BLOOD BEACH
USA (1980)
Dansk titel: Den blodige strand (bio, udlejningsvideo), Blood Beach (udlejningsvideo)
Dansk biografpremiere: 8. februar - 18. februar 1982 (City Bio)
Censur: 16 (bio)
Instruktør & manuskript: Jeffrey Bloom
af JACK J
Nogle gange kommenterer jeg, at plottet til en eller anden film kunne have været skrevet på bagsiden af en tændstikæske. Det er selvfølgelig en overdrivelse for det meste, men lige med hensyn til BLOOD BEACH, så kunne drejebogen sateme godt have været skrevet på bagsiden af en tændstikæske. Endda en af de små æsker!
PLOTTET: En amerikansk strandbred midt på sommeren. Tilholdssted for liderlige teenagere, hundeluftere, voldtægtsforbrydere, og tossede hjemløse med ejendelene i en indkøbsvogn. Men noget er ikke, som det plejer at være. I undergrunden under stranden hærger et eller andet. Ikke kloakrotter. Ikke sure punkere. Ikke atomkrigens sidste overlevende. Men NOGET stygt med spidse tænder og evnen til at "svømme" i sandet under stranden. Og dette "noget" er sultent. Eller i alt fald grueligt pissed off. Eller på et hævntogt mod menneskeheden - eller hva' ved jeg.
Den lokale havnebetjent (David Huffman) ser sin gamle ex-svigermoder forsvinde ned i sandet. Egentligt grund til jubel, men han bliver i stedet rigtig ked af det. Det hjælper dog lidt, da ex-kæresten ankommer fra storbyen. Vi fanger straks den velkendte kliché, at de to grangiveligt vil finde sammen igen senere hen i filmen. En lettere obskur scene opstår, da vi lige skal igennem den lumre nat, hvor havnebetjenten ligger og knalder med sin nye kæreste, og der gennem hele scenen skiftes til scener af ex-kæresten, der finder moderens hund på stranden i øjeblikket efter, at sanddjævelen har bidt hovedet af tæppepisseren.
Et par dage senere arrangerer havnebetjenten at gå på date med både ex'en og den nye dulle (dog ikke på samme tid), og man tænker uvægerligt: Way to go, mate! Men selvom filmen foregår i 70'erne, og man havde håbet, at havnebetjenten (og filmens instruktør) havde haft cohones nok til at lade hovedpersonen slippe afsted med at have gang i begge kraner på samme tid, så - ak - går det senere hen, som det må gå. Jeg skal ikke afsløre mere her, min plotbeskrivelse er allerede dobbelt så lang som manuskriptforfatterens ditto. Senere kommer vores helt muligvis på sporet af den sultne sand-satan, men hvordan det går, skal jeg ikke afsløre.
(End of plot-beskrivelse)
David Huffmans karakter er pænt uinteressant og vattet. Alt ved ham er vattet. Selv hans sko er vattede. Han er så vattet, at han burde have gået i sutsko gennem hele filmen. Manuskriptforfatteren havde tydeligvis mere sjov med at skrive dialogen til den frustrerede politichef, som spilles af John Saxon (som har været med i en masse genrefilm og TV-serier bl.a. A Nightmare on Elm Street, Tenebrae, Hands of Steel, Enter the Dragon, Kung Fu – TV-serien med David Carradine) og Burt Young (som også er et fjæs, man genkender, og som også har været med i stakkevis af psykotroniske ting, bl.a. Once Upon a Time in America, Amityville 2, Rocky-filmene, Across 110th Street). Her spiller han et brokkehoved af en kriminalbetjent, som bare ønsker sig tilbage til Chicago.
EXTRA: Psykotronisk cast & crew-info
Instruktør Jeffrey Bloom har kun lavet een yderligere gyserfilm, FLOWERS IN THE ATTIC fra 1987, men det faktum, at han har arbejdet med Angie Dickinson og David Carradine (JEALOUSY, 1985) sikrer ham bestemt medlemskort til de psykotroniske films lumre julefrokost.
David Huffman, der spiller hovedrollen, har som nævnt en lidt "vattet" personlighed på skærmen. Han var mest med i TV-ting, og ud fra hans korte filmografi kan jeg ikke umiddelbart se andre gyserfilm end en enkelt film med titlen WOLF LAKE – også fra 1980. I det virkelige liv var David Huffman mindre vattet, hvilket desværre kom til at koste ham livet. I 1985 løb han efter en indbrudstyv, som stak Huffman ihjel med en skruetrækker.
ANMELDT UDGAVE
Dvd-r trukket over dansk udlejningsvideo (”white label”) ??? minutter, 4:3 fullscreen, engelsk dialog, danske undertekster
Extramateriale: zilch!
NB: Coveret er lånt fra facebook
----------
PS. Ovenstående anmeldelse har ligget længe, længe i en fil på min computer. Jeg postede den forleden i en facebook-gruppe for gamle trashfilm i en tråd, som netop handlede om denne film. Men jeg må nok erkende, at de sociale medier ikke er til lange tekster. Folk gider ikke læse noget over tre linjer - vel at mærke korte linjer. Anmeldelsen fik eet "like"! (sikkert et høfligheds-like). Oh well, så bringer jeg den her i stedet. Herinde på Lejemorderen ved jeg da, at jeg nogle gange har helt op til 10 læsere!
