Thursday, 14 December 2017

"Lille Miss Nobody" (2008)

Jeg fandt Lille Miss Nobody i Sudan genbrug til den sindssvage pris af 10 kroner. Og nej, albummet lå ikke i laser, havde fedtfingre fra 17 skidne børn på, gemte på hele og halve stykker chokolade mellem siderne, eller manglede hjørner. Rent faktisk stod hardcover-albummet næsten som mint, bortset fra genbrugsbutikkens med blyant påskrevne pris på side 3. Den er til at viske ud! Hos Sudan genbrug har man enhedspris på tegneserier; blade og nussede album: 5 kr. Resten: 10 kr.


 

Albummet er i øvrigt slet ikke et album, men en bog i typisk graphic novel-format. Jeg må indrømme, at jeg ikke er meget for betegnelsen; en grafisk roman er en tegneserie! Anyhoo, Lille Miss Nobody er dansk og lavet af Oskar K og Rasmus Bregnhøi i 2008. Jeg spurtede gennem historien og var færdig på ingen tid.

Skygge og dusør i D-mark, klar reference
til Fritz Langs seriemorder-film M
- læs eminent anmeldelse i det nye INFERNO
Heldigvis er der endnu to numre i serien. Desværre lå de ikke i Sudan genbrug til 10 dask stykket. Jeg vil ikke anmelde den her (klokken er 7:38 og jeg skal lige nå at sove et par timer eller fire, før klokken bliver 12. Morgenmad bør ikke indtages efter 12), så jeg vil i stedet linke til to andre anmeldere, der hver især har givet deres mening om bogen; Den ene (link lige her) syntes, den var jævnt dårlig, og den anden var vældig begejstret og gav topkarakter.
Ingen af dem fangede Fritz Lang-referencen


Friday, 8 December 2017

Popcorn, ben på bordet, og blodfarmernes invasion kan begynde

Jeg fik set INVASION OF THE BLOOD FARMERS (dir: Ed Adlum). Lowbudget horror/exploitation fra 1972. Fint letterbox-print fra Cheezy Flicks. Den er også ude fra Code Red, som ifølge dvdcompare er the version to get, da den er i anamorfisk lbx og med kommentarspor af instruktøren. Trashfilm, men jeg var fint underholdt, og det er det vigtigste.
Dramatisk scene fra en af filmens klassisk trænede karakterskuespillere.

Wednesday, 6 December 2017

William Fruets gustne home invasion-film udkommer endelig på digitalt format

Dødens Weekend på græsk udlejningsvideo
William Fruets onde home invasion-film DEATH WEEKEND (aka House by the Lake) er netop udkommet fra Studio S Entertainment i Sverige. Første gang nogensinde på digitalt format (næsten! Omend svenskerne kalder det den første dvd-udgave nogensinde, så findes der altså også en sjælden japansk dvd-udgave). Desværre er den nye udgivelse kun på dvd, ikke bluray. Og der er kun svenske undertekster, så jeg antager ikke, at AWE udsender den i Danmark. Tak til Søren, som gjorde opmærksom på det på Skræk Og Rædsel (og faktisk gjorde obs på en hel stak nye, fine Studio S-udgivelser. Læs mere her). 

DEATH WEEKEND kørte i de danske biografer i 1976 med titlen Dødens weekend. Den blev nu ikke nogen videre succes, under 8000 mennesker var inde at se den (og det er synd, for det er en topfilm i home invasion-subgenren). Jeg har iø selv set den i biografen, men dog ikke i '76, men da Faces in the Dark-festivalen viste den på 35mm i 2016. Jeg checkede iø lige min egen blog, og jeg kan se, at første gang, jeg så DEATH WEEKEND, var en fredag den 13. i 2008!

Direktelink til Studio S' egen omtale.
 

Amerikansk trailer:




Japansk DVD-trailer:

VERBOTENE FILME - Das Erbe des Nazi-Kinos (Felix Moeller, Tyskland 2014)

Fransk titel: Les Films interdits du 3éme Reich

På den fransk-tyske TV-kanal ARTE TV er de rigtig gode til at vise fine dokumentarfilm, og i går aftes genudsendte de VERBOTENE FILME - Das Erbe des Nazi-Kinos [Forbudte film - Arven efter Nazi-filmene]. Mellem 1933 og 1945 producerede man 1200 film i Tyskland. 300 af disse blev efter krigen forbudt af de allierede. 40 af disse film er stadig forbudte i Tyskland.

Den cirka 53 minutter lange dokumentarfilm ser nærmere på disse film, deres betydning under krigen, og den spørger, hvorfor de stadig er forbudte. Og spørger, om de stadigvæk bør være forbudt. Adskillige af de forbudte film ligger på YouTube, idet fans (muligvis uden for Tyskland) har fundet prints og gjort dem tilgængelige. Jeg så og optog filmen fra TV, men den ligger også på ARTE's hjemmeside frem til den 11. december. Desværre er visningen kun officielt tilgængelig for seere i det tysktalende område (Tyskland, Østrig, Svejts) og Frankrig. Filteret er dog ikke bedre, end at man alligevel som dansker kan se filmen ved at downloade den. Filmens originalsprog er selvsagt tysk, men kan også ses med fransk voiceover. Efter doku-filmen viste ARTE en af de Nazi-film, der ikke er på den forbudte liste; Veit Harlans KOLBERG, lavet i 1945 i krigens sidste dage (jeg så den ikke). Jeg kender intet til disse propagandafilm og har ikke set een eneste af dem, men doku'en var bestemt god.
















Saturday, 2 December 2017

Under SCANNEREN - igen, igen, igen


De fleste ved jo godt, at David Cronenbergs originale SCANNERS fra 1981 er et mesterværk og da i øvrigt også en af Cronies bedste film. 10 år efter originalfilmen fandt filmselskabet det nødvendigt at gøre deres bedste for at malke succesen med to sequels, der begge blev filmet samtidig og udkom i henholdsvis 1991 og '92. Og jeg tror vist også, at det er sådan cirka stående konsensus, at de to efterfølgere er nogle halvlamme actionfilm, der hverken har megen gys over sig eller den særegne "Cronenberg-atmosfære", der hang som en tyk tåge over body horror-mesterens gamle film.

Jeg sov mig gennem de to sequels på billige salgsvideobånd for mange år siden og var dengang fuldstændig enig i nævnte holdning. For en del år siden genkøbte jeg alle tre film i et DVD-boxset, som det for længst lukkede TP Musikmarked havde "udgivet" - forstået på den måde, at videoselskabet ikke selv havde udsendt de tre film i en box, men at det var butikskæden, der havde taget de tre separat udsendte DVD'er og samlet i en sort box til salg udelukkende i deres egne butikker. Cool for nørdede samlere, men uden egentlig samlerværdi. Videoselskabet var iø go'e gamle On-Air Video, som i årenes løb gav os mange fine film både på video og DVD. Det er muligt, at deres udgivelser ofte var skrabede (og nogle gange med dårlige prints), MEN de udgav ikke desto mindre film, som ingen andre ville forsyne danskerne med. Jeg ejer også den britiske box, der kom for nogle år siden, og som har en del ekstramateriale med. De to sequels i On-Air-boxen er netop fuldstændig skrabede (jeg tror vist nok, der er noget okay ekstramateriale på den første film, men jeg gider ikke checke efter).

Jeg genså den første sequel, SCANNERS 2: THE NEW ORDER, forleden og var positivt overrasket. Jeg valgte med vilje ikke at gense Cronenbergs film først, så jeg kunne vurdere #2 og 3 helt uden at sammenligne med den klart bedre originalfilm. Den viste sig at være bedre, end hvad jeg syntes første gang. Og det samme gælder heldigvis 3'eren, SCANNERS 3: THE TAKEOVER, som jeg netop har genset for fem minutter siden. Forventer man gyserfilm, bliver man skuffet. Der er her tale om actionfilm, okay jeg vil gå med til, at vi kalder dem thrillere (som sjovt nok var lig med "gyserfilm" tilbage i 70'erne, men her i det nye århundrede sætter jeg hellere lighedstegn mellem "gyserfilm" og "horrorfilm" end "gyser" og "thriller"). Og fik man et kick ud af hovedeksplosionsscenen (og hvem gjorde ikke det) i originalen, så har man noget at glæde sig til. Det vrimler med hovedeksplosionsscener i de to sequels (jeg overdriver en smule igen, men der ER adskillige).

To år efter SCANNERS 3 kom der en spin-off med titlen SCANNER COP, som også er ude på dansk DVD, og som også er ganske glimrende. Faktisk husker jeg den som værende bedre end de to sequels. Spin-off'en fik også en sequel, SCANNERS: THE SHOWDOWN (aka Scanner Cop 2). Sidstnævnte er desværre ikke ude i Danmark, og for at få fat på den var jeg nødt til at bestille fra Cronenbergs hjemland, det farveløse Canada (og canadisk Amazon).

Senere har der også være snak om både en remake og en TV-serie, men ingen af delene er dog heldigvis blevet til noget.

Efter 10 år har jeg endelig taget mig sammen til at se dette store mesterværk ...

Undskyld, jeg overdriver som sædvanligt. Der skulle ikke gå 10 år, men blot 9 år og 11 måneder, fra jeg købte remaken af HOUSE OF WAX (2005) med karakterskuespilleren Paris Hilton i en af hovedrollerne, og til jeg rent faktisk fik den set! Hvis du tror, jeg tar pis på den ærede læser, så ... nej. Jeg checkede min gamle faktura; Jeg købte den amk DVD fra cdwow i USA i januar måned 2008, og i dag skriver vi december 2017. 10 år. Og det var nu ellers ikke, fordi jeg gav for meget for filmen; 5 dollars inklusiv forsendelse! Nogle vil mene, at netop for denne film er det en yderst fair pris, haha.
Well, jeg smækkede endelig filmen på i går og var vildt overrasket. Den er virkelig underholdende. Nej, Paris Hilton bliver aldrig nogen god "skuespiller" (jeg bruger gåseøjne her for at undgå, at alverdens skuespillerlav sagsøger mig for at sætte lighedstegn mellem Hilton og skuespillerfaget), og man er lidt glad, da hun får en jernstang gennem hovedet i en fed kill-scene. Men altså, jeg var underholdt hele vejen igennem, og særlig slutningen er fed.

Wednesday, 22 November 2017

HONG KONG GODFATHER (Johnny Wang, HK 1985)


Jeg har netop set Johnny Wang Lung-weis HONG KONG GODFATHER fra 1985. Filmen er lavet af Shaw Brothers-studiet, men der er her ikke tale om en af deres velkendte karatefilm i klassisk gammeldags set-up, men derimod en moderne Hongkong-gangsterfilm (moderne i 80'erne that is).

Modsat de fleste andre moderne HK-gangsterfilm bruges der ikke skydevåben, men knive og daggerter, hvilket gør filmen mere realistisk (altså i Hongkong, hvor gangstere bruger knive/daggerter. Ikke lissom Danmark, hvor de plaffer hinanden ned for et godt ord nu-til-dags).

Før denne udgivelse var den eneste måde at se filmen på via en censureret, mandarin-synkroniseret bootleg-DVD. Denne "nye" DVD (fra 2010) er helt uklippet og på den rigtige Hongkong-dialekt, kantonesisk. Jeg spekulerer dog på, om der har været rulletekster, som er blevet klippet væk. Filmen har nemlig INGEN credits, hverken før eller efter filmen.

Totalt underholdende film. Og bestemt den mest blodige Shaw Brothers-film, jeg mindes at have set.

Monday, 20 November 2017

Manson Movies (Sverre H. Kristensen)

"If I started killing there'd be none of you left!" Den lille fyr med de maniske øjne flaprer vildt med armene i en absurd Kung Fu-Elvis imitation foran kameraet. Det er show-time i amerikansk tv og Joe Normal og hans familie er samlet foran kassen for at kunne gyse over endnu et exclusive jail-house interview med tidernes mest prominente serial killer. Charles Manson. Altimens de propper pop-corn i hovedet og ånder lettet op over at det værste samfundet har at byde på er i spjældet. Vold og ondskab er altid fascinerende".

Sådan begynder Sverre H. Kristensens artikel "Manson Movies" om de mange film, der poppede op om Charles Manson. I dag er Manson død, og i dén anledning kan man jo passende læse eller genlæse den gamle artikel, som jeg trykte for 17 år siden i STAY SICK! nr. 1.

Sverre skrev oprindeligt sin artikl til det INFERNO-specialnummer om seriemorder-film, som aldrig udkom. Ja, eller det vil sige, ironisk nok, efter 23 år, er seriemorder-nummeret nu netop udkommet (Kanon nyhed! Mere info senere!). Dog uden det oprindelige materiale, så det er man stadig nødt til at læse i SS. Hvis du ikke har det oprindelige zine, kan du læse artiklen på Archive (direktelink) (hvis du af den ene eller anden grund ikke ryger om til den rette side, skal du lige bladre om på side 55).

Forsiden af New York Post i dag

Saturday, 18 November 2017

LA VAMPIRE NUE (Jean Rollin, Frankrig 1970)


Så fik jeg set min første Jean Rollin-film! LA VAMPIRE NUE. Jeg har en hel stak af AWE's Rollin-udgivelser, og har nu lagt dem i kronologisk orden, og derfor blev det "The Nude Vampire", da den er fra 1970 og dermed den første, jeg gik i gang med.

Hvad kan jeg sige? Den var bizar, surrealistisk, obskur, avantgardistisk, og med klingklang-jazzmusik, nøgne kvinder uden at det forfalder til porno, lange sekvenser uden dialog, pistoler der tydeligvis er fra BR Legetøjs franske afdeling ... jeg elsker den allerede og ser frem til den næste!!!

AWE's print ser flot ud, men desværre er de danske undertekster meget dårlige, da de tydeligvis er oversat fra den svenske oversættelse i stedet for fra fransk. Og jeg antager heller ikke, at oversætteren har fået et eksemplar af filmen, men har oversat direkte fra den svenske tekst uden at kunne lytte til den franske originaldialog.

Det betyder, f.eks. at fordi det svenske "ni" både kan betyde I (2. person flertal) og De (2. person ental), så skal den danske oversætter gætte sig til, om der bliver talt til en eller flere personer. Adskillige gange gætter den danske oversætter forkert! Det giver nogle meget bizarre scener (se eksemplet). Og slutningen er helt umulig at forstå, da den forkerte gruppe mennesker bliver beskyldt for noget. Den norske oversættelse er meget bedre.

"Slambert" - tror den danske "undersætter" monstro, at vi er ovre i et dansk kriminaldrama fra det indre København anno 1970?



Ud over det er der direkte fejloversættelser, som når hovedpersonen utålmodigt kræver et svar, og den tiltalte svarer, at han ikke skal være så "otålig" (utålmodig), som i den danske undertekst bliver til "Vær ikke utålelig". Argh!!! Et sted oversætter den svenske oversætter kilometer til mil, og den danske oversætter ser ingen grund til at oversætte tilbage til kilometer, men bruger det svenske mil, til trods for at der ikke er blevet brugt skandinaviske mil i Danmark i de sidste 100 år.

Det er trist, at AWE ikke ville ofre penge på et godt oversætterfirma, men brugte (og måske stadig bruger) et billigfirma i Sverige.

Men selv en udgivelse med dårlig dansk oversættelse grundet fedtsyleri kan ikke ændre på, at LA VAMPIRE NUE er totalt nydebar (for nu at bruge et udtryk fra svensk) og sikkert alt for underlig til amerikanske horrorfilmfans.

Wednesday, 15 November 2017

That man Williamson


Jeg så GET CHRISTIE LOVE! i går med Teresa Graves i hovedrollen. Ifølge IMDb var hun også med i to film med Fred Williamson, og da jeg vidste, at den ene stod på hylden, smækkede jeg den på her i eftermiddags; THAT MAN BOLT. På dansk lejevideo fra Esselte som "Bolt, rejsende i dynamit". Kanon underholdning! Williamson er virkelig i sit es.

Lavet cirka samtidig med BLACK CEASAR. Teresa Graves har en mindre rolle som Bolts frille ... indtil hun bliver myrdet (i sengen med Williamson, selvsagt). Den anden film med Graves er BLACK EYE instrueret af Jack Arnold (og sjovt nok handler plottet om en religiøs kult som en privatdetektiv er oppe imod. "Sjovt nok" eftersom Teresa Graves i det virkelige liv blev medlem af én et par år senere og forlod filmbranchen).

Er BLACK EYE ude på dansk VHS???

Tuesday, 14 November 2017

Jack J's 80'ere: TRAGEDIEN I GUYANA


Danmarks Radio viste Tragedien i Guyana over fire onsdage i oktober/november 1981. Serien er oprindeligt todelt, men DR viste den som sagt i fire dele. Mit meget yngre jeg fulgte serien og glemte den igen, indtil en bekendt nævnte den for nogle år siden. Jeg har siden da genset den på DVD (der er flere udgaver, så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, er den dvd, som jeg købte, nemlig VCI-dvd'en, den bedste udgave). Her er de oprindelige avisprogramomtaler fra DR.







Monday, 13 November 2017

Stakkels Kevin


Jeg har netop genset AMERICAN BEAUTY på et gammelt videobånd, jeg optog for 12-13 år siden, og det er underligt som virkeligheden nogle gange imiterer fiktion. Filmen er fuld af scener, hvor man grundet den seneste udvikling sidder og tænker, at det næsten ser ud som en parodi, der er helt ny.

Tuesday, 24 October 2017

ZUCKERSAND (Dirk Kummer, Tyskland 2017)

Jeg så tv-filmen ZUCKERSAND på tysk TV her forleden. Stilfærdig film om to drenge i slut-70'erne i DDR, hvoraf den enes mor rejser til Vesttyskland, og sønnen forsøger at følge efter ved at grave en tunnel under jorden.

Der er ikke tale om en eventyrfilm, og han bliver selvsagt kvalt og dør.

Efterfølgende må den anden dreng og dennes familie gennemgå mange prøvelser pga. Stasis faste greb om den østtyske befolkning.

Glimrende film, som jeg stærkt tvivler på kommer til Danmark. At et dusin gamle DDR-borgere så klandrer filmen for ikke at portrættere livet i det gamle Østtyskland 100% korrekt i kommentarfeltet til denne artikel, er så en anden sag. Man kan også gå for meget i detaljer. ZUCKERSAND fortæller en historie om to drenge i det gamle Sovjetunionen-underlagte DDR og gør det glimrende. Den sætter sig ikke for at give en akkurat og minutiøs gengivelse af livet bag det gamle jerntæppe.

EDIT (3. december 2017): Det er ikke bare mig, der er glad for ZUCKERSAND; I fredags vandt filmen også 3sats Zuschauerpreis. De sidste to år har den fælles TV-kanal for østrigsk, svejtsisk og tysk TV afholdt seerprisen for bedste film ud af 12 specielt udvalgte TV-film fra det tyske sprogområde i de tre lande. Og tillykke med det.

Friday, 20 October 2017

Billetten til at slippe væk


Jeg var i Røde Kors forleden, og det eneste, jeg fandt, var denne 7" single fra en svunden tid. Hvad de fleste ikke ved, er, at jeg var i Bio Korsør med min salige fader, da CONVOY havde premiere i Danmark (foråret '79) og kom hjem og havde efterfølgende et brændende ønske om at blive så'n truck-driver som i filmen. Jeg ville væk fra provinshullet, dumme mennesker, jantelov og ikke mindst mine forældre. Et job som langturschauffør til fjerne egne var billetten (og hvis man så også kunne finde Ali MacGraw derude, ville det være helt i top). Hvor længe det holdt, husker jeg ikke, men da vist nok et par år. Heldigvis blev det ikke til noget. Jeg kan sagtens få hævede ben uden at skulle sidde i et førerhus i 14 timer først, haha. Men filmen holdt stadig, da jeg genså den for nogle år siden.

Thursday, 19 October 2017

GET CARTER - remake (Stephen Kay, USA 2000)


Jeg har netop genset det amerikanske remake af GET CARTER med Sylvester Stallone fra 2000. Originaludgaven er fra England 1971 og havde Michael Caine i hovedrollen, som London-gangsteren, der tager fri fra "arbejde" for at rejse til Nordengland og begrave sin bror, der er omkommet ved en "ulykke".

Originalfilmen er underspillet, stilfuld, cool, rammer rigtigt alle steder, og så kølig, at man tager sig selv i at checke, om man sidder i sofaen hjemme i stuen eller står i skjorteærmer på en kirkegård i den kolde nordengelske efterårsbrise. Og dialogen er så sprød som flæskesvær på en solskinsdag. Den amerikanske remake er lige modsat; Højrøstet, overspillet, mangler stil, er u-cool, og træder ved siden af de fleste steder. Og dialogen er det værste klichégylle. Selv de steder, hvor man kopierer hele dialogudvekslinger fra den engelske originaludgave, fucker man det op.

GET CARTER-remaken er ikke engang "so bad it's good". Den er bare dårlig. Michael Caine er også med, men jeg håber, at det var paychecken, der var mest tiltrækkende, og at han ikke havde læst manuskriptet, før han sagde ja. Hvis så i det mindste, de havde fulgt det engelske originalmanuskript, men amerikanerne skulle absolut smide alt muligt pis og lort ind i filmen, som hverken giver mening, er logisk, endsige holder vand. Hvis det ikke havde været, fordi Sly rent faktisk er ret cool i filmen, så ville den være 100% lort. Jeg så den på gammel dansk exrental-video, og jeg har ikke tænkt mig at opgradere til andet format.

Monday, 16 October 2017

THE PYJAMA GIRL CASE (Flavio Mogherini, Italien/Spanien 1978)

Originaltitel: La Ragazza dal Piagana Giallo
aka Ukendt offer / The Girl in the Yellow Pyjamas


Jeg smækkede Flavio Mogherinis glemte spansk/italienske giallo-film UKENDT OFFER på i fredags, hvor det meget passende var blevet fredag den 13'ende.

Filmlab var så flinke at udsende et fint uklippet og letterboxed print på video i 1988 (den er udsendt på dansk video ikke mindre end fire gange, desværre ejer jeg kun den med det vel nok kedeligste cover). Og jeg har netop set den igen, og jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for denne giallo.

Nogle kunne måske foranlediges til at hævde, at den burde have flere splatter-mord og mordere med sorte handsker, men den slags skider vi på her på bloggen, når en film er så organisk, som UKENDT OFFER er. Flere af de engelsksprogede brugere på amerikansk Amazon brød sig da ikke om den, da de fandt den for forvirrende. Nå ja, hvad kan man forvente; Gør plottet mere kompliceret end en Snurre Snup-tegnefilm, og folk klager over, de ikke kan følge med. På britisk amazon er det ikke overraskende lige omvendt, topkarakterer hele vejen rundt. Filmens styrke er netop, at den bevæger sig ud og ind og på ingen måde er firkantet. Den er som spændende jazzmusik fra 1962.

I det danske fanzine ABSURD nr. 5 skrev Kenneth Eriksen da også fuldt forståeligt: "Mogherini leger med seeren og lader mysteriet samt de enkelte personers skæbner udfolde sig i fuld flor! [...] Mogherini har med UKENDT OFFER skabt en intens og tankevækkende giallo, der gik under huden på undertegnede og gjorde stort indtryk."

Det kan undre, at Kenneth ikke har udsendt filmen på det selskab, han oprettede, efter ABSURD gik ind, Another World Entertainment. Jeg har et ekstra Filmlab-bånd, du kan købe, men ellers er den også ude på DVD fra Blue Underground. Ian Jane har skrevet en omtale her.

Thursday, 12 October 2017

Kære amerikanere, vil I ikke godt være søde at komme og hente jeres politiske korrekthed igen?


Tivoli har netop ændret deres Halloween-forlystelse "Det hjemsøgte børnehjem" til "Det hjemsøgte", fordi en krænket voksen mand syntes, det var synd for familier til de børn, der levede kummerlige tilværelser og er døde på børnehjem for mere end 50 år siden. Jeg tænker med vemod på en svensk filmbekendt, der har det med at sige "jag känner mig kränkt". Forskellen er dog, at han gør det for sjov.

Der er adskillige gyserfilm, der foregår på børnehjem og sindssygeanstalter, skal vi så også forbyde dem? Der er også børn, der bliver dræbt i og af biler, fordi føreren drak sig fuld - skal vi så også forbyde film med biler. For slet ikke at tale om radiobiler. Det er trist, at folk, inklusiv børn, dør, men sådan er livet nu engang. Det er et fælt sidespor at begynde at forbyde ord pga. noget, der engang er sket.

Det kan i øvrigt undre, at Ekstra Bladet omtaler dette som en "bommert", og dermed stiller sig på kritikkernes side. Hvorfor køber EB tilsyneladende denne nypuritanske korrekthed?

Det oprindelige krænkede indlæg

Tuesday, 10 October 2017

DEADWOOD - pilotafsnit (Walter Hill, USA 2004)

Jeg har haft de to første sæsoner af westernserien Deadwood liggende på DVD de sidste par år (2 boxset fra UK), og her i nat fik jeg endelig taget hul på serien.

Pilotafsnittet er instrueret af ingen ringere end Walter Hill, og han er sateme tilbage i god form. Desværre er det ikke det samme, man kan sige om hans filmatisering af den franske tegneserie "Bullet to the Head", som var meget light-weight (filmatiseringen altså. Den rigtige tegneserie er derimod ret god).

Deadwood er rå, nøgen, fuld af vold og ubehageligheder. Gaderne stinker af pis, lort, død, ludere, svig, hor, og alt det andet, der sikkert flød i gaderne og de hurtigt sammenflikkede småbyer i det nye land. Der er ikke meget Lucky Luke, Bill & Ben, eller spaghettiwestern over pilotafsnittet. Hvis serien kan holde niveauet, er jeg selvskreven fan!

Saturday, 7 October 2017

BLACK ANGEL Vol. 1 (Takashi Ishii, Japan, 1998)


Jeg genså Takashi Ishiis BLACK ANGEL Vol. 1 her i eftermiddags. Jeg har set den een gang før, nemlig på et overspillet videobånd for, uhh, alt for længe siden. 8-10 år eller deromkring. Denne gang blev det på amk DVD.

Japansk yakuza-revenge-film om en 20-årig pige, der vender tilbage til Tokios underverden efter 15 år i landflygtighed i USA. Hun vil tage hævn på dem, der dræbte hendes familie. Instruktøren er Takashi Ishii, som vi kender fra GONIN 2, som TV2 Zulu har sendt for en del år siden (jeg optog den på video, så jo, det er et stykke tid siden). GONIN 2 er i øvrigt lavet året før BLACK ANGEL, og året før dét lavede han den første GONIN og i 1999 blev det til BLACK ANGEL vol. 2. Joh, Takashi Ishii var produktiv i de år.

BLACK ANGEL er ret underholdende på den der japanske måde, som jeg vil betegne som vild tyggegummi-popkultur-måde, som vi også kender det fra de tre DEAD OR ALIVE-film, som en anden Takashi lavede - omend han hed Miike til efternavn, ikke Ishii (de film er iø ude på DVD i den skandinaviske "Asian Vision"-serie).

Ikke så vild som DEAD OR ALIVE, men absolut underholdende. Hvis der er noget, filmen ikke kan anklages for at have, så er det en "gritty" tone; Filmen er fuld af vold og ubehageligheder, men det bliver aldrig ubehageligt at se på. Det er voldens plasticpop det her. Underholdende til cola og popcorn, men gusten og grum? Nej.

Jeg har også BLACK ANGEL Vol. 2 i samlingen, og den ligger til gengæld i stakken af usete film, så den glæder jeg mig til. DVD'erne indeholder intet ekstramateriale ud over hver fire trailers for andre af selskabets japanske film. Vol. 1 har både det japanske originallydspor med engelske undertekster og et forfærdeligt engelsk dub. Den er vist nok ret svær at opdrive nu.

Sunday, 1 October 2017

DØDENS SØSTRE (USA, 1972/76)


DØDENS SØSTRE på lejevideo fra Gadeby video. Ganske glimrende obskur lille sag om fem kultkvinder her. De dræber en af deres medsøstre, og syv år senere vil faderen tage hævn. Filmet i 1972, men ikke udsendt før i '76. Instrueret af Joseph Mazzuca, som vist kun lavede to spillefilm og en TV-film som instruktør, men producerede en masse. Originaltitlen er SISTERS OF DEATH, og en af hovedrollerne spilles af Claudia Jennings, som spillede med i alt for få film. Hun blev dræbt som 29-årig i en trafikulykke, da hun i '79 faldt i søvn bag rattet. Hun spillede også hovedrollen i en anden film om hævn, GATOR BAIT (der også er ude på dansk lejevideo, men jeg har glemt, hvad den hedder. Hævn i sumpen eller sådan noget). Open matte-præsentation, så der er rig mulighed til at studere mikrofon-stænger.

Saturday, 23 September 2017

midnite movies: "BATMAN MEETS FRANKENSTEIN" aka VOODOO ISLAND (1957)

Jeg snuppede lige den anden film på Midnite Movies-DVD'en, som jeg omtalte engang i nat (se det foregående indlæg), VOODOO ISLAND fra 1957. Instrueret af Reginald LeBorg og med Boris Karloff i hovedrollen.

LeBorg kender jeg ikke rigtig noget til, men ifølge IMDb lavede han en masse film i 40'erne og 50'erne i forskellige genrer. Af horrorfilm lavede han i 1944 THE MUMMY'S GHOST med Lon Chaney Jr. og John Carradine.

Min spøjse aka-titel i overskriften skyldes, at filmen såmænd var Adam Wests debutfilm. Yes my boys, Adam "Batman" West, som spillede superhelten i den fjollede TV-serie fra 60'erne (han gik bort for nyligt).

I Michael Weldons "Psychotronic Encyclopedia of Film" kalder Weldon VOODOO ISLAND for "one of Karloff's worst movies". Jeg tror, Michael må have haft en dårlig dag den dag, for jeg var fint underholdt af eskapaderne på voodooøen. Nej, det er ikke ZOMBIE FLESH EATERS det her, men en lowbudget (meget lowbudget!) lille film, sikkert filmet på en uges tid. Filmen lever på de sprøde dialogscener, zombiemænd (der ikke er rådne, husk på, det er længe før Romeros år nul-film), en fordrukken helt, mølposer med aske og sammenfoldede dødsannoncer, en farlig voodoo-præst, og en kvinde-kæmper-mod-dræber-fangearme-i-en-sø-scene, der ville gøre selv Ed Wood stolt.

Og nå ja, jeg skal heller ikke glemme en meget overraskende scene, hvor et lille barn bliver dræbt af en dræberplante! Børn plejer ellers ikke at blive dræbt i gamle amerikanske film, men her har man sikker fundet det i orden ... der er nemlig tale om en lille indfødt indianerpige!! Jeg må indrømme, at jeg studsede over scenen. Men ud over det har jeg ikke noget at sætte min finger på. Jeg var underholdt, og Boris Karloff var en fin, fin skuespiller.

MGM's DVD præsenterer filmen med et fint, skarpt billede i fullscreen. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der er det korrekte billedformat, men der ser ikke ud til at mangle noget af billedet. IMDb angiver formatet til at være 1.75 :1, men jeg har ingen anelse om, hvad fanden det er; Det nævnte format står i alt fald ikke opført på wikis side om billedformater. Oh well.

DVD'en har engelske, franske og spanske undertekster. Eneste ekstrafeature er filmens trailer.


midnite movies: THE FOUR SKULLS OF JONATHAN DRAKE (1959)

Aftenens (læs: nattens) film blev endnu en fin udgivelse i MGM's video/DVD-serie "Midnite Movies"; denne gang THE FOUR SKULLS OF JONATHAN DRAKE fra 1959 på en dobbelt-disk med VOODOO ISLAND (som Michael Weldon kalder Boris Karloffs værste gyserfilm i den første Psychotronic-bog!).

FOUR SKULLS er en fin lille gyser med indskrumpne hoveder, flyvende kranier, en forbandelse, en uhyggelig indianertype og kogte døde, afskårne menneskehoveder i suppegryden.

Spilletid 70 minutter, hvilket var meget passende. Billedet på MGM's DVD var fint sprødt og skarpt sort-hvid i det originale fullscreen-format [EDIT: DVD'en er i open matte]. Engelske undertekster og en trailer, der afslører alt det gode (desværre inklusiv slutningen!).

Instruktøren er Edward L. Cahn, som på IMDb har en instruktør-filmografi, der indeholder ikke mindre end 127 titler!! Specielt fra midt-50'erne og frem til 1959 lavede han genrefilm, der har interesse for fans af psykotroniske film, bl.a.: CREATURE WITH THE ATOM BRAIN, THE SHE-CREATURE, SHAKE RATTLE & ROCK, VOODOO WOMAN, THE DEAD THAT WALK, DRAGSTRIP GIRL, INVASION OF THE SAUCER-MEN, MOTORCYCLE GANG, IT! THE TERROR FROM BEYOND SPACE, CURSE OF THE FACELESS MAN, INVISIBLE INVADERS. En del af disse titler findes i den fine britiske DVD-serie "Arkoff Archive" (som i dag er totalt udgået og svær at opdrive). På ingen måde uhyggelig, men fin lille psykotronisk gyser never the less.

Friday, 22 September 2017

midnite movies: I BURY THE LIVING (1958)

Det tog mig sateme tre og en halv time at komme hjem fra skide Glostrup her til aften pga. forsinkelser. Så da jeg endelig var vel hjemme ... det sidste stykke på 3 km måtte jeg vade på mine platfødder for ikke også at skulle vente yderligere 35 minutter på en skide bus, hva' gi'r du!!! ... blev det til en kølig bierdose bayersk øl og en glemt film fra MGM's fine DVD-serie "Midnite Movies".

Filmen var Albert Bands I BURY THE LIVING fra 1958. I sprød sort-hvid og med en "ung" Richard Boone i hovedrollen (han var allerede dengang omkring et par og fyrre). Boone kender man som velvoksen dansker bedst for hans hovedrollepræstation i western-TV-serien Hec Ramsay, som kørte på Danmarks Radio i 1973. Men det er den slags, man er nødt til at slå op i "bibelen" for ting vist på dansk fjernsyn i 70'erne, Politikens "TV i 70'erne". Ja, en rigtig bog af dødt træ, ikke in-ter-nettet! Moronerne på dansk Wiki brillerer ved totalt at ignorere TV-serien på deres side over Boone.

PLOTTET. Richard Boone får et nyt job som bestyrer af en kirkegård. I den til kirkegården tilstødende kontorbygning sidder et lettere grotesk kort over gravpladserne på væggen, hvor der sættes nåle i; hvide for de mennesker, der har købt et stykke jord på forhånd, men som stadig er i live. Og sorte for dem, der allerede er draget til det hinsides (hinsidan?). Den nye leder kommer til at sætte et par sorte nåle i, hvor han burde have sat hvide, og ... puf! ... så er der et par nye kadavere, der skal hældes i jorden. En tilfældighed? Den nye leder prøver igen og det samme sker igen. Og igen. Og igen.

Hvis det lugter lidt henad plottet i et afsnit af Alfred Hitchcock Presents, The Twilight Zone og andre typiske TV-serier af den slags fra 60'erne, så virker din plot-næse fint nok. Det er nemlig, hvad jeg synes, det er. Faktisk sad jeg lidt og tænkte, at filmen måske ville have været bedre som episode i en TV-serie, som de nævnte. Men så på den anden side, filmen løber kun 80 minutter, og den holder ens interesse hele vejen igennem - det simple plot til trods. Skuespillet er rigtig godt (og bestemt i en helt anden liga, end det jeg så forleden i remaken af PUSHER!). I en anden "bibel", nemlig "The Psychotronic Encyclopedia of Film", skrev Michael Weldon i 1983, at I BURY THE LIVING var en af Stephen Kings favoritfilm.

DVD'en, som jeg købte for ganske nyligt, er en exrental fra USA. Billedkvaliteten er ganske glimrende. Oprindelig fullscreen billedformat og det originale mono-lydspor. Franske og spanske undertekster, og med en trailer som eneste extra feature. Det ville være synd at sige, at filmen er særlig uhyggelig, endsige neglebidende, men jeg var fint underholdt på den der "skæbnefortælling"-agtige manér,