Jeg ved ikke, hvad det er, der er i vandet i Christian Boghs have, men et eller andet må der sgu være. Den yderst flinke mand har nu også sirligt scannet og uploadet det senest udkomne nummer af mit zine STAY SICK!, nemlig nr. 4 fra 2003, der udkom i to dele. Begge dele er nu uploadet og kan gratis læses online eller/og downloades. Evig tak til hr. Bogh.
I stedet for at linke til selve bladet, får du her et link til download-oversigten over mine blade.
Wednesday, 17 August 2016
Sunday, 14 August 2016
SS! NYT #9
DER ARBEJDES I SS-BUNKEREN
Første SS! Nyt siden 2004!!!
Med alle mine foregående udgivelser, lige fra det første BANNED IN BRITAIN i 1994 og hele vejen op gennem STAY SICK!-bladene og til min seneste udgivelse, BANNED IN BRITAIN nr. 2 i 2004, har jeg arbejdet med samme fremgangsmåde: at holde kortene så tæt ind til kroppen som muligt. Ikke fortælle nogen om indhold eller planlagt udgivelse - ja, ikke engang fortælle, når et nyt nummer var på trapperne.
Men nogle gange er det godt at gøre tingene anderledes. Derfor har jeg på det seneste, henslængt, flere gange nævnt, at der arbejdes på et nyt nummer af STAY SICK! Ja, endelig. Efter 13 år!!! Der mangler stadig meget, men jeg arbejder på at kunne udgive om cirka tre måneder. Med hensyn til indhold har jeg endnu ikke helt vænnet mig til den helt store åbenhed, men jeg kan i alt fald røbe, at jeg arbejder på en feature, som jeg tidligere har postet lignende indlæg om her på bloggen, nemlig film og tv fra min barndom i 70'erne. "Redaktørens 70'ere" (check tags i blogindekset under samme titel og også "Redaktørens 80'ere").
Tit ser vi film og tv-serier, som kørte, da vi var børn og teenagers, men hvor ofte går vi rent faktisk tilbage og undersøger den tid og vores egne omstændigheder? Det er det, jeg er i gang med. Jeg har ikke beskæftiget mig med 70'erne, siden jeg var der, og dengang havde jeg sgu ikke meget til overs for det årti. I hvert fald ikke, da det lakkede mod enden. Jeg husker stadig at kigge ud ad vinduet nytårsaften 1979 og tænke: "80'erne - nu bli'r det bedre!" Haha. Men nu går jeg altså tilbage. Jeg har sat mig i forbindelse med nogle tidligere KGB-videnskabsmænd fra det gamle Sovjetunionen, som længe har arbejdet på en tidsmaskine. De lover mig, at lige så snart, den er nogenlunde brugbar, får jeg lov at rejse tilbage til 1970, hvis ellers jeg kan sende dem nogle amerikanske dollars.
Hec Ramsey-omtale i "TV i 70'erne" (del 1) |
Med mig på rejsen har jeg pakket godt med proviant i form af "Film-Årbogen" 1970-79, "Året fortalt i billeder" 1970-79, Politikens uundværlige dobbeltbind "Film i 70'erne" og BIBLEN for rejsen, "TV i 70'erne". Jeg regner også med at opdrive diverse andre former for lekture, både fra 70'erne og om 70'erne. Henrik Larsen har jo til sine fine tv-indekser i Obskuriøst pløjet adskillige avisers ugentlige tv-programmer igennem fra mange årtier, så måske vil jeg følge trop og gøre det samme, blot med allround dansk nyhedsinformation. For nyligt hentede jeg fire velpakkede familiefotoalbums fra mit gamle barndomshjem, så der kommer sgu nok lidt billedmateriale derfra også til at illustrere artikler, omtaler og anmeldelser.
Jeg begyndte allerede for flere år siden at samle sammen af tv-serier og film, som jeg huskede fra barndommen og er sådan set ikke begyndt at se dem endnu. Sagen er den, at det skulle gøre ordentligt, og jeg var nødt til at vente til jeg var "klar" til denne (mentale) rejse. Forleden genså jeg første episode af western-tv-serien Hec Ramsey, som jeg ikke har set siden, den blev vist på Danmarks Radio den 7. juli 1973! Der er lige 43 (tre og fyrre!!!) år mellem de to visninger!!! Der blev kun lavet 10 episoder, men alligevel viste DR kun de 9 af dem. Serien er aldrig blevet genudsendt i Danmark og er aldrig udsendt på video eller dvd nogetsteds i verden. Jeg var heldig at finde hele serien på pirat-dvd via iOffer i USA i nogenlunde kvalitet. Selvom der som sagt var 43 år mellem de to gange, og selvom jeg var en lille dreng, da jeg så første episode første gang, så huskede jeg plottet ganske udmærket, og der var en del detaljer, hvor jeg huskede nogle på forhånd og genkendte andre med det samme. Længere og mere udførlig omtale følger i STAY SICK! nr. 6.
I øvrigt, den første tv-serie, jeg kan huske at have set, er De uheldige helte, som kørte over skærmen første gang i 1971. Jeg husker stadig at have set første afsnit sammen med min far i vores dengang nye hus. Jeg var endnu ikke begyndt i første klasse. Gamle læsere af Obskuriøst husker måske min filmanmeldelse om "Første klasses superhelte", da jeg for omkring 10 år siden skrev om den italienske film 3 FANTASTISKE SUPERMÆND, som Henrik Larsen havde opsporet på tysk video. Det er den første film, jeg kan huske at have set i mit liv. I skolens filmklub sågar - også i 1971!
Jeg overvejer at lave en fb-side dedikeret til STAY SICK! og måske lave opdateringer under arbejdet de næste tre måneder. Eller måske ikke. Jeg har på fornemmelsen, at det er ved at gå facebook lige som det gik blogs; folk forsvinder simpelthen! Hvor går de hen? Da de fleste holdt op med at læse blogs, gik de jo over på facebook. Men hvad nu? Lukker de sig bare inde i sig selv eller er der et nyt socialt medie, jeg endnu ikke har opdaget? Twitter gider jeg simpelthen ikke, så indtil videre bringer jeg mine opdateringer her på bloggen - for alle jer 7 læsere! Føler du dig ikke bare privilegeret? Jo, du gør!!
PS: Skulle den ærede læser ønske at udforske gamle numre af SS NYT gøres det nemt og smertefrit; klik blot på "SS Nyt"-tagget under dette indlæg.
BOGART NEWSLETTER #258
Kære venner og medlemmer af Filmprogrammet Bogart-fanklubben!
Først tak til de mange, der havde fundet vejen forbi klubhuset, da Bogart-klubben holdt åbent hus, og dejligt at så mange havde taget kold lemonade og dejlig kage med. Næste år håber vi på, at vi kan få en rigtig udflugt i stand. Husk at betale jeres kontingent til tiden, så vi ikke skal opleve uheldige episoder som sidste gang, hvor adskillige medlemmer måtte undvære det seneste Bogart-upload.
Nej, smøg til side, jeg er netop gået i gang med at gøre næste upload
klar. Det er bare et satans arbejde. Når man brænder programmerne ned på
en dvd-r med en dvd-r-optager, gemmer den ikke programmerne i hver sin
.vob-fil, men spreder dem ud på forskellige filer uden hensyntagen til
programstart og -slut (således at starten og slutningen på eet program
kommer midt inde i een fil, og så fremdeles). Først skal de splejses
sammen, så skal de formindskes, så det ikke tager 32 timer at uploade,
og så skal de endelig uploades. Pyhhh...
Indtil videre bliver det sidste afsnit af Bogart - jeg ved rent faktisk ikke, om jeg har flere.
PS: og så i dag var jeg iø på biblo og hente PUMAENS DATTER, som Ole anmeldte i et af de første programmer. Filmen findes ikke på dvd og jeg har heller ikke kunnet finde en købe- eller lejevideo. Den eneste udgivelse, så vidt jeg har kunnet spore mig frem til, er en bibliotekskassette fra Statens Filmcentral. En eller anden havde uploadet den til YOuTube, men nogle rettighedsejere fik den ned igen. Den slags undrer mig ærlig talt, hvis de ikke gider udsende filmen, hvorfor så stoppe folk fra at kunne se den online? Er filmen lavet til ikke at skulle ses?
(Genoptryk fra facebook i går)
Indtil videre bliver det sidste afsnit af Bogart - jeg ved rent faktisk ikke, om jeg har flere.
PS: og så i dag var jeg iø på biblo og hente PUMAENS DATTER, som Ole anmeldte i et af de første programmer. Filmen findes ikke på dvd og jeg har heller ikke kunnet finde en købe- eller lejevideo. Den eneste udgivelse, så vidt jeg har kunnet spore mig frem til, er en bibliotekskassette fra Statens Filmcentral. En eller anden havde uploadet den til YOuTube, men nogle rettighedsejere fik den ned igen. Den slags undrer mig ærlig talt, hvis de ikke gider udsende filmen, hvorfor så stoppe folk fra at kunne se den online? Er filmen lavet til ikke at skulle ses?
(Genoptryk fra facebook i går)
Nyheder fra zineland
Henrik Larsen sprøjter dem jo ud som skidt fra en kanin i disse år. Knap har han udsendt Obskuriøst nr. 16, førend nummer 17 er lige om hjørnet. Det nye nummer bliver anden del af Henriks såkaldte "Scrapbog". Udgivelsesdato først i september, hvorefter der ifølge redaktøren vil gå en rum tid, før vi ser nyt Obs-materiale.
Obs #17 - 24 sider, A4 og farve. Bladet kan som altid bestilles via bloggen (link her) eller man kan opstøve Henrik på facebook.
PULP - EN GRØDET PAPIRMASSE
Facebook er også stedet, hvor man for nyligt kunne læse om, at de flinke gutter ovre på Planet Pulp overvejer at udgive en rigtig papirudgave af pulp'en. Hvorvidt vi taler noget fanzine-agtigt noget eller rigtigt blad med ordentlig distribution (måske via biblioteker) kan man kun gisne om, men det bliver i alt fald cool, hvis de virkelig får noget udgivet. Men indtil dét sker, kan man stadig checke dem ud her.
Obs #17 - 24 sider, A4 og farve. Bladet kan som altid bestilles via bloggen (link her) eller man kan opstøve Henrik på facebook.
PULP - EN GRØDET PAPIRMASSE
Facebook er også stedet, hvor man for nyligt kunne læse om, at de flinke gutter ovre på Planet Pulp overvejer at udgive en rigtig papirudgave af pulp'en. Hvorvidt vi taler noget fanzine-agtigt noget eller rigtigt blad med ordentlig distribution (måske via biblioteker) kan man kun gisne om, men det bliver i alt fald cool, hvis de virkelig får noget udgivet. Men indtil dét sker, kan man stadig checke dem ud her.
Subscribe to:
Posts (Atom)