Jeg genoptrykkede (eller hvad det nu hedder, når det er på en blog!) i går en gammel anmeldele fra STAY SICK! #4 og nu jeg alligevel har bladet fremme, kan jeg jo lige så godt genoptrykke et par mere. 
BRUCE LEE IN NEW GUINEA
DK-titel: Bruce Lee i Ny Guinea (på coveret), Bruce Lee på Ny Guinea (på filmen)
Hongkong, 1978
DIR: C.Y. Yang
LæNGDE: 84 min.
DISTRO: (DK) [video]
INFO: fullscreen, eng. dub.
CAST: Bruce Li, Bolo Yeung + nogen andre.review: Jack Lee Hvis der er nogen, der tror, at en film med titlen Bruce Lee in New Guinea er en film med the one and only Bruce Lee, så kender de ikke ret meget til hverken karate- eller exploitationfilm! Sagen er naturligvis den, at der ikke er én "one and only Bruce Lee", men rent faktisk en hel bunke! Nå ja, misforstå mig ikke, der er (var) naturligvis kun een rigtig Bruce Lee, men altså også en hel bunke falske Bruce Lee'er. Ikke at de var direkte kopier, men de hed noget lignende for at cashe ind på Bruce Lees navn; Bruce Li, Bruce Lau, Jimbo Li (som også hed Bruce Li en overgang), Bruce Le, Dragon Lee aka Bruce Lei, Bruce Liang aka Bruce Leung, Bronson Lee, Conaan Lee, Jaguar Lee, Bruce Ly, og der var sikkert flere! Efter sigende var den bedste "Bruce" (og den der mest lignede originalen) Bruce Li, som også hedder Li Shao Lung og i virkeligheden Ho Chung Tao eller/og Ho Tsung-Tao, og det er altså ham, der er "Bruce Lee" i denne film!
I slutningen af 70'erne var man i Hongkong ved at løbe tør for idéer til karatefilm-plots, det velkendte "Master, they insulted our school"-tema var blevet genbrugt i een uendelighed (vel nok mest velkendt i Fist of Fury, som sjovt nok var... en Bruce Lee-film!!) og der var begyndt at komme en masse hybridfilm, hvor man blandede kung-fu-genren med andre fantasifulde genrer. Som Nils "the Sleazy Cowboy" Markvardsen nævner det i eXtase #1, kom der en hel række karate-westerns fra Hongkong, som var co-produceret med Italien (Nils anmelder The Fighting Fist of Shangai Joe i sit blad) og selv om Nils kalder hovedparten af disse film "bundskrabere", så synes jeg nu nok, at Stranger and the Gunfighter (aka Blood Money) med Lo Lieh (som desværre døde for nyligt) og Lee Van Cleef er ganske udemærket. En anden mere velkendt blandingsgenre er miksningen mellem karate- og horrorfilm, her bidrog selv Hammer-studiet med den velkendte Legend of the 7 Golden Vampires (aka The Seven Brothers Meet Dracula) co-produceret med Shaw Bros og med Peter Cushing, David Chiang, Shih Szu [som sammen med Lo Lieh også var med i Three Supermen Against the Orient, som var en af de bastard-sequals, der kom efter Three Fantastic Supermen, som jeg anmeldte i Obskuriøst #3, og hvis der er nogen, der har dén, må de eddermame gerne kontakte undertegnede!!!] og norske Julie Ege (som der var et interview med i et rimelig nyt nummer af Psychotronic Video) i hovedrollerne, og endvidere lavede de også den mindre kendte Shatter aka Call Him Mr. Shatterr (anmeldt i Obs #5/6) - også med Peter Cushing. Men der var naturligvis også andre, een af dem var Bruce Lee in New Guinea - en karate-horrorfilm med erotik smidt oven i!!
Bruce Li er ude at løbe en tur. Så blir han stoppet af en bande, der vil rulle ham, men han banker hele flokken. Så i det samme kommer en af Bruces venner kørende i bil. Da han ser de uheldige overfaldsmænd, der ligger på gaden, spørger han logisk nok om, hvad der er sket. Nåh, ikke noget, siger Bruce og som om det bare er det mest naturlige i verden, at der ligger nogle mere eller mindre bevidstløse fyre midt på gaden, siger vennen bare: Nå, jamen så kom med mig, jeg har noget, vi skal snakke om! ha ha! Nå, men vennen overbeviser Bruce om, at han skal tage med ham til en mystisk ø, hvor der bor et mystisk slangegudetilbedende folk, der gemmer på en eller anden stor slangegude-perle.
Da de kommer til øen sammen med to hjælpere, løber de naturligvis ind i den primitive stamme, der ledes af en sexet prinsesse, som - fordi de er så primitive - går rundt i leopardskinddragt, højhælede støvler og guldbælte, ha ha. Men stammens onde troldmand (hvad skulle han ellers være) pudser sine folk på den lille gruppe og selv om stammen er primitiv, har de dog alle lært kung-fu. Troldmandens hovedundersåt spilles såmænd af Bolo Yeung (den stakkels mand har vist opgivet alt håb om nogensinde at få tildelt andet end skurkeroller). Under nogen kampe kommer den lille gruppe væk fra hinanden og da Bruce Li ikke er kommet tilbage efter nogle dage, tager vennen og hjælperne hjem til Hongkong. Pludselig dukker Bruce dog alligevel op og forældrene tager ud og henter ham i lufthavnen... men Bruce er ikke længere den samme!!! Han opfører sig mærkeligt og ser helt anderledes ud... nå ja, dvs. han har fået skæg og ligner nu til forveksling Bruce Lee i Game of Death i de scener, hvor der blev brugt en dobbeltgænger (fordi Bruce var død), ha ha.
Først kan han ikke huske noget som helst, men hver gang hans kusine, som er lun på ham, kommer lidt for tæt på, ser hun en slange i stedet for Bruce og besvimer! Lidet aner de, at slangefolkets prinsesse har kastet en magisk formel over ham, for at holde andre kvinder væk!! Langsomt begynder den uheldige Bruce Lee-klon dog at huske det hele, som vi får at se i flashbacks: På øen kæmpede han mod den onde troldmand (med slangedødningehoved-maske og det hele!) og denne havde stukket en ring med gift ind i ham, men Bruce havde nået at spæne i sikkerhed, før han gik i brædderne (åhh, nogen af de scener er så hysterisk tåbelige, at det blir morsommere end enhver Gøg og Gokke-film). Nå, men heldigvis finder nogle af slangeprinsessens tjenerinder den forgiftede Bruce Li og bringer ham til hende. Et kort øjeblik vågner vores helt op og mumler "Jeg fryser". Åh nej, hvad skal de gøre??? Prinsessen ser ingen anden udvej, end at tage al sit tøj af, lægge sig oven på den sovende Li og rulle sin nøgne krop med sine rede-til-plukning fersken-agtige små bryster mod hans ligeledes nøgne krop!!!
Jeg skal ikke gå ind i flere detaljer af historien her. Selv om filmen går for at være delvis horrorfilm, så ville det dog være synd at sige, der er noget som helst gyseligt over den, nå ja, hvis man ser bort fra et par scener, hvor nogle uheldige kanaljer bliver smidt ned i en grube med rigtigt levende slanger, fuuuck!! Men Bruce Lee in New Guinea er altså alligevel ret herlig, det er noget trash, men så absolut noget underholdende trash, som bl.a. byder på nudety, fæle stammefolk, der alle er iført nittearmbånd og nittebælter som et andet tysk heavy metal-band fra 80'erne (og jeg mener også, der var dødningehoveder på bælterne), for slet ikke at tale om prinsessens bodyguard, som er en mand i en mølædt gorilladragt fra en tredjerangs legetøjsforretning i Taiwan!!! Der er kun tre hvide mennesker med og som de hvide djævle vi er, er de naturligvis onde. Der er også en neger og han er også ond. Troldmanden mæsker sig i villige piger og hans favorit-kung-fu-stil er ikke overraskende slangestilen!
Som jeg nævnte før, er der også noget nudety med [at bruge det danske "nøgenhed" lyder lidt plat, når man referere til en ingrediens i en film, så derfor "nudety"]. Det er godt nok ikke ret meget, men det er dog alligevel mere, end man tidligere havde været vandt til i karatefilm fra Hongkong. Som nævnt i begyndelsen af rev'et, blandede man en del genre i slut-70'erne og et af de områder, man åbnede op for, var at inkludere soft-porn. I nogle film, som i Bruce Lee in New Guinea, var erotikken blot et krydderi på filmen, andre gange var filmen mest en undskyldning for at vise bare damer, som fx Sex and Zen, som er blevet uhyre populær (ikke mindst pga. Any Yips medvirken, og man forstår hvorfor!!). Personligt synes jeg dog, at Sex and Zen er en ret kedelig omgang! Jeg har kun set den en enkelt gang i Chinatown Cinema i Melbourne i midt-90'erne og interessen for at gense denne gudsjammerligt søvndyssende tørvetriller, har ikke rigtig været til stede! Soft-porn-film, der er lavet udelukkende for at lave soft-porn, er oftest røvkedelige, da plottet som sagt blot er en undskyldning for at lave en pornofilm, der - fordi den netop er "soft", altså blød - mangler den vigtigste ingrediensdel i en pulefilm; nemlig folk, der gør det rigtigt! I Bruce Lee in New Guinea derimod, virker det fint, da filmen er en underholdende bad taste-film i sig selv. Læg i øvrigt mærke til, at det er sjældent, man ser Hongkongesiske kvinder afklædte i film. Ikke dermed sagt, at det er usædvanligt med nudety i Hongkongfilm, det er det ikke, men skuespillerinderne er så bare ikke Hongkongesere, men fra andre asiatiske lande. Hongkong-kinesiske skuespillerinder bryder sig ikke om at optræde nøgne, da de derved hurtigt får et dårligt ryg i HK.
Det var i øvrigt ikke alle sex-hybrid-filmene, der var soft-porn, Ghoul Sex Squad var fx en Mr. Vampire-agtig hardcorepornofilm! Ok, måske var settingen lige så meget en undskyldning for scener med "the ol' in and out", men modsat Sex and Zen, får seeren da i det mindste rigtig sex for pengene (nå ja, så "rigtig" det nu kan blive, når det er i en film). [check i øvrigt mit rev af filmen i BD #8].
Men tilbage til Bruce Lee in New Guinea: Musikken er hapset fra en af Sergio Leones pasta-westerns (kan ikke huske hvilken) og hver gang en eller anden indtager en typisk kung-fu-forsvarsstilling, siger det "wham-wham"!! Åh, hold kæft, man ligger bare flad af grin!! Og som om alt dette ikke var nok, leverer underteksterne en ekstra dimension til trash-niveauet. Oversætteren har virkelig gjort sit yderste for at gøre "undersættelserne" så elendige som muligt. Her et par eksempler: "You must fight them all and beat the great wizard" = "Du må nedkæmpe dem allesammen og blive den store troldmand"!! Eller hvad med denne: "I spared you once" = "Jeg fortryllede dig én gang...". Førstepræmien bør dog helt klart gå til en scene, hvor en af troldmandens håndlangere tiltaler ham med "Great wizard", som i underteksten bliver til "Store firben"!!!
Billedekvaliteten er desværre som rigtig mange af disse gamle karatefilm-ex-rentals, nemlig i fullscreen og med engelsk dub, men helt ærligt, så gør det sgu ikke så meget i en film som den her. Den danske kassette er virkelig en sjældenhed og mit eksemplar, som jeg fandt inde i Video Netto på Vesterbrogade i København og som stammer fra en udlejning, der var lukket, er det eneste, der kendes til blandt samlere af danske ex-rentals. Hvis du finder et ex, bør du bestemt købe det.
Det er ikke nødvendigt, at jeg siger det igen, vel? Bruce Lee in New Guinea er bad taste, men altså totalt nydebar bad taste!!
