Jeg fandt
Lille Miss Nobody i Sudan genbrug til den sindssvage pris af 10 kroner. Og nej, albummet lå ikke i laser, havde fedtfingre fra 17 skidne børn på, gemte på hele og halve stykker chokolade mellem siderne, eller manglede hjørner. Rent faktisk stod hardcover-albummet næsten som
mint, bortset fra genbrugsbutikkens med blyant påskrevne pris på side 3. Den er til at viske ud! Hos Sudan genbrug har man enhedspris på tegneserier; blade og nussede album: 5 kr. Resten: 10 kr.
Albummet er i øvrigt slet ikke et album, men en bog i typisk graphic novel-format. Jeg må indrømme, at jeg ikke er meget for betegnelsen; en grafisk roman er en tegneserie! Anyhoo, Lille Miss Nobody er dansk og lavet af Oskar K og Rasmus Bregnhøi i 2008. Jeg spurtede gennem historien og var færdig på ingen tid.
|
Skygge og dusør i D-mark, klar reference
til Fritz Langs seriemorder-film M
- læs eminent anmeldelse i det nye INFERNO |
Heldigvis er der endnu to numre i serien.
Desværre lå de ikke i Sudan genbrug til 10 dask stykket. Jeg vil ikke anmelde den her (
klokken er 7:38 og jeg skal lige nå at sove et par timer eller fire, før klokken bliver 12. Morgenmad bør ikke indtages efter 12), så jeg vil i stedet linke til to andre anmeldere, der hver især har givet deres mening om bogen; Den ene (
link lige her) syntes, den var jævnt dårlig, og
den anden var vældig begejstret og gav topkarakter.
Ingen af dem fangede
Fritz Lang-referencen