Tivoli har netop ændret deres Halloween-forlystelse "Det hjemsøgte børnehjem" til "Det hjemsøgte", fordi en krænket voksen mand syntes, det var synd for familier til de børn, der levede kummerlige tilværelser og er døde på børnehjem for mere end 50 år siden. Jeg tænker med vemod på en svensk filmbekendt, der har det med at sige "jag känner mig kränkt". Forskellen er dog, at han gør det for sjov.
Der er adskillige gyserfilm, der foregår på børnehjem og sindssygeanstalter, skal vi så også forbyde dem? Der er også børn, der bliver dræbt i og af biler, fordi føreren drak sig fuld - skal vi så også forbyde film med biler. For slet ikke at tale om radiobiler. Det er trist, at folk, inklusiv børn, dør, men sådan er livet nu engang. Det er et fælt sidespor at begynde at forbyde ord pga. noget, der engang er sket.
Det kan i øvrigt undre, at Ekstra Bladet omtaler dette som en "bommert", og dermed stiller sig på kritikkernes side. Hvorfor køber EB tilsyneladende denne nypuritanske korrekthed?
