Friday, 25 May 2012
Nyt dansk horror-fanzine på gaden i dag!!!
Og med 'nyt' mener jeg altså ikke et nyt nummer af et af de gamle mølædte blade, der har ligget i dvale de sidste 100 år, men derimod et helt nyt zine med titlen SICK IN THE HEAD!
Det er Peter Ryberg Larsen, der står bag bladet og hurra for det. Peter er en hardcore horror- og splatterfilm-fan (og metalfreak, som det ses af billedet) og det bærer bladet bestemt (og heldigvis) præg af! Nå ja, jeg har godt nok ikke modtaget bladet endnu (Peter fik det selv i dag), men det er i alt fald den info man, man læse på Peters hjemmeside, hvor der også kan ses/læses afsnit af det nye blad.
SICK IN THE HEAD #1 er på 44 sider i A5-format, og indeholder anmeldelser og artikler om gys, splat, trash, exploitation og den slags. Der er også anmeldelser fra nogle af medlemmerne af Facebook-gruppen SLEAZE N' HORROR, så det border jo for, at trash-kvaliteten er i top!! Der er osse interviews med old-time scenester Jesper Moerch og en samler ved navn Miz Pol. Bladet koster sølle 35 kroner inklusiv porto, hvilket må siges at være skide billigt! Jeg ser i alt fald frem til at få fingre i det og kan kun opfordre jer alle til at købe det. Bladet kan bestilles via email-adressen på Peters hjemmeside, hvor der som sagt også er mere info og scans.
Wednesday, 23 May 2012
Det er med beklagelse, at vi må meddele Dem, at...
Jeg har tidligere (her) omtalt, at SKRÆKSKURET ville lukke, men håbede blot, at der var tale om en midlertidig pause. Desværre er det nu tydeligt, at bloggen er væk for evigt; sitet er nemlig helt fjernet. Jeg lærer aldrig at forstå det der med at slette alt sit arbejde, blot fordi man ikke længere ønsker at fortsætte. Alle de timers arbejde spildt for evigt. Time to die, som replikanten siger i BLADE RUNNER - og altså også for SKRÆKSKURET.
London-detektiv mod London-slagter
Ja, egentligt er det lidt outreret, at jeg poster om en kommende film i Cinemateket, eftersom jeg bor næsten 3000 miles fra Kbh, men jeg har netop bemærket, at der i juni (d. 2., 9., og 22.) vises MURDER BY DECREE instrueret af Bob Clark, hvori Sherlock Holmes er oppe mod ingen ringere end Jack the Ripper. Når jeg bemærker filmen, hænger det ikke mindst sammen med, at den gode Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen for mange år siden forærede mig den på en fornem vhs fra Australien. Filmen husker jeg ikke så meget fra, men den var vist ganske okay. Den danske titel er "Sherlock Holmes og Kronens ære". Check info her.
Subscribe to:
Posts (Atom)