Saturday, 28 April 2018

THE TOY BOX (Ronald Víctor García, USA, 1971)

aka THE ORGY BOX

Jeg læste i starten af 90'erne en anmeldelse af THE TOY BOX i det svenske fanzine Black nr. 12 (1992), hvor anmelderen skrev, at den var så god, at han måtte pause filmen flere gange for at fordøje, hvor god den var!

Da jeg kort efter fandt den på dansk exrental-video i en byttebix, købte jeg den med det samme og løb hele vejen hjem for at se filmen. Og jeg hadede hvert et minut! Jeg fandt en rusten øldåse, som jeg skar mig i brystvorterne med - så meget hadede jeg den. Jeg solgte straks båndet (vist nok til Blacks redaktør, men det står lidt uklart), fordi det lugtede så fælt - så dårlig var filmen. Syntes jeg dengang.

Nu 26 år senere har jeg netop genset filmen på DVD fra AWE - og min filmsmag må jo være blevet vældig fordærvet gennem det kvarte århundrede, der er gået ... jeg synes nemlig vældig godt om The Toy Box nu! Total nydebar weirdo-trash-film, som bestemt skal genses. Bed mig dog ikke om at genfortælle plottet - jeg aner ikke, hvad den handler om, eller hvad der skete i filmen. Det hele var een lang gusten suppedas (så jeg poster den svenske anmelders plotbeskrivelse i stedet). AWE's DVD løber 7 minutter længere end den tyske fra Subkultur!!! (if. dvdcompare), men så er underteksterne til gengæld noget lort.

PS: For at holde balancen skal det måske også lige nævnes, at anmelderen på danske Planet Pulp syntes, den var mega dårlig. House of Selv-Indungence syntes derimod, den var vældig god.