Sequellen, NYBYGGERNE (1971), ligger klar til i morgen. Det er 3. gang, jeg ser filmene; Første gang var i sort-hvid delt op som TV-serie i 8 dele på Danmarks Radio, da jeg var 10 år gammel. Jeg hadede hvert minut og var ved at gå til af kedsomhed (men jeg sad og så lortet, fordi min forældre gjorde).
Lige siden har Udvandrerne været det niveau, som jeg har målt alt andet kedeligt efter. Men så sidste sommer genså jeg hele herligheden. Jeg valgte at gense de to film under samme forhold, som da jeg var 10 år; altså delt op som TV-serie, i sort-hvid og på et almindeligt fjernsyn (omend de 32" var noget større end vores fjernsyn i 70'erne, som jeg mener var på 24").
Her til aften så jeg så endelig den første film, som den skal ses; ud i een køre, i farve, og på storskærm. Allerede sidste sommer kunne jeg jo godt se, at jeg havde ændret holdning i forhold til mit 10-årige jeg; Nu var tv-serien på ingen måde kedelig, og filmudgaven her til aften gav mig lyst til at fortsætte med sequellen med det samme (men klokken er langt ud på de små timer, og jeg vælger at vente til i morgen).
Men wauw, fra at tænkte på den som værende mega-trist og kedelig, oplever jeg nu samme film som noget af det ypperste inden for skandinavisk film.
Svensk Filmindustri har udsendt UDVANDRERNE/NYBYGGERNE på dvd i et
samlet boxset med en ekstra disk med en dokumentarfilm, gamle tv-indslag
og kommentarspor (desværre er SF-film kendt for at spare, hvor de kan,
og der er derfor ingen undertekster på kommentarsporet, så har man ikke
greb om de svenske verber, er man på herrens mark). Og så opdager jeg
netop, at de to film er kommet på blu-ray fra Criterion US og UK.
Desværre mangler instruktørens kommentarspor fra blu-ray-udgaven.
