Monday, 15 September 2025
'SJUKKERNE - knallertbøller 40 år senere
Thursday, 19 December 2024
Ny KOMIKLEX på vej!
Forlaget Zooms opslag om udgivelsen på facebook:
Der har længe været et ønske om et opdateret tegneserieindeks siden Den store komiklex udkom i 2006.Den er nu under udarbejdelse med titlen SERIEGUIDEN, og dækker perioden 1847 til 2024.Bogen er skrevet af Henning Visti Rasmussen, der har stået for samtlige udgaver siden den første udkom i 1982.Indekset bliver på omkring 700 sider med mange farvegengivelser af forsider og vil udover lister med tegneserieudgivelserne også indeholde et indeks med en oversigt over danske forlag i det omfang det har været muligt at spore dem.I modsætning til tidligere udgaver vil Serieguiden ikke indholde foreslåede priser på antikvariske serier. Vi har skønnet, at prissætninger ret hurtigt ændrer sig og at de anslåede priser meget hurtigt vil blive forældede.Serieguiden udgives af FORLAGET ZOOM i samarbejde med FORLAGET SERIEKLUBBEN med redaktion af Thomas Berger.Serieguiden vil blive delvist reklamefinansieret og vi har endnu ikke kunnet sætte en udsalgspris.Forventet udgivelse juni, 2025.NB Forsiden er ikke endelig.
Wednesday, 10 April 2024
"Vores kvarter" (Carlos Giménez, Interpresse, 1980)
![]() |
| VORES KVARTER fra Interpresse, 1980. Og ja, jeg må se at få gjort noget ved det satans klistermærke på forsiden. Det er surt nok, at der er klippet et rabathjørne af!! |
For mange år siden - og med "for mange år siden" mener jeg ikke 2005 eller sådan et nyt årstal - næh, børnlille, jeg taler om dengang i starten af fattigfirserne! Interpresse (IP) udgav en række af den spanske tegner og forfatter Carlos Giménez' realistiske tegneserier om livet i Spanien under Francos styre. Og med "realistiske" mener jeg mega-ultra-sørgeligt-og-vældigt-deprimerende realistiske!
Tegneserierne var baseret på forfatterens egen opvækst og tidlige voksenliv. Over en årrække udsendte IP tre serier, som følger Giménez henholdsvis på børnehjem, som stor knægt/teenager efter at være kommet hjem fra børnehjemmet, og senere da han bliver ansat som tegner på et forlag (hvor han lavede serier, hvoraf nogle blev bragt i Seriemagasinet i Danmark).
De tre serier udkom i Danmark som henholdsvis "Vores kvarter", "Børnehjemmet" og "De professionelle". Desværre udgav forlaget dengang kun cirka en fjerdedel af de tre serier, og jeg har i mange år håbet, at resten ville udkomme fra et eller andet forlag på et eller andet for civiliserede mennesker læseligt sprog. Der er lidt ude på engelsk og tysk, men ikke noget vi ikke har fået på dansk.
Men senest (dvs. sidste år) besluttede det lille forlag Zoom heldigvis at udgive alle tre serier i komplet form. Indtil videre er både "Vores kvarter" og "Børnehjemmet" kommet komplet i fine hardcover-samlebind, men desværre er der åbenbart ikke nok danskere, som gider købe disse fede serier. Og Zoom har derfor udsat "De professionelle" til i alt fald 2026 - hvis de altså udsender den! Jeg håber det, naturligvis. Vi fik i sin tid kun to albums ud af de fem, som kom på spansk.
![]() |
| Historiens første side |
Jeg har netop modtaget samlebindet med den komplette udgave af "Vores kvarter" (jeg køber disse ting i små dryp - de er jo ikke just gratis, endsige billige). Seriens fire spanske album er samlet i en enkelt dansk udgave. Og hurra for det! Jeg modtog den nye udgave for et par dage siden, men har besluttet først at genlæse det originale album, som IP udsendte for 44 år siden. Og hvorfor så det? Well, godt spørgsmål, kære læser; Jeg skal se, om jeg kan svare på tilfredsstillende vis. Altså, jeg læste albummet i sin tid fra biblioteket. Men jeg har rent faktisk aldrig ejet et eksemplar, førend jeg fandt det hos butikken Komikken (i Kbh, omend jeg handlede online) for nogen tid siden. Og nu hvor jeg har købt det, skal det sateme også læses - også selvom jeg altså nu har fået en langt mere komplet udgave. På dén måde kan man jo også lige sammenligne udgivelserne, tryk, oversættelse, osv.
Det betyder i øvrigt også, at jeg fik mulighed for at genlæse det forord, som IP's oversætter skrev som indledning. Dette forord findes nemlig ikke i Zooms udgave. Den slags er der vist ikke tradition for at medtage i andre forlags udgaver - selvom det måske nok burde være det, for det er et glimrende forord (som jeg har tilladt mig at scanne ind og bringe her).
Jeg er pt. halvvejs igennem, og jeg må indrømme, at noget af det er en hård omgang. Livet var IKKE lutter lagkage for folk i Spanien under Franco - og da slet ikke for børn. De to første sider er så ulideligt brutale, at enhver tanke om, at man "blot" læser en tegneserie forsvinder med det vons. Scenen med drenge, som hellere vil gøre håret vådt med pis for ikke at skulle bade i det iskolde vand efter iskold eksercits i gården, er ikke noget jeg mindes nogensinde at have set i selv de værste danske socialrealistiske dramaer. Men jeg glæder mig alligevel til at læse resten af albummet - og det hele i den nye intégrale.
![]() |
Monday, 12 September 2022
Totalt stærke NYHEDER på det danske TEGNESERIEmarked!
Forlaget ZOOM har netop udgivet Carlos Giménez' spanske albumserie Vores kvarter (originaltitel: Barrio) i komplet form for første gang på dansk! Jeg læste det gamle danske album tilbage i 80'erne (og købte det for nogle få år siden), og jeg elsker den serie. Jeg fandt ud af, at det kun er en brøkdel af serien (og de beslægtede serier, Børnehjemme og De Professionelle), som er udgivet på dansk, så jeg forsøgte at opdrive den for år tilbage både på det tyske og engelsksprogede marked, men uden held. Så vidt jeg husker, havde ingen af disse lande udgivet mere, end hvad der oprindeligt kom på dansk (dvs. en fjerdedel af den spanske originaludgave).
ZOOM har udgivet hele serien i eet tykt samlebind! Jeg håber bestemt, at den sælger godt nok, så vi også kan få både Børnehjemmet og De professionelle (som nævnt er de nært beslægtede med Vores kvarter; de går henholdsvis forud og kommer efter den periode, som Vores kvarter dækker). ZOOM har meldt ud, at de gerne vil udgive resten, hvis ellers Vores kvarter sælger godt nok. Jeg skrev også om nyheden her.
Og der er endnu en mundvandsfremkaldende nyhed på vej: Forlaget COBOLT (dvs. den gamle redaktør fra Interpresse, Carsten Søndergaards forlag) har snakket i adskillige år om, at de gerne ville udgive den kodylt fede franske serie Luftens ørne (originaltitel: Tanguy et Laverdure. Jeg har tidligere skrevet om den, lige her), som er skrevet af Blueberry-forfatteren Jean-Michel Charlier og hovedserien er tegnet af henholdsvis Albert Uderzo og Jijé. Der har dog også være andre tegnere inde over, bl.a. Jean Giraud. Jeg er ikke klar over, om Cobolt vil udgive serien efter Charliers albums, men det håber jeg i alt fald. Man vil jo gerne have det hele! De nye album kommer heldigvis som intégrale (samlebind), så vi ikke skal vente 23 år, før det hele er udkommet. Første bind kommer til oktober.
![]() |
| Mark Breton på forsiden af det første "Fart og tempo" fra 1966 |
Og endelig forlyder det, at en gammel kending fra bladene Fart og tempo, Seriemagasinet, Zack, og adskillige andre blade og albumserier snart igen udkommer på dansk, nemlig Mark Breton aka Michel Vaillant! Det er det for mig ukendte forlag Mellemgaard, som vil udgive serien. Efter hvad jeg læser i facebooktegneseriegruppen Tegneserieentusiasterne, så er Mellemgaards ry hvad angår korrekturlæsning ikke det bedste. Jeg må dog indrømme, at modsat de to førstnævnte serier, så er Mark Breton på ingen måde en af mine favoritter. Men jeg husker den fra gamle dage og læste den naturligvis, når den dukkede op i de blade, jeg købte i 80'erne og 90'erne (Fart og tempo var før min tid, men jeg læste serien i bl.a. Seriemagasinet og Serie Solo).
Jeg tænker, at jeg nok hellere må begynde at spille i lotto igen, så jeg kan få råd til alt det her!
Sunday, 4 November 2018
TEX WILLER - nej tak, vi er jo da for fa'en ikke nordmænd!
Jeg fik jo bragt en lille sektion om gamle tegneserieudgivelser i Henrik Larsens popkulturtidsskrift Obskuriøst for et par numre siden (kan sikkert stadig bestilles. EDIT: Kan nu også læses gratis online på Archive. Direktelink her), så her lige et par ord om en i denne sammenhæng helt ny udgivelse:
I 1956 udkom det første Tex Willer-blad i Danmark, og i 1976 udkom det sidste nummer (dog af et andet Tex Willer-blad fra et andet forlag), indtil forlaget Zoom i 2016 fejrede 60 års jubilæet ved at udgive en historie fra det italienske blad "Tex Special". På dansk kom historien som fortsat todelt historie bragt i flot trykte store pocketbøger i cirka B5-størrelse og i hardback indbinding.
Historien er tegnet af ingen ringere end Joe Kubert, som er en af de bedste tegneserietegnere nogensinde, hvis man spørger om undertegnedes uvurderlige mening. Alle Kuberts tegninger ser uhyggelige ud på en eller anden måde. Alle hans personer ser gustne og mugne ud. Både skurke OG heltene. En flot dame: gusten og muggen. Et lille barn: gustent og muggent. You get the drift. Haha. De to bøger er een lang hævnerhistorie, hvor Tex jager fire gust... forråede skurke.
Desværre var jeg og alt for få andre tegneserielæsere de eneste, der gad købe de to bøger i Danmark, og forlaget har nu lukket serien og brændt det resterende oplag (det er rent faktisk sandt). Faraos Cigarer har dem på tilbud.
I Norge er serien ufatteligt populær og har kørt i rigtig mange år. Ironisk nok er det danske Egmont, der udgiver den deroppe.
Øverst oppe ses de to bogomslag, og nedenfor en billedramme med Tex Willer, der netop har fået fat på en lille dreng, der stjal hans avis.


.png)
.png)
.png)
.png)
.png)


