[Nedenfor genoptrykkes artiklen, som den blev præsenteret i STAY SICK! nr. 3, der udkom i 2002. Selvom jeg er kommet i besiddelse af en smule ny viden om forskellige ting, så har jeg valgt ikke at opdatere artiklen. Det må komme på et senere tidspunkt. I tiden, der er gået, har jeg været så heldig at opdrive både STENBROENS "HELTE" og VILLA VENNELY på Video Internationals originale udlejningskassetter. Desværre er MELLEM VENNER stadig borte (jeg har dog naturligvis stadigvæk Lejf Jedigs bootleg-udgave, LOL). Udover originaludgaven i SS har denne artikel også ligget i årevis på det "rigtige" STAY SICK!-site, men det er et norsk gratissite og hvem ved, hvornår det blir lukket, derfor dette "genoptryk" her.]
af JACK J
Enhver, der kan lide lowbudget exploitationfilm, trashfilm og juvenile delinquent-film, kender til en masse amerikanske instruktører, skuespillere og producenter. Men det er de færreste, der ved, at vi i Danmark rent faktisk engang havde vores egen pendant til Ed Wood. En instruktør, der et kort øjeblik lyste op på en ellers så puritansk og letforargelig dansk filmscene med film, der hyldede alle 13 dødssynder, for derefter at forsvinde ud i glemslens mørke igen. Men nu skal det være slut. STAY SICK! MAGAZINE blænder nu for første gang nogensinde op for historien om Poul Nyrup. Manden, der lavede den mest fantastiske danske film nogensinde: STENBROENS "HELTE"! Så tag din læderjakke på og sæt en garagerockplade på grammofonen. This is muy importante!!!
ELEMENTÆR GRUNDVIDEN
Forsiden til dette nummer af STAY SICK! er hentet fra filmen STENBROENS "HELTE" og den artikel, du nu skal i gang med at læse, handler om filmens instruktør. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at yours truly er ret begejstret for både STENBROENS "HELTE", filmens instruktør, dennes andre film og i det hele taget historien omkring disse film. Jamen så lad os da komme i gang for søren!! Næhh hov, vent nu lige lidt! Inden vi starter er der noget vigtig, elementær grundviden, vi skal lære først, ellers går det ikke. Hva'ba?? Elementær grundviden?? Hvad er nu det for noget? En artikel om en skide filminstruktør og nogle gamle skodfilm skal man vel ikke lære noget for at læse!! Næh, man behøver ikke, men det vil jeg nu nok mene, at der er god grund til at gøre alligevel. Ligesom de fleste børn har prøvet at spille fx skak uden at have lært reglerne og selv om de sikkert havde det meget sjovt, så længe det varede, så kan der ikke være nogen diskussion om, at det nu en gang er mere givende, når man først har fået lært reglerne. Og selv om der måske ikke ligefrem er regler, når man skal læse en artikel i et snottet undergrundshefte om nogle gamle film, så hjælper det nu alligevel lidt at have et par ting på plads.
PSYKOTRONISK FILMKULTUR
Logo-teksten på forsiden af STAY SICK! er hver gang: "Djævleøens eneste psykotroniske filmblad" (ok, denne gang er det lettere ændret, men det betyder ikke så meget i denne sammenhæng!). Det, du skal hefte dig ved, er termen "psykotronisk". "Psykotronisk" er min egen fordanskning af det amerikanske "psychotronic", en term, som er opfundet af Michael Weldon, redaktøren af PSYCHOTRONIC VIDEO; det blad, der snart i mange år på det nærmeste har været anset som en bibel for fans af obskure film. Men hvad er egentligt psychotronic films? Ifølge Michael Weldons egen definition kan det faktisk være alle mulige slags film, men de skal have nogle psychotronic elementer i sig: Film, der tilhører de fantastiske genrer, dvs. film hvori der foregår noget, der er ud over det almindelige, fx science fiction-film, horrorfilm, kung-fu-film, superheltefilm osv. er psykotroniske film. Endvidere film, der har opnået kultstatus, er også psykotroniske (med mindre de er for populære; selv om fx CASABLANCA både er en god film og en kultfilm, så vil jeg ikke mene, at den er psykotronisk, dertil er den for kendt, men så på den anden side har den jo Peter Lorre med, som helt klart defineres som "psykotronisk", så det kan naturligvis diskuteres!). Og film, der måske er almindelige nok, men som forsøger at leve på, at de har afdankede rockmusikere eller fallerede fodboldtsstjerner med, som ofte ikke har et begreb om at spille (skuespil). Mange af stjernerne fra blaxploitationfilmene var tidligere amerikansk fodboldt-spillere, fx Jim Brown og Fred Williamson (hvis tilnavn "The Hammer" kom fra fodboldbanen, hvor han plejede at hammer sine modspillere ned!) [ikke dermed sagt, at lige de to nævnte ikke kan agere i film (Williamson kan til overmål, Brown derimod har altid været noget "stiv" i det!!), men det var de eneste, jeg kunne komme på lige nu]. Også film med folk, der enten havde været eller senere blev politikere, er psykotroniske; fx Ronald Reagans gamle film kan man finde i Weldons udgivelser (som i øvrigt ikke kun omfatter bladet, men også de to vigtige opslagsværker THE PSYCHOTRONIC ENCYCLOPAEDIA OF FILM og THE PSYCHOTRONIC VIDEO GUIDE). Enhver film med O.J. Simpson er psykotronisk (ikke at den dermed at noget værd forstås). Omtrent alle film, der handler om rocklegenders liv og levned (med andre i rollen som rocklegenderne - dukumentarfilm duer for det meste ikke i denne sammenhæng), fordi Hollywoods gengivelse af rockstjerners liv næsten altid er hysterisk elendig/grinagtig.
Endnu en genre, der helt klart opnår status som "psykotronisk", er bad taste-film, dvs. film indenfor de allerede nævnte genrer, der samtidig er so bad they're good - altså film, der er så dårlige, at dette i sig selv gør dem "nydebare"! Dermed naturligvis ikke sagt, at enhver film, der er dårlig, også er god, nej nej, der er masser af film, der bare er noget skidt og ikke har noget som helt brugbart i sig; fx de der politiskole-film er noget argt lort uden lige - også selv om Christopher Lee var med på et tidspunkt. Der er good bad taste, men der er altså også masser af bad taste, der bare er bad!! Jeg husker en gang, mens jeg havde et eller andet ekstremt kedeligt arbejde på en færge, at en arbejdskollega en dag i kaffepausen sagde til mig, at han syntes, STJERNEKRIGEN var den bedste sci-fi-film, der er lavet. Jeg nævnte så, at der også er masser af gamle sci-fi-film, der er ret underholdende, fx alle dem fra 50'erne, som i virkeligheden mere eller mindre alle sammen var communist scare-film (dvs. de handlede for det meste om onde rumvæsener, der ene og alene var ude på at overtage kontrollen over/dræbe de retfærdige og gudfrygtige amerikanere, men var i virkeligheden symboler på kommunisterne). Til det sagde min arbejdskammerat, at han syntes, de film var dårlige, for i gamle dage kunne man ikke finde ud af at lave special effects som i STJERNEKRIGEN, og så var dèn ikke længere! At de gamle film kunne have en underholdningsværdi netop fordi special effect'erne var dårlige (kontrolpaneler, der bukker ind, når en eller anden ryger ind i dem eller rumvæsener/mutanter/dræberdyr, der var lavet af papmache), det faldt han ikke ind og... tja, sådan er det nok, at de fleste mennesker ser film og tv; de overser det element, at noget kan være svært underholdende - også selv om det er noget skidt!
Så når vi her i STAY SICK! engang i mellem omtaler en film som værende god, også selvom selvsamme film af de "almindelige" anmeldere er blevet haglet ned som noget bras, så er det altså ikke nødvendigvis, fordi vi ikke ved, hvad der er god kvalitet og ikke, men fordi vores definition, af hvad der er godt og ikke godt, er en helt anden. "Rigtige" anmeldere i dagspresse, filmtidsskrifter og tv-programmer har ofte ikke en døjt begreb om, hvordan de skal gribe bad taste-film (som også af nogle kaldes trashfilm) an, de forstår det simpelthen ikke og spiller derfor et sikkert kort og kalder produktet dårligt. Men sådan er det nu engang: vi fans af obskure film er omgivet af kulturelle analfabeter og der er derfor så megen mere grund til, at du bør være glad for dit STAY SICK!!!
Ok, så tror jeg, vi har fået slået de mest grundlæggende regler fast... og lad os så komme i gang!
ED WOOD
For nogle år siden var jeg i Valhalla. Nej, jeg var ikke død og havde mødt Thor og Odin, men var en tur i biografen "Valhalla" (i Melbourne) for at se Tim Burtons dengang nye film ED WOOD, som havde premiere. At se ED WOOD på et kæmpelærred er en oplevelse, som alle, der får chancen, bør spendere på sig selv. Fantastisk, siger jeg bare! Nå, de fleste har naturligvis set filmen, men ellers handler den om filminstruktøren Ed Wood jr., som i 1950'erns USA møjsommeligt begyndte at lave sine egne film udenfor de store studier i Hollywood. Med små penge og (især) ivrige men lidet trænede "skuespillere" lavede han film, han troede på; film som han mente måtte laves. Hm, eller måske lavede han dem, bare fordi han ærligt og oprigtigt troede på, at han var den næste nye mesterinstruktør. Ligesom alle de rockabilly cats, der i kølvandet på Elvis (dengang han gik i læderjakke og var rå) fuldt ud overbeviste troede, at de var den næste "Elvis", det næste store rockabilly-håb. Ofte blev det blot til en enkelt eller to singleplader og så forsvandt de igen. Pressen ville hurtigt kalde dem mislykkede, men hvis man finder de gamle syvtommere (dvs. singleplader) frem (hvilket ikke er svært eftersom den glade amerikaner Tim Warren udgiver dem på sampler-LP'er(1) nede i Hamborg på Crypt Records), så kan man ofte høre sangere, der lavede noget totalt sindssygt vildt, der burde have været et hit, hvis ellers der havde været nogen retfærdighed til, men som ikke blev det. Og det samme med mange filminstruktører; Folk, der lavede film med stor underholdningsværdi, nå ja, måske ikke fordi de var specielt gode, men fordi de havde en eller anden bad taste-værdi, som gjorde, at de alligevel fortjente deres berømmelse. Ed Wood fik heldigvis sin plads i solen pga. Tim Burtons film, og hurra for det. Men det gik ikke alle ligeså. Nogle er forblevet "berømte" indenfor den genre, som de lavede film i, men nåede aldrig ud til et stort publikum. Der er næppe nogen horrorfilmfans, der ikke har hørt om Dario Argento, Mario Bava eller Lucio Fulci, men prøv at spørge folk, selv filmfreaks, der ser "almindelige" film, om de kender nogle af disse instruktører og ti ud af ti vil sige nej. I et nyligt nummer af Euroman lavede man en liste over de mest vigtige italienske film, og gæt selv, om man havde nævnt Argento, Bava eller nogen som helst anden italiensk genrefilmsinstruktør. Svaret er naturligvis nej. Til sidst er der også de genrefilminstruktører, der forsvinder ud i glemslen. Ville Ed Wood havde opnået sin berømmelse udenfor kultfilmfankredse og kredse der ynder psykotroniske film, hvis ikke Burton havde lavet filmen om ham? Næppe. Der findes sikkert mange skæve og "dårlige" filmskabere, der fortjener at blive opdaget, men som ikke blir det.
ED WOODS DANSKE FÆTTER
Ok, kære læser, langt om længe nærmer vi os nu kernen af denne artikel: emnet! Sagen er nemlig den, at vi er et par stykker, der længe har haft kendskab til en filminstruktør, der engang for længe siden lavede nogle totalt psykotroniske perler. Film, der havde det hele: "skuespillere" der overspillede (så selv Ed Wood ville have været stolt), tåbeligt udførte slagsmål, druk, hor, nøgne piger, ungdomskriminalitet, bandeord og alt andet et hjerte, der brænder for psykotroniske film, begærer - og det hele oven i købet tilsat fantastisk surf musik. Og så har jeg da forresten slet ikke nævnt (bortset fra i overskriften, på coveret og i indledningen!!), at han såmænd var dansker!! Han hed Poul Nyrup og lavede sine film tilbage i tresserne, vel at mærke før hippierne ødelagde det hele med deres bare tæer, socialrealismefilm og jingle-janglemusik. Men selvom Poul Nyrups film indeholder alt det rigtige for at gøre ham til en cult favourite, så er han forblevet ude i glemslens mørke. Desværre er der ikke nogen Tim Burton, der har opdaget ham... men så er hans hovedværk, STENBROENS "HELTE", til gengæld på forsiden af dette nummer af STAY SICK! - og det er vel næsten lige så godt!!!
At fortælle diverse amerikanske filminstruktørers historie er for det meste ikke særlig svært; man finder bare nogle opslagsværker, biografier og magasiner om vedkommende frem og vupti; så kan man nemt og hurtigt skrive en lang afhandling om vedkommende. Desværre er det ikke så let med Poul Nyrup. Sagen er den, at da han var aktiv i 60'erne, fik han og hans film godt nok en del omtale i aviserne, men det var ikke særlig positiv omtale. Nyrup var faktisk ikke særlig velset af pressen (og som vi skal komme ind på senere, så er han det stadig den dag i dag ikke!!) og da hans karriere stoppede, var der tilsyneladende ikke rigtig nogen, der følte trang til at nedfælle hans historie. Og derfor har oplysningerne, jeg har kunnet grave frem, været meget sparsomme. Det meste stammer faktisk fra avisomtaler fra midttresserne, som blev fotokopieret og genoptrykt i et filmprogram engang i 80'erne i forbindelse med, at Video International udgav filmene på video. Desværre fandt V.I. det ikke synderlig vigtigt at skrive, hvornår de forskellige avisartikler var fra eller hvilke aviser, så når der i den følgende artikel refereres til "en artikel", så er det altså det, der ligger til grund. Jeg har også fået en del info fra Heine Sørensen, der i årenes løb har hørt en masse gennem storbyens jungletrommer og endelig har jeg udfrittet den kvindelige indehaver af Video Netto i Korsør, som også har kunne levere info, ikke mindst fordi hun er opvokset i Villa Vennely!
DET UKENDTE DANMARK: 1960'ERNE!
For at give et ordentligt indblik i en for de flestes vedkommende ukendt filminstruktør, må man nødvendigvis også fortælle om den tid og det sted, som danner rammen for begivenhederne.
I starten af 60'erne havde man i Danmark kun den statslige radiofoni, dvs. Danmarks Radio. Dengang betød det en enkelt tv-kanal, der næsten udelukkende sendte om aftenen, og to radiokanaler, P1 og P2. Holdningen hos såvel DR som hos regeringen var, at danskerne for alt i verden ikke måtte fordummes. Det indebar, at det meste der kom fra USA aldrig rigtig nåede til Danmark og det, der gjorde, gjorde det ad omveje; fx den del af den nye rockmusik, der nåede landet, gjorde det som coverversioner, der var blevet oversat til dansk og blev sunget af Otto Brandenburg og hvem der nu ellers var dengang. I alt fald den del af musikken, der nåede et større publikum og kom på hitlisterne. Plader med Elvis og samtidens kunstnere kunne man heller ikke købe i DK, men man måtte tage til Sverige, hvis man ville have fat i det. Man tror jo næsten, det er løgn, men når nu Elvis' plader ikke kunne købes i Danmark, så var der straks en sanger, der begyndte at kalde sig "Melvis"!! Sverige var altid langt foran Danmark, når det gjaldt popkulturen, og det er det såmænd stadigvæk. I Sverige havde man ligesom i DK også haft to statslige radiokanaler, men man fik ret hurtigt en musikkanal, P3, der spillede pop/rockmusik (en såkaldt "musikradio"). Men heller ikke det ville man have i Danmark; holdningen var, at amerikansk popmusik kun var noget for fjollede teenagere og der var faktisk nogle, der blev forarget over, at man i det hele taget kunne finde på at diskutere, om man skulle have en populærmusikkanal. Det blev så i stedet til, at Jørgen Mylius fik to ugentlige musikprogrammer af 20 minutter med titlen: "Popmusik mellem lektierne" (en titel, som jeg lånte i sidste nummer!). Også her sørgede man for at have pegefingeren fremme; det var næppe noget tilfælde, at musikken skulle høres mellem lektierne!!! Men der var selvfølgelig nogen, der gerne ville høre de nye toner. Problemet var bare, at man ikke kunne organisere en alternativ radiostation inde i selve Danmark, da DR jo havde monopol på radio og tv, og en privatejet radio ville blive lukket af panserne med det samme. Løsningen blev så den, at nogle kvikke hoveder smækkede en radio sammen på et skib (ja, det omtales altid som et skib, men det var nu vist nok bare en fiskerkutter) og så sendte man popmusik til København og dele af Sjælland fra en lokalitet udenfor dansk farvand. Myndighederne kaldte selvfølgelig stationen for en piratradio, men egentligt var det vel ikke rigtigt (uden at jeg dog ved det), da radioen ikke gjorde noget ulovligt, da man jo var udenfor dansk farvand. But who knows.
VENNERNE PÅ RADIOEN
Som de fleste ved, så hed radioen Radio Mercur og det var her, at Poul Nyrup arbejdede som lydmand i starten af 60'erne. Han arbejdede også på en anden radio der hed D.C.R. og som (tilsyneladende) også lå på et skib. I en avisartikel trykt otte dage før Nyrups første film havde præmiere i 1963 nævnes det, at Nyrup var 29 år gammel på det tidspunkt og efter mange, lange timers udregning er jeg kommet frem til, at han derfor må være født i 1934. Han var uddannet tonemester og arbejdede på Laterna Film, Dansk Film Compagni og Saga Film, før han kom til Radio Mercur. Endvidere havde Nyrup tidligere arbejdet som fabriksarbejder, handelsmand, altmuligmand, andre småjob og han var såmænd også udlært sadelmager! På de to radiostationer mødte han nogle andre radiofolk, nemlig Preben Ploug, der var tekniker på Mercur og D.C.R., og Preben "Basse" Nicolajsen, der var tømrer på skibene, Tage Røpke, der også var tekniker og Anders Dahlerup, der var speaker og reporter. Disse "venner" skulle senere blive vigtige i Poul Nyrups karriere. Sagen var nemlig den, at han længe havde gået og rodet med manuskripter og havde haft lyst til selv at lave film. Som nævnt havde han været tonemester på forskellige filmselskaber, han havde bl.a. været med til at lave SOLDATERKAMMERATER, PIGEN OG PRESSEFOTOGRAFEN, DEN RIGE ENKE. Filmen, som de havde talt om at lave, skulle handle om nogle venner fra the other side of the track, altså fra den "forkerte" side af byen, dvs. fra et Nørrebro/Vesterbro-miljø frem for et Hellerup-miljø! (som det blev omtalt i en avisartikel). Efter at have arbejdet sammen på Radio Mercur og D.C.R. et stykke tid skiltes de: Poul Nyrup og Tage Røpke gik ind i filmbranchen (denne info har jeg fra en avisartikel, og hvad det var de to lavede i filmbranchen blev ikke nævnt), Anders Dahlerup kom ind ved DR's radio, og Preben Ploug og Preben "Basse" Nicolajsen tog et stykke tid til udlandet (det er ukendt, hvad de lavede der). De mødtes dog fra tid til anden og snakkede om filmen, og da de havde pengeproblemet på plads - ved at Nyrup tog en masse lås osv. (se interviewet med ham efter artiklen), gik de i gang. Rollerne blev delvist besat af dem selv og endvidere havde man fået fat i bl.a. Poul "Kronprinsen" Martin (der skulle blive en af de faste medspillere i de 3 ud af de 4 film, som blev lavet), Anette Post, en danserinde, der senere blev revyskuespillerinde i Svendborg, og en 15-årig teenagerpige, der hed Marianne Themsen, som vandt rollen, efter at man havde sat en konkurrence i BT, hvor der var 500 piger, der meldte sig. Sammen med Anette Post og instruktøren Solveig Ersgaardø dannede Nyrup filmselskabet Pingvin Film, der skulle producere filmen. Check i øvrigt det interview med Poul Nyrup, der er gengivet her på en af siderne bl.a. om hans tanker omkring filmens budget.
MELLEM VENNER
Arbejdstitlerne på filmen var "Vennerne", "Kærlighed Mellem Venner" og "Kronprinsen og hans Venner". Den endelige titel blev dog slet og ret MELLEM VENNER. Filmen handler kort fortalt om en fyr, der kommer ud af fængslet og møder sine gamle kammesjukker igen. Sammen laver de et bræk, holder en vild abefest med nøgne piger og cool surf-musik, og der er også en sindssyg biljagt, et mord og en kvinde bliver slået ned. Med andre ord: en rigtig psykotronisk perle. En avis beskrev i øvrigt, at filmen udspillede sig i et læderjakkemiljø og det er altså det, man skal huske på, når man læser denne "afhandling" om filmen, for selv om der bliver nævnt alt det med nøgne damer og halvpornografiske scener, så var disse sådan set bare ingredienser i en dansk juvenile delinquent-film (dvs. film om ungdomsrødder). I filmen medvirker da også et dansk garagerock/surf-band (som man dengang kaldte "pigtrådsmusik" - sikkert fordi lyden var så ekstremt "flosset" i forhold til, hvad man ellers var vandt til i Danmark med Liva Weel, Otto Brandenburg, Grethe Ingemann osv.), der hed Weedons(2). I Nyrups andre film medvirkede ligeledes tidlige 60'er garagerockbands (mere om dem senere). Og lad mig lige pointere igen: vi taler altså om de tidlige 1960'ere her; ikke noget med noget hippie-shit!
Jeg fortalte tidligere om radio/tv-monopoltilstandene i Danmark i starten af 60'erne, men der var også andre problemer, som i dag ligger så langt borte, at de fleste vel ikke engang aner, at de eksisterede. De fleste ved, at Danmark var det første land til at frigive pornografien i 1970 (hm, eller var det '71??) og vi "bryster" os (ha ha) vel lidt af, at vi ikke var/er som andre mere puritanske lande og vi tager for givet, at Danmark altid har været foregangsland mht. den frie sex i medier og underholdning. Men rent faktisk var det ganske anderledes dengang i begyndelsen og midten af 60'erne. I udlandet anså man måske godtnok Skandinavien (det vil i denne sammenhæng sige Sverige og Danmark, men bestemt ikke Norge/Finland!) for at være friere mht. seksuelle udskejelser. Men modsat senere forhold, så var det i landene sydpå, at film med et mere "vovet" indhold kunne vises. Rent faktisk lavede Pingvin Film to versioner af MELLEM VENNER, nemlig en nedtonet udgave til det hjemlige skandinaviske marked og en uklippet version til udlandet. Altså lige modsat af hvad forholdene blev senere.
Som Poul Nyrup sagde i det interview, som du kan læse efter denne artikel, så kom filmen til at koste ca. 350.000 kr. at lave og hvis ikke den betalte sig hjem, så måtte han arbejde som tonemester igen, men eftersom han allerede året efter kom med en efterfølger, så må han jo have tjent nok på filmen til at fortsætte. 350.000 kr. var i øvrigt ca. halvdelen af, hvad en almindelig film kostede på det tidspunkt. De medvirkende fik i øvrigt ingen løn for filmen, men skulle dele det eventuelle overskud, og man lånte sig til de forskellige locations såsom benzintank, værtshus, sommerhus osv., så man også her kunne spare på pengene.
Selv om MELLEM VENNER i dag end ikke ser så seksuelt udfordrende ud som et blødt pornoprogram på RTL, så var filmen dengang i 1963, det stærkeste man nogensinde havde set i Danmark; faktisk udtalte Harry Olsen, direktøren for selskabet, Europa Film A/S, der skulle distribuere den i Danmark, at filmen svælgede i modbydelige scener og man vægrede sig ved at tro, at selv en stærkt beklippet udgave ville have nogen chance for at slippe gennem censuren! Sådan! Og en svensk udlejer, der hed David Goldstein, som gjorde sig i "den slags film," sikrede sig straks rettighederne til distribution af filmen udenfor Skandinaven, efter at han end ikke havde set den, men kun luret nogle stillbilleder derfra. Tidligere havde samme Goldstein haft succes med en anden exploitation-film; den norske PIGEN LINE (som jeg ikke kender noget til). Artiklen, jeg har dette referat fra, gengav også, at Goldstein forventede at tjene en ny formue ved at udsende MELLEM VENNER i bl.a. Sydamerika. Det er sikkert totalt umuligt at finde ud af, men det ville være sjovt at vide, om filmen så også rent faktisk kom til Sydamerika og hvordan den gik. Kan nogen ældre sydamerikanere huske den? Og har de i så fald levet et helt liv med en forestilling, om hvordan en dansk ungdom er, baseret på MELLEM VENNER?? Filmen blev i øvrigt vist i Sverige under titlen TONÅRSSYNDARE (overs.: "teenagesyndere"!!). Endnu en ting, jeg bemærkede ved gennemlæsning af de mange artikler fra dengang, er, at disse film ofte blev omtalt (negativt) som værende "spekulationsfilm"! Hvorvidt det var det amerikanske "exploitation film(s)" man havde oversat eller om udtrykket var en ren og skær dansk opfindelse ved jeg ikke. Men selv om danske film generelt, dengang i begyndelsen af 60'erne, altså ikke var specielt seksuelt udfordrende, så havde nordiske og dermed danske piger et vist "erotisk" ry. I indledningen til en artikel i EKSTRA BLADET tirsdag d.4 juni 1963 skrev en vis Ambro i indledningen: "Der findes stadig filmfolk, der lever højt og flot på at levere film om nordiske pigers påståede erotiske eskapader. En ny dansk film, "Mellem Venner" vil blive efterspurgt på dette marked. Allerede før filmen er færdig, har den første filmopkøber meldt sig"
EKSTRA BLADET var i øvrigt ikke de eneste, der var forargede: I BERLINGSKE TIDENDE kunne man læse Svend Kragh-Jacobsen skrive: "Det er ikke blot den talentløseste, men også den kedeligste og dårligste danske film, der er frembragt i mange år - til beskæmmelse for dem, der lægger navn og lærred til den"!!
Senere i EKSTRA BLADETs artikel kommer journalisten ind på, at her gik man og troede at "denne spekulation i nordiske piger var ved at være et overstået fænomen," men måtte så konstatere, at det var det ikke alligevel (fordi MELLEM VENNER kom på banen) og skribenten begynder så forarget at sammenligne Nyrups film med en anden spekulationsfilm, der nogle måneder forinden var blevet optaget i Stockholm, hvor (ifølge journalisten) et italiensk filmselskab havde drukket unge piger fulde og havde derefter filmet dem (historien nævnte ikke noget om, hvad de i det hele taget havde lavet under filmningen). Endvidere nævnes en film med Elke Sommer og Paul Newman, som spillede henholdsvis en tysk sexbombe og en forfatter, som går til nudistmøder og har lange samtaler om "de skandinaviske pigers erotiske frigjorthed"! Journalisten slutter forarget med: "Den ikke særlig behagelige myte om sexorgier og pigernes erotiske frigjorthed i Skandinavien lever altså i bedste velgåenhed." Jeg har ikke set filmen, der refereres til og titlen nævnes ikke (der gøres dog opmærksom på at den byggede på en "skandaleroman", der hed THE PRICE, så måske filmen hed det samme). Den italienske film nævnes selvklart heller ikke ved navns nævnelse. Hvis nogen af læserne kender nogle af de de film (eller/og den norske PIGEN LINE), så vil info om disse blive modtaget med kyshånd). Selv om man kan trække på smilebåndet over den lettere frigide journalists forargelse over de omtalte film (EKSTRA BLADET var tilsyneladende ikke helt så frisindet, som det senere blev, hvor man ikke mindst fik og stadig har en side 9-pige!), så giver artiklen alligevel også grund til forundring: Nogle af de andre artikler, jeg har læst (og trækker på til denne artikel), nævner at MELLEM VENNER var den stærkeste film, man havde set hidtil, men Ekstrabladets reporter skriver jo altså i juni '63, at han gik og troede at disse spekulationsfilm var et overstået kapitel. Der måtte altså havde været andre, der kom tidligere end juni '63! Hvad var det for film? Hvor er de blevet af og er det nogen, som man overhovedet kan komme til at se i dag? Ville de blive kultfilm, hvis de blev gravet frem? Jeg skrev tidligere her i artiklen, at Danmark i begyndelsen af 1960'erne var som et andet land, og når man tilføjer disse just nævnte spørgsmål, så føler man det næsten som om den periode ikke bare var et andet land, men et ukendt land i en helt anden dimension. Modsat for eksempel USA, hvor man har mange filmtidsskrifter og fanzines til at grave den slags psykotronisk viden frem, så er der ikke rigtig nogen, der har gidet gøre det herhjemme, endsige har gidet gøre sig ulejligheden at forsøge at bevare bare et nogenlunde overblik over en fortid, som ikke ligger længere væk, end at det er i samme årti, som mange af os er født i.
VILLA VENNELY
Året efter lavede Poul Nyrup så sin næste film, der fik titlen VILLA VENNELY. Ligesom MELLEM VENNER blev den lavet for små penge og med amatører i alle rollerne og Basse var med igen. Den eneste artikel, jeg har kunnet finde, hvori et budget for filmen nævnes er i det svenske PARADEN, hvor det nævnes, at den kostede ca. 300.000 svenske kr. at lave (til sammenligning kan nævnes, at MELLEM VENNER, som kostede 350.000 dkr. i den svenske avis blev "oversat" til 400.000 skr.). STENBROENS "HELTE" var anslået til at komme til at koste 250.000 skr. Indspilningen blev foretaget i februar og marts '64. Endnu en gang var hovedpersonerne unge mennesker på kant med samfundet; Denne gang ikke småkriminelle på gader og værtshuse, men derimod de ansatte på en callgirlcentral. Nyrup sagde i et interview til Paraden, at filmen var halvdokumentarisk. Han gik faktisk så vidt, at han kaldte den "en ren oplysningsfilm med et moralsk budskab"!! Mit eget bud er, at dette var et forsøg på at komme noget af kritikken til livs. I Danmark (og Sverige velsagtens) måtte film helst ikke kun underholde. Der skulle være realsocialisme med og selv om vi i disse år ser en hel del gamle folkekomedier på DR og TV2 fra gamle dage, film med Dirch Passer, Osvald Helmut, Richard... ehh, hvad det nu var, de hed den gang, som udelukkende indeholder skæg og ballade, så skal man ikke slå sig blår i øjnene og tro, at de blev rost af pressen dengang. Det gjorde de faktisk ikke, men de var populære! - Derfor kunne man blive ved med at lave dem.
Historien er ret enkel; Lederen af callgirlcentralen, Boss, holder fester hver aften i "Villa Vennely" og inviterer mænd med tykke tegnedrenge, kløe i skridtet og en sur havgasse derhjemme til at komme og nyde livet med sprut, gambling, "larmende" musik og villige piger. I løbet af dagen før aftenens fest sørger Basse ("mor") for pigerne. En af pigerne har et narkoproblem, Basse fjoller rundt og en religiøs spritter optræder også. I denne film er der endnu mere musik med end i Mellem Venner, da "pigtrådsgruppen" Danish Sharks(3) giver flere numre både med og uden sangerinden Anette(4). I rollen som Boss ses Erik Chris og dèt navn skal du lægge mærke til! Erik Chris kom nemlig til at spille den vigtigste rolle i nogen som helst dansk film nogen sinde: rollen som "Djævle-John" i STENBROENS "HELTE", men meget mere om det senere! Det meste af filmen foregår i "Villa Vennely", som i virkeligheden var en villa, der blev ejet af Leif Jedig. Leif Jedig var i '60'erne fotohandler og senere var det ham, der startede Video Netto. Ifølge GYLDENDALS FILMGUIDE: DANSKE FILM FRA A TIL Z, så optog og udlejede han også i starten af 60'erne stripteasefilm. I 1963 bosatte han sig på Mallorca, hvor han optog filmen MALLORCAS SØDE LIV (som blir omtalt senere). Også ifølge filmguiden, så var Jedigs omsætning på 3 mio årligt og han havde derfor nemt råd til denne kæmpevilla. Som den vante læser af dette livsstilsmagasin ved, så har STAY SICK!-redaktionen adresse i skodbyen Slagelse. Slagelse ligger ikke langt fra lossepladsen Korsør og da der for et års tid siden blev åbnet en ny afdeling af Video Netto i Korsør, så tog yours truly en gasmaske på og drog af sted mod denne kloak af en by. Selv ikke et sted, der mest af alt minder om "Den Forbandede Jord" i tegneserien JUDGE DREDD, kan holde en samler af gamle, snavsede videokassetter væk. Da jeg så endelig var kommet derned og havde rodet i gamle kassetter i en times tid, var der ikke rigtig noget tilbage, som jeg ikke havde gennemkikket, på nær kassen med gamle danske film og hvem gider også at stå og rode mellem endeløse danske folkekomedier. Men da der alligevel ikke var mere tilbage og da jeg forsøgte at udskyde øjeblikket, hvor jeg ville være nødt til at bevæge mig ud på de ildelugtende gader i Korsør igen, så tog jeg fat på de gamle danske også. Og til min store overraskelse opdagede jeg, at de faktisk havde alle Poul Nyrups film stående + MALLORCAS SØDE LIV! Jeg måtte straks over og høre, hvad meningen var: det var sandsynligvis en fejl, tænkte jeg. Men nej, det var ingen fejl, men skyldtes såmænd, at den kvindelige indehaver af den nyåbnede Video Netto-afdeling var ingen anden end Leif Jedigs datter!! (herefter betitlet "frk. Jedig", da jeg naturligvis ikke tænkte på at spørge efter navnet!). Og vi faldt naturligvis i snak om både MALLORCAS SØDE LIV og de tre Poul Nyrup-film. Det var således frk. Jedig, der fortalte mig, at huset, hvor VILLA VENNELY og STENBROENS "HELTE" var filmet, er huset, hvor hun boede som barn. De boede der dog ikke mere end 5 år og flyttede, da hun ikke var ret gammel, da forældrene blev skilt. Interessant nok, fortalte frk. Jedig (ja ja, det lyder fjollet, men jeg gider ikke skrive "Leif Jedigs datter" hver gang!!) mig, at Leif Jedig havde været med til at producere Poul Nyrups film. Interessant (og mystisk), da dette ikke fremgår af filmprintene og heller ikke af nogle af de mange artikler, jeg har læst, og heller ikke er nævnt i FILMGUIDEN. Jeg tvivler naturligvis ikke på, at det er sandt, men det er dog mystisk! Endnu en interessant ting er, at en artikel trykt efter VILLA VENNELYs premiere, men før både MALLORCAS SØDE LIV og STENBROENS "HELTE" blev lavet, nævner, at pga. Poul Nyrups succes, så havde han råd til at flytte ind i en villa - selvsamme villa, som VILLA VENNELY blev filmet i, ifølge avisen!!?? Hvorvidt dette så betød, at Jedig-familen og Poul Nyrup boede i det samme hus (når man ser VILLA VENNELY, kan man nemt forestille sig, at der ville have været mere end rigelig med plads). Hvis jeg en dag kommer til Korsør, må jeg smutte indenfor hos Video Netto og spørge om disse ting! Endnu en mystisk ting, som Nyrup siger i nævnte interview, er: "I løbet af næste år kommer jeg med to nye film - en om Mallorcas søde liv, og en om Hamburgs ditto"!!! Meget mærkeligt, må man sige! Poul Nyrup taler altså her om, at han skulle lave MALLORCAS SØDE LIV!! Og on top of that, så omtaler han altså, en film som aldrig blev til noget!!! Men blev der monstro optaget noget til denne film, der måske ville have heddet "Hamborgs Søde Liv"?? Og hvem skulle have været med, hvor langt henne var man i planerne??? Virkelig et mysterium. Og når vi nu er ved det, hvad så med de optagelser, som Nyrup omtaler i interviewet med PARADEN (trykt efter denne artikel), at han allerede havde i kassen? Hvad blev der af dem? Findes de stadig?? Og hvorfor blev den aldrig til noget??? Hvis der skulle sidde nogen derude med noget som helst viden om det her, så skriv endelig og beret (men jeg gør mig ikke nogen forhåbninger, om at der er nogen!! Desværre).
VILLA VENNELY fik biografpremiere i syv københavnske biografer på samme tid: Bristol, Nora, Grøndals Teatret, Bispebjerg Bio, Casino, Merry og Bio Lyngby, og lige som med MELLEM VENNER fik også VILLA VENNELY en hel del medieopmærksomhed, faktisk en hel del mere end debuten, og denne gang ikke kun pga. nyheden om en debuterende instruktør og jævnt forargede anmeldere. For det første blev filmen blev totalforbudt af censuren i Sverige og for det andet blev Poul Nyrup sagsøgt af symaskinefirmaet Bernina!! Men på trods af anmelderkritikken kom filmen dog til at gå 18 uger i biograferne i København alligevel og blev en økonomisk succes (eller "sukces" for nu i dagens anledning at stave det på gammel dansk) og blev solgt til Svejts, Holland og Belgien.
Sagen med den svenske censur var den, at Statens biografbyrå (biografkontor) i Sverige, altså censurorganet, havde konkluderet, at filmen var så dårligt lavet, at dette i sig selv var forrående og måtte have en skadelig indvirkning!!! Den svenske distributør af filmen var Coronafilm (som KvP kaldte selskabet, men som der i PARADEN blev refereret til som Film AB Corona! Den ene avis havde tilsyneladende ikke checket sit kildemateriale ordentligt!!) og selv om Coronafilm klippede 118 meter (ca. 3 minutter) ud af filmen efter den første afvisning, så hjalp det ikke noget. En censor, Sven Norlin, fra Statens biografkontor i Stockholm udtalte: "Filmen er frygtelig dårligt lavet og har masser af indslag med fylderi, narkotika og lignende ting. I det hele taget er det en aldeles snusket film. Der findes ikke antydning af kunstnerisk ambition."!!! Uden at vide det har denne svenske censor givet en beskrivelse af, hvad der lyder som en våd drøm for enhver fan af psykotroniske film! Marvelous!! Man skal dog ikke fryde sig alt for meget over de friere tilstande herhjemme end på den anden side af Sundet, for som jeg tidligere har nævnt, så var tilstandene meget anderledes i DK i starten af 60'erne og faktisk var der blevet klippet 42 meter ud af den danske version. Efter det svenske forbud sendte Poul Nyrup og hans advokat en skrivelse til det svenske Statens biografbyrå og protesterede over forbudet, men det hjalp ikke noget. Så protesterede Coronafilm/Film AB Corona til regeringen, men lige lidt hjalp det. Den svenske presse var heller ikke sene til at sable VILLA VENNELY ned, i KvP kunne man fx læse følgende smøre af Owe Magnusson (som havde været i Danmark for at se filmen): "Det är en skandalöst dålig film. Ren spekulation och dessutom av så naivt och löjligt slag, att inte ens en 14-åring skulle kunna bli upphetsad." KvP oplyste dog også, at VILLA VENNELY blev vist i en biograf på Strøget i København og det var dennes bedste sælgert. En anden biograf lige ved viste en svensk film, der hed RAGGARE og som (tilsyneladende) var en film af samme type (men igen, den har SS!-redaktionen heller ikke set!). Navnene på biograferne blev ikke nævnt i den svenske avis. Man var måske bange for at svenske turister skulle se "svineriet", når de var hinsidan! Men en artikel i en dansk avis gav navnet på en biograf på Strøget, som var blevet ved med at vise filmen, efter at den var blevet taget ned alle andre steder. Biografen hed Bristol og det var sikkert også denne, der refereres til i den svenske avis.
Endvidere havde Pingvin Film fået 1200 kr. af et symaskinefirma, der hed Bernina og lå i Odense, for at nævne firmaets navn i filmen (et tidligt "product placement"!!), men firmaet mente ikke, Pingvin Film havde overholdt deres del af aftalen, da man i filmen godt nok ser et par symaskiner, der også bliver omtalt, men navnet nævnes ikke og symaskinefirmaet sagsøgte derfor Poul Nyrup. Retten, hvor sagen kørte, var Odense byret og en speciel forevisning blev holdt af filmen, så Odense Byret selv kunne danne sig en mening om, hvorvidt det der blev sagt var dækkende eller ej. Check selv scenen i filmen. Symaskinefirmaet mente i øvrigt også, at filmen var så ringe, at man ikke behøvede at betale! I de gamle avisartikler er der fra skribenternes side modstridende udtalelser om, hvorvidt Bernina rent faktisk HAVDE betalt de 1200 kr. eller om de ikke VILLE betale dem. Resultatet af sagen har jeg ikke kunnet finde frem til.
Jeg nævnte tidligere, at VILLA VENNELY blev klippet en smule i biografversionen. Faktisk var der spænding op til premieren, om hvorvidt den overhovedet ville blive tilladt. Da den skulle bedømmes hos det danske censurorgan (der eksisterede dengang. I dag har vi jo bare aldersbegrænsninger og i de få tilfælde, hvor film i dag er censureret, skyldes det enten, at en distributør (er et røvhul og) vil nedsætte aldersgrænsen, så han kan tjene flere penge, eller at et videoselskab eller en tv-station har fået en allerede klippet kopi fra udlandet og ikke har været klar over dette eller har gidet gøre noget ved det) turde den første censor ikke lade den slippe igennem, men viste den også for sine kolleger, så denne ikke selv skulle stå med ansvaret, hvis der skulle udløse sig et ramaskrig.
Også mht. VILLA VENNELY kom der sure, forargede opstød i aviserne, læs blot denne notits, som her bringes i sin helhed:
"CHOKRAPPORT - SPEKULATION
'Villa Vennely', en dansk film, instrueret af Poul Nyrup og tilrettelagt af Jørn Adrian, havde premiere i Fotorama i aftes. Filmen påstås at være en realistisk skildring af livet i en dansk call-girl-central. Det er på mode at være realistisk. At gå lige til tingene og vise alt uden undtagelse. Så er spørgsmålet, om folk bryder sig om al den realitet? En realistisk reportage fra en kloak kan ikke undgå at vise uhumskheder, og bryder man sig om det? Den slags film og i særdeleshed denne har et strejf af spekulation - i folks dårlige smag."
Hvis VILLA VENNELY var FOR realistisk i sin skildring af "uhumskheder" for denne navnløse anmelder, gad vide hvordan han så ville have reageret, hvis han havde kunnet se ind i fremtiden til begyndelsen af det 21. århundrede og havde set, hvor meget danske reality shows har "udviklet" sig!!
MALLORCAS SØDE LIV
Poul Nyrup lavede i alt tre film fra 1963-65, nemlig MELLEM VENNER, VILLA VENNELY og STENBROENS "HELTE". Men i '64 udkom også filmen MALLORCAS SØDE LIV. Som nævnt tidligere, var den ikke instrueret af Nyrup, men derimod af Leif Jedig. Den handler om et charterturistselskab, der tager til Mallorca. Dengang var charterturene noget ret nyt og nærmest "opfundet" af Simon Spies. Frk. Jedig fortalte mig også noget om en forbindelse mellem Leif Jedig og Spies dengang, men damned if I can remember it! Ligesom Nyrup-filmene spilles alle rollerne af amatører (sådan der det i alt fald ud). Noget af det, som gør, at filmen bliver endnu mere interessant i en Poul Nyrup-sammenhæng, er, at nogle af Nyrups faste skuespillere er med, nemlig bl.a. Basse, Kronprinsen og Tage Røpke. Modsat de tre andre film, så er MALLORCAS SØDE LIV en farvefilm, de andre var i sort-hvid. En lettere morsom ting er dog, at hele intro-sekvensen er i s/h, men så pludselig får man øje på filmholdet, der står ved en vej i Spanien og filmer; så pludselig løber instruktøren (som rent faktisk ER Leif Jedig) ind og råber noget i retning af: "Nej nej nej, jeg har jo sagt at denne film skal være helt i farver!" Nå ja, så lettere morsomt da! Rejsegæsterne ankommer til hotellet og bortset fra to gamle tanter, så nyder de alle sammen livet med druk, vandsurfing og besøg hos de lokale ludere! Når man tænker på, at filmen er fra '65, så må det siges at være stærk kost, at hovedpersonerne benytter sig af den slags. Det var ikke just noget, man så i samtidens Dirch Passer-film! Interessant nok, så er der også en lystyacht-scene, hvor man kan prøve at spotte den unge pige med det højt opsatte, lyse hår. Leif Jedigs datter fortalte mig, at det er hendes mor, der havde en lille rolle (uden dialog). Det er dog meget tydeligt, at det ikke er Poul Nyrup, der har instrueret: MALLORCAS SØDE LIV er nemlig ærlig talt det værste, usammenhængende bras, jeg har set. Den er så slem, at Henrik Larsen (redaktør af OBSKURIØST, for nye læsere) end ikke kunne klare at se filmen færdig, men simpelthen måtte slukke!! Musikken var også noget lort! Jeg må dog indrømme, at engang imellem, når man er totalt færdig, ikke kan spise, ikke kan sove, ikke kan tænke, så er det faktisk meget befriende at sætte MALLORCAS SØDE LIV på og bare sidde og komatisere!
Men nu, endelig er øjeblikket kommet... her er afsnittet om:
STENBROENS "HELTE"
Hmm, det er i virkeligheden HEINE SØRENSENS skyld det hele! Det er Heines skyld, at mit liv begyndte at skride nedad i hastig fart, nedad mod det helvede af depravation, amoralitet og fordærv, som Poul Nyrups film leder én lige lukt ned i. Heine, du har ødelagt mit liv. Cheers mate! (shit, nu gik det ellers lige så godt med at holde denne artikel i en nogenlunde seriøs tone!!). Men altså, det er snart længe siden, at jeg modtog købevideoen med STENBROENS "HELTE" fra Heine, som syntes, at den måtte jeg altså bare se. En film, som han selv havde set (og ser) til hudløshed. Joh tak, fint nok, men jeg havde den alligevel liggende et par dage, før jeg fik taget mig sammen til at kikke på sagerne; for selvom hr. Sørensen havde snakket langt og længe om denne film, så kunne jeg alligevel ikke lade være med sådan lidt at tænke; "Jamen for helvede, den er jo dansk!! Hvordan skal den på nogen måde kunne være noget værd? Jeg har skam set den ene 60'er-film efter den anden, Ove Sprogø, Arthur Jensen og Nina & Frederik og hvad ved jeg! Hvad fedt er der ved det!!"
Men der gik ikke længe efter, at Jolly Boys(5) havde sparket filmen i gang, at jeg måtte sande, at her var virkelig noget ud over det sædvanlige!! Glem alt om alle andre danske film, du har set nogensinde (inkl. Nyrups egne film!!): STENBROENS "HELTE" er en trash-perle på højde med enhver amerikansk af slagsen! Og så taler de dansk. Vel at mærke dansk, som det taltes i midt-60'erne!!! Historien kort: Djævle John, a cool cat i læderjakke og anderumpe og hans slæng (som i aviserne dengang også blev betegnet "læderjakker", selv om det rent faktisk kun var Djævle John, der havde læderjakke på!!) besøger en "søster" (60'er-slang for en "sild"), hvis forældre ikke er hjemme. Så skal der holdes fest, men der er ikke noget at drikke, så de tager på indkøb hos den lokale købmand... efter lukketid. Senere laver de også et bræk hos en anden købmand, der er hjemme og da Djævle John ikke tror på, at han ikke har nogen skejser, så ondulerer han ham. Senere flytter de i villa og begynder at lave frække film. Der er også en vild flugt fra politiet, hvor panserbasserne skyder i alle retninger uden at kunne ramme.
STENBROENS "HELTE" har det hele; slagsmål, frække damer, cool dans til surf/garage-musik, anti-social adfærd og meget mere. Det er virkelig ekstremt underligt, at denne film ikke er blevet en stor kultfilm i Danmark, men jeg tror, det skyldes, at selv om mange danskere gerne vil give indtryk af, at de er med på noderne, så er det det gamle velkendte med (selv inden for kultfilmkulturen), at noget kun er noget værd, hvis nogle andre først har FORTALT danskerne, at det er noget værd!! Og helst hvis det kommer fra USA! Det er faktisk, desværre, ikke overraskende, at selv om vi i Danmark har haft talrige filmfanzines, så er først nu med dette nummer af STAY SICK!, at STENBROENS "HELTE" får en ordentlig dækning (den blev faktisk også nævnt i sidste nummer i Jens' anmeldersektion, men det rev var så kort, at det næppe kan kaldes en "dækning").
I STENBROENS "HELTE" er der nogle gengangere fra Nyrups andre film, bl.a. Kronprinsen og specielt Erik Chris - her i sin glansrolle. Han var underholdende i VILLA VENNELY ("rigtig hjertelig skål"), men her i STENBROENS "HELTE" er han uovertruffen: ligesom Dennis Hopper er Frank Booth i BLUE VELVET, så er Erik Chris Djævle John i STENBROENS "HELTE"!!! Endnu en person i STENBROENS "HELTE", man ikke kan undgå at lægge mærke til, er Gokke, som er med i Djævle Johns slæng. Gokke blev spillet af Klaus Pedersen og selv om det var dennes eneste Nyrup-film, så er det hans medvirken, som bliver siddende i hukommelsen sammen med Djævle Johns.
Mht. de to andre film, så var der jo en del røre om censur og forbud, og heller ikke STENBROENS "HELTE" slap uden problemer: hele tre gange måtte det danske censurorgan se filmen igennem, før de kunne beslutte, at den godt kunne udsendes med en 18-årsgrænse. Der blev også klippe en scene ud af filmen, nemlig hvor Djævle John dræber en ung kvinde med den ene af hendes egen strømper! Det er ærlig talt synd, at der har siddet folk i biograferne i Danmark i 60'erne og set filmen uden at se denne scene; den er nemlig et af højdepunkterne: Da Djævle John kværker krampen, ser vi Erik Chris i closeup og han overspiller så meget, at man får tårer i øjnene af henrykkelse! Hvis du har den mindste interesse i psykotroniske film, så gør alt for at komme til at se STENBROENS "HELTE"! Du vil ikke fortryde det.
Ligesom med de to første film, så hævder Nyrup, at filmen bygger på kriminalrapporter, der har været bragt i aviserne. Hvorvidt det så passer, ved jeg ikke. Modsat fx kriminalfilmen LYNTOGET (fra 1951), så vises der her ikke noget konkret bevis for, hvilke avisnotitser, der er brugt. Men det gør heller ikke noget, det må sgu have været svært at forsøge at lave film i en tid, hvor man blev udråbt som skandaløs, hvis man vovede at lave film (og anden kunst) ene og alene for at underholde!! Faktisk var det så grelt med STENBROENS "HELTE", at Dansk-Svensk Film, det danske filmudlejningsselskab, der havde stået for udlejningen af VILLA VENNELY i Danmark, ikke ville røre filmen med en ildtang! Direktøren, Harry Olsen, udtalte til en avis: "..."Stenbroens helte" er et nummer for galt. Vi kunne ikke tænke os at tilbyde vore kunder den. Filmen er helt igennem usædvanlig raa. Hovedpersonen, der er blevet udstyret med et saa uhyrligt navn som Djævle-John slaar en pige ned - selvfølgelig er hun i sort undertøj - ruller strømpen af hende og kvæler hende med den. Det er modbydeligt." Det kunne ærlig talt være sjovt, at finde ud af, om slige udlejningsdirektør stadig gør sig i filmbranchen (eller blot er i live) og udfritte ham om, hvad han måtte mene om nutidens filmkultur, for hvis Stenbroens "Helte" ligefrem var "modbydelig", sååhh...
Da STENBROENS "HELTE" fik Danmarkspremiere skete det bl.a. i Grøndal, Kino-palæet, Billedteatret, Fotorama og Kosmorama. Politiken kaldte filmen for "Årets dårligste film"!
I filmguiden over danske film skriver en navnløs anmelder, at Nyrup havde kikset med de to første film! Hmm, det var det, jeg refererede til i starten af denne artikel, at selv i dag kan pressen kun finde ud af at skrive negativt om Poul Nyrups film. Og man skulle tro, at man fra seriøse filmkritikeres side havde lært at gøre et lidt bedre researcharbejde end dengang for 35 år siden, men tilsyneladende så er dagens filmanmeldere stadig tilfredse med at være nogle ignoranter. Ifm. anmeldelsen af STENBROENS "HELTE" gøres der i FILMGUIDEN opmærksom på, at filmen ikke er blevet set/genset i forbindelse med anmeldelsen, men anmelderen ser dog ikke dette som noget problem for at kunne omtale filmen som "dilettantisk"!!!
Hvis ikke jeg har gjort det klart nok allerede, så er STENBROENS "HELTE" den mest perfekte danske film nogen sinde. Glem Lars von Triers film, glem Ole Bornedal og glem REJSEHOLDET!! Ingen film - INGEN! - er værdig nok til at snuse STENBROENS "HELTE"s underhylere med bremsespor i. Tro mig!!
I FILMGUIDEN gives der op til 5 stjerner i karakter. Ingen af de tre Nyrup-film (ej heller MALLORCAS) fik nogen stjerner overhovedet, men det er vel også en slags kvalitetsstempel for sådan en håndfuld trashfilm! Hell yes!!
GLEMSLENS MØRKE
Lige så meget jeg har kunnet finde frem til om Poul Nyrup, hans film og skuespillerne fra dem, lige så lidt har jeg kunnet hitte ud af om eftertiden. Efter STENBROENS "HELTE"... ingenting! Hvorfor Poul Nyrup stoppede med at lave film vides ikke. Fra Heine Sørensen ved jeg, at Nyrup døde engang først i 70'erne. Han drak sig ihjel! Så også på denne måde fulgte han i hælene på Ed Wood, som jo også begynde at drikke kraftigt (og som jo da forresten også døde i 70'erne). Hvad lavede Nyrup fra '65 og til sin død? Blev han gift? Fik han børn? Og er nogle af disse til at få fat i til et evt. interview?? Hvad blev der af skuespillerne? Heine mener at have hørt gennem jungletrommerne, at de fleste af dem er døde. Gokke er sikkert død. De levede formentligt hårdt og gik til den med druk. Et enkelt interessant stykke info kom dog fra Rockugle-Kim, som fortalte Heine, at han havde set Kronprinsen på et tidspunkt (inden for de sidste par år), hvor denne havde stået udenfor et værtshus med armene strakt ud opad til siderne og set op mod himlen og set veltilfreds ud! Efter Kims udsags lignede han sig selv. En af artiklerne fra 60'erne nævnte, at da MELLEM VENNER blev lavet var han kun 15 år gammel, og hvis det holder (den slags avis-info er jo ikke altid lige til at stole på!), så vil han altså ikke være alt for gammel i dag. En anden meget interessant bid info kom fra Jens inde i filmhuset (der også spiller i Hellroute 16 - køb deres nye CD!!): Han havde snakket med Peter Peter (fra Sods), som havde fortalt, at Erik Chris kører taxa i København!!! Desværre har ingen af os bare kunnet finde ud af mere om, hvor henne i Kbh. Men det kunne være fantastisk en dag at finde ham og lave et interview!! Leif Jedig lever stadig og har stadig med Video Netto at gøre. Den ældre fru Jedig (eller hvad hun nu hedder i dag), som var med i MALLORCAS SØDE LIV, lever også (og faktisk missede jeg hende med et par øjeblikke, da jeg sidst var en tur nede i Korsørs Video Netto). Hvis der er nogen derude, der har nogen som helst info om noget som helst, der har med denne artikel at gøre, så skriv endelig!!
DE FIRE FILM På VIDEO
Tilbage i 80'erne blev alle fire film udsendt på lejevideo af Video International og man skal da være velkommen til at forsøge at finde dem, men du kan lige så godt tage og opgive det med det samme; de er helt væk fra markedet! Men tab nu ikke modet alligevel; Samtlige fire film er nemlig alligevel alle nemme at få fat i! Selv om de gamle ex-rentals fra V.I. er umulige at finde, kan man nemlig købe "alternative" udgivelser i Video Netto. Når jeg specifikt nævner lige dén butik, er det ikke for at gøre reklame, men fordi de versioner af filmene, man kan købe, er en... ehh... lidt kringlet udgivelse. Ser du, man kan nemlig ikke købe dem andre steder. Sagen er tilsyneladende den, at Leif Jedig ligger inde med rettighederne til filmene og han har selv udgivet dem på noget, der vist tilnærmelsesvis må betegnes som bootlegs. Jeg har ingen anelse om, hvordan det hænger sammen, det plejer jo at være andre end rettighedsindehaverne, der udgiver bootleg-bånd, fordi de netop ikke har rettighederne! Men det er måske for dyrt at udsende dem officielt?? Jedigs datter fortalte mig i øvrigt, at filmprintene var forsvundet og ingen havde vist, hvor de var henne, men nu havde Leif fundet dem. Når han nu har de originale prints, kan det godt undre, hvorfor de bånd, han har udsendt, er kopier af Video Internationals gamle udgaver (inkl. trailere både for Nyrup-filmene og andre V.I.-film!!). Anyway, båndene koster 70 kr. per stk. inde på Vesterbrogade (kan så vidt jeg ved også bestilles via postordre), men vær beredt på at skulle betale mere, hvis du bestiller gennem andre Video Netto'er: Da jeg fx ville bestille MELLEM VENNER og VILLA VENNELY i Slagelse, fik jeg at vide, at den ene ikke var til at få mere og den anden kostede 100 kr. - og det på trods af, at jeg havde set BEGGE bånd få dage tidligere inde på Vesterbrogade til en 70-krone!!!
Hvis du ikke er helt sikker på, at disse gamle s/h-film er noget for dig, så tag i det mindste og prøv med en enkelt først. Og lige meget hvorvidt du kun ønsker at købe en enkelt eller du ved, at du hen ad vejen vil samle dem alle sammen, så BØR du købe STENBROENS "HELTE" først! Det er langt den bedste af de fire film. Men hvis ikke den er hjemme, så går det også helt fint at købe enten MELLEM VENNER eller VILLA VENNELY, men jeg vil fraråde dig at købe MALLORCAS SØDE LIV til at begynde med. Du vil få et helt forkert indtryk af de andre (meget bedre) film.
En stor tak til Heine Sørensen, som i sin tid forærede mig STENBROENS "HELTE", og som i tidens løb, som nævnt, har fortalt mig en masse om Nyrup og filmene. Også tak til Henrik Larsen, der lånte mig Video Internationals gamle filmprogram med avisudklip. Og sidst, men ikke mindst, en tak til Leif Jedigs datter i Korsør for al den brugbare info. Thanx!
Hmm, og så har Heine forresten luftet idèen om at lave en STENBROENS HELTE 2: DJÆVLE JOHNS SØN...
FODNOTER
(1) Check fx de fede LP-serier "Sin Alley" vol. 1-4 og "Teenage Shutdown" med henholdsvis rockabilly fra 50'erne og garagerockgrupper fra 60'erne, der lyder noget mere rå end sissy-boys som Offspring og Blink 69 (eller hvad det nu er de hedder); og jo, de fås også på CD (men rigtige rock'n'rollere køber vinyl).
(2) Weedons blev dannet i København i '61. De gav koncerter i hele landet og i '64 kom deres plade "Shimmy shimmy" på Top Tyve-listen, hvor den nåede op på en andenplads. Gruppen spillede opvarmning til The Beatles, da de spillede i Danmark i '64. De blev opløst i '66.
(3) The Danish Sharks: Dannet i '60 med baggrund i bandet Golden Strungs (dannet '57). De hed oprindeligt The Sharks og var med i Dansk Pop Melodi Grand Grix '63. Lå på førstepladsen af DR's "Ti vi ka' li'"-program med "Shaking the battle hymn" i '63 og som i virkeligheden var musikken til VILLA VENNELY. Indspillede '64 en af de første beat-LP'er i Danmark: "Ready steady go". De spillede bl.a. i Star Club i Hamborg. Opløst i '65.
(4) Anette: Popsangerinde, som startede i slut-50'erne. Nummeret "Let's Jump the Broomstick", som hun synger i VILLA VENNELY, var i virkeligheden et covernummer, som oprindeligt var indspillet af en af de få rockabilly-sangerinder, der var, nemlig Brenda Lee. I 1967 fik hun foretaget en kønsskifteoperation i Mexiko og blev derefter den første El Santo (ok, ok, jeg har ingen anelse om, hvad der blev af hende!).
(5) Jolly Boys: Hvor længe gruppen eksisterede har jeg ikke kunnet finde ud af, men de indspillede rent faktisk aldrig noget som helst ud over musikken til filmen, som i øvrigt kun blev indspillet til filmen, men som aldrig udkom på plade.
