THE SADIST (aka Sweet Baby Charlie) med Arch Hall jr. har jeg ønsket at se, lige siden Jakob Stegelmann viste klip fra Arch Hall jr.s film i "Planet X" (det bedste filmprogram på dansk tv nogensinde) for 10 år siden. Code Red har udsendt den i en flot kopi fra et forsvundet negativ.
Og samme label har udsendt LEGACY OF SATAN, som jeg knuselsker. Jeg har den også på et gammelt bootleg-dvd-boxset fra Brentwood og en græsk udlejningsvideo. Filmen er instrueret af Gerard Damiano (som ellers var en legendarisk hardcore-pornoinstruktør, som lavede "Langt ned i halsen" og "Djævelen i miss Jones"). Filmen er totalt weirdo, som David Lynch på stærk syre. Film nr. 2 på disken kender jeg ikke.
Skøre og tossede Bill Olsen klynker på bagsiden af bluray'en over, at filmfans'ene brokker sig over DNR, og han har derfor undladt at bruge det. Manden er fuldbefaren tosset, men udgiver ofte vældig fine og obskure film fra sjældne prints.