download-oversigten over mine blade.

Sunday, 14 August 2016

SS! NYT #9



DER ARBEJDES I SS-BUNKEREN 

Første SS! Nyt siden 2004!!!   

Med alle mine foregående udgivelser, lige fra det første BANNED IN BRITAIN i 1994 og hele vejen op gennem STAY SICK!-bladene og til min seneste udgivelse, BANNED IN BRITAIN nr. 2 i 2004, har jeg arbejdet med samme fremgangsmåde: at holde kortene så tæt ind til kroppen som muligt. Ikke fortælle nogen om indhold eller planlagt udgivelse - ja, ikke engang fortælle, når et nyt nummer var på trapperne.

Men nogle gange er det godt at gøre tingene anderledes. Derfor har jeg på det seneste, henslængt, flere gange nævnt, at der arbejdes på et nyt nummer af STAY SICK! Ja, endelig. Efter 13 år!!! Der mangler stadig meget, men jeg arbejder på at kunne udgive om cirka tre måneder. Med hensyn til indhold har jeg endnu ikke helt vænnet mig til den helt store åbenhed, men jeg kan i alt fald røbe, at jeg arbejder på en feature, som jeg tidligere har postet lignende indlæg om her på bloggen, nemlig film og tv fra min barndom i 70'erne. "Redaktørens 70'ere" (check tags i blogindekset under samme titel og også "Redaktørens 80'ere"). 

Tit ser vi film og tv-serier, som kørte, da vi var børn og teenagers, men hvor ofte går vi rent faktisk tilbage og undersøger den tid og vores egne omstændigheder? Det er det, jeg er i gang med. Jeg har ikke beskæftiget mig med 70'erne, siden jeg var der, og dengang havde jeg sgu ikke meget til overs for det årti. I hvert fald ikke, da det lakkede mod enden. Jeg husker stadig at kigge ud ad vinduet nytårsaften 1979 og tænke: "80'erne - nu bli'r det bedre!" Haha. Men nu går jeg altså tilbage. Jeg har sat mig i forbindelse med nogle tidligere KGB-videnskabsmænd fra det gamle Sovjetunionen, som længe har arbejdet på en tidsmaskine. De lover mig, at lige så snart, den er nogenlunde brugbar, får jeg lov at rejse tilbage til 1970, hvis ellers jeg kan sende dem nogle amerikanske dollars.

Hec Ramsey-omtale i "TV i 70'erne" (del 1)

Med mig på rejsen har jeg pakket godt med proviant i form af "Film-Årbogen" 1970-79, "Året fortalt i billeder" 1970-79, Politikens uundværlige dobbeltbind "Film i 70'erne" og BIBLEN for rejsen, "TV i 70'erne". Jeg regner også med at opdrive diverse andre former for lekture, både fra 70'erne og om 70'erne. Henrik Larsen har jo til sine fine tv-indekser i Obskuriøst pløjet adskillige avisers ugentlige tv-programmer igennem fra mange årtier, så måske vil jeg følge trop og gøre det samme, blot med allround dansk nyhedsinformation. For nyligt hentede jeg fire velpakkede familiefotoalbums fra mit gamle barndomshjem, så der kommer sgu nok lidt billedmateriale derfra også til at illustrere artikler, omtaler og anmeldelser.

Jeg begyndte allerede for flere år siden at samle sammen af tv-serier og film, som jeg huskede fra barndommen og er sådan set ikke begyndt at se dem endnu. Sagen er den, at det skulle gøre ordentligt, og jeg var nødt til at vente til jeg var "klar" til denne (mentale) rejse. Forleden genså jeg første episode af western-tv-serien Hec Ramsey, som jeg ikke har set siden, den blev vist på Danmarks Radio den 7. juli 1973! Der er lige 43 (tre og fyrre!!!) år mellem de to visninger!!! Der blev kun lavet 10 episoder, men alligevel viste DR kun de 9 af dem. Serien er aldrig blevet genudsendt i Danmark og er aldrig udsendt på video eller dvd nogetsteds i verden. Jeg var heldig at finde hele serien på pirat-dvd via iOffer i USA i nogenlunde kvalitet. Selvom der som sagt var 43 år mellem de to gange, og selvom jeg var en lille dreng, da jeg så første episode første gang, så huskede jeg plottet ganske udmærket, og der var en del detaljer, hvor jeg huskede nogle på forhånd og genkendte andre med det samme. Længere og mere udførlig omtale følger i STAY SICK! nr. 6.



I øvrigt, den første tv-serie, jeg kan huske at have set, er De uheldige helte, som kørte over skærmen første gang i 1971. Jeg husker stadig at have set første afsnit sammen med min far i vores dengang nye hus. Jeg var endnu ikke begyndt i første klasse. Gamle læsere af Obskuriøst husker måske min filmanmeldelse om "Første klasses superhelte", da jeg for omkring 10 år siden skrev om den italienske film 3 FANTASTISKE SUPERMÆND, som Henrik Larsen havde opsporet på tysk video. Det er den første film, jeg kan huske at have set i mit liv. I skolens filmklub sågar - også i 1971!

Jeg overvejer at lave en fb-side dedikeret til STAY SICK! og måske lave opdateringer under arbejdet de næste tre måneder. Eller måske ikke. Jeg har på fornemmelsen, at det er ved at gå facebook lige som det gik blogs; folk forsvinder simpelthen! Hvor går de hen? Da de fleste holdt op med at læse blogs, gik de jo over på facebook. Men hvad nu? Lukker de sig bare inde i sig selv eller er der et nyt socialt medie, jeg endnu ikke har opdaget? Twitter gider jeg simpelthen ikke, så indtil videre bringer jeg mine opdateringer her på bloggen - for alle jer 7 læsere! Føler du dig ikke bare privilegeret? Jo, du gør!!


PS:  Skulle den ærede læser ønske at udforske gamle numre af SS NYT gøres det nemt og smertefrit; klik blot på "SS Nyt"-tagget under dette indlæg. 

BOGART NEWSLETTER #258


Kære venner og medlemmer af Filmprogrammet Bogart-fanklubben!

Først tak til de mange, der havde fundet vejen forbi klubhuset, da Bogart-klubben holdt åbent hus, og dejligt at så mange havde taget kold lemonade og dejlig kage med. Næste år håber vi på, at vi kan få en rigtig udflugt i stand. Husk at betale jeres kontingent til tiden, så vi ikke skal opleve uheldige episoder som sidste gang, hvor adskillige medlemmer måtte undvære det seneste Bogart-upload. 

Nej, smøg til side, jeg er netop gået i gang med at gøre næste upload klar. Det er bare et satans arbejde. Når man brænder programmerne ned på en dvd-r med en dvd-r-optager, gemmer den ikke programmerne i hver sin .vob-fil, men spreder dem ud på forskellige filer uden hensyntagen til programstart og -slut (således at starten og slutningen på eet program kommer midt inde i een fil, og så fremdeles). Først skal de splejses sammen, så skal de formindskes, så det ikke tager 32 timer at uploade, og så skal de endelig uploades. Pyhhh...

Indtil videre bliver det sidste afsnit af Bogart - jeg ved rent faktisk ikke, om jeg har flere.

PS: og så i dag var jeg iø på biblo og hente PUMAENS DATTER, som Ole anmeldte i et af de første programmer. Filmen findes ikke på dvd og jeg har heller ikke kunnet finde en købe- eller lejevideo. Den eneste udgivelse, så vidt jeg har kunnet spore mig frem til, er en bibliotekskassette fra Statens Filmcentral. En eller anden havde uploadet den til YOuTube, men nogle rettighedsejere fik den ned igen. Den slags undrer mig ærlig talt, hvis de ikke gider udsende filmen, hvorfor så stoppe folk fra at kunne se den online? Er filmen lavet til ikke at skulle ses?

(Genoptryk fra facebook i går)

Nyheder fra zineland

Henrik Larsen sprøjter dem jo ud som skidt fra en kanin i disse år. Knap har han udsendt Obskuriøst nr. 16, førend nummer 17 er lige om hjørnet. Det nye nummer bliver anden del af Henriks såkaldte "Scrapbog". Udgivelsesdato først i september, hvorefter der ifølge redaktøren vil gå en rum tid, før vi ser nyt Obs-materiale.
Obs #17 - 24 sider, A4 og farve. Bladet kan som altid bestilles via bloggen (link her) eller man kan opstøve Henrik på facebook.

PULP - EN GRØDET PAPIRMASSE
Facebook er også stedet, hvor man for nyligt kunne læse om, at de flinke gutter ovre på Planet Pulp overvejer at udgive en rigtig papirudgave af pulp'en. Hvorvidt vi taler noget fanzine-agtigt noget eller rigtigt blad med ordentlig distribution (måske via biblioteker) kan man kun gisne om, men det bliver i alt fald cool, hvis de virkelig får noget udgivet. Men indtil dét sker, kan man stadig checke dem ud her.

Saturday, 13 August 2016

Friday, 12 August 2016

STAY SICK! nr. 3 (2002) - gratis download-udgave


https://archive.org/details/StaySickVol3

Så har den flinke, flinke Christian Bogh også uploadet nr. 3 af mit zine STAY SICK! til det altfavnende Cyberspace. Du finder det lige her.


Og så lige det kedelige med småt; Det er mig, der ejer copyright på STAY SICK!, men du må gerne downloade og kopiere bladet, lige så tosset du vil. Du må også gerne printe bladet ud i rigtig fysisk udgave; det eneste, som du ikke må, er at tjene penge på det. Og STAY SICK!, jeg og eventuelle skribenter, skal naturligvis krediteres ifm citater.

STAY SICK! nr. 2 (2001) - gratis download-udgave



https://archive.org/details/StaySickVol2

 Jeg postede forleden et link til Christian Boghs upload af mit fanzine STAY SICK! nr. 2 fra 2001. Christian havde uploadet bladet til ISSUU, men nu har han også uploadet det til Archive.org, som efter sigende skulle være et bedre sted at arkivere gamle udgivelser.

Læs/download STAY SICK! nr. 2 her.

Thursday, 4 August 2016

Mere gammelt Bogart



Så er endnu et upload i cyberspace-æteren. Fra 1994.

Wednesday, 3 August 2016

15 år gammelt "Stay Sick!" nu i digitaludgave!



Ja, det er nemlig sandt! Christian Bogh, som tidligere på året købte alle numre af mit gamle zine, STAY SICK!, da jeg havde lavet et lille genoptryk (hvoraf de fleste er væk igen), har netop uploadet en digitaludgave af bladet, som nu er frit tilgængelig. Og tak for det. Jeg havde selv for et par dage siden opfordret til at folk kopierer bladene, og da Christian spurgte, om jeg nu også mente det, var mit svar naturligvis et rungende ja! Om Christian vil uploade flere numre, ved jeg ikke. Han må gerne. ^_^


Thursday, 21 July 2016

Før verden gik af lave havde vi ... Bogart


 Jeg har netop set en 22 år gammel udgave af det legendariske, danske filmprogram "Bogart". I midt-90'erne smed jeg mentale rådne æg og tomater efter Ole Michelsen, men i dag ærgrer det mig grusomt, at jeg ikke optog alle udsendelserne på video (det havde dog være umuligt al den stund, at jeg opholdt mig uden for Danmarks grænser halvdelen af tiden i det tiår).

I dag ville jeg knuselske programmet og skide hul i, at han ikke kunne lide de fleste af "mine" film. Michelsen havde en stil, som man ikke ser i dag. Han var altid velforberedt, selv når det gjaldt film, som han hadede som et ondt år. Og så tiltalte han seeren i De-form. Det gør de ikke engang i nyhedsprogrammerne mere. 

Jeg ville ønske, at DR ville genudsende alle de gamle programmer eller lægge dem ud på Bonanza, men det gør de ikke med den slags udsendelser. Og desværre er der endnu ingen nørdede, gamle fans med komplette optagelser af hele udsendelsesrækken, der er begyndt at uploade til YouTube. Jeg tror, jeg har 5-6 af programmerne.

Jeg har netop smidt det (vist nok) tidligste program, jeg har på video, op på YouTube. Min dvd-r er trukket fra et gammelt, slidt videobånd, som tillige med var optaget i longplay. Det tog mig 8-10 forsøg på optagelser, før jeg fik indstillet autotrackingen så godt, at optagelsen blev bare nogenlunde okay.


Tuesday, 19 July 2016

Fed splatterfilm efter midnat

Jeg er netop blevet færdig med efterfølger nummer to til CABIN FEVER og nej hvor dejlig en splatterfilm, den viste sig at være! Og ja, jeg siger splatterfilm, selvom der ikke er andre, der bruger lige dén term mere. Jeg forstår ærlig talt ikke, hvorfor dette kodylt fede udtryk på det nærmeste er gået i glemmebogen. Ikke mindst er det passende ifm. en film som CABIN FEVER 3, som ikke er en dissideret gyserfilm, men netop en gore flick eller på dansk; splatterfilm.

Sequel nummer 2 har undertitlen "Patient Zero" og er i virkeligheden en prequel til den første film, som Eli Roth instruerede tilbage i 2002 og som den kanalje til Søren Høy skulle svine til ved at give den nul hatte i "Bogart" (eller var det "Filmland"?) på DR tv, og det på trods af, at filmprogrammet aldrig gav nul hatte (eller stjerner, whatever). Det viste bare Søren Høys evner som filmanmelder, manden aner jo ikke en skid om horrorfilm og excellerede i at være lige så snobbet som de fleste andre mainstream-filmanmeldere er i Danmark. Og det kan godt være, det er 14 år siden, han svinede denne dejlige film til, men her på bloggen tilgiver vi aldrig folk deres dumheder. Aldrig i 1000 år.

Den første CABIN FEVER er totalt fed, uforpligtende splatter-underholdning. Nej, det er ikke kvalitet som Cronenberg i sine velmagtsdage, eller en Argento på slap line og med en italo-dulle i den ene hånd og en brødkniv i den anden, men filmen leverer max splattet og snasket underholdning og det skal man være en dum stodder for at kimse ad, blot fordi det ikke er "god" filmkunst. Toeren hed CABIN FEVER: Spring Fever og kom i 2009 og rigtig mange fans forventede en sequel, der lignede den første film og da Ti West leverede en film, der var meget anderledes (cirka nul historie og max spatterscener), blev samme fans fornærmede, stampede i denne verdens gulve og skabte sig åndssvagt. Personligt var jeg sgu fanderme godt underholdt af toeren. Den er ikke oppe at ringe på niveau med etteren, men mindre kan også gøre det.

I 2014 kom så treeren, som jeg som sagt netop har set og lad mig sige det med det samme: Jeg er begejstret! I instruktørstolen sidder denne gang Kaare Andrews, der tidligere har lavet tv-horrorfilmen ALTITUDE (2010) og et afsnit af filmen THE ABCs OF DEATH (2012) og det kan sateme godt være, man skulle tage at holde udkig med, hvad Kaare laver i fremtiden, CABIN FEVER: Patient Zero er nemligt stort set lige så underholdende som Eli Roths film. Underholdende historie, der godt nok ikke leverer noget nyt, endsige er uden sytten tusinde klicheer, men alligevel formår at fremstå, well, underholdende.

Og da filmen byder på tonsvis af dejlige splatterscener, gør filmen det, som den skal. Søren Høy ville nok være nødt til at lægge sig på sengen for at komme sig over dette "makværk", men undertegnede har intet problem med at anbefale CABIN FEVER 3 som en godbid til lækkersultne gorehounds. Er det et kvalitetsmåltid? Nej, men sateme en saftig burger med sprøde pomfritter og cola, der sprutter op i næsen.

Set på dvd fra UK. Desværre var dvd'en det, som jeg kalder en "floater"; du ved, når man tager kuverten op af postkassen og man godt kan høre dvd'en rasle inde i kassetten. Æv. Jeg mener ikke tidligere at have været ude for, at det rent faktisk har indflydelse på afspilningen af skiven, men denne gang frøs filmen til, hakkede og stammede gennem et minuts tid. Det hjalp lidt, at jeg tog den ud og tørrede den lidt af, men helt godt blev det ikke. Heldigvis drejede det sig efter gnidningen kun om måske 30 sekunder, men det er 30 sekunder for meget. Filmen er ude på dansk dvd, så måske køber jeg et nyt eksemplar. Den britiske dvd er mere skrabet end skrabet. Der er intet ekstramateriale. Ingen trailer. Ingen femminutters "bag kameraet". Ikke engang skide undertekster for døve kunne det blive til. Det engelske omslag ligner din farmors gamle røv, det danske er en smule bedre.

PS: Her i år kom der en helt unødvendig remake af etteren. Jeg har ikke set den og den er efter sigende en frame-by-frame-remake. What's the fucking point spør' jeg bare.

Saturday, 9 July 2016

Mexikanske brydere, gustne zombier, stærk woodoo, dybe slangebid, en morderske med sort magi, og dejlig beatmusik!!!


Hva' zatan ska' man lave, når regnen høvler ned udenfor, man har glemt at købe ind, og det eneste familiemedlem, som man troede kunne være ens redningsmand, i stedet vælger at tage røven på en godt og grundigt??? Tja, man kunne jo gøre som far her, bestille en halvkold pizza, hælde den i skideskuret sammen med slatten lemonade, og smække en stærk film om en mexikansk badutspringer i lange underbukser på, som ind imellem fake brydekampe tager til Haiti for at klare nogle ikke særlig detaljerede paragraffer og ender op med at kæmpe mod zombiemænd (som jo oprindeligt netop kom fra denne gamle, franske djævleø, før en mand ved navn Romero stjal idéen), skønne fruentimmere, der kaster sig i grams blandt den sorte magis kræfter, vederstyggelige hugorme, nederdrægtige klatretyve (med hugorme), stærke woodoo-scener (!!!) og dansescener med negerbasser så beskidte (mest fordi de ligger og vrider sig på jorden det halve af tiden), at man ikke kan blive andet end i godt humør.

 SANTO CONTRA LA MAGIA NEGRA (aka Santo vs. Black Magic) er lavet af den tyskfødte instruktør Alfredo B. Crevenna i Mexiko i 1972, og har stor underholdningsværdi! Jeg har glemt, hvor fanden jeg købte min dvd, men der er tale om en mexikansk udgivelse, som heldigvis har engelske undertekster.

Sunday, 3 July 2016

Obskuriøst til overmål


I denne sene nattetime er det på tide at kundgøre for den søvnige læser, at jeg i dag modtog det spritnye nummer af redaktør og udgiver Henrik Larsens popkulturtidsskrift "Obskuriøst" #16, der nu kører på 15. årgang. Og som om det ikke var nok, modtog jeg også det lige så friske Obskuriøst Nyhedsbrev #7 direkte fra trykkepresserne. Og som om DET ikke var nok, var der endvidere et dejligt Obskuriøst billag vedlagt (endda med fotografi af yours truly). Bladet ser herligt ud og Henriks eksperiment med at lave et "old-skool" fanzine (klippe-klistre, håndskrive og stjæle fra aviser og magasiner) er blevet til et vældig fint resultat. Tak til redaktøren. Jeg har iø modtaget en advanced copy i sort/hvid. Jeg er slet ikke så sikker på, at det bliver bedre i farve. Gammeldaws klippe/klistre-zines skal lissom være i s/h.