For en hel del år siden optog jeg ved en tilfældighed et tv-program om det legendariske tysk-amerikanske jazzpladeselskab Blue Note Records. En af de medvirkende, en tysker, snakker stolpe op og stolpe ned om jazz-folk, eksperter, som kom fra andre lande end USA og som skrev om musikken. Jeg hæftede mig ved navnet på dén ene dansker, han nævnte, Timme Rosenkrantz. Jeg anede ikke, hvem han var. Det gør jeg sådan set stadigvæk ikke, men i dag faldt jeg over en bog, som denne Timme Rosenkrantz skrev i 1964; hans memoirer såmænd; "Dus med jazzen - mine jazzmemorier". Jeg bladrede lidt i den og så, at der var trykt en masse fine fotos (taget af TR selv) af jazz-folk fra gamle dage. Så den røg i stakken af bøger, der skulle med hjem. Og til en femmer gik det lige. Og det er jeg sgu glad for. Timme beskriver, hvordan det var at komme til New York i 1934 og møde jazz-musikere og fans. Folk (hvide) bliver ved med at forsøge at holde ham fra at tage til Harlem, da de er overbevist om, at han vil blive myrdet med det samme, han stiger af subway'en. Jeg er nået dertil, hvor Timme uforfærdet bare tager til Harlem og synes, det er det fedeste nogensinde. Jeg checkede iø to danske online-antikvariat-net, og den eneste butik, der har et ex (uden autograf) skal have 150 kr. for det. Mit ex er i rigtig god stand, så jeg har sparet 145 kr. Yay! Spiffy!!
* Overskriften: Timme Rosenkrantz afsluttende bemærkning fra bogens forord.
