Monday, 16 October 2023

BLODIG WEEKEND 2023


Den danske horrorfilmfestival Blodig Weekend er igen ved at være på trapperne: 22-26. november 2023. Festivalen har kørt siden 2012, men grundet corona og andet sjov er det derfor ikke den elvte udgave i år - det er faktisk kun den ottende. Oh well. Jeg har ikke været til de sidste par stykke. Min seneste var rent faktisk den sidste udgave af festivalen, som blev afholdt i Cinemateket (der findes et foto af mig og Henrik Larsen og Thomas Winther fra Collector's Corner-dagen ved den lejlighed i Obskuriøst Special nr. 1).

I de senere år er Blodig Weekend flyttet til en biograf på Nørrebro, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. Cinemateket er et cool sted, hvor der er god plads, filmboghandel, rart at være, og det er nemt at komme til for alle os, der kommer fra provinsen. 

Der er aldrig kommet nogen officiel forklaring på, hvorfor man flyttede festivalen (jeg HAR spurgt på deres facebook-side, men fik intet svar). Jeg tvivler på, at jeg kommer med i år. Ikke grundet et egentligt fravalg, men min økonomiske situation er lige til rotterne for tiden. Men sådan er dét. Nogle gange er finanserne bedre end andre gange. 

Men hvorom alting er, så håber jeg naturligvis 2023-udgaven af BW blir fed. Jeg hører også fra Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen, at han grangiveligvis heller ikke dukker op. Samme årsag. Der bor fattigfolk i provinshullerne. 

Nå, men den indtil videre eneste annoncerede film på programmet er åbningsfilmen; PROJECT WOLF HUNTING fra Sydkorea. Jeg har set traileren (posted nedenfor), og den ser bestemt ud som en splatterfilm, som man husker dem fra gamle dage. Mere splat end horror. Check også Mark Kemodes korte anmeldelse (også postet længere ned). Heldigvis har Mark mere styr på begreberne end hans kompagnon, som ikke kender forskel på en slasher og en splatter

Og endelig vil jeg kommentere festivalplakaten; John Kenn Mortensen er en god tegner, ingen tvivl om det. Men det bliver ærlig talt lidt kedeligt med disse røde og meget ens tegnede plakater, som vi nu får for fjerde gang ved dette års festival. Min favoritplakat er den fra 2017 af Anders Frang. Festivalen burde lave en helt ny og anderledes poster ved hver ny festival. Jeg gætter på, at man fra festivalbestyrelsens side gerne vil skabe en "tradition" - men ærligt talt bliver det bare kedeligt. 


Her er traileren (tydeligvis en total splatterfilm som vi husker dem fra gamle dage):


Og her Mark Kemodes anmeldelse af filmen: