Jeg læste forleden Greg & Aidans udgave af tegneserien Bernard Prince, som var udmærket, men det fik mig til at finde et af de "rigtige" album frem, som er tegnet af Hermann - eller, nå ja, så "rigtigt" som det nu kan bliver, når der er tale om BERNARD PRINCE nr. 13, som er en samling korte historier fra 1970-78!
Men selvom forfatteren er den samme, så er der en følelse af "eventyr" over de gamle historier, som de senere udgaver bare ikke rammer, synes jeg. Ja, jeg ved godt, det er en vag forklaring. Jeg bør aflevere medlemskortet til anmelderklubben og tage min frakke og gå.
Min udgave af BERNARD PRINCE nr. 13 er i virkeligheden ALBUMKLUBBEN TRUMF nr. 27! Denne albumklub præsenterede en ny serie i hvert album (om end nogle serier blev præsenteret flere gange). Jeg abonnerede i sin tid på disse udgivelser fra Trumf, og jeg tror næppe, jeg har læst det pågældende album siden engang i 80'erne (det udkom i 85). 1'ste oplag.
Albummet stod lige så flunk og nyt på reolen, som den dag det ankom fra Interpresse. I henved 35 år var jeg hardcore supersamler med en samling i mint condition. Men så for 5 år siden besluttede jeg, at nu var det nok. Nu bøjer jeg omslaget, brækker ryggen og trykker siderne ned. Men jeg indrømmer, at det stadig føles lidt (vel meget) forkert. Det er mærkeligt, at trække et album som Bernard Prince nr. 13 frem i noget nær mint condition, og nu efter næsten 40 års ejerskab endelig at smadre albummet! (altså ikke smadre-smadre, men du ved, bøje siderne i en vinkel på mere end 45 grader! ROTFL).
Men nu er jeg af den (nyfundne) overbevisning, at tingene skal bruges, og man må gerne se, at de har været brugt. Jeg skrev iø også om det for 5 år siden (link her).
.png)
.png)
.png)
