Saturday, 22 December 2018

Jack J's 70'ere: Så gik der lige tre timer med at gense UDVANDRERNE fra 1970!!


Sequellen, NYBYGGERNE (1971), ligger klar til i morgen. Det er 3. gang, jeg ser filmene; Første gang var i sort-hvid delt op som TV-serie i 8 dele på Danmarks Radio, da jeg var 10 år gammel. Jeg hadede hvert minut og var ved at gå til af kedsomhed (men jeg sad og så lortet, fordi min forældre gjorde).

Lige siden har Udvandrerne været det niveau, som jeg har målt alt andet kedeligt efter. Men så sidste sommer genså jeg hele herligheden. Jeg valgte at gense de to film under samme forhold, som da jeg var 10 år; altså delt op som TV-serie, i sort-hvid og på et almindeligt fjernsyn (omend de 32" var noget større end vores fjernsyn i 70'erne, som jeg mener var på 24"). 

Her til aften så jeg så endelig den første film, som den skal ses; ud i een køre, i farve, og på storskærm. Allerede sidste sommer kunne jeg jo godt se, at jeg havde ændret holdning i forhold til mit 10-årige jeg; Nu var tv-serien på ingen måde kedelig, og filmudgaven her til aften gav mig lyst til at fortsætte med sequellen med det samme (men klokken er langt ud på de små timer, og jeg vælger at vente til i morgen). 

Men wauw, fra at tænkte på den som værende mega-trist og kedelig, oplever jeg nu samme film som noget af det ypperste inden for skandinavisk film.

Svensk Filmindustri har udsendt UDVANDRERNE/NYBYGGERNE på dvd i et samlet boxset med en ekstra disk med en dokumentarfilm, gamle tv-indslag og kommentarspor (desværre er SF-film kendt for at spare, hvor de kan, og der er derfor ingen undertekster på kommentarsporet, så har man ikke greb om de svenske verber, er man på herrens mark). Og så opdager jeg netop, at de to film er kommet på blu-ray fra Criterion US og UK. Desværre mangler instruktørens kommentarspor fra blu-ray-udgaven.

Sunday, 16 December 2018

Ingen rejser vel i flere timer for at købe bøger på papir i det FUTURISTISKE 21. ÅRHUNDREDE, hva'beha'r!

L-R: Jack J & Henrik Larsen

Hvis man rejser langt mod vest ... så langt at næste stop er Århus, så finder man den glemte by Kalundborg. Og i Kalundborg ligger et antikvariat. Og i antikvariatet arbejder min gamle ven Henrik Larsen. Redaktør og arkæolog udi sær, glemt og obskur popkultur. Jeg rejste den lange vej til denne vindomsuste og gustne stad i går formiddags. Henrik havde nemlig fortalt, at en større samling af danske sf-bøger var kommet ind. Bøger fra bl.a. Stig Vendelkærs Forlags legendariske "SV Science Fiction"-udgivelsesrække, og Hasselbalchs Science Fiction ditto. Store titler fra det store sf-årti, 1970'erne (altså udgivelserne). 

Det var svært at vælge blandt herlighederne. Og når man så osse lige ska' ha' en stak andre bøger og tegneseriealbummer med, så ta'r det sin tid. Men skide hyggeligt endelig at se antikvariatet, hvor Henrik slår sine folder. Der blev budt på kaffe, og jeg fik lov at jage sjældenheder på lageret, som ellers er no-go-zone for almindeligt dødelige. Trist, at de fleste antikvariater og byttebikse nu er en saga blot.

Saturday, 15 December 2018

Serge Clerc, De forenede Humanoider, og skævt Métal Hurlant-stads, vi aldrig fik på dansk


Som nævnt for nyligt købte jeg i 1984 bladet "Total Metal", dvs. den danske udgave af "Métal Hurlant" fra det franske forlag Les Humanoides Associés. Nu er jeg efter mere end 30 år ved at genlæse dem, men jeg tager dem i små bidder, for der er kun 12 numre (omend det sammenlagt er næsten 1000 sider).

Nogle af de "Métal Hurlant"-tegnere, jeg dengang rigtig godt kunne lide, var Ted Benoit, Yves Chaland og Serge Clerc. For mig stod de om nogen som "rigtige" franske new wave-tegnere med deres spøjse, sprøde, flabede, sære og moderne tegninger. 

Nu hvor jeg genlæser dem, synes jeg *stadigvæk*, at de er mega-moderne og new wave. 30+ år efter de blev lavet. 

Desværre er det ikke overvældende, hvad der kom på dansk, så den ihærdige læser må ty til udlandet.

For et par dage siden modtog jeg Serge Clercs serie Phil Perfect i tysk oversættelse. 60 sider udgivet cirka samtidig med "Total Metal". Fundet i god stand billigt på Amazon.

Thursday, 13 December 2018

...og der ILES med et erstatningseksemplar

For halvandet år siden skrev jeg her på bloggen en anmeldelse af CABIN FEVER 3: "Patient Zero", som kørte i de danske biografer som Cabin Fever 3: "Kvalmende snask" (og hvis du tror på dén, har jeg et par broer at sælge dig).

Jeg skrev blandet andet, at disken fra UK var en "floater", da jeg modtog den, med mega mange ridser som resultat. Og desværre var der 30 sekunder, som min dvd-afspiller slet ikke kunne spille.

Jeg kommenterede, at jeg nok ville bestille et nyt eksemplar. Nu, 18 måneder senere, har jeg endelig fået taget mig sammen og købt et nyt eksemplar (og det endda på blu-ray) og kan nu smække måsen i fefaen og nyde filmen igen. Indkøbt på tysk blu-ray til 14 kroner fra Amazon UK!

Som det ses af billedet her, er postvæsenet ikke blevet mere lempeligt med tiden, men "heldigvis" er det "kun" kassetten, der har taget skade denne gang.

Min oprindelige artikel kan (og bør) du læse lige her.

Wednesday, 5 December 2018

Jeepers Creepers 3: Gustenbilen kører igen

Jeg fik set JEEPERS CREEPERS 3 i dag. Rigtig mange siger, at den sutter røv, men jeg var sgu fint underholdt. Bedre end så meget andet fra sequel-helvedet. God nok til at blive set igen.

I Danmark kun ude på dvd og vod (fra AWE), så jeg snuppede en blu-ray fra UK. Intet ekstramateriale, ikke engang en menu udover "play film". Kommer der mon en 4'er?

Tuesday, 4 December 2018

BORET FANGER - lige i panden!

Jeg fik endelig genset Abel Ferraras DRILLER KILLER i går - eller Boret fanger (!!!), som den hed i Danmark. Jeg har ikke set den siden en videokopi fra en tapetrader i starten af 90'erne, og jeg må indrømme, at jeg var ret overrasket. Jeg tror, at jeg den aften i 199? forventede en typisk splatterfilm, fordi DRILER var på den britiske video nasty-liste, og jeg har sikkert været megatræt. Jeg har set alt for mange film som megatræt med deraf følgende misforståede indtryk. 

Trailer:



Nå, men Driller Killer var en af filmene, jeg fik ved Arrows Halloween-udsalg, og blu-rayeen er virkelig fin. Den har en længere aldrig-før-udgivet præ-premiere-version af filmen, som var den, jeg valgte at se i går. Fem minutters ekstra scener (dialog, lesbisk brusebad, osv). Blu-rayen har iø også en komplet dokumentarfilm i spillefilmslængde af Ferrara om hans italienske nabolag i New York.
Det er iø Abel selv, der spiller hovedrollen under pseudonym.

Anbefales folk, der ikke kun skal se det nyeste horror eller feel good-film.

Ude på svinesjælden danske lejevideo.

Her lige link til Caspar Vangs længere og bedre anmeldelse.

EDIT:  ja, ja, ja, jeg stavede  den danske titel med d, før en venlig sjæl med høj latter gjorde mig obs på, at den hedder Boret fanger, ikke "bordet fanger". Øv altså.  :-/

 

Monday, 3 December 2018

"Ken Russells DJÆVLENE chokerede med sine makabre scener"


Overskriften er stort set Film i 70'ernes komplette omtale af Ken Russells THE DEVILS.

Filmen havde dansk premiere i Palladium 1. januar 1972 under den danske titel Djævlene. Forbudt for børn under 16 år. Og det forstår sig. Som stor "mainstreamfilm" indeholder THE DEVILS flere og "værre" uhyrligheder, end man var vant til dengang. Og så fra England! Selv ved premieren dengang i 1971 måtte englænderne tage til takke med et klippet print, som efter sigende manglede et minut fra en gengivelse af korsfæstelsen af Kristus. Den uklippede version var for grum for censuren.

Hvilken udgave vi fik i biograferne i Danmark, ved jeg ikke (men jeg ville elske at se den i en rigtig biograf!). Jeg har netop set Det Britiske Filminstituts fine dobbeltdisk-dvd; Disken indeholder det oprindelige britiske biografprint, og løbetiden angives til 107 minutter. Film i 70'erne nævner, at det danske print løb 111 minutter (jeg antager, at noget af forskellen skyldes DVD'ens PAL-format). 



 Hvad kan jeg sige om Djævlene? Jeg ved det simpelthen ikke endnu. Den skal ses igen. Den skal fordøjes. I går så jeg danske Lone Fleming* i Amando De Ossorios RETURN OF THE EVIL DEAD, der blev lavet cirka samtidig (1973), men dén ville jeg slet ikke have noget problem med at udtale mig om, forklare og detaljeret hænge mig i. Men THE DEVILS???

*Sjovt nok kunne hverken folkene bag det spanske originalprint af RETURN eller det amerikansk-dubbede print overkomme at stave Lones efternavn rigtigt; Det spanske print kalder hende Lone Flening, og amerikanerne skriver Lone Flemming. Spaniolerne kunne i det mindste stave instruktørens navn rigtigt; Selv dét kunne amerikanerne ikke klare ("Amando Ossori"). Jeg tror, det var Søren Brun, der sagde det bedst.

Jeg har faktisk haft BFI-DVD'en siden starten af 2012. Det er næsten syv år! Men så kunne jeg i det mindste nu se den i min private grindhouse-videobiograf, som jeg indrettede i sommers. At se Djævlene på 50 tommer var bestemt bedre, end det ville have været på det gamle 28" TV med farver, der var begyndt at fucke seriøst op. DVD'en ser som nævnt vældig godt ud. Nej, DVD er ikke blu-ray, men Warner Bros. pure nægtede BFI at udsende filmen på blu-ray. Sagen er åbenbart den, at de af en eller anden grund hader THE DEVILS hos de amk copyright-ejere og ikke vil have, at den udkommer på blu-ray.

Man forstår det jo ikke rigtigt. Men hvad kan man gøre andet end smælde med tungen over amerikanernes dumhed og rulle med øjnene. Amerikanere er lidt ligesom ham barnevampyren i NEAR DARK, ikke sandt; De bliver aldrig rigtig voksne, hjernen udvikler sig aldrig helt. Eller er jeg for ond her? Man fatter jo bare ikke helt meningen med ikke at tillade, at Ken Russells store film udkommer i det bedste hjemmevideoformat. Det er jo ikke som om, at forbuddet afholder folk fra at se filmen ... når der nu foreligger en vældig cool DVD-udgave. Hvis de fuldstændig havde begravet filmen og nægtet alle udgivelser, kunne man i det mindste forstå det.

BFI har gjort det, så godt de kunne med DVD'en; Man skal huske på, at DVD jo ikke bare er DVD. Der findes masser af DVD-udgivelser med mere eller mindre dårlig kodning og deraf følgende ussel billedkvalitet. Not so with BFI's udgivelse af Djævlene; teknisk set er præsentationen helt i top af, hvad der lader sig gøre på DVD, og på mit 50" var der bestemt ingen grund til sure miner. Nå ja, så længe tankerne ikke gik til de stupide folk på Warner Bros. Så er der både sure miner og knyttede næver som en vanvittig Monty Python-sketch med John Cleese.

Den medfølgende disk nr. 2 indeholder tonsvis af dokumentarer, interviews og alt muligt andet. Og en tyk booklet med endnu mere info. DVD'en har iø også engelske undertekster på selve filmen og kommentarspor af Ken Russell.

Highly recommended!

Friday, 23 November 2018

Roger Cormans glemte/oversete/ignorerede/aldrig udsendte DE FANTASTISKE FIRE-film

Ahh, dejligt at tømme postkasse kl. 2 om natten. Specielt når man finder Marty Langfords dokumentarfilm om Roger Cormans aldrig udsendte Fantastiske Fire-film, THE FANTASTIC FOUR fra 1994.


Jeg var endda heldig at få udgaven med bonus-disk. Og Marty Langford har også restaureret selve FF-filmen og udsendt på en bootleg-bluray i pænt forbedret billedkvalitet sammenlignet med den gamle dvd-r-bootleg, jeg allerede ejede.

Den nye blu-ray er i anamorfisk bredformat, god lyd og har gudhjælpeme også et kommentarspor af filmens instruktør, Oley Sassone. Jeg glæder mig til at se og gense det hele.

Monday, 19 November 2018

HVEM HAR ET INDEX???

 
I 1984 begyndte IP at udsende bladet TOTAL METAL, som var en fantastisk dansk udgave af det underlige, syrede og meget anderledes franske blad MÉTAL HURLANT fra forlaget Les Humanoïdes Associés, som bl.a. Moebius stod bag.

Alle forlagets udgivelser var stort set (så vidt jeg ved) lige så skæve som Moebius egne serier. Desværre lukkede Total Metal efter 12 numre (og en samleudgave af #1-6). Jeg købte de 11 numre af "Total Metal", da de udkom (hvorfor jeg missede et nummer inde i midte, fortager sig i fortidens dybe tåger, men jeg var vel løbet før for lommepenge eller SU i dén måned! Nu, mere end 30 år senere, har jeg netop genkøbt alle 12 numre i et plot blot for at få det manglende nummer).

IP og andre danske forlag udgav andet materiale fra Les Humanoïdes Associés, mest i albumform og lidt i forskellige blade. I midten af 80'erne var der en masse, jeg missede, og desværre gik det ud over disse udgivelser, som generelt var dyre. Men nu her 30+ år senere er jeg blevet hooked på igen at være smart fransk tegneserie newwave-freak (eller noget der ligner) og så er det, at jeg tænker: Der sidder vel ikke en nørd eller to derude, som har lavet et indeks over samlede danske Les Humanoïdes Associés-udgivelser??? Ligesom de indekser "Nørd Nyt"-plejede/plejer at lave.

Det franske blad er for længst lukket, og selvom der kom en amerikansk pendant (under titlen HEAVY METAL, som ikke har noget med tung musik at gøre), så var det langt fra det samme.

Sunday, 18 November 2018

KILROY WAS HERE - JACK J WAS THERE

Jeg købte KILROY nr. 1, da det udkom som tillæg til Ekstra Bladet i 1987 og var med i hele ... 5-6 måneder eller deromkring,før jeg langsomt faldt fra. Dét at skulle købe en avis hver weekend magtede jeg ikke, haha.

Det ærgrer mig selvsagt i dag, at jeg ikke fik dem alle (der kom 193 numre + et særnummer), men jeg har stakken fra de første måneder et eller andet sted.

Nu har skaberen af KILROY, tegneren Werner Wejp-Olsen, fortalt avistillæggets historie på tegneserie-websitet "Nummer 9" (bl.a. løfter han sløret for den 30 år gamle løgn/vildfarelse, at det var EB's Pedro, der fandt på KILROY).

Læs, læs, læs, og snøft snottårer over, at tegneserier i dag er en nichekultur for sære gamle samlere over 40 - ikke noget, der kommer i store weekend-avissærtillæg.

Direktelink lige her.

Saturday, 10 November 2018

42ND STREET MEMORIES-anmeldelse på Movieboxen


Det er år og dag siden, jeg har skrevet et helt indlæg blot for at linke til en anden blog, men nu er tiden inde! Ovre på Movieboxen har Jesper skrevet en vældig fin anmeldelse af dokumentarfilmen 42ND STREET MEMORIES - The Rise and Fall of America's Most Notorious Block. Filmen er af spillefilmslængde, og jeg har netop set den, og er bestemt lige så begejstret som Jesper (og 1000 tak til Søren Jacobsen, som forærede mig blu-rayen).

Check anmeldelse her.

Sunday, 4 November 2018

TEX WILLER - nej tak, vi er jo da for fa'en ikke nordmænd!


 Jeg fik jo bragt en lille sektion om gamle tegneserieudgivelser i Henrik Larsens popkulturtidsskrift Obskuriøst for et par numre siden (kan sikkert stadig bestilles), så her lige et par ord om en i denne sammenhæng helt ny udgivelse:

I 1956 udkom det første Tex Willer-blad i Danmark, og i 1976 udkom det sidste nummer (dog af et andet Tex Willer-blad fra et andet forlag), indtil forlaget Zoom i 2016 fejrede 60 års jubilæet ved at udgive en historie fra det italienske blad "Tex Special". På dansk kom historien som fortsat todelt historie bragt i flot trykte store pocketbøger i cirka B5-størrelse og i hardback indbinding. 

Historien er tegnet af ingen ringere end Joe Kubert, som er en af de bedste tegneserietegnere nogensinde, hvis man spørger om undertegnedes uvurderlige mening. Alle Kuberts tegninger ser uhyggelige ud på en eller anden måde. Alle hans personer ser gustne og mugne ud. Både skurke OG heltene. En flot dame: gusten og muggen. Et lille barn: gustent og muggent. You get the drift. Haha. De to bøger er een lang hævnerhistorie, hvor Tex jager fire gust... forråede skurke. 

Desværre var jeg og alt for få andre tegneserielæsere de eneste, der gad købe de to bøger i Danmark, og forlaget har nu lukket serien og brændt det resterende oplag (det er rent faktisk sandt). Faraos Cigarer har dem på tilbud. 


I Norge er serien ufatteligt populær og har kørt i rigtig mange år. Ironisk nok er det danske Egmont, der udgiver den deroppe. 



Øverst oppe ses de to bogomslag, og nedenfor en billedramme med Tex Willer, der netop har fået fat på en lille dreng, der stjal hans avis.


Saturday, 27 October 2018

NIGHT OF SOMETHING STRANGE (blu-ray)


Forleden sad jeg og kiggede på Søren Jacobsens listeSKRÆK OG RÆDSEL-bloggen over kommende horrorfilmudgivelser fra AWE og bemærkede at flere af dem ikke engang kommer på dvd længere (jeg har tidligere brokket mig over, at AWE ikke udgiver på blu-ray længere, men kun på dvd), men kun på VOD.

At jeg tvinges til at købe dvd, hvis jeg vil støtte AWE, kan jeg leve (lidt) med, men jeg sætter grænsen ved VOD! Jeg vil ha' noget på hylden!

En af de nye kommende film er NIGHT OF SOMETHING STRANGE, hvor traileren så vild ud. Så checke-checke rundt i verden, og det viser sig, at pølsegnaskerne syd for grænsen har udsendt filmen både på dvd og blåtråle. 8 lousy euro inklusiv porto til den nordtyske delstat Danmark. Wauw! 

Jeg har netop hygget mig med filmen og kan reportere tilbage til studiet, at her er tale om en totalt underholdende splatterfilm, som var vi tilbage i 1992. Skuespillerne er måske ikke til en Martin Scorsese-film, men de lårtykke blodstråler er bestemt en Re-animator værdig!! Og den er opfindsom, og der er ting, som jeg aldrig har set på film før. Bl.a. en fyr som fanges i en situation, der ikke er til at komme ud af og som jeg nødig ville være i. Fy for satan da. Haha. 


Boo-hoo til AWE (og Njuta) for at spise os af med VOD, og blåstempling af den tyske blu-ray og film herfra. Jeg var underholdt!

Wednesday, 10 October 2018

WHAT THE WATERS LEFT BEHIND alligevel ude fra AWE



Argentina (2017)
Originaltitel: Los Olvidados
Instruktion: Brødrene Onetti
Sprog: Spansk m/DK/N/S/FI undertekster

Jeg skrev for nyligt om, at AWE ikke ville udgive den argentinske horrorfilm WHAT THE WATERS LEFT BEHIND som andet end VOD (video on demand, altså streaming) på trods af, at den kom ud både i Sverige og Norge. Men nu er der alligevel kommet en dansk DVD, og hurra for det!

Jeg var ellers klar til at bestille den svenske DVD (som ifølge omslaget har danske undertekster), men da nyheden kom fra de to AWE-bagmænd (i en tråd på fb), at de alligevel ville udsende filmen på DVD, var jeg klar til at vente den ekstra måned for at kunne støtte op om selskabet.

Jeg var ret begejstret for filmen på Blodig Weekend her tidligere i år. Andre var mindre begejstrede, fordi de syntes, at den kopierer Motorsavsmassakren for meget. Og jo, det er tydeligt, at instruktør-teamet godt er bekendt med TCM, men jeg synes, at den afviger fra den amk. originalfilm rigtig meget. Og endvidere synes jeg, man bør slække lidt på kriteriet for vurdering, idet der er tale om en horrorfilm fra, hvad jeg vil kalde et horrorfilm-uland. Hvor mange horrorfilm fra Argentina kender du måske lige? De findes, bevares, men der er sateme ikke ret mange.

Jeg var vældig godt underholdt af WHAT THE WATERS... og nu hvor jeg netop har genset AWE's DVD, er jeg stadig begejstret for filmen. Og i øvrigt ... hvor mange danske horrorfilm kommer op på siden af WHAT THE WATERS...? Jeg mindes slet ikke at have set nogen danske gyserfilm i samme stil. Danske horrorfilm-instruktører lader til at holde sig til den go'e gamle traver: ungdomsgyserfilmen!

Man bør være glad for AWE's udgivelse; Jeg har rent faktisk ikke kunnet finde en engelskvenlig udgivelse, så tak til AWE for alligevel at give os en fysisk udgivelse af WHAT THE WATERS LEFT BEHIND. Køb den! 


... OG SÅ LIGE ENDNU ET PAR ORD OM AWE'S UDGIVELSES- OG REKLAMESTRATEGI (eller mangel på samme)

Jeg var da godt nok ved at få kaffen i den gale hals, da jeg som beskrevet i det ovenstående kunne se, at ikke bare een, men begge AWE-bagmænd, Kenneth Eriksen og Jan Schmidt, deltog i tråden på facebook, og svarede på spørgsmål om udgivelsen og udgivelser generelt.

Det er ellers mere svært end svært at hale svar ud af de to i det offentlige rum. Folkene bag andre populære videoselskaber som Scream/Shout Factory, Vinegar Syndrome, Code Red osv. gør hvad de kan for at holde kontakten til deres fans ved lige. De deltager i tråde i forskellige filmgrupper, og deres egne fb-sider er levende og opdateres hele tiden. Disse selskaber forstår nemlig betydningen af at pleje forholdet til deres trofaste fans; At folk, der køber gyser- og kultfilm, ikke "blot" er tilfældige mennesker, men deciderede fans, som kommer igen og igen. Ganske som John Holmes. Og det er altså ikke de store selskaber, der gør dette, men de små indie-selskaber.

Jeg undrer mig til stadighed over, at AWE altid fuldstændigt har ignoreret dette med at pleje kontakten til fans og købere. Jo, de har et website, men det opdateres kun nødtørftigt en gang hver anden måned eller deromkring. Og de har en facebook-side, som også kun opdateres, når månen er blå, og kritiske spørgsmål ignoreres fuldstændigt. Da jeg i føromtalte tråd på fb kommenterede, at de måske burde skrive deciderede indlæg om deres nye udgivelser i stedet for blot at printe een lang liste med titler og udgivelsesdatoer ud på siden, var svaret, at det havde man ikke tid til.

Jeg er ikke købmand, og skal ikke forsøge at lade, som om jeg ved, hvordan man driver et videoselskab bedre end AWE. Men jeg ville nok mene, at hvis man gav lidt forbrugeroplysninger om, hvad det var for film, som man udgiver; Hvad de handler om; Hvem instruktørerne er, osv., så kunne det nok få en eller anden potentiel kunde til at snuppe et par film. Film, som han ellers ikke ville have købt, simpelthen fordi han ikke vidste noget om dem. Det synes at være basal salgsteknik. Det undrer mig, at der ikke er andre anmeldere, der omtaler dette. Men så på den anden side, jeg har en formodning om, at anmeldere i dag ikke er anmeldere, men er, hvad jeg vil kalde "omtalere". De omtaler nye udgivelser. Anmeldelse og forsøg på kritisk debat skal man lede i vejviseren efter.
 
Men når alt dette er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at jeg anbefaler, at man støtter AWE ved at købe deres udgivelser. Og WHEN THE WATERS LEFT BEHIND hører bestemt hjemme på hylden. 



NB: Hvis man har det fint med tysk dub eller forstår spansk, så kommer der en tysk blu-ray til november. Tysk Amazon nævner ikke engelske undertekster. Direktelink her

PS: AWE's DVD løber 89 minutter (i PAL). Jeg syntes, filmen var længere, da jeg så den i Cinemateket, og jeg syntes også, at footage'en efter rulleteksterne var længere. Efter at have checket IMDb kan jeg se, at jeg desværre har ret. Originalfilmen løber 98 minutter (i NTSC)! Jeg er dog temmelig sikker på, at der ikke er tale om censurklip, men at man har forkortet de cirka 10 minutter med (fake) nyhedsfootage, som findes efter slutteksterne, og tro mig, det gør virkelig ikke noget! Jeg husker dette tydeligt, for under visningen af filmen ved Blodig Weekend, var Kim Abrahamsson og jeg de eneste, der gad blive i salen og se alle nyhedsoptagelserne (som endda var utekstede. På DVD'en er det lidt, der er tilbage, tekstet).  Jeg ser i øvrigt, at det danske site "Heaven & Horror" har givet filmen en stærkt negativ anmeldelse. Fair enough og fred være med det, det har jeg intet problem med. Hvad jeg har et problem med, er anmeldere, som anmelder film, som de ikke har set til ende (eller sover sig igennem! Dét har jeg også oplevet. En respekteret dansk facebook-anmelder, som sov gennem halvdelen af SUBSPECIES, præsterede alligevel at give filmen en negativ anmeldelse bagefter!!). Som nævnt var Abrahamsson og jeg de absolut eneste i salen gennem samtlige end-credits. Omkring 10 minutter. Man bør ikke anmelde film, hvor man mangler at se de sidste 10 minutter! Argumenter, som at man godt ved, om en film er god eller dårlig, selvom man ikke får det hele med, er til at lukke op og skide i. 

Saturday, 6 October 2018

På med gummiskoene og løb hen i kiosken! Det nye OBSKURIØST er på gaden!!


Så lå "ugebladet" Obskuriøst i postkassen igen. Og tak for det til redaktør Henrik Larsen.
32 sider (A5) om sære film og TV-serier, som man kunne se på tossekassen i 70'erne - hvis man boede i Østdanmark eller Sverige. Denne gang dækker redaktøren nemlig psykotronisk TV på SVT 1 og 2 (Sveriges Television) i årene 1970-79. Vældig fint lille zine denne gang.

Som dansker (i Vestdanmark!) kan man kun med onde, misundelige øjne studere anmeldelserne af de gyserfilm, som svensk fjernsyn bragte hver sommer over tre år fra 1972-74 under titlen "Skräcksommar". Wauw! Kunne man forestille sig, at østeuropæerne i Danmarks Radio skulle have kørt serier af gyserfilm - så mange, at man kunne tale om regulære "gysersomre"? Nej vel. Men i OBSKURIØST kan man læse om det og dagdrømme, at man var svensker (eller østdansker) i 70'erne.

Jeg fik et prøvetryk, men den rigtige udgave skulle komme ret snart. Kan bestilles via HL.






Thursday, 4 October 2018

Den finske dyremedlidenhedsdrabsmand

Tidligere i år var jeg på Blodig Weekend horrorfilmfestivalen. En masse mennesker så en masse gyyyserfilm, men jeg har en fornemmelse af, at jeg var den eneste, der sad i mørket, da den dystre, sorthumoristiske finske film ARMOMURHAAJA kørte over lærredet. Dén titel er der iø ikke nogen, der kan udtale, sikkert ikke engang i Suomifinsko, så jeg holder mig til distributørtitlen, EUTHANIZER.

Filmen handler om en finsk mekaniker i sin bedste alder. Det er nu ikke så meget, vi ser til, at han reparerer bilvrag, for samtidig er han nemlig også den lokale dyreafliver. Jeps, han afliver alverdens kæledyr. Men tro nu ikke, at vore ven (som jeg ganske og aldeles har glemt, hvad hedder. Jeg ville sikkert heller ikke kunne stave endsige udtale det. Hvem fanden fandt også på, at Finland skulle være del af Norden!? Det er sgutte meget nordisk over det der ungarsk/rumænsk-wannabe-kaudervælsk, de taler, når ikke lige de fylder vodka i halsen eller stikker hinanden med en brødkniv) er helt uden samvittighed, det er han så langt fra. Hvis de lokale skal gøre sig nogen chance om at få aflivet kæledyrerne, er de nødt til at kunne komme op med en plausibel forklaring på hvorfor. Men så får marsvinet, katten eller brilleaben så også til gengæld af udstødningsgassen lige i krydderen. Tilsat finsk schlagermusik. Man er vel ikke umenneskelig, og de kan jo for fa'en da lisså godt nyde de sidste minutter til en glad sang om evig kærlighed. Når jeg ikke nævner hunde, er det, fordi de ikke får af udstødningsgasrøret. De kommer med ud i skoven og får en kugle for panden. Sådan!

Instruktør Teemu Nikki har lavet en komedie, der er lisså kulsort som et langt ondt år. Jeg skal nok lade være med at afsløre, hvodden lortet slutter, men du tror for fanden da vel ikke på lykkelige slutninger? Teemu Nikki ville grine sin røv i laser, hvis han hørte dig snakke om happy endings. Jeg husker, at Bjarke fra Filmskribenten-blokken ikke var specielt begejstret for EUTHANIZER; den var simpelthen for sort. Og ja, den ER sgu sort som langt ind i det allerhelvedes sorteste helvede. Men det kan vi jo godt lide her i stuen, og jeg vil på det kraftigste anbefale dig at se dette fine finske mesterværk. Indtil videre er filmen kun udkommet eet eneste sted i verden, nemlig på blu-ray og DVD hjemme i Suomi, men heldigvis har den undertekster både på svensk og engelsk.

Jeg har selv netop bestilt blu-ray'en fra CDON, hvor den til min store overraskelse rent faktisk allerede lå på den danske side. Måske var jeg alligevel ikke alene inde til den Blodig Weekend-visning og måske har andre danske fans bedt cdon om at smide den over på den danse side. Hvis dét er tilfældet, så tak og klap på skulderen herfra.

Jeg checkede naturligvis instruktøren ud, og så vidt jeg kan se, har han lavet en fandens masse kortfilm og reklamefilm, og to tidligere spillefilm fra henholdsvis 2008 og 2016. Den første er en komedie, som kun er ude på en for længst udgået finsk DVD uden undertekster på andet end finsk. Den anden derimod, LOVEMILLA, findes ... heller ikke på andet end finsk DVD og blu-ray, men den har så til gengæld undertekster på engelsk og svensk. Jeg havde dog et fandens hyr med at bestille den hjem, og det tog mig en hel times googlen rundt, før jeg fandt en brugtbiks langt ude i en finsk skov, som havde et eks på lager! Men bestilles hjem skulle den sateme. Den ser nemlig ud som noget, der kunne være et resultat af en fordrukken nat mellem Aki Kaurismäki og Jim Jarmush. Jeg glæææder mig.

EUTHANIZER trailer



Different EUTHANIZER trailer




LOVEMILLA trailer





Sunday, 30 September 2018

Den hvide gorilla og den afskyelige snemand rider igen

Åhh, at gå i en dansk biograf i 1952. Hvilken nydelse det må have været. At sidde i mørket og opleve fabelagtig underholdning som den leveres i Den hvide gorilla.
Michael Weldon kalder filmen en "quickie" i sin første Psychotronic-bog fra 1983, men det bør ikke skræmme nogen bort. I WHITE PONGO finder man megen fin underholdning. Hvorfor filmen først fik dansk biografpremiere, syv år efter den kom ud i Amerika, må guderne vide. Yours truly så den selvsagt ikke i biffen i 1952, men først via en mega-billig amk dvd i går. Filmen løber (heldigvis) kun 70 minutter, så jeg snuppede også lige THE SNOW CREATURE (1954). Samme løbetid og samme underholdning. Jeg er sikker på, Jakob Stegelmann også elsker dem.


Friday, 21 September 2018

OBSKUR TA'R EN LUR

Nej, det gør OBSKURIØST rent faktisk ikke. Overskriften er et citat fra en tegneserie, som Frank Brahe lavede for mange år siden om Henrik Larsen og os på fanzine-scenen dengang.

Men rent faktisk tonser redaktør Larsen derudaf med Danmarks for tiden længst levende og stadigt eksisterende popkultur-zine. Og lige straks kommer der sgu endnu et nummer i rækken. Nummer 21!

En formidabel produktion, i alt fald volumenmæssigt. At bladene så er meget tynde i forhold til de tidlige dage, er så en helt anden side af sagen. Men som ingen anden end ovennævnte Brahe engang kommenterede; Det er bedre med flere tyndere udgivelser end at vente på at skulle kunne udgive supertykke hæfter. At det så var en kommentar til undertegnede om mine egne - monstertykke - blade dengang, er så (også) en helt anden side af sagen. 

Obskuriøst nummer 21 er planlagt til udgivelse i oktober. Jeg har set lidt af indholdet. Collagekunst og digte er yt - psykotronisk TV er in igen (for en stund), og det ser fint ud.

Planlagt indhold ifølge Henriks blog:

Obskuriøst nr. 21:
PSYKO-SVT!
28 A5 sider i s/h
Indhold:
Psyko-SVT (svensk psykotronisk tv i udvalg 1970-79)
Skræksommer (svensk gyser-tv 1972-74, genbrug fra Obskuriøst nr. 19)
PÅ GADEN OKTOBER 2018!

Tuesday, 18 September 2018

Skandinavisk blu-ray-visning af DON'T KILL IT i video-grindhouse-biografen "Cinema J"

Lige et heads-up til andre, der planlægger at købe den underholdende DON'T KILL IT. AWE's partner i Sverige, Studio S (søsterselskab til Njuta Film), har den ude på blu-ray, og jeg fik forleden cdon til at lægge den over på den danske side. Man skal lige være obs på, at blu-ray'en har norske/svenske/finske undertekster, men ikke danske.

DON'T KILL IT er jo Dolph Lundgren, der takler en for ham ny genre, nemlig horrorfilmen. Jeg havde kun set den een gang, nemlig på Blodig Weekend og var fint underholdt (omend det var en af de film, der hakkede i det ved visningen).

Men anyhoo, jeg modtog blu-ray'en for et par dage siden og fik genset filmen. Blu-ray'en er fin-fin, hvad angår billedkvalitet, omend Studio S/Njuta åbenbart har taget ved lære af AWE og pisser på idéen om at inkludere spændende ekstramateriale. Vi får filmens trailer and THAT'S IT! Det ville sgu ha' været fedt med et kommentarspor på svensk fra Dolph, nu hvor det er hans første horrorfilm, men så'n sku' det så ikke være. 

Som jeg skrev i min indtil videre ikkepublicerede STAY SICK!-anmeldelse, er DON'T KILL IT underholdende, så længe den vare. God til popcorn og slatten Cola, men selv som gyserfilm er det jo stort set Dolph Lundgren i den rolle, han altid spiller. Dolph spiller Dolph, og det er både charmen og ulempen. Efter den gamle 13-skala ville jeg give den et 7-tal. 

Wednesday, 5 September 2018

DEATH WEEKEND (Canada 1976)

aka "House by the Lake" og "Dødens Weekend" i de danske biografer i 1976.

Jeg har netop genset William Fruits DEATH WEEKEND, som jeg tidligere har set både på græsk video og på 35mm til Faces in the Dark-festivalen for et par år siden. Nu er den komme på DVD for første gang nogensinde, i Sverige af alle steder. Svenskerne har ellers totalforbudt den *syv* gange ifølge omslaget. Da den endelig kom på bio og vhs klippede de 7 minutter ud.

Filmen er stort set en "home invasion"-film, og ganske og aldeles glimrende. Don Stroud spiller lederen af et gang uhumske voldtægtsmænd/mordere/asociale banditter, som invaderer et hus på landet, hvor en rig tandlæge netop har inviteret en naiv model indenfor med henblik på en weekend med the ol'e in and out. Han har dog glemt at fortælle modellen om sine hensigter. Det giver en tvist til et velkendt plot, at en af de overfaldne, altså tandlægen, selv er et svin.



Nogle gange har jeg hørt folk udtale, at DEATH WEEKEND ikke er så hård/brutal som visse andre i genren, men det synes jeg nu er forkert. Det er muligt, at den ikke er specielt gory, men stemningen gennem filmen er så til gengæld ubehagelig det meste af tiden og skuespilpræstationerne er alle gode.

Jan Guillou, svensk journalist og kriminalforfatter, udtaler i en dokumentar på dvd'en, at filmen efter hans mening var ildeset hos myndighederne, fordi den lod en kvinde tage sagen i sin egen hånd. Om det har noget på sig, skal jeg ikke kunne sige, formanden-kvinden fra den svenske censur er selvsagt uenig, men det er de jo gerne.

Stærkt anbefalelsesværdig. Printet er pænt, men desværre i fullscreen. Jeg fik cdon til at lægge dvd'en over på den danske side og købte den derfra.

Tuesday, 21 August 2018

THE DEVIL IN MISS JONES (aka Den erotiske djævel i Miss Jones) 1972 [anmeldelse]

En film, som jeg er meget glad for, og som har fulgt mig i snart mange år, er Gerard Damianos LEGACY OF SATAN (1974). Filmen er en syret, underlig horrorfilm som hvis David Lynch og Jim Jarmusch havde slugt en masse dårlig syre og havde skrevet et manuskript. Gerard Damiano plejede ellers at lave hardcore-pornofilm i starten af 70'erne, og LEGACY blev hans eneste horrorfilm.

Jeg samler jo på gamle udlejningsbånd og har haft et par af instruktørens pornofilm stående på hylden i snart en del år uden at se dem. I aftes ville jeg så lige lure på, om de på nogen måde mindede om LEGACY OF SATAN. Og jeg skal da ellers love for, at hvis man forventer 80'er-porno med stort hår, eller silikonepatter , så får man kaffen i den gale hals.

 
THE DEVIL IN MISS JONES er stort set en exploitationfilm med pornoscener og for en pornofilm meget depri scener. I de første ti minutter ser vi en dybt deprimeret ung dame omkring de 30, som først kigger ud af vinduet over et trøstesløst New York. Derefter går hun i bad og begår selvmord! Vi ser det hele i close-up. Barberbladet i begge pulsårer, og badekarret, der fylds af blod (det ligner rigtig blod). Det sidste shot af hendes døde krop kunne være ud af en Buttgereit-film.

Georgina Spelvin med barberblad. Hun lever endnu og skrev
for ti år siden selvbiografien "The Devil Made Me Do It"
  Så ankommer hun til en fyr på et kontor (Sct. Peter!), som kundgør for hende, at hun skulle jo egentligt have været op på "førstesalen", men deroppe godtager de ikke folk, der har begået selvmord, så nu er der kun een vej tilbage; nedad (til Helvede). Den nys afdøde kvinde tigger dog om at få en chance til, så hun i det mindste kan opleve, hvad "utugt" er for noget (som om depression og selvmord ikke var nok, er hun sgu osse jomfru). Hun får en chance til og bruger den på at knalde Harry Reams og et par andre (og hun onanerer både med en levende slange og en vandslange!). Til sidst (jeg beklager spoileren, det må du bare leve med) ryger hun selvsagt i Helvede. Men det er ikke et helvede med ild og pinsler; hun kommer ind i et rum, hvor der sidder en fyr (instruktøren selv), der bare venter på, at der kommer en flue. Han vil ikke bolle hende, for tænk hvis fluen dukkede op imens. Og hun kan ikke få orgasme, fordi fyren skal vente på fluen. Et sandt helvede.



 Filmen varer heldigvis kun 65 minutter, og det var alt rigeligt. Filmet på rigtig film og med et look, som mindede mig om tidlige 70'er-exploitationfilm. Ja, looked mindede mig også om COMBAT SHOCK og film i dén stil. Det der kornede, gritty look. Kvinden så ikke fantastisk ud, men passede rigtig godt til rollen. Kameramanden kunne sit håndværk, og der var mange fine vinkler. Bollescenerne var, hvad de var, men det hele havde en stemning af exploitationfilm fremfor egentlig pornofilm, synes jeg. Og det så mere rigtigt ud, fremfor nutidens porno-plasticdukker. Ikke at jeg ser den slags, naturligvis.



Det ærgrer mig, at Gerard Damiano ikke slog over og lavede flere film i andre genrer (og nu er det for sent, han har for længst taget billetten).

Min danske exrental-VHS er u/c og i det oprindelige billedformat. Der er dvd-udgaver ude, men nogle er klippede og er i falsk bredformat.



Sunday, 19 August 2018

Danmarks mest oversete, ignorerede og længst levende, stadigt eksisterende fanzine om obskur popkultur lever og har det godt

Sidste gang jeg skrev om et nyt nummer af Obskuriøst var i marts, hvor redaktør Henrik Larsen netop havde udsendt spin-off-bladet Obs Arty nr. 2: Bordet i hovedet. Siden da har Ed(itor) Larsen udsendt ikke mindre end tre nye numre - altså indtil videre fire numre i år! Det må siges at være rekord på den danske filmfanzinescene!

Og om det er med vilje, skal jeg ikke spekulere i, men samtidig med det overvældende antal numre, er der endda tale om fire forskellige afarter af Obskuriøst. Der er faktisk kun kommet eet regulært nummer af bladet i år. Eller rettere eet irregulært regulært nummer (forklaring følger).

L-R: Jack J, Henrik Larsen, Thomas Winther ved
Henrik & Thomas' stand på Blodig Weekend (2018)

Henrik Larsen i fin steg
af Ralph Østrup (2018)
Spin-off-bladet i februar var som sagt Obs Arty nr. 2. Derefter fulgte det regulære Obskuriøst - som endda var et jubilærumnummer, nemlig nr. 20 (som udkom uden nogen egentlig ståhej, hvilket nok er det, som overrasker mig mest. Jeg havde forventet, at Henrik ville have væltet rundt i endeløse anekdoter fra Obskuriøsts fortid på fanzinescenen). Når jeg kalder det irregulært regulært skyldes det, at nummeret fraviger fra de 19 foregående "normale" Obskuriøst ved at være trykt i A5-format fremfor A4.

Herefter fulgte Obskuriøst Special nr. 1 (et Blodig Weekend 2018-specialnummer), og senest udgiver Henrik digtsamlingen "Tingenes Tilstand", der nææsten ikke er beslægtet med Obskuriøst, men dog ved en nærmere gentest lige klarer at være del af familien (med små bogstaver kan man læse undertitlen: OBS-Arty 2018). To af bladene er i sort-hvid, og to er i farve. Der veksles mellem 28 og 32 sider. Trykket er fint, hæfteklammerne sidder ordentligt, og der er fine billeder (modsat fotokopi-"tryk" med "sorte klatter til at gøre det ud for billeder", som en Uncut.dk
 -skribent engang skrev i en anmeldelse af et af mine blade).

Hvis Henrik udgiver endnu et nummer i år, så har han udgivet lige så mange numre, som jeg har præsteret at udgive af STAY SICK! på 19 år! At de ikke er så tykke, er så en anden side af sagen.
Jeg vil ikke sige så meget om selve bladene her, det vil jeg sikkert gøre på et senere tidspunkt, men man er vel forfængelig, så det skal da lige nævnes, at to af numrene har indlæg af yours truly; nemlig Obskuriøst nr. 20, som indeholder kladde til en artikel med titlen "Et piratvideobånd i 1984". Og Obskuriøst Special nr. 1 indeholder en række af mine anmeldelser af danske tegneseriealbum, som redaktøren har samlet under titlen "Jack J ser på tegneserier". Henrik har flere af mine anmeldelser liggende, som måske kommer ved en senere lejlighed.

Jeg husker, at hr. Larsen for mange år siden foreslog mig, at jeg ændrede STAY SICK!'s format fra A5 til A4; Dengang udkom Obs, eXtase og Absurd nemlig i A4, og det ville være fedt, hvis man kunne have alle bladene liggende ved siden af hinanden i A4-format, mente redaktøren. Ak ja, ungdommens fjollerier. I dag lader redaktør Larsen til udelukkende at være gået over til STAY SICK!'s gamle format, A5.

Skriv til Henrik via hans blog eller facebook for info om, hvilke numre der stadig er på lager (oplagene er mikro-små).



Tak til Henrik for tilsendte numre.


Friday, 17 August 2018

GATOR BAIT 2: A CAJUN JUSTICE [anmeldelse]

Jeg har netop set GATOR BAIT 2: A CAJUN JUSTICE på dvd. En film, som jeg delvist har set engang i 90'erne på en norsk tv-station. Instrueret af ægteparret hr og fru Sebastian. Plottet er stort set det samme som i etteren; En ung kvinde er kommet til Floridas sumpområde for at leve med sin nye ægtemand. Her tales med fransk cajun-accent, dårlige tænder er årets mode, og at der ligger en krokodille i indgangen rager folk en høstblomst. Ægtemanden har et udestående med en sjover, som engang voldtog og dræbte hans søster. Nu er sjoveren og hans slæng ude efter den nytilkomne kvinde; Som en sjover siger til en anden sjover: "Al fisse her i området lugter af fisk, det er på tide med noget nyt". Hvortil sjover nr. 2 siger: "Jamen tror du ikke hendes mand vil blive sur?" "Hva' rager det mig", lyder svaret prompte.
Nå, men du har jo gættet resten af plottet helt uden min hjælp, ægtemand bliver (måske) dræbt. Bruden bliver voldtaget af banden, men slipper væk og husker på, hvad hun har lært af "En mand ser rødt".


GATOR BAIT 2 er desværre ret overset, hvilket er synd, da den er stærkt underholdende. Jeg var i alt fald underholdt, men okay der skal heller ikke så meget til. Eneste irritationsmoment var den enerverende banjomusik, der kører hen over så at sige alle ikkedialogscener. Flugtscene: banjomusik. Elskovscene: banjomusik. Bryllupsscene: banjomusik. etc etc.
Den eneste scene, jeg kunne huske fra den norske tv-visning, var en grum voldtægtsscene, hvor bruden bliver taget bagfra af en stor fyr, der åbenbart ellers må tage til takke med sin hund. "Vuf vuf" grynter han, og tilføjer: "Kom nu, sig vuf vuf". Til slut grynter kvinden også vuf vuf.
Desværre er det ikke Playboy-playmate Claudia Jennings, som spillede med i etteren, da hun var omkommet i en bilulykke pga. for meget kokain i blodet. Men erstatningen gør det glimrende og har flotte og store gajoler, som vi ser igen og igen.

Ekstramaterialet er totalt psykotronisk; instruktøren sidder på en stol og taler direkte til kameraet. Han fortæller, hvorledes Jesus har reddet hans liv, og har talt til ham med høj stemme mens han kørte i taxa. Han bærer en t-shirt med sit eget jesus-website, og sidst i videoen får man et link. Der er også en video med hans kone, som er lige så tosset med at redde hunde, som min egen tossede moster, der er flyttet til Serbien for at redde gadehunde, er det. Konen har også et website, og hun er også blevet reddet af Jesus.

Den første film er iø ude på dansk video både som "Blodhævn" og "Blodhævn i sumpen", men toeren er desværre aldrig komme ud herhjemme.

Monday, 13 August 2018

What AWE left behind for the Danes

Jeg har tidligere brokket mig på facebook over, at danske AWE nu kun udgiver film på dvd og vod i Danmark, mens de stadigvæk udgiver på blu-ray i Norge. 
Jeg ville f.eks. gerne have købt deres franske REVENGE på blu-ray, men selvom de udgav den både på blu-ray og dvd i Norge, så kom den kun på dvd i Danmark. 
Hvis så bare den norske blu-ray havde haft danske undertekster, så okay, men det har den ikke. Det plejer ellers ikke at være noget problem for AWE at inkludere de andre skandinaviske landes undertekster - når vi ikke behøver dem
Jeg ville også gerne have købt DON'T KILL IT på blu-ray, men igen ... blu-ray i Norge (og Sverige), men kun dvd i Danmark!

Men som om det ikke var slemt nok, så krænger man nu niveauet en tand længere nedad. 
En af de film, jeg var ret glad for på dette års Blodig Weekend horrorfilmfestival, var den Argentinske WHAT THE WATERS LEFT BEHIND (et underholdende hispanic takeMOTORSAVSMASSAKREN), og jeg har gået og ventet på en udgivelse. Nu ser jeg så på hjemmesiden, at AWE udgiver den i Danmark og Norge, men i Danmark kommer den KUN som vod (dvs. video on demand)!! Og mens man i Norge godt nok ikke får en blu-ray, så tilbydes man i hvert fald en dvd-udgivelse (se cover her i indlægget). Og for at føje spot til skade har den norske dvd kun norske tekster, selvom der er lavet danske tekster til vod'en. 

"VINDER – Mest lovende instruktører – Sitges International Fantastic Film Festival
VINDER – Bedste film – Obscura Filmfest Berlin
"
(citat, AWE's hjemmeside)
 Med andre ord, selvom AWE ikke var sene til at rapportere, at filmen havde vundet priser både på Sitges og Obscura Filmfest Berlin, så var det altså ikke nok til, at vi kunne få filmen på et fysisk medie i Danmark. 
Jeg undrer mig over, hvorfor man ikke længere laver fælles dansk-norske udgaver med dobbelt-tekst på omslaget og to sæt undertekster (hvis den ærede læser skulle forledes til at indvende, at det nok skyldes copyrights, så holder den ikke. AWE udgiver jo netop filmen i begge lande og har dermed sikret sig copyright til begge lande). 
Hvis man fra AWE's side ikke tror på et tilfredsstillende salg i Danmark af en fysisk udgivelse, så kunne man da for fanden sætte et parti af filmene til salg via AWE's webshop, så danske fans alligevel kunne bestille dem hjem.

Personligt må jeg indrømme, at jeg synes, det er en rigtig skidt idé, når man i forvejen åbenbart kæmper med et dårligt salg, at man med vilje afskærer den lille gruppe af trofaste købere, der trods alt findes i Danmark, muligheden for at støtte selskabet. 

Sunday, 12 August 2018

LADEMANN PÅ ØVERSTE HYLDE - DENGANG OG NU


Henrik Larsen skrev tidligere i dag om leksikon på CD-rom, og i den anledning vil jeg lige bringe et billede af mit nye (gamle) leksikon, som jeg for nyligt fik op på reolen efter mange års viden om, at det engang skulle op på nævnte reol. Og det har været længe - længe - undervejs. Historien er den, i 1970 flyttede vi i parcelhus på Vinkelvej, og økonomien blev en anelse bedre. Min mor begyndte at abonnere på bøger fra Unions Bogklub, og da Lademann begyndte at udgive deres leksikon, var mor med lige fra starten.

Leksikonet udkom løbende ganske som Anders And-bøgerne med komplette årgange, som jeg abonnerede på mange år senere (uden ellers anden sammenligning). Bøgerne var dyre og meget værdifulde. "Nu har du vel tørret fingrene af - du ved nok, vi vil IKKE have fedtfingre på bøgerne. De har været dyre!" Jeg kan det i søvne. Lademanns leksikon var værdifulde bøger, og lige fra starten var der en mening med bøgerne. "Engang så bliver de DINE bøger". Ja, sådan var det forudbestemt. Man får lyst til at citere Metallica: "So it was written, so it was done" (som citerer andetsteds fra, men det er nok at gøre det lige den tang for højttravende). Så hele vejen op gennem 70'erne abonnerede mor på leksikonet og engang i starten af 80'erne udkom det sidste bind (nr. 20). Derefter kom to suppleringsbind, men så var det også slut.


 Da mor gik bort i 2009 stod alle 22 bind, som den dag de kom fra forlaget. De blev købt, fordi vi nu havde RÅD til at købe dem, men mor har aldrig nogensinde slået op i nogen af dem. Efter hun var gået bort, fik far den obskure idé, at han skulle giftes igen. En dag, jeg kom på besøg, så jeg en kasse i garagen og spurgte til indholdet. Gamle bøger til genbrugen, lød svaret. Jeg checkede selvsagt efter og opdagede mors - og dermed mit - komplette leksikon. "Hør hov, hvad er meningen, det her er mine bøger. Mit leksikon, som mor har købt til mig!" Den slags gik hen over hovedet på far. Hans nye kone havde et leksikon, og så kunne husets gamle jo bare ryge ud. At det var mit, og at mor havde sagt det igen og igen i 70'erne, havde han præsteret ikke at bide mærke i. Nå, men heldigvis lå de fine bøger i klare affaldssække i kasserne, og snart kom de op til mig. Eller rettere: ned i min kælder. Med mine mange hundrede videobånd, bøger, dvd'er, osv, osv, var der simpelthen ikke plads. Well, ikke før nu. Mors gamle (stort set flunk og nye) (og nej, det hedder ikke "flunk og ny". Efter mange års brug, er det endelige gået op for mig, at mor brugte det udtryk forkert, det hedder "flunkende ny", ikke "flunk og ny", haha) leksikon fra Lademanns bogklub kan endelig komme til hæder og ære igen. Ulæst på øverste hylde, hvor har stået siden 70'erne med 6-7 års pause. Jeg slog netop op under L; Mon Herschell Gordon Lewis stod der? Jeg gættede på nej og fik ret. Men Charles Laughton står der. Og så løb batteriet i kameraet ud. Men jeg tændte igen, og der var lige strøm nok til at tage eet mere foto. Lesbisk kærlighed!


Mor ønskede, at jeg fik denne dyrebare og værdifulde (to adjektiver, der stort set betyder det samme, men overdrivelse fremmer forståelsen, som jeg plejer at sige) skat, når hun og far ikke længere var her. At de mange sider - trykt på flot, glitret papir - så i dag indeholder for længst forældede informationer, er så noget helt andet. Man kan velsagtens ikke slå ret meget op uden at tænke: "Er der mon kommet ny viden til? Har de fundet ud af mere?" Men siderne er blanke, og der er flotte billeder. Teksten er let gammeldags, og det kan jeg i og for sig godt lide (læseren må gerne forestille sig, at skribenten tiltaler ham eller hende i De-form). Og om ikke andet er bøgerne så fandens tunge, og reolen så tilpas nær hoveddøren, at de kan bruges som forsvarsvåben mod en eventuel indbrudstyv.

Jeg må dog sige, at Lademann ikke havde tænkt særligt langt frem. Selvom bøgerne næsten er uberørte af menneskehånd, så går omslagene desværre itu for et godt ord. Materialet har simpelthen ikke kunnet tåle tidens tand og revner desværre alt for nemt. Senere blev hele baduljen genoptrykt i et 30-bindsværk med grimme omslag, og nutildags findes det hele online og ikke en djævel vil tænke på at genoptrykke det igen. Lademann blev som alle gode danske forlag fortæret af kannibalen Egmont og findes end ikke som "in name only"-forlag. Men her i huset huskes forlaget. Øverste hylde, 22 bind.
(kladde til senere artikel)