BAD TIMING som den blev præsenteret på den fabelagtigt gode etniske TV-kanal SBS i Australien |
Overskriften kunne have været en kommentar til skribentens egen timing, men er i stedet nærmere bestemt en reference til Nicolas Roegs brilliante film BAD TIMING fra 1980. Filmen har den skønne Theresa Russell og popsangeren Art Garfunkel i de bærende hovedroller. Og i lidt mindre, men også vigtige roller, har vi Harvey Keitel og ham den sidste der, som jeg har glemt, hvad hedder.
Det
er cirka 30 år siden, jeg optog filmen fra TV i et land, som jeg
senere flyttede fra (Danmark). Og i sidste uge optog jeg igen BAD TIMING fra TV i
et andet land, som jeg også engang flyttede fra (Australien). Jeg har netop genset
filmen for anden gang i denne uge, og selv efter måske 10 viewings
gennem de sidste 30 år, så vinder den stadig lidt mere hver gang. Det ville være unfair mod dette mesterværk at forsøge at anmelde den på på nogle få linjer. Psyko-seksuel thriller kunne sikkert være en okay dækkende beskrivelse - og så alligevel slet ikke.
BAD TIMING havde dansk biografpremiere den 18. marts 1983. Her er den mildest talt elendige og dårligt trykte ad-mat fra Ekstra Bladet samme dag. Det forlyder, at den engelske blu-ray er glimrende.