THE BLACK BUNCH (usa, 1973)

The wee hours og jeg har netop set THE BLACK BUNCH aka Super Sisters. Jeg har kendt til filmen i årevis, ja faktisk har jeg EJET filmen i årevis - lige siden Henrik Larsen boede i Sydhavnen, for jeg fik den af ham, lige før han skulle flytte - men det er først i nat, at jeg endelig får set denne film, som jeg grundet dens titel altid har troet var en blaxploitation-film. Det var det også, men ... uh, lad os lige snuppe lidt plotbeskrivelse først.

En rig businessmand i Amerika hyrer en fyr til at tage til Afrika for at finde sin søn (eller ansatte eller hvad fanden han var, jeg har allerede glemt det), som er styrtet ned med et fly. Det har nu ikke så meget med næstekærlighed for den nedstyrtede søn/ansatte at gøre, men fordi denne havde en stor pose diamanter i lommen, som tilhørte businessmanden (diamanterne, ikke lommen). Da han kommer til Zululand, hyrer han to sorte fyre, der begge har været i Vietnamkrigen og på vejen hjem er endt i Afrika (!!), og en tysk racist, som de to ex-soldater passende kalder Adolf.

Samtidig har nogen rebeller, eller var de regeringstropper - det står lidt uklart, mejet en masse sorte mænd ned i en landsby. Fire af deres sorte kvinder vil tage hævn, men de har hverken våben eller penge, og de kan ikke sort magi, så i stedet tager de mod den nærmeste storby for at tilbyde mænd deres velformede, svulmende kroppe. Et eller andet sted i junglen løber de to grupper selvsagt ind i hinanden. De sorte kvinder, som i øvrigt taler perfekt Amerikansk, tilbyder gruppen af lejesoldater at vise dem vej for den imponerede sum af 25 dollars. De planlægger dog at stjæle gruppens våben.

THE BLACK BUNCH trailer (it's working despite the all BLACK avatar):



Nå, så langt så godt. Da de gør holdt, gør en af de unge, dejlige jungledamer tilnærmelser til en af de to ex-soldaterne. Og siden følger en af de andre. Og siden springer en af damerne på lederen af gruppen, selvom han endda har taget sin ranglede, hvide kæreste med. Der er romantik i luften. Og junglebasserne ser godt ud. Og de romantiske scener bliver ved. Og ved. Og ved. Og på et eller andet tidspunkt tænkte jeg: "Hmm, der plejer godt nok at være bare bryster og nøgne negerdamer i blaxploitationfilm ... meeeen ... sååå meget har jeg aldrig set i en Pam Grier-film... og på et eller andet tidspunkt gik det langt om længe op for mr Tungnem her, at THE BLACK BUNCH er en softcore pornofilm kamufleret som en blaxploitation-film, hahaha. Det skal dog siges, at der er nok handling, vold og actionscener til, at det næsten kan gå for at være en "rigtig" film.

Jeg var bestemt underholdt, og da løbetiden ikke er mere end ca. 78 minutter, så når den ikke at blive kedelig. Og de der dejlige negerdamer (eller må man ikke sige det mere?) ser ingenlunde ud som trætte pornoskuespillerinder. Instruktøren hedder Henning Schellerup, og det lyder jo dansk nok til, at man slår det op, og ganske rigtigt, manden er dansker! Født i Danmark i 1928 og flyttet til USA i 1952, hvor han boede indtil sin død i 2000. Han instruerede en pæn lang række film og en anden title fra samme år, 1973, er endnu en blaxploitation-film, SWEET JESUS, PREACHERMAN, som ser ud til at være en "rigtig" blaxploitation-film uden bløde pornoscener.

SWEET JESUS, PREACHERMAN trailer:



Det er i øvrigt tysk Wiki, man skal checke, hvis man vil læse om ham. Dansk Wiki ignorerer ham totalt. Det er desværre ikke noget nyt; det er i alt fald mit indtryk, at danskere, der forlader Danmark og gør sig i udlandet, bliver ignoreret i deres hjemland med mindre de virkelig bliver store stjerner som Lars Ulrich. Se bare på Anders Hoves horrorfilmkarriere; totalt ignoreret i Danmark. Hvorfor har danske videoselskaber ikke stået i kø for at udgive boxset med SUBSPECIES-filmene? Hvorfor er der ikke en bog om ham? Hvorfor har Blodig Weekend ikke kørt filmene? Nå, jeg er mavesur, fordi jeg er gammel og træt. Haha.

THE BLACK BUNCH var ganske underholdende, men jeg tvivler på, at jeg gider opgradere fra den piratkopierede vhs hentet fra hollandsk video, som jeg fik af Henrik.


PS: Jeg er sikker på, at en professionel layouter ville få hovedpine af det omslag!

PS.PS: og tak til Henrik for filmen. 

"Lysbrigaden" - Tomasi & Snebjerg (G Floy Studio, DK, 2004)

Et af de mange tegneseriealbum, jeg købte på det store tegneseriebogsalg på det lokale bibliotek sidste år, var "Lysbrigaden" (The Light Brigade) af Peter og Peter, dvs. henholdsvis amerikanske Tomasi og danske Snebjerg.

Albummet, eller velnok rettere tegneseriebogen, da den er i typisk amerikansk bladformat, er på omkring et par hundrede sider (der er ikke sidetal, og jeg har ikke tænkt mig at tælle efter) og udkom på dansk fra G. Floy Studio i 2004, men der skulle altså lige gå ti år, før jeg fik fat i den. Nyprisen lå på 198,- men jeg slap med et par kroner (som del af en "fyld en pose"-pose til 25 dask).

Jeg troede først, at der her var tale om en regulær krigstegneserie fra 2. Verdenskrig, men her blev jeg sgu godt nok klogere. På bagsiden er David Goyer (som har lavet nogle film af en slags) citeret for at omtale bogen som hvis SAVING PRIVATE RYAN og EKSORCISTEN havde et uægte tegneseriebarn med lidt Tim Burton drysset ovenpå. Og jeg giver ham helt ret. Der er lige dele Nazikamp-splatter-skyde-vold, bibelreferencer, hellighed og gustne skeletter i eet stort skønt virvar - og det er slet ikke forvirrende, men griber bare fat i læseren og får denne til at blive i stolen til sidste side er vendt. Jeg giver helt Jacob Krogsøe ret, når han i sin ti år gamle anmeldelse på Planet Pulp skriver, at historien er fortalt i et hæsblæsende tempo. Læs gerne Jacobs anmeldelse for en mere dybdeborende omtale, end jeg gider her.

"Lysbrigaden" er glimrende underholdning og Snebjergs tegninger er rigtig flotte. Desværre er det ret irriterende, at den tyske dialog flere steder er det rene vrøvlesprog. Om man har brugt Google Translate eller Babel Fish til oversættelsen skal jeg afstå fra at spekulere i, men godt er det i hvert fald ikke. Jeg har selvsagt ikke den engelske udgave at sammenligne med, men det meste af oversættelsen til dansk flyder ganske glimrende (vi må antage at den tyske dialog stammer fra originaludgaven og dermed ikke kan tillægges den danske oversætter - omend han burde have checket og korrigeret den, da danskere er bedre til tysk end den typiske engelsksprogede læser og lige som jeg vil irriteres over den). Der er nogle smuttere, som er så elendige, at jeg ikke forstår, hvordan de er smuttet igennem, eftersom resten er så fint. Flere gange tiltaler en tysk (eller hvad de nu er) soldat sin overordnede med "hr." I den engelske tekst har givetvis stået "sir", og man tiltaler altså ikke sin overordnede med hr. på dansk. Og i en enkelt scene anråber en soldat ligefrem sin overordnede med "hr!". Et andet sted står "Amerikas", hvor jeg er sikker på, at der oversættes fra "the Americas", altså Nord- og Sydamerika, som hedder "the Americas" på engelsk. Der er ikke noget, der hedder "Amerikas" på dansk (med mindre s'et viser ejefald, naturligvis). Den slags er ret irriterende. Det øger også forvirringen, at al teksten er skrevet med store bogstaver, hvorved man flere gange er i tvivl om, hvorvidt "DE" er flertalsstedordet "de" eller det høflige tiltalestedord "De".

Men ellers har jeg kun ros til overs for albummet og vil bestemt anbefale det. Jeg tænkte i øvrigt det samme, som Jacob, nemlig at bogen er perfekt til en filmatisering. Hollywood, hvor er I? Glem nu de evindelige genindspilninger og lav noget nyt!

Jeg checkede lige forlagets hjemmeside, men det ser ikke ud til, at de har flere ex på lager. Nye kan dog købes fra bl.a. Pegasus (til nypris).

Tørre røv i en anden mands tegneserieblad? Av, av, av. Det er grund nok til livslangt had!