Over de sidste par uger har jeg købt et par stakke brugte dvd-film i en lokal genbrugsbutik. Prisen er til at overkomme: 5 kroner per styk. Men billig pris garanterer jo ikke nødvendigvis for kvalitet. Ud af de fem seneste nye horrorfilm (dvs. post-2000), som stakken bød på, var kun den ene nogenlunde god. Det var den newzealandske LAST OF THE LIVING (jeg har omtalt den her). Derimod viste VAN HELSING, DRACULA UNTOLD, THE UNBORN og THE MOTHMAN PROPHECIES sig at være lige til kakkelovnen. Hvis ikke lige man sikkert ville forgive sig selv med giftgasserne fra lortet.
Så her til aften nægtede jeg at se noget dårligt, og jeg satte derfor Mario Bavas THE MASK OF SATAN (Italien 1960) på. Af for mig uforståelige grunde er den mere kendt under den kedelige amerikanske titel Black Sunday. I Danmark gik den i biograferne som Djævelens maske. Originaltitlen er LA MASCHERA DEL DEMONIO.
Det er i øvrigt over 30 år siden, jeg så den første gang. Faktisk hele 31 år! Jeg den på TV i London i januar 1990 og optog den naturligvis (se udklippet fra BBC's programomtale). BBC bragte et Mario Bava-dobbeltprogram med THE MASK OF SATAN og LISA AND THE DEVIL. Hele herligheden blev præsenteret af Kim Newman, som jeg også optog og har uploadet til YouTube (postet nedenfor). Det er allerede 6 år siden, jeg lagde det ud på YouTube (se mit oprindelige blogndlæg her). Tiden går sgu lidt for hurtigt nu til dags!
Jeg har stadig min gamle optagelse fra engelsk TV, men det var nu Arrows blu-ray, jeg smækkede på i hjemmebiografen her til aften. Indkøbt for et års tid siden. Virkelig en fin udgivelse. Den indeholder naturligvis den uklippede udgave af filmen, og man får den amerikanske version med (hvis man rent faktisk gider at se den. Jeg har såmænd allerede set den, faktisk i biografen i Australien engang i 90'erne). Og som ekstra bonus får man Riccardo Fredas glimrende I VAMPIRI fra 1956, som i virkeligheden langt mere er en Mario Bava-film.
Nedenfor er et par udklip fra danske aviser fra de danske biografvisninger og en omtale til tysk TV's visning i 1982. Nederst Kim Newmans intro fra 1990. Den lidet flatterende anmeldelse er fra avisen Ny Tid (Ålborg) (3.8.63)
