En af de film, jeg altid kan se og velsagtens ser 1-2 gange om året, er AMERICAN SPLENDOR om true life-tegneserieforfatteren Harvey Pekar. Harvey gik desværre bort for et par år siden, men inden da havde han siden 1970'erne udgivet tegneseriebladet "American Splendor", hvor hovedpersonen var ... ham selv.
Bladet var simpelthen een lang tegnet selvbiografi. Harvey Pekar var meget modstander af, at amk tegneserier bare skulle være om superhelte eller/og for børn, så inspireret af sin ven, undergrundstegneren Robert Crumb, satte han sig for at lave tegneserier, der handlede om noget andet og mere.
Modsat Crumb kunne Pekar ikke tegne ("Jeg kan ikke engang tegne en lige streg", som han siger i filmen), så i bladet fik han andre til at tegne sine historier (manuskripterne tegnede han med tændstiksmænd, hvilket, i et land langt borte, fik en anden mand til at lave den kortlevede tændstiksmand-serie "Angry Stick-man", men det er så en helt anden og ganske forglemmelig historie).
En del af Harveys materiale er udgivet i samlebind, og jeg har nogle af dem. I filmen siger hans kommende kæreste til ham, at de forskellige tegnere tegner ham helt forskelligt; Nogle gange ligner han en ung Brando, og når Robert Crumb tegner ham, har han bølgende lugte-streger efter sig. Og sandt nok, men det gør ikke noget. Det er historierne, der bærer serien (undtagen når det er Crumb, der tegner, så kan historierne for den sags skyld være ligegyldige - eftersom Crumb er så fantastisk).
Man skal dog læse "American Splendor" i bidder. Enten det eller være forberedt på, at det kan blive trivielt. At læse om en ganske almindelig mand og hans oplevelser på sit arbejde, i bilen, i supermarkedet, i samtale med sin kone, eller på vej til at aflive sin kan hos dyrlægen KAN nemt blive trivielt. Men alligevel så fænger det. Synes jeg. Her et par smagsprøver. Og filmen er rigtig god og vandt et eller andet ved Cannes filmfestivalen.
En del af Harveys materiale er udgivet i samlebind, og jeg har nogle af dem. I filmen siger hans kommende kæreste til ham, at de forskellige tegnere tegner ham helt forskelligt; Nogle gange ligner han en ung Brando, og når Robert Crumb tegner ham, har han bølgende lugte-streger efter sig. Og sandt nok, men det gør ikke noget. Det er historierne, der bærer serien (undtagen når det er Crumb, der tegner, så kan historierne for den sags skyld være ligegyldige - eftersom Crumb er så fantastisk).
Man skal dog læse "American Splendor" i bidder. Enten det eller være forberedt på, at det kan blive trivielt. At læse om en ganske almindelig mand og hans oplevelser på sit arbejde, i bilen, i supermarkedet, i samtale med sin kone, eller på vej til at aflive sin kan hos dyrlægen KAN nemt blive trivielt. Men alligevel så fænger det. Synes jeg. Her et par smagsprøver. Og filmen er rigtig god og vandt et eller andet ved Cannes filmfestivalen.