Friday, 17 August 2018

GATOR BAIT 2: A CAJUN JUSTICE [anmeldelse]

Jeg har netop set GATOR BAIT 2: A CAJUN JUSTICE på dvd. En film, som jeg delvist har set engang i 90'erne på en norsk tv-station. Instrueret af ægteparret hr og fru Sebastian. Plottet er stort set det samme som i etteren; En ung kvinde er kommet til Floridas sumpområde for at leve med sin nye ægtemand. Her tales med fransk cajun-accent, dårlige tænder er årets mode, og at der ligger en krokodille i indgangen rager folk en høstblomst. Ægtemanden har et udestående med en sjover, som engang voldtog og dræbte hans søster. Nu er sjoveren og hans slæng ude efter den nytilkomne kvinde; Som en sjover siger til en anden sjover: "Al fisse her i området lugter af fisk, det er på tide med noget nyt". Hvortil sjover nr. 2 siger: "Jamen tror du ikke hendes mand vil blive sur?" "Hva' rager det mig", lyder svaret prompte.
Nå, men du har jo gættet resten af plottet helt uden min hjælp, ægtemand bliver (måske) dræbt. Bruden bliver voldtaget af banden, men slipper væk og husker på, hvad hun har lært af "En mand ser rødt".


GATOR BAIT 2 er desværre ret overset, hvilket er synd, da den er stærkt underholdende. Jeg var i alt fald underholdt, men okay der skal heller ikke så meget til. Eneste irritationsmoment var den enerverende banjomusik, der kører hen over så at sige alle ikkedialogscener. Flugtscene: banjomusik. Elskovscene: banjomusik. Bryllupsscene: banjomusik. etc etc.
Den eneste scene, jeg kunne huske fra den norske tv-visning, var en grum voldtægtsscene, hvor bruden bliver taget bagfra af en stor fyr, der åbenbart ellers må tage til takke med sin hund. "Vuf vuf" grynter han, og tilføjer: "Kom nu, sig vuf vuf". Til slut grynter kvinden også vuf vuf.
Desværre er det ikke Playboy-playmate Claudia Jennings, som spillede med i etteren, da hun var omkommet i en bilulykke pga. for meget kokain i blodet. Men erstatningen gør det glimrende og har flotte og store gajoler, som vi ser igen og igen.

Ekstramaterialet er totalt psykotronisk; instruktøren sidder på en stol og taler direkte til kameraet. Han fortæller, hvorledes Jesus har reddet hans liv, og har talt til ham med høj stemme mens han kørte i taxa. Han bærer en t-shirt med sit eget jesus-website, og sidst i videoen får man et link. Der er også en video med hans kone, som er lige så tosset med at redde hunde, som min egen tossede moster, der er flyttet til Serbien for at redde gadehunde, er det. Konen har også et website, og hun er også blevet reddet af Jesus.

Den første film er iø ude på dansk video både som "Blodhævn" og "Blodhævn i sumpen", men toeren er desværre aldrig komme ud herhjemme.

Monday, 13 August 2018

What AWE left behind for the Danes

Jeg har tidligere brokket mig på facebook over, at danske AWE nu kun udgiver film på dvd og vod i Danmark, mens de stadigvæk udgiver på blu-ray i Norge. 
Jeg ville f.eks. gerne have købt deres franske REVENGE på blu-ray, men selvom de udgav den både på blu-ray og dvd i Norge, så kom den kun på dvd i Danmark. 
Hvis så bare den norske blu-ray havde haft danske undertekster, så okay, men det har den ikke. Det plejer ellers ikke at være noget problem for AWE at inkludere de andre skandinaviske landes undertekster - når vi ikke behøver dem
Jeg ville også gerne have købt DON'T KILL IT på blu-ray, men igen ... blu-ray i Norge (og Sverige), men kun dvd i Danmark!

Men som om det ikke var slemt nok, så krænger man nu niveauet en tand længere nedad. 
En af de film, jeg var ret glad for på dette års Blodig Weekend horrorfilmfestival, var den Argentinske WHAT THE WATERS LEFT BEHIND (et underholdende hispanic takeMOTORSAVSMASSAKREN), og jeg har gået og ventet på en udgivelse. Nu ser jeg så på hjemmesiden, at AWE udgiver den i Danmark og Norge, men i Danmark kommer den KUN som vod (dvs. video on demand)!! Og mens man i Norge godt nok ikke får en blu-ray, så tilbydes man i hvert fald en dvd-udgivelse (se cover her i indlægget). Og for at føje spot til skade har den norske dvd kun norske tekster, selvom der er lavet danske tekster til vod'en. 

"VINDER – Mest lovende instruktører – Sitges International Fantastic Film Festival
VINDER – Bedste film – Obscura Filmfest Berlin
"
(citat, AWE's hjemmeside)
 Med andre ord, selvom AWE ikke var sene til at rapportere, at filmen havde vundet priser både på Sitges og Obscura Filmfest Berlin, så var det altså ikke nok til, at vi kunne få filmen på et fysisk medie i Danmark. 
Jeg undrer mig over, hvorfor man ikke længere laver fælles dansk-norske udgaver med dobbelt-tekst på omslaget og to sæt undertekster (hvis den ærede læser skulle forledes til at indvende, at det nok skyldes copyrights, så holder den ikke. AWE udgiver jo netop filmen i begge lande og har dermed sikret sig copyright til begge lande). 
Hvis man fra AWE's side ikke tror på et tilfredsstillende salg i Danmark af en fysisk udgivelse, så kunne man da for fanden sætte et parti af filmene til salg via AWE's webshop, så danske fans alligevel kunne bestille dem hjem.

Personligt må jeg indrømme, at jeg synes, det er en rigtig skidt idé, når man i forvejen åbenbart kæmper med et dårligt salg, at man med vilje afskærer den lille gruppe af trofaste købere, der trods alt findes i Danmark, muligheden for at støtte selskabet. 

Sunday, 12 August 2018

LADEMANN PÅ ØVERSTE HYLDE - DENGANG OG NU


Henrik Larsen skrev tidligere i dag om leksikon på CD-rom, og i den anledning vil jeg lige bringe et billede af mit nye (gamle) leksikon, som jeg for nyligt fik op på reolen efter mange års viden om, at det engang skulle op på nævnte reol. Og det har været længe - længe - undervejs. Historien er den, i 1970 flyttede vi i parcelhus på Vinkelvej, og økonomien blev en anelse bedre. Min mor begyndte at abonnere på bøger fra Unions Bogklub, og da Lademann begyndte at udgive deres leksikon, var mor med lige fra starten.

Leksikonet udkom løbende ganske som Anders And-bøgerne med komplette årgange, som jeg abonnerede på mange år senere (uden ellers anden sammenligning). Bøgerne var dyre og meget værdifulde. "Nu har du vel tørret fingrene af - du ved nok, vi vil IKKE have fedtfingre på bøgerne. De har været dyre!" Jeg kan det i søvne. Lademanns leksikon var værdifulde bøger, og lige fra starten var der en mening med bøgerne. "Engang så bliver de DINE bøger". Ja, sådan var det forudbestemt. Man får lyst til at citere Metallica: "So it was written, so it was done" (som citerer andetsteds fra, men det er nok at gøre det lige den tang for højttravende). Så hele vejen op gennem 70'erne abonnerede mor på leksikonet og engang i starten af 80'erne udkom det sidste bind (nr. 20). Derefter kom to suppleringsbind, men så var det også slut.


 Da mor gik bort i 2009 stod alle 22 bind, som den dag de kom fra forlaget. De blev købt, fordi vi nu havde RÅD til at købe dem, men mor har aldrig nogensinde slået op i nogen af dem. Efter hun var gået bort, fik far den obskure idé, at han skulle giftes igen. En dag, jeg kom på besøg, så jeg en kasse i garagen og spurgte til indholdet. Gamle bøger til genbrugen, lød svaret. Jeg checkede selvsagt efter og opdagede mors - og dermed mit - komplette leksikon. "Hør hov, hvad er meningen, det her er mine bøger. Mit leksikon, som mor har købt til mig!" Den slags gik hen over hovedet på far. Hans nye kone havde et leksikon, og så kunne husets gamle jo bare ryge ud. At det var mit, og at mor havde sagt det igen og igen i 70'erne, havde han præsteret ikke at bide mærke i. Nå, men heldigvis lå de fine bøger i klare affaldssække i kasserne, og snart kom de op til mig. Eller rettere: ned i min kælder. Med mine mange hundrede videobånd, bøger, dvd'er, osv, osv, var der simpelthen ikke plads. Well, ikke før nu. Mors gamle (stort set flunk og nye) (og nej, det hedder ikke "flunk og ny". Efter mange års brug, er det endelige gået op for mig, at mor brugte det udtryk forkert, det hedder "flunkende ny", ikke "flunk og ny", haha) leksikon fra Lademanns bogklub kan endelig komme til hæder og ære igen. Ulæst på øverste hylde, hvor har stået siden 70'erne med 6-7 års pause. Jeg slog netop op under L; Mon Herschell Gordon Lewis stod der? Jeg gættede på nej og fik ret. Men Charles Laughton står der. Og så løb batteriet i kameraet ud. Men jeg tændte igen, og der var lige strøm nok til at tage eet mere foto. Lesbisk kærlighed!


Mor ønskede, at jeg fik denne dyrebare og værdifulde (to adjektiver, der stort set betyder det samme, men overdrivelse fremmer forståelsen, som jeg plejer at sige) skat, når hun og far ikke længere var her. At de mange sider - trykt på flot, glitret papir - så i dag indeholder for længst forældede informationer, er så noget helt andet. Man kan velsagtens ikke slå ret meget op uden at tænke: "Er der mon kommet ny viden til? Har de fundet ud af mere?" Men siderne er blanke, og der er flotte billeder. Teksten er let gammeldags, og det kan jeg i og for sig godt lide (læseren må gerne forestille sig, at skribenten tiltaler ham eller hende i De-form). Og om ikke andet er bøgerne så fandens tunge, og reolen så tilpas nær hoveddøren, at de kan bruges som forsvarsvåben mod en eventuel indbrudstyv.

Jeg må dog sige, at Lademann ikke havde tænkt særligt langt frem. Selvom bøgerne næsten er uberørte af menneskehånd, så går omslagene desværre itu for et godt ord. Materialet har simpelthen ikke kunnet tåle tidens tand og revner desværre alt for nemt. Senere blev hele baduljen genoptrykt i et 30-bindsværk med grimme omslag, og nutildags findes det hele online og ikke en djævel vil tænke på at genoptrykke det igen. Lademann blev som alle gode danske forlag fortæret af kannibalen Egmont og findes end ikke som "in name only"-forlag. Men her i huset huskes forlaget. Øverste hylde, 22 bind.
(kladde til senere artikel)

Thursday, 9 August 2018

Nogle få år ude i fremtiden ...

MAD MAX på dansk lejevideo
(det er endda en betamax)
Det er snart mange år siden, jeg har set nogen af Mad Max-filmene. Jeg har kun set 3'eren een gang, og den "nye" har jeg endnu ikke set. Jeg har i årevis tænkt på, at jeg skulle gense dem, men du ved hvodden det er. So many movies - so little time.

Men så for et par uger siden købte jeg en håndfuld billige blu-rays på CDON i deres to-for-en-hund-tilbud (ja, kære bloglæser, jeg har vist ikke fortalt dig det, men jeg ejer nu en skøn og dejlig blu-ray-afspiller - multi-region endda. Fra Stegen i Holland) og faldt ved den lejlighed over et billigt nordisk blu-ray-sæt med alle fire film i og en bonus-dvd med noget dokumentar-et-eller-andet. 150 stærke for de fire film på blå stråle var til at leve med, så den røg i den digitale indkøbsvogn.

Lige før midnat i går aftes smækkede jeg måsen i min nye (gamle) sofa i min nyindrettede "grindhouse-video-biograf" i et mørkt hjørne af huset på den vindomsuste høj, jeg bor på, i udkanten af byen, og satte den første MAD MAX på. Jeg skal være ærlig og oprigtig, når jeg siger det her til dig, kære læser, men jeg har sgu altid betragtet den første film som en "lesser" film. Den "rigtige" Mad Max-film er toeren; den der foregår længere ude i fremtiden, hvor verden er gået helt rabundus. Men måske er det ungdommens evindelige sult efter det vildeste action, der går forud for dybde, når man råber "hurra" af toeren og ytrer et trist "meh" efter etteren.

Da jeg så MAD MAX i går aftes, var den meget bedre, end jeg nogensinde før har oplevet den! Nu hjalp det velsagtens også, at jeg så den i det rigtige billedformat og på en stor skærm ("lærredet" i min grindhouse-video-biograf er på 50 tommer, som gi'r noget af en anden oplevelse end fortidens billedrørsapparater på 28"). Og heldigvis kunne man vælge mellem den originale australske tale og det forfærdelige amerikanske dub (som danske biografgængere måtte kløjes i tilbage i 1980, da filmen kørte her. Og det samme på dansk lejevideo).


MAD MAX er helt vildt god. Og den første lange scene med Nightrider er actionfilm, der er bedre end noget lavet i USA - på noget som helst tidspunkt. Karaktererne har dybde og personlighed. Vi føler med dem. Modsat tegneseriekarakterskabelonen, der bruges til amerikanske actionfilm, så er de gode og de onde ikke endimensionelle i MAD MAX. Selv den ondeste skurk har formidlende træk. Og som én siger i dokumentarfilmen på bonusdisken; Max ender med at dræbe flere mennesker, end nogen af skurkene gør. Og slutningen; filmen ender godt ... men så alligevel ikke. Den er varm, men alligevel kynisk. MAD MAX kunne aldrig have været lavet i USA af amerikanere.

Blu-ray-sættet, jeg købte, var som sagt en fællesnordisk udgivelse, men sjovt nok uden om Danmark. På bagsiden nævnes kun norske, svenske og finske undertekster og for de landes tilhørende aldersgrænser, men da jeg satte disken i, kunne jeg alligevel vælge danske undertekster. Det gjorde så ikke, men valgte derimod de engelske. Jeg kan sagtens forstå filmen, jeg ejer bl.a. den australske VHS, som jeg købte i Melbourne, men for en gangs skyld ville jeg se den med tekster. Dét skulle dog vise sig at blive et irritationsmoment; de engelske undertekster er nemlig såkaldte dub-titles! Det vil sige, de er taget fra filmen dub i stedet for at være taget fra originallydsporet. Og da amerikanerne så at sige ikke kunne forstå eller brød sig om de mest almindelige australske (og britiske) udtryk, så er der rigtig mange steder, at underteksterne fraviger det, der rent faktisk bliver sagt. Blot det, at da Max' kone råber til ham i filmens start, da han går ned ad trappen, "Oi!" bliver til "Hey!" i det amk dub!

Som filmnørd irriterer det mig også, at hovedlydsporet på disken er det amk dub i stedet for det originale lydspor (altså det lydspor, som automatisk vælges, hvis man ikke manuelt vælger et andet). Det vil sige, at hr. og fru Olsen, som køber filmen, og som ikke ved så fandens meget om lydspor, de sætter sig uvilkårligt og ser filmen på det forkerte "sprog". Og selvom de måske ikke forstår så meget af, hvad der bliver sagt, så er lyden ret meget anderledes.

I øvrigt opdagede jeg også, at amerikanerne har lagt ekstra politiradio-snak ind over adskillige scener i filmen! Just som der er stilhed i det australske lydspor, så dukker der dub-titles op med radio-snak, der kun findes i det amk lydspor. Amerikanerne kunne åbenbart ikke kapere scener med ingen eller kun lidt dialog, så de lagde ekstra radio-snak ind over (her mener jeg, man hører lyden af politiradioen, der kværner med formaninger osv.).


Nå, men ud over det, var jeg totalt godt underholdt, og jeg glæder mig til at se og gense de næste tre (også treeren, som jeg kun har set een eneste gang - vist nok på TV).

Det nye interskandinaviske blu-ray-sæt med alle fire film. Fine film, kedeligt omslag.


Saturday, 21 July 2018

Roger Corman tonser ud ad landevejen igen


Jeg fik set MOVING VIOLATION i går aftes. På dansk lejevideo blev den til Politimorderne. Så vidt jeg kan se af DFI's hjemmeside, fik den ikke bio-premiere herhjemme, men TV2 viste filmen den 15. februar 1991 [EDIT: rent faktisk så fik filmen biografpremiere i Danmark! Nemlig 8.6.1977. TAk til Kent Vinkler for info]. Roger Corman producerede adskillige "kørefilm", hvor en eller flere hovedpersoner skal køre mangt og meget for at slippe bort fra noget, komme hen til noget, eller bare sådan fordi. Og MOVING VIOLATION fra 1976 er endnu en i rækken.

To unge mennesker (Stephen McHattie og Kay Lenz) ser en strisser, der knalder en anden strisser ned. Strisseren ser også dem og forsøger (med held) at gnide mordet af på dem. Så går den vilde jagt gennem staten, hvor korrupte, skydegale betjente fra to amter forsøger at få ram på de to unge. Filmen var fin underholdning, omend man bliver idiot af den konstante og enerverende banjo-klimperen gennem filmen.

Instruktør Charles S. Dubin kunne heller ikke beslutte, om filmen skulle være lystig eller ond i sulet, og den kom til at sidde mellem de to berømte stole. Han burde have besluttet sig. Jeg håber, han besluttede sig med de andre ting, han lavede; Ifølge IMDb blev det til tonsvis af afsnit til TV-serier og TV-film. Så vidt jeg kan se, lavede han dog kun denne ene biograffilm, så måske tænkte Roger Corman: "Den klovn kan sgu ikke beslutte sig, så ud med ham". Hvem ved.

Den danske lejevideo har et fint, klart billede, omend det er i 4:3 fullscreen. Der er tre trailere, hvoraf den ene er for Jedi-rideren vender tilbage. Corman-stamskuespiller Dick Miller er osse med i en lille rolle. Der er en Scream Factory-dvd ude med Corman-kommentarspor og i lbx, hvis du har 100 kr., der brænder i lommen.

Thursday, 14 June 2018

Så blev det osse jul i dag ...

Fik lige et par pakker ind ad døren. Fine, fine sager, når jeg selv skal sige det.
THE SADIST (aka Sweet Baby Charlie) med Arch Hall jr. har jeg ønsket at se, lige siden Jakob Stegelmann viste klip fra Arch Hall jr.s film i "Planet X" (det bedste filmprogram på dansk tv nogensinde) for 10 år siden. Code Red har udsendt den i en flot kopi fra et forsvundet negativ. 
Og samme label har udsendt LEGACY OF SATAN, som jeg knuselsker. Jeg har den også på et gammelt bootleg-dvd-boxset fra Brentwood og en græsk udlejningsvideo. Filmen er instrueret af Gerard Damiano (som ellers var en legendarisk hardcore-pornoinstruktør, som lavede "Langt ned i halsen" og "Djævelen i miss Jones"). Filmen er totalt weirdo, som David Lynch på stærk syre. Film nr. 2 på disken kender jeg ikke.
Skøre og tossede Bill Olsen klynker på bagsiden af bluray'en over, at filmfans'ene brokker sig over DNR, og han har derfor undladt at bruge det. Manden er fuldbefaren tosset, men udgiver ofte vældig fine og obskure film fra sjældne prints. 
Og så fandt jeg sgu en webbutik, der ellers er lukket, men som sælger ud af bagkataloget. De to naziexploitation-dvd'er er ellers totalt udgået (fås kun fra AWE i norske udgaver). Der er fine booklets med, den ene af navnkundige Mads Jensen, som man savner på filmsamlerscenen.

Wednesday, 13 June 2018

Freebie til mand med pose over hovedet


Frank Madsen og forlaget Eudor forærer deres EKS LIBRIS nr. 1 af Sussi Bech/Frank Madsen gratis til dem, der henholdsvis abonnerer på nyhedsbrevet og gider skrive og bede om et eksemplar. Jeg fik min i går, og det vil jeg gerne sige tak for med et foto. Så vidt jeg ved, gælder tilbuddet stadig. Info på Serielands forum.

Tuesday, 12 June 2018

FATAL VISIONS - the golden age

I 90'erne købte jeg trofast det australske fanzine Fatal Visions. Nu har redaktør Michael Helms udsendt en best-of-bog med materiale fra nr. 6-21. De første seks numre findes i den første bog, der kom for 5-6 år siden, og som modsat denne bog stort set genoptrykker alt materialet bortset fra læserbreve. Man kunne sikkert let tænkt, hvilken relevans har et genoptryk af gamle fanzines? Gamle videonyheder? How boring. Men nej, i FV-bogen finder man anmeldelser af glemte og obskure genrefilm, anmeldelser som er interessante, ligegyldigt hvilket format man i sin samtid vælger at se dem på. Og der er tidlige interviews med folk som Henenlotter, John Waters, Peter Jackson før han blev stueren og et navn i Hollywood, det bedste HG Lewis-interview nogensinde, andre i dag stadig obskure, og ... nå ja... dét interview med John Wayne Gacy. Stærkt anbefalelsesværdig.
Købt via en marketplace-sælger på Amazon UK.

Saturday, 9 June 2018

Den sene forestilling: KVINDETORTUR I SS-LEJR 5


Den lokale video-grindhouse-biograf, CINEMA J, viste Sergio Garrones notoriske KVINDETORTUR I SS-LEJR 5 (aka SS Camp Women's Hell, Italien 1977) her i nat. For 18 år siden kaldte den gode Caspar Vang den for: "SS lejr 5 er en ligegyldig, sadistisk og væmmelig film, hvis skæbne måske bedst havde været den kremerings ovn (sic) som benyttes i filmens centrale scene, hvor en gruppe kvinder brændes levende af under et flugtforsøg" (anmeldelse, Uncut dk).
Men jeg var nu godt underholdt. Også selvom jeg godt kunne have undværet optagelserne fra krigen med døde kroppe. Set på dansk lejevideo. AWE har også udsendt den på DVD.

 Ja, der var engang, hvor man kunne se denne slags gustne sager i biograferne (de rigtige biografer, ikke blot blogredaktørens videobiograf). I dag kan man se 300 forskellige mega-budget superheltefilm og deslige i stedet for. Vi er sandelig heldige.

Avisudklip lånt fra Kents "Plakatsiden" blog.

Friday, 8 June 2018

Slut med blu-ray fra AWE?

Jeg har netop bestilt en stak billige film fra AWE's netbutik, og i den forbindelse går det op for mig, at de vist slet ikke udgiver film på blu-ray mere!!! (med mindre de har udgivet film, som ikke står på deres egen liste over nye udgivelser, som dækker perioden februar 2017 og frem til nu).

Den seneste blu-ray er den norske LYST fra september sidste år, og før den var det en udgivelse i marts 2017! Jeg antager, at markedet nu er så dårligt, at AWE ikke mener, at det er rentabelt at udgive blu-rays (som koster mere at producere end DVD'er), og man holder sig derfor udelukkende til DVD samtidig med, at man sælger film via VOD.

Jeg kan godt se logikken, men jeg tror sgu, det er en dårlig idé. Folk, der gerne vil holde fast i de fysiske udgivelser, vil for størstedelens vedkommende velsagtens hellere købe det bedre blu-ray-format fremfor DVD. Og hvis de kun kan få DVD fra AWE, vil de sikkert hellere bestille hjem fra udlandet.

Jeg sad og kiggede på AWE's udgivelse af DON'T KILL IT (underholdende horrorfilm med Dolph Lundgren), som jeg så på sidste års Blodig Weekend-festival, og som jeg overvejer at købe hjem. I Sverige har Studio S udsendt filmen både på blu-ray og DVD, men i Danmark holder AWE sig udelukkende til DVD-udgaven.

Tuesday, 29 May 2018

Iggy Pop - Late Night show 1982



Jeg faldt netop over denne optræden af vores mentor, leder og store forbillede, IGGY POP, i David Lettermans Late Night Show i 1982. Ifølge YouTube-teksten var det Iggys første optræden ud af fem i programmet. Og hvilken optræden; først en fantastisk udgave af "Eat or be eaten" og derefter et rigtig godt interview. Iggy er den bedste - ham kan ingen tæske.


Sunday, 20 May 2018

"Fandenivoldsk"

Jeg købte i går min ven Lars Kramhøfts nye horrorbog Fandenivoldsk. Det var dog lidt af en omvej; nu hvor Pestnord er ved at afvikle det almindelige postvæsen, ser online-butikkerne sig om efter alternative ruter; Jeg skulle i en slikbutik ved banen for at hente bogen!! Nå, men Lars og vennen Tom Kristensen har tidligere lavet den vældig fede tegneseriebog ('graphic novel' as you kids call 'em) "Made Flesh", og nu er deres "Fandenivoldsk" lige kommet.

Hvis man køber den fra forlaget, kan man få en gammeldaws singleplade med horror-rockbandet Hola Ghost med (mod et ekstra gebyr, forstås). Musikken siger mig dog ikke noget, og da jeg ikke er i krig med mine penge, valgte jeg "stand-alone-udgaven" (billigst fra butikken Bogreolen). Jeg her smugkigget lidt, og det ser vældig fedt ud!!

Saturday, 28 April 2018

THE TOY BOX (Ronald Víctor García, USA, 1971)

aka THE ORGY BOX

Jeg læste en anmeldelse af THE TOY BOX i det svenske fanzine Black nr. 12 (1992), hvor anmelderen skrev, at den var så god, at han måtte pause filmen flere gange for at fordøje, hvor god den var!
Da jeg kort efter fandt den på dansk exrental-video i en byttebix, købte jeg den med det samme og løb hele vejen hjem for at se filmen. Og jeg hadede hvert et minut! Jeg fandt en rusten øldåse, som jeg skar mig i håndfladerne med - så meget hadede jeg den. Jeg solgte straks båndet (vist nok til Blacks redaktør, men det står lidt uklart). fordi det lugtede så fælt - så dårlig var filmen. Syntes jeg dengang. Nu 26 år senere har jeg netop genset filmen på DVD fra AWE - og min filmsmag må jo være blevet vældig fordærvet gennem det kvarte århundrede, der er gået ... jeg syntes nemlig vældig godt om The Toy Box! Total nydebar weirdo-trash-film, som bestemt skal genses. Bed mig dog ikke om at genfortælle plottet - jeg aner ikke, hvad den handler om eller hvad der skete i filmen. Det hele var een lang gusten suppedas (så jeg poster den svenske anmelders plotbeskrivelse). AWE's DVD løber 7 minutter længere end den tyske fra Subkultur!!! (if. dvdcompare), men så er underteksterne til gengæld noget lort.

PS: for at holde balancen skal det måske også lige nævnes, at anmelderen på danske Planet Pulp syntes, den var mega dårlig. House of Selv-Indungence syntes, den var vældig god.



Tuesday, 20 March 2018

Jack J's 70'ere: Hovedpersonen skærer kadavere op

...og redaktørens personlige projekt med at opstøve og gense film og tv-serier, som han ikke har set siden 1970'erne, fortsætter.
Netop indkommet gennem brevsprækken; QUINCY (originaltitel: "Quincy, M.E.") årgang 1 og 2. Sæsonerne var ikke så lange dengang, så de to første dækker blot 16 episoder.

Et hurtigt check i "bibelen", Politikens "TV i 70'erne" fortæller, at lige præcis de to årgange udgør det, som Danmarks Radio viste af serien i 70'erne. Helt præcist kørte den fra 24.9.77-30.11.79. Faktisk er det eneste opslag i bogen under Q "Quincy". 

Jeg tror ikke, jeg har set serien siden 80'erne, så det skal blive interessant at gense den. Jeg så piloten til "Ironside" forleden, men det var ikke helt det samme, eftersom jeg ikke fulgte den fra starten i Danmark (den kørte fra 1967-74, jeg tror kun, jeg så de sidste afsnit som 10-årig), det er jeg ret sikker på, at jeg gjorde med "Quincy".

Om "Quincy" siger "TV i 70'erne" bl.a.:
"... Klugmans dertil hørende to grimasser, mistænksomt sammenknebne øjne og rasende mundgymnastik, skal bære de tynde historier".

Saturday, 17 March 2018

BRIGADE DES MOEURS (Max Pécas, Frankrig 1985)


Jeg genså netop DØDSBRIGADEN (Frankrig 1985, aka Brigade des moeurs), og for satan da, hvor er den fed. Uden sammenligning den mest over-the-top voldelige kriminalfilm, jeg har set. Der er nok vold til at fylde 17 amk film, og nøgne kællinger og transvestitter til de første 7 pornosjaskere. Folk får skudt maven i smadder hele tiden, kastes ud fra bygninger, får hakket hoved, hænder, arme itu, brænder op, knepper uhæmmet, viser pikke, usympatiske stoddere og amoralske pansere, og alt muligt andet godt. Kan kun ses på gammel dansk lejevideo, med mindre man vil kløjes i dvd med tysk eller fransk tale uden undertekster.

Check denne compare mellem den tyske VHS og den danske. Hold da ferie hvor er den tyske klippet. Selv dialogen er tilsyneladende tonet ned! Haha. I comparen vises mange af de godbidder, man kan nyde i filmen (med mindre man ser den tyske VHS, forstås!). 


Friday, 16 March 2018

THE GIRL (Julian Jarrold, UK 2012)

For et par år siden skrev jeg om Alfred Hitchcock-biopick'en HITCH, men der var en, der skrev, at en anden samtidig film om Hitchcock var bedre; THE GIRL. Nu har jeg endelig fået fat på den, og jeg vil indrømme, at den er rigtig god. Er den bedre? Det ved jeg ikke, de er begge rigtig gode film, men den går mere i dybden med den "uheldige" side af Alfie; Det er ikke en film sponsoreret af fanklubben, lad mig sige det sådan. Det er nok meget godt, at Hitch ikke lavede sine film i disse metoo-tider. En anden forskel på de to film er også, at hvor HITCH er en amk film, så er THE GIRL britisk (det er en BBC-produktion). Set på UK-dvd.

Saturday, 3 March 2018

OBS ARTY nr. 2 (2018)


OBS ARTY nr. 2: Bordet i hovedet
20 sider, farve, oplag: 30, 40 kr. + porto.

Henrik Larsen har udsendt et nyt nummer af OBSKURIØST (kinda)!!! Halvdelen af mine indlæg her er snart omtaler af et nyt nummer af Obskuriøst! Og det er på ingen måde en beklagelse. Når ingen andre vil ...

Det nye nummer er "kinda" et nyt nummer, da det er Henriks nye offspring af det rigtige Obskuriøst-blad, nemlig OBS ARTY. Det nye nummer er nr. 2, og denne gang køres der solokørsel fra moderskibet, og er dermed på sin vis det først rigtige selvstændige blad af de to numre. Forvirret? Såre enkelt, det første nummer er nr. 1, men samtidig er det også Obskuriøst nr. 19 (ifølge kolofonen). Lidt rodet, men Henrik er jo ligesom jeg selv gammel Marvel-læser, så det ligger i blodet at være vant til soloudgivelser og crossovers, og jeg ska' gi' dig ska' jeg-udgivelser.

Obs Arty nr. 2 er stort set Henriks egen kunst; tegninger og digte. Denne gang medvirker jeg og Bo Gorzelak også på en måde; Henrik har nemlig taget sig kærligt af nogle af vores gamle ting. For mit vedkommende har den hr. redaktøren/kunstneren forskønnet et gammelt brev, jeg sendte ham ifm. udgivelsen af STAY SICK! nr. 4 for 15 år siden (!).


Den anden dag læste jeg  tegneserien "Fante Bukowski" om en ung upubliceret forfatter, der forsøger at slå igennem - eller i det mindste at blive trykt for første gang. Han får endelig chancen for at blive udgivet i et litteraturmagasin. Redaktørens respons på spørgsmålet om oplaget på magasinet mindede mig om Henriks blade, haha.
(igen: det er ikke ment negativt. Hurra for udgivere, der skider på oplagstal og bare udgiver, simpelthen fordi de vil udgive).


Arty Obs nr. 2 fås direkte fra Henrik Larsen via bloggen eller facebook.

Friday, 2 February 2018

BURNING AMBITION (Frankie Chan, Hongkong 1989)


Jeg elsker de gamle heroic bloodshed-film fra Hongkong, som blev lavet i 80'erne. Jeg har netop set BURNING AMBITION, og selvom den ikke er en rigtig heroic bloodshed-film, skal den alligevel lige have et par varme ord med på vejen. Der er her tale om en Hongkong-gangsterfilm (eller rettere "triad-film", eftersom vi er i HK), hvor volden er i højsædet, men der bliver også tid til emotionelle scener mellem familiemedlemmer, der bagefter forråder hinanden. Der er ikke nogen rigtig helt, alle er nederdrægtige mod andre, og hvis man vinder er det blot, fordi man er mere styg end de andre. Kan varmt anbefales.

Gangster, der forsøger at få liv i sin gangstersøns døde lig

Quarry BOG versus TV

Jeg fik endelig set tv-serie-filmatiseringen (eller hvad det hedder, når det er en tv-serie) af Max Allan Collins' coole kriminalbøger om lejemorderen Quarry. Første sæson er på 8 afsnit og er ganske glimrende. Settingen i 70'erne er udført fint, tøjet, bilerne, musikken, man føler sig helt hjemme. Og den er underholdende nok, men desværre er jeg ikke begejstret for ændringerne i tv-udgaven.

I bøgerne smider han konen ud, lige så snart han kommer hjem fra Vietnam, mens folkene bag serien på meget amerikansk Hollywood-facon naturligvis skulle lade dem blive samme, så der kunne køres et romance-subplot. I bøgerne har hovedpersonen heller ikke de store problemer med at ondulere et offer, hvilket han har på tv. Man fornemmer næsten, at Max Allan Collins må have læst Luckner i de gamle GRU-blade (hvilket han så ikke har, da Collins ikke er dansker). Okay god serien, men læs hellere bøgerne.