Om ikke andet fik jeg da reddet kaffemaskinen

To dage og to nætter med ekstrem migræne og så en formiddag, middag og eftermiddag, der var sådan la-la, og nu er det så... nu. Migrænen er ovre for nu i alt fald, men det bæst kan altid komme tilbage. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den er et levende væsen, som jeg er så uheldig at dele krop med. Men ellers går det igen nogenlunde. Nå ja, jeg har godt nok opdaget en løjerlig bule i højre side, men det er vist bare en irriteret tyktarm. Tak for de mange hilsener om god bedring, som begge kom fra folk, der hedder Henrik. Sjovt nok er begge Henrik'er også nogle syge nogen, hmm, måske det i virkeligheden var min BLOG, jeg skulle kalde "Stay Sick"! Anyway, lige før Faktas lukketid var jeg nød til at begive mig ud i det skræmmende "udenfor", da både rugbrød og afkalkningssyre var sluppet op, og kaffemaskinen vist nok ikke kunne holde til een eneste mere kaffebrygning uden at blive kørt igennem først. Min kaffemaskine er en speciel en med ekstra tykt vandindgangsrør, som ifølge reklamen ikke skulle kunne kalke til... så når min alligevel var ved at dø under højlydt dødsrallen, så må den jo alligevel ha' være godt tilkalket. Nuvel, jeg fik den reddet med en halv (næsten) flaske syre. Og så fandt jeg den årlige indbydelse fra anarkistforeningen i postkassen. Otte kroner koster det nu for et skide brev! Hva' gir du!! Otte skide kroner! Det er jo røveri i åbent dagslys! Jeg husker en anden tid for længe siden, hvor man kunne sende et postkort for en lavere takst end et brev i kuvert kostede. Dengang skabte det en vældig kreativitet, blandt nærigpinde (inklusiv undertegnede), som ville spare et par øre og med ultra små og gnidrede bogstaver kradsede så meget tekst ned på sådan et kort for at spare brevtaksten. Ak ja, dèt fik Pestdanmark også sat en stopper for. Otte kroner!!! Jeg vil slutte her, mine øjne og stakkel hjerne kan vist ikke klare mere lys fra datamaten. I stedet vil jeg drikke kaffe og prøve (iført solbriller) at se om hovedet i det mindste kan holde til en film. Jeg mangler anden halvdel af BURIAL GROUND, så den blir det nok. Nu får jeg jo også snart (forhåbentligt! Man ved sgu aldrig med det forpulede postvæsen!) den uklippede japanske udgave, med masser af ekstra scener (4 sekunder). xD

Når skribenten omtales...

Kodylt, manner!! Jeg har netop opdaget, at sci-fi- og gyserbladet HIMMELSKIBET for nyligt har lanceret en blog, hvor de poster nogle af anmeldelserne fra bladet. Og en af dem er af Bruno Mattei-filmen HELL OF THE LIVING DEAD. Cool! Jeg vil nedenfor ikke overraskende citere netop den bid af anmeldelsen, som refere til undertegnede. LOL.
/Jack


af Thomas Winther (oprindeligt trykt i Himmelskibet #27):

I DVD’ens booklet omtales filmens instruktør som følger: “Når horrorfilmens store annaler engang skal skrives, vil kapitlet om zombiefilm sikkert ikke levere megen plads til Bruno Mattei”, og andet steds står der at “jeg skal ikke forsøge at overbevise dig om at filmen, du netop har investeret dine surt tjente sparepenge i, er et stort mesterværk. Det er den nemlig ikke!” Pointen som skribenten (Jack Jensen) vil frem til, er at filmen ikke er stor kunst, men derimod hurtig let fordøjelig underholdning, og at den ikke skal tages for andet end det. Dette vil jeg give ham helt ret i, og jeg var bestemt underholdt, om ikke af andet. så af filmens manglende kvaliteter.

Hele anmeldelsen kan læses her.
PS: Thomas, hvis du læser det her; Når der er tale om en film, så hedder det altså "stock footage", ikke *stock photo*.

Det stock footage er i øvrigt fra en gammel mondo-film, NUOVA GUINEA, L'ISOLA DEI CANNIBALI (1974), der for nyligt er udsendt på amerikansk DVD.