CHOK! Dansk Jesus-CHOCK-film i SHOCK CINEMA

Forleden modtog jeg en stak fanzines fra FAB Press i England. Ja, altså, det var jo ikke nogen, de bare sådan sendte for at glæde mig – jeg havde skam bestilt og betalt dem i dyre domme. Bladene var sådan set billige nok, men porto er sateme dyr nu om stunder. Og man forstår det jo ikke rigtigt; Alting hvad angår indkøb foregår via post nu. Det er videnskabeligt bevist, at hvis man lægger alle indkøb i hele verden sammen fra alle år, før internettets startede, så kommer det alligevel ikke op på antallet af indkøb på en uge i nutidens moderne verden. Nej, jeg stikker dig en plade her. Men der bliver sgu handlet meget på nettet. Ikke mindst nu for tiden, hvor vi alle sammen sidder buret inde på høloftet – eller hvor vi nu sidder. Men altså, man skulle tro, at mændene på magtfulde positioner ville kunne se fordelen i, at portoen blev sænket. Det ville styrke handlen, flere penge ville komme i omløb, folk ville handle mere, osv, osv. Men det sker bare ikke. Det modsatte sker! Portotaksterne stiger og stiger, og postservicen bliver alligevel dårligere og dårligere. Først på ugen kom der som så ofte før en pakke til mig, og som så ofte før smed posten en seddel i min postkasse og skred igen. Jeg var hjemme!

Nå, det er i virkeligheden ikke dét, vi skal snakke om, men derimod et af de fanzines, jeg modtog, nemlig bladet Shock Cinema (SC). Jeg købte faktisk tre numre af bladet (og det nye nummer af Cinema Sewer). Det er længe, længe siden, jeg købte mit første SC – helt tilbage i 90'erne engang, vist nok i Australien. Jeg har i årenes løb på ingen måde købt bladet på regular basis. Måske fordi andre fanzines/filmblade bare virkerede federe. Blade som f.eks. Psychotronic Video. Og SC ser bestemt ikke indbydende eller spændende ud. Faktisk ser det ret kedeligt ud. Det ser ud, som noget en bibliotekar kunne have lavet. Men nu er jeg ved at varme op til det, som man siger i udlandet. Og hvis du undrer dig over, om jeg rent faktisk husker rigtigt med at have købt det allerede tilbage i 90'erne – fanzines lever for det meste ikke ret længe – så ... ja! Redaktør Steven Puchalski har rent faktisk udgive SC i 30 år! Første nummer kom i 1990! To ting, som man altid kan regne med i bladet, er en håndfuld interviews og anmeldelser af obskure film. Og en leder om et eller andet, der ligger Steven Puchalski nær.

I de første numre skrev han f.eks. om sin dengang nye lejlighed, hvor han blev ved med at finde efterladenskaber fra narkomanerne, som havde boet i lejligheden forinden. I dag bruges lederne for en stor dels vedkommende til at udspy syregul galde mod den siddende præsident. I det seneste nummer (#57) finder man som dansker også lidt af en overraskelse; en anmeldelse af Jens Jørgen Thorsens "Jesus-film" fra 1992, JESUS VENDER TILBAGE. Den Jesus-film, som der blev talt om i så mange år, og som så mange mennesker var rigtig meget forargede over i rigtig mange år. Dén film har Puchalski opsporet og anmeldt! Den er mig bekendt aldrig udsendt på hjemmevideo i Danmark eller været vist på TV. Det gør dog ikke anmeldelsen bedre, at det er en fandens sjælden seværdighed, som Steven Puchlski har mellem hænderne. Nej. Og sådan skal det naturligvis være! Redaktøren skriver, at filmen ikke er særlig god. Stødende? Ja. God? Nej.

Check endelig Shock Cinema ud. Det er ganske glimrende. Layoutet kunne dog som sagt godt trænge til lidt spræl.

At genlæse FRANK BRAHE

Jeg er gået i gang med at genlæse Frank Brahes oneshot-blad Franks Hermetiske Garage (FHG). Bladet udkom i 2003, og så vidt jeg husker, ligger det efter Mondo Franko nr. 1 og 2, men før Mondo Franko nr. 3.

Jeg har ikke genlæst MF-bladene. Og hvorfor så ikke det, spørger den vrede læser; Jo, det skal jeg sige Dem, hr. Vrede Læser; Jeg stod og skulle skynde mig på lokum en dag og behøvede noget at ... nej, ikke tørre røv i – så ville jeg have snuppet et Ekko – men noget at læse i. Og der på hylden mellem en stak andre høje bøger og glemte hæfter stak FHG ud.

Dette er iø ikke en anmeldelse eller en fuldt ud dækkende beskrivelse. Jeg har fået genlæst en tredjedel af bladet indtil videre, så en anmeldelse ville ikke være fair. Jeg gider heller ikke. Men hvad jeg dog godt gider, er, at kommentere min egen (og flere andres) holdning og syn på bladet, dengang det kom – og sammenligne med nu. Jeg husker, at jeg (og flere andre) var dybt skuffet, da FHG udkom. De første to MF-blade var rene syretrips ud i trashfilmens verden (og det til trods for, at jeg næppe tror, Frank Brahe tog syre stærkere end hostedrops).

De indbudte anmeldere skrev anarkistiske indlæg, hvor de brækkede sig over den ene film, fik ståpik over den anden film, og frååååede ud over det hele i attitude og skrivemanér over nogle andre film. I en artikel om det legendariske tegneserieblad GRU hævdede en ung Mads Jensen, at bladet var trykt med sværte lavet af døde mennesker. Jo, MF var et skud adrenalin direkte ind i årene!

Og da Frank Brahe derefter vovede at udsende et hyggeblad, som helt var undtaget for lugten af bæ og kloak, og med stort set ingen af de gamle svinske anmeldere, og endda på kedeligt gråt papir ... så var det slet ikke til at bære for læseren, der bare ville have mere af det samme. Jeg sidder nu (eller rettere: når jeg sidder på lokum) og synes, at FHG er et mega-kodylt fedt blad. Måske skulle denne læser (læs: undertegnede) lige have lidt flere år på bagen. Eller også var det, at denne læser lige skulle have de vante, anarkistiske fanzines på afstand. Måske var de trods alt for ens. Eller også er det blot denne læser, som mente at de skulle være ens. Jeg må med beklagelse og skælven i stemmen nok grådkvalt erkende, at det nok var det, der var sagen. Jeg beklager.

FHG er et hyggetrip ud over alle kanter. Frank tager os med på sin helt egen personlige skovtur ind i sin verden af filmindkøb – dengang for 16 år siden. Både de gamle favoritter, som han genkøbte på samtidens nye delux-format (dvs, DVD'en), filmene som ikke var favoritter og heller ikke blev det, overraskelserne, de mindre overraskende sager, bøgerne, tegneserierne, og flere andre ingredienser. En af de ingredienser er det famøse interview med Lotte Heise, hvor Frank giver fingeren til alle journalist-professorer, som nogensinde har undervist i kunsten at skrive præcise, koncise og to-the-point overskrifter: "En Zombie... en zombie... bum bum... bumm - er det ikke sådan en klat der vokser ud af væggen i Alien?"

Jeg må indrømme, at jeg i dag undrer mig over, hvordan fanden Frank overhovedet fik det interview i stand. Jeg tror faktisk nok, at jeg spurgte ham om det i en for længst glemt telefonsamtale – men den er som nævnt glemt. Frank præsterede også et andet scoop; Han fik den gamle forfatter Palle Vibe til at skrive en lang artikel om Vibes egen bog, som var blevet ren KULT; "Oiufaels bog". I går aftes opdagede jeg sgu, at bogen for længst er genudsendt (digitalt) og er kommet på tryk – omend i en redigeret (opdateret) udgave.

Og der er meget mere i det blad, som skulle sikre adskillige flere toiletbesøg. Jeg ved ikke, hvordan jeg vil rate bladet sammenlignet med de gamle Mondo Franko-blade i dag. Men jeg hygger mig i alt fald gevaldigt med at genlæse. Slutteligt skal det nævnes, at ud over flere ukendte skribenter (ukendte i disse zines, that is), kunne man også læse indlæg fra et par af scenes garvede skribenter; Henrik Larsen deltog med en lang artikel om vampyrfilm gennem tiderne, og Mads Jensen havde fået optaget en pæn stak HK-sleaze.

Jeg er ret sikker på, at bladet for længst er udsolgt.

Læs/genlæs min omtale af bladet i SS Nyt, fra da FHG udkom.

Fanzine-anmeldelser (meget lidt færdiggjorte)

[Note 23.01.2011: Jeg lider godt nok ikke (såvidt vides) af multiple personality disorder, men Gynther Meyer lever dog alligevel et sted i mig. Gamle læsere af både SS og Uncuts forum vil huske ham. En enkelt læser på forummet blev endda ret fornærmet, da han fandt ud af, at Jack og Gynther deler det samme jordiske hylster, haha. Båt-båt!!! Hahaha.

[klik på billederne for at læse teksten]






PS: [endnu en note fra 23.01.2011]
Jeg ville egentligt gerne bare lade hele det gamle materiale til STAY SICK! #5 stå for sig selv; Det er skrevet for længe siden og jeg har ikke lyst til at opdatere det... men når jeg så alligevel synes, at jeg bør skrive en lille fodnote til dette indlæg, så skyldes det mest, at jeg godt kan se, at min anmeldelse af Frank Brahes fanzine MONDO FRANKO nr. 3 godt kan misforstås, ikke mindst af nye læsere (men så sandelig også af gamle!). Man kunne foranlediges til at tro, at jeg havde noget mod Frank dengang, da jeg skrev anmeldelsen i ca. 2004/5, men at tro det ville være forkert! Anmeldelsen er skrevet i en lystig tone. Hele scenen dengang emmede af, at stemningen var god og humøret højt. Det er så ikke ensbetydende med, at jeg ikke mente min anmeldelse, for dét gjorde jeg bestemt. MF #3 var virkelig ikke godt, men Frank kunne jeg sgu godt lide. At jeg så i årevis ikke har haft kontakt til hverken Frank eller halvdelen af den gamle scene er så en anden side af sagen. Trist, men sådan er livet nogle gange. Jeg har det nu engang med at sige tingene, som de er, hvis jeg synes, de er forkerte, og sådanne personer er selvsagt ikke vellidt af alle mennesker. Men så er det også, at man må beslutte, om man vil holde sin kæft eller blive ved med at være en outsider. I mit "Sort Sol" er jeg den rene Peter Peter! ;D