Jeg citerede Bill Landis fra hans gamle newsletter Sleazoid Express (fra 1980) i går, og nu vil jeg gøre det igen:
"Ever stare at a movie in grotesque fascination, wondering how something as bad as it was made, let along released?"Jeg har netop set "vampyrfilmen" AGAINST THE DARK, og jeg antager, at du straks gætter, hvor denne anmeldelse vil gå hen ad (med ovenstående citat, ikke mindst). Og du har ganske og aldeles ret. AGAINST THE DARK er ikke ... god. Men om ikke andet er den interessant. Om ikke andet (igen) så for undertegnede; Hovedrollen (i alt fald hvis man kigger på omslaget) er nemlig Steven Seagal, og tro det eller ej, men dette er den første Steven Seagal-film, jeg nogensinde har set! Og dét, om intet andet (for tredje gang), gør den interessant. Og hvordan - i en verden af actionfilm - kan dette virkelig være den første Seagal-film, som manden, der engang var redaktør af et fanzine om trash- og horrorfilm, sætter sig og ser? Well, netop af samme årsag. Jeg er ikke den store actionfilm-fan. Jeg har ikke noget imod dem, men i en verden af, well, trash- og horrorfilm, hvem har så tid til actionfilm med bøvede helte!? Og derfor er der selvsagt ikke noget mærkeligt i, at netop AGAINST THE DARK bliver min første Steven Seagal-film; Her slår han sig nemlig på horrorgenren. Eller i alt fald action-horror-genren. I denne film er Seagal nemlig oppe mod nattens tørstige yngel, og her mener jeg ikke denne verdens Charles Bukowski'er, men flokke af vampyrer.
Action-horror er en genre, som sprang up for nogle få år siden, og som er mere action end egentlig horror. Det lader til, at adskillige af de gamle actionfilm-stjerner har skullet forsøge sig med genren på deres halvgamle dage, velsagten for at krydre op på de gamle action-plots, som er blevet gentaget i een uendelighed. Steven Seagal, Vin Dielsel og Dolph Lundgren har i alt fald alle kastet sig over action-horror. Jeg har Vin Diesels THE LAST WITCH HUNTER liggende på stadig uset dvd. Og Dolphs DON'T KILL IT så jeg på Blodig Weekend og syntes den var god nok til også at købe blu-rayen fra Njuta for nogle år siden. Jeg ved som sagt endnu ikke med Vin Diesels film, men Dolph Lundgrens film var udmærket uden at være noget mesterværk. Men om ikke andet var den hoved og skuldre bedre end Seagals film!
PLOTTET: En virus er brudt ud, ikke Corona, men en virus, som gør folk til zombier. Zombier, der opfører sig og ser ud som moderne zombier af løbetypen. Men, hov, sagde jeg ikke lige "vampyrer"? Godt spottet, og jo, det gjorde jeg. Men ifølge IMDb bryder Steven Seagal sig ikke om zombier, og så var filmens bagmænd nødt til at ændre betegnelsen til vampyrer frem for zombier. I filmen nævnes, at de slet ikke er vampyrer, men ... mutanter.
Nå, men som det gerne er i denne type film, hele vejen fra NIGHT OF THE LIVING DEAD og frem til i dag, så skal en gruppe tilfældigt sammensatte mennesker forsøge at overleve gennem natten, og til de kan finde a safe haven. I AGAINST THE DARK er gruppen fanget i de lange - meget lange - gange på (og under) et stort hospital. Det meste af filmen foregår i disse gange (sådan er det med lowbudget-film). De går frem og tilbage. Frem og tilbage. Freeem og tilbaaage. You get the drift.
Og hospitalet er fyldt med disse zombie-vampyrer. Heldigvis for gruppen af ikke-virusramte unge mennesker, så har en gruppe vampyrjægere også fundet vej til sygehuset. Man får ikke nogen medalje for at gætte, at disse jægere ledes af Steven Seagal. Han har et sværd, som han hakker og nakker vampyrer med. Og han har også en mandlig medhjælper og to kvindelige vampyrdræbere. Alle går de i lange sorte læderjakker som et bedre EMO-band. Og kvinderne har flotte kavalergange, som man forestiller sig ville være mere praktiske på et diskotek end i kamp mod en blodsuger.
Seagal bevæger sig ikke så meget. Han ser faktisk lidt ... stor, bred og ubevægelig ud. Allerede i 2009 var han vel efterhånden blevet en ældre herre, og modsat en Jackie Chan, så holdt han sig vist ikke helt så godt i form. Det meste af filmen går han bare rundt, gi'r et par one-liners og hakker et par zombier ned uden egentligt at bevæge sig. Dette er som bekendt min første Steven Seagal-film, og jeg håber da, at han var mere adræt i sine film i gamle dage (det håber jeg, ikke mindst fordi jeg købte 11 af hans gamle film på dvd i PlusButikken forleden. En eller anden havde åbenbart afleveret hele sin Steven Seagal-samling på en genbrugsstation!). I øvrigt er Seagal slet ikke med ret meget i filmen. Han er som tidligere nævnt hovedpersonen, men i virkelighedens verden er det gruppen af unge flygtende mennesker, som er hovedpersonerne. En eller anden på IMDb skrev, at Seagal er med i 23 (af filmens 90) minutter - og i en del af de scener er det hans stuntdouble, som man ser. "Stuntdouble"? Hvis Jackie Chan læser min blog, griner han sikkert sin røv i laser lige nu.
Nå, men gruppen vader frem og tilbage. Seagal og jægerne vader frem og tilbage. Nogle soldater i et telt uden for området vader frem og tilbage, medens de ihærdigt diskuterer, om de skal bombe eller ej. Det fedeste ved filmen er henholdsvis zombierne og gore-scenerne, som er helt okay.
Jeg vil naturligvis ikke spolere slutningen. Overlever gruppen? Overlever jægerne? Overlever soldaterne i teltet? Slipper zombie-vampyrerne ud i verden? Kommer soldaterne til enighed? Kommer der en sequel? Så mange spørgsmål. Så stor ligegyldighed om svarerne fra undertegnedes side.
Jeg vil slutte med (passende) at citere Bill Landis igen. Han skrev om en anden film, men det passer også godt på min holdning til AGAINST THE DARK:
"I despise this film. I'm shocked at the audacity of the people involved with it to (unsuccessfully) turn it into a midnight cult movie. My advise to them is to destroy all the prints of their abortion of a movie and then relocate to the ruins of Jonestown."
