Saturday 27 October 2018

NIGHT OF SOMETHING STRANGE (blu-ray)


Forleden sad jeg og kiggede på Søren Jacobsens listeSKRÆK OG RÆDSEL-bloggen over kommende horrorfilmudgivelser fra AWE og bemærkede at flere af dem ikke engang kommer på dvd længere (jeg har tidligere brokket mig over, at AWE ikke udgiver på blu-ray længere, men kun på dvd), men kun på VOD.

At jeg tvinges til at købe dvd, hvis jeg vil støtte AWE, kan jeg leve (lidt) med, men jeg sætter grænsen ved VOD! Jeg vil ha' noget på hylden!

En af de nye kommende film er NIGHT OF SOMETHING STRANGE, hvor traileren så vild ud. Så checke-checke rundt i verden, og det viser sig, at pølsegnaskerne syd for grænsen har udsendt filmen både på dvd og blåtråle. 8 lousy euro inklusiv porto til den nordtyske delstat Danmark. Wauw! 

Jeg har netop hygget mig med filmen og kan reportere tilbage til studiet, at her er tale om en totalt underholdende splatterfilm, som var vi tilbage i 1992. Skuespillerne er måske ikke til en Martin Scorsese-film, men de lårtykke blodstråler er bestemt en Re-animator værdig!! Og den er opfindsom, og der er ting, som jeg aldrig har set på film før. Bl.a. en fyr som fanges i en situation, der ikke er til at komme ud af og som jeg nødig ville være i. Fy for satan da. Haha. 


Boo-hoo til AWE (og Njuta) for at spise os af med VOD, og blåstempling af den tyske blu-ray og film herfra. Jeg var underholdt!