Filmklub 1950-90

Jeg er stadig i gang med at optrevle den mafia-underverden, som Slagelses biografer udgjorde for længe siden! Min artikel om de alm biffer ligger nu hos redaktøren og venter på at blive trykt - dvs. når der er plads (efter sigende havde de ikke tidligere modtaget så lang en feature!) og jeg er nu i gang med en lille påhængsvogn i form af en artikel om Slagelse Filmklub, der eksisterede mellem 1950 og 1990. Den lukkede velsagtens, fordi folk med de numodens videobåndafspillere nu kunne sidde derhjemme og se filmene i ro og mag. Fotografiet er klubbens reglement, som blev udfærdiget helt tilbage i 1950, men som skam gjaldt hele vejen frem til lukningen. Alle mødereferater blev omhyggeligt nedfældet i to tykke (meget tykke) forhandlingsprotokoller med tilhørende sirligt indlimede filmprogrammer. Jeg var nede på Lokal Arkivet i dag og tog billeder af de fleste sider (man må ikke låne den slags med hjem, de er MEGET strenge med den slags. LOL).

Klik et par gange på scannet, så det kan læses.

Det dårligste du kan finde på at sige er altid bedre end ingenting

Jeg mødte min fætters kone tilfældigt i går i et indkøbscenter, da jeg lige kom fra arbejde. "Ih, sikke pæne sko, du har", sagde hun (jeg havde mine brune Converse-kopi-sko på). Sidst jeg så hende var til min mosters fødselsdag tidligere på måneden (de af jer, der er så heldige at være på Facebook, har utvivlsomt set billedet af mig og min fætters datter; "Djævleafkommet", som jeg kalder hende) og ved dén lejlighed kommenterede hun også mine sko i positive vendinger (hende: "Sikke nogle pæne sko!" Mig: "Ja, jeg har også vasket dem i dagens anledning"). Dengang var det mine sorte Converse (rigtige, ikke kopi). Hva' fa'en er det med de sko!? Tro folk måske ikke, at man kan finde ud af at købe sko, bare fordi man ikke har en kone til at vælge for en?? o_O
Nå, men i går vidste jeg ikke, hvad jeg skulle give som svar, så jeg fortalte hende, at jeg netop havde være på toilettet.