Thursday 3 December 2015

Tonight at Cinema J


 Aftenen bød på slatten pizza, lunken tysk dåseøl, og denne lille sag fra AWE, som jeg af uforklarlige (overnaturlige velsagtens) grunde aldrig før har set. Tobe Hoopers opfølger til "saven" viste sig at være vældig underholdende! Lidt ærgerligt, at der ikke var en booklet med, men så'n er der jo så meget.

Wednesday 25 November 2015

Når man graver i bunkerne af gamle blade, aviser, og andet ragelse...

...så dukker et 13 år gammelt nummer af Henrik Larsens finkulturtidsskrift OBSKURIØST pludseligt frem!

Når man tilnærmelsesvis er hoarder, så skal man fra tid til anden rydde op (og rydde ud) i bunkerne (ikke mindst for ikke at blive en rigtig hoarder). Og se lige hvad der dukkede op, Obskuriøst nr. 4 fra 2002!

Jeg husker godt tiden, da Henrik Lavede det nummer. Hold da op, det er 13 år siden!
Forsiden er fra en for længst glemt MAD MAX 2-klon og man skal nødvendigvis have fat i et blad som Obskuriøst for at læse om den slags på en ordentlig måde.

Obskuriøst nr. 1 udkom i 2001 og allerede året efter havde Henrik præsteret at udgive fire numre. Han var (og er) noget mere ferm til at sprøjte sine udgivelser ud, end så mange andre (læs: undertegnede).

Henrik har altid yndet nostalgien og gjort en dyd ud af at hive fortiden ind i nutiden, hvilket også fremgik at dette nummers leder og artiklerne i bladet. Og hurra for det.

På side 3 kunne man læse om TV- og filmserien QUATERMASS af Caspar Vang. Dette nummer var næsten et who's-who af kändisser fra den gamle danske fanzine- og film-collector-scene. Folk, man desværre ikke ser meget til mere, ifm. fanzine-skriblerier i alt fald.

 



Allerede et år efter første nummer skrev redaktøren om tiden med bladet. Det har han altid gjort - og det gør han stadigvæk. Rart med skribenter og redaktører, der er sig selv bevidst.

Vi var et par stykker, der længe, længe, længe telefonisk måtte lægge øre til Henriks beskrivelser af sin søgen efter den komplette TV-serie "The Mysterious Island of Captain Nemo". Jeg har mistet overblikket over, hvor lang tid, der gik, men efterhånden fik den ihærdige video-arkæolog gravet den komplette serie, og ikke mindst de forskellige variant-udgaver af serien, op af fortidens videomuld. Over tre sider i nr. 4 kunne man læse hele beretningen.

Og sørme om jeg ikke også selv havde et indlæg med i bladet. En sidelang anmeldelse af Kenneth Eriksens fanzine ABSURD nr. 6 (ja, selvsamme Kenneth Eriksen, der senere startede Another World Entertainment). At der nogle gange var tendens til at skamrose vennernes udgivelser i diverse fanzines, skal ikke være en hemmelighed, men når jeg genlæser min 13 år gamle anmeldelse af Absurd, så er det tydeligt, at det ikke er i denne anmeldelse, skamrosen skal findes. Hah! Og når en anmeldelse slutter med: "Men alt dette til trods, synes jeg, at Absurd er ganske glimrende, og hvis Kenneth Eriksen trækker op i bukserne, smører knofedt i næverne, og arbejder hårdt på sagen, så kan bladet vel i løbet af nogle få år blive næsten lige så godt som Stay Sick!", så er vi ovre i den rene megalomani. Og den slags savner jeg ærlig talt i nutidens fankultur.

Og hvis nævnte megalomani ikke var sprunget ud i fuldt flor i forvejen, så blev der bestemt hældt benzin på bålet, da redaktøren besluttede at afslutte bladet med et stort interview med yours truly på bagsiden, hahaha.

Jeg ville ønske, der var flere blade som Obskuriøst.

Friday 23 October 2015

Kommer posten nu med langbåd?


Undskyld. Jeg indrømmer, at den overskrift er unfair. Unfair over for vore stolte forfædre; de skånselsløse, fordrukne og blodtørstige vikinger. Selv de ville kunne komme hurtigere til England, end det har taget det engelske postvæsen at levere disse tre DVD'er. Ja, jeg siger det bare. >_< 

Men nu er de her, og det' jeg skisme glad for! xD

Wednesday 21 October 2015

Et liv på kanten: Jack J køber skodbillige kvalitetsfilm og går sent i seng


Se lige hvad det royale danske postvæsen bragte mig hid; Syv horror- og sci-fi-film til den samlede pris af 97p! Ja, 97 pence!! 97 skinnende pennies!!! 3 Film Box-sættet købte jeg pga. de to science fiction-film MOON og DISTRICT 9. Sættet indeholder også KNOWING med Nicolas Cage, meen jeg tror ikke rigtigt på den (men lad os nu se, man kan jo blive overrasket). De tre film har grangiveligt været udsendt enkeltvis på DVD i UK, for de er inkluderet i sættet på separate DVD'er. Det andet sæt derimod er fire film på to flipper-discs og modsat det første sæt er vi ovre i horrergenren. De fire film er WITH FRIENDS LIKE THESE, MUTANT, BOGGY CREEK 2 og den australske RIPPER. Jeg er ret overbevist om, at jeg bestilte sættet pga. blot den ene film, men jeg kan virkelig ikke huske, hvilken en det var. Jeg er tilbøjelig til at tro, det var den australske RIPPER. Eller var det BOGGY CREEK 2 monstro? Haha. I alt fald kostede horror-sættet kun 1p (det første sæt lå dermed på en pris, der var 96 gange så høj, haha). Jeg bestilte også INSOMNIA (den norske originaludgave, nævnt i et indlæg her for nyligt), VAMPIRE HUNTER (den japanske anime-film) og THE SKIN I LIVE IN. Alle sammen til næsten ingen penge. Men de sidste tre har jeg dog ikke modtaget endnu.

Thursday 15 October 2015

Jack J's 70'ere: "GAS 5" - fyrre, fed og på ingen måde færdig

Det er i dag (14. okt) 40 år siden GASOLIN' LP'en "Gas 5" udkom. Det er den med det sorte cover og "Rabalderstræde", "Masser af succes", "Kvinde min", osv.

Jeg gik i 5. klasse og husker udmærket pladen fra dengang (jeg har stadig et gammelt slidt-slidt-slidt vinyleksemplar indkøbt engang i 80'erne iirc). 


Indtil for et par år siden havde jeg ikke lyttet til een eneste Gasolin'-plade i vel hen ved 20 år. Så købte jeg den sorte boks med alle de dansksprogede studiealbums, lod den samle støv et par år, og fandt den så frem for et års tid siden og satte den på.

Det var en befrielse, at den tyve år lange distance gjorde mig i stand til at lytte til musikken uden hele tiden at have i baghovedet, at her var tale om netop Gasolin'. Bandet med Kim Larsen og hvad dermed hører. Nu kunne jeg lytte til gruppen som rent rockorkester og som sådant holder det helt vildt.

Pladerne står som rigtig gode rockplader og Kim Larsen var en rigtig god rocksanger. Franz Beckerlee var en kanon guitarist med alle sine (efter sigende) hjemmestrikkede akkorder og Jimi Hendrix-kopieren. De var rå, frække og decibellen var helt ovre i det røde felt.

Jeg har ikke den lunkne folkelige tilgang til musikken, som jeg synes, man ofte finder hos Kim Larsen & Kjukken-fans, og jeg har ingen interesse i Larsens solokarriere efter Gasolin'. Pladerne fra 70'erne er alt rigeligt.


Saturday 10 October 2015

ABRAHAM LINCOLN VS. ZOMBIES (2013, USA) dir: Richard Schenkman


ABRAHAM LINCOLN VS. ZOMBIES var en af de dvd'er, jeg gaflede, da jeg sidste lørdag var i Fona2000 i forbindelse med Faces in the Dark-festivalen. Jeg forventede mig ærlig talt ikke en skid af filmen, men det var en zombiefilm og den var pissebillig, og, nå ja, muuuligheden for at man trods alt  kunne blive overrasket er jo altid til stede. Jeg smækkede ABRAHAM på her til aften, samtidig med at jeg hældte dürümrulle, cheeseburger og mørk Kaiserdom i svælget og, fucken lo and behold, det viste sig sgu, at denne bastardzombiefilm var ganske underholdende. Hvem sku' nu ha' troet det!

Vi skriver 1860'erne. Den amerikanske "konflikt" (i.e. borgerkrigen) raser og præsident Lincoln har sendt en deling afsted for at finde ud af, hvordan det står til ved fronten. Kun een mand kommer tilbage og han har tilsyneladende mistet sine marmorkugler. Han fabler om, hvorledes delingen blev angrebet - både af Sydstats- og Nordstatssoldater. Og de virkede ret døde i det.

Præsident Lincoln kan godt se, at det er en rigtig lortesituation, så han samler en gruppe handlekraftige og pålidelige mænd i mørke jakkesæt og drager afsted for at udforske de uheldige omstændigheder. Er der muligvis tale om en virus, som Sydstaterne med Robert E. Lee i spidsen har brygget op? Well, jeg antager, at den ærede læser har set George A. Romero og Lucio Fulcis film om denne "virus" og dermed uden for meget gætteri kan regne ud, hvad der venter præsidenten og hans stabajser.

ABRAHAM LINCOLN VS. ZOMBIES var ganske underholdende. Det var forfriskende at se en zombiefilm, der foregår i det vilde vesten. Man kan synes, filmen er vældig cheesy, men den spilles straight. Og hvis man har styr på sin amerikanske historie, er det sjovt at spotte navne og begivenheder, der uden besvær er hæklet ind i dialog og handling. Jeg antager, filmen er ret lowbudget, men den virker sgu ganske glimrende alligevel. Hvis jeg skal klandre filmskaberne for een ting, så må det være at der udelukkende bruges CGI-splattereffekter! Det er trist og desværre er de ikke engang særlig gode. Men nuvel, filmen og dens plot er godt nok til, at man (næsten) kan se gennem fingre med det. Og lad mig gentage det "næsten"!

Der er iø også en anden horrorfilm, hvor præsident Lincoln kæmper mod vampyrer. Jeg har ikke set den, men traileren gir indtryk af en mere actionpræget film. 

Den danske dvd er fuldstændig barebone, ikke engang en skide trailer kunne det blive til, men så kan den også købes til sølle 20 kr. i Fona2000 på Strøget eller via butikkens online-butik her.

Thursday 8 October 2015

Selvom man er mega-flad kan man jo godt find et par godbidder til en billig penge!


Her lige en stak nye film, jeg har købt på det seneste. Øverst ses den danske exrental-VHS "Nattens ondskab", hvor det er EVILS OF THE NIGHT, der gemmer sig bag den danske titel. Filmen er mega-underholdende, men desværre er den danske udgave fælt censureret. Jeg har haft videoen længe, men har nu også endelig fået fat på den amk. DVD, som er helt uklippet og indeholder både den original biografudgave og TV-udgaven.



Og sådan ser det ud, når postbudet smider liiidt for meget med pakken!



Fire indkøb fra Amazon UK; SIGHTSEERS (fra instruktøren bag KILL LIST), AMERICAN MARY, HELL UP IN HARLEM (sequel til BLACK CAESAR), og den forbedrede director's cut-udgave af RAMBO 4. Det er den hollandske DVD, jeg har købt hjem. Holland er det eneste sted i verden, hvor dir's cut-udgaven er udsendt på DVD!




Endelig fik jeg købt GROTESK (som jeg selv er med i). Nu er det jo også kun otte måneder siden, den udkom. Resten af filmene er Fona2000-indkøb fra i lørdags, da jeg var til Faces in the Dark-festival (se tidligere indlæg).




Pentagram - "Bang it out" (1971)

Det amerikanske kult-doom-heavy metal-band Pentagram has just entered my life!!! Lyt lige til den her flexi-single, der var med et amk. heavy metal-magazin for nyligt. Wauw. Fucking amazing!

Bandet startede i 1971, men selvom de optog en masse demobånd, præsterede de aldrig at udsende nogen som helst albums i 70'erne, og først i '85 kom debut-LP'en (der sateme også bestod af demobånd-optagelser!). Forsangeren har været på hårde stoffer siden starten af 70'erne (og boede hjemme hos sine forældre indtil for 3-4 år siden!), men bandet eksisterer stadigvæk!!!!! (sangeren ser så hærget ud, at man frygter, han skal skvatte om hvert øjeblik det skal være!).



For et par år siden kom der en kanon dokumentarfilm med titlen LAST DAYS HERE og jeg vil på det kraftigste anbefale den. Deres gamle demobånd fra 70'erne er også udsendt på to albums med titlerne "Last Daze Here" og "Last Daze Here Too" og det jeg har hørt af det indtil nu er kodylt fed tung rock. Det er virkelig godt. Jeg har (takket være et oplslag på Nils Markvardsens facebook-væg) for mindre end en uge siden opdaget Pentagram (44 år efter de blev dannet!) og er allerede fan.

Wednesday 7 October 2015

FACES IN THE DARK-endagsfestival: Filippinsk exploitation



I lørdags, 3. oktober, løb dette efterårs endagsudgave af den lille exploitation-filmfestival Faces in the Dark af staben i Husets Biograf (København). Temaet var filippinske exploitation-film og på plakaten var de tre film: MACHETE MAIDENS UNLEASHED (Mark Hartley, Australien, 2010), BIG DOLL HOUSE (Jack Hill, USA/Filippinerne, 1971) og WONDER WOMEN (Robert Vincent O'Neill, USA/Filippinerne, 1973).

Den første film er en australsk dokumentarfilm om genren (oprindeligt påbegyndt af Andrew Leavold med henblik på at blive til filmen THE SEARCH FOR WENG WENG, men australsk tv købte retten over filmen og ændrede totalt temaet. Andrew blev dog stædigt ved og præsterede senere at skrabe penge sammen og gøre den rigtige WENG WENG-film færdig. Dén rejste han rundt med sidste år og viste den såmænd også i Husets Biograf, men det er alt sammen en helt anden historie). De to sidste film blev vist på vidunderlig og sprød 35mm. Jeg havde set alle tre film før (og ejer dem sågar på dvd/vhs) og de var lige så gode, som jeg huskede dem.

Festivalen er som bekendt planlagt og afholdt af Nils Markvardsen (redaktør af eXtase zine) og amerikanske Jack Stevenson (som alle, der kender til psykotroniske film, kender. Han skrev bl.a. bogen "Desperate Visions: Camp America" om John Waters).

Desværre må vi nok erkende, at selvom det er blevet hipt at se horrorfilm, så gælder den samme entusiasme blandt unge hipsters ikke for exploitation-filmgenren. Forstå det hvem som kan. Husets biograf var denne lørdag aften vel kun fyldt kvart op. At vi, der så var til stedet, havde en kanon aften er så en anden side af sagen. Herfra skal der i alt fald lyde et stort well done, mates til Nils og Jack for ufortrødent at blive ved, selvom besøgstallene er langt under noget, der ligner rentabelt.

Næste Faces in the Dark-arrangement bliver den rigtige festival, der løber over tre dage i slutningen af januar 2016. Jeg spurgte Nils om programmet, men han ville selvsagt ikke rigtigt ud med noget. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det bliver spitzenklasse som altid.

L-R: Jack J & Nils Markvardsen

Norsk søvnbesvær




For et par måneder siden købte jeg den amerikanske remake af INSOMNIA fra 2002 (og så den en aften, hvor jeg ikke havde sovet i to døgn). Originaludgaven er norsk og fra 1997, og selvom genindspilningen var glimrende, så ser jeg frem til den norske, som jeg netop har bestilt på UK dvd fra Amazon. Flere har sagt, at den norske film er meget bedre end genindspilningen, så dét tror jeg på. Den er godt nok også ude på dansk dvd, men danske dvd'er blir jo trykt i så små oplag nu, at det er helt umuligt at opdrive dem, lisså snart de har været i butikkerne 18 måneder.

Saturday 3 October 2015

Fra glemmebogen: dansk syre



Man skal sgu ikke lade sig forbavse! Min faster i Bønnerup Strand skrev netop til mig, at hun har denne singleplade med det danske syrerockband MAD SOUND, udsendt i 1968. Numrene hedder "To Masturbate" (!!!) og "Summertime". Sateme. Satanedderrøgme!!! Min faster!!! o_O

Hun fortæller videre, at hun købte pladen, da den udkom i '68 og at hun kendte alle medlemmerne, hahaha. Fantastisk. Og for at det ikke skal være løgn, bor den ene af sangerne ikke langt fra, hvor jeg selv bor, ifølge min faster. Jeg googlede gruppen og både de og pladen er totalt obskure. Ifølge den geniale danske hjemmeside Dansk rock, pigtråd og beat 1958-68 eksisterede bandet fra 1964-70 og spillede aldrig uden for Jylland!!! Check mere info her. Endvidere nåede de kun at udsende den ene singleplade (hvoraf desværre kun A-siden ligger på YouTube), som min faster altså ejer (hun vil sælge til den rette pris. Desværre er jeg fattig som en kirkerotte). Jeg fandt en gammel auktion fra for fem år siden, hvor et andet ex var gået til 200 dollars. Lyt endelig til nummeret. Det er ret... well, obskurt! (på en totalt fed måde) xD

Sunday 27 September 2015

I skralderen med det lort

Jeg forstår, at det grangiveligt vil komme som en stor overraskelse og skabe frustration blandt mine læsere, men jeg har valgt at slette bogblog-roll'en her på Lejemorderen. Jeg lavede den i sin tid, fordi jeg i et øjebliks forvirring havde en idé om, at bogblogs sikkert var interessante. Og siden har jeg stort set ikke gidet checke de blogs der. Ja, dvs. bortset fra jævnlige besøg hos "Boghylden" (lidt af en Stephen King-fanblog) og "Gyseren", men nu ser jeg, at "Boghylden" er slettet og så kan det jo lissom være det samme. "Gyseren" er den eneste bogblog, jeg ikke vil undvære, men den står jo alligevel også i den alminde blog-roll, så det går nok.

Jeg spurgte iø "Boghyldens" ejerinde om bloggen (den tilhørende facebook-side er stadig oppe) og hun svarer, at domænet er løbet ud, men at hun overvejer at smide alt materialet op på en gratisblog senere.

Jeg forstår i øvrigt ikke det der med at slette blogs. Okay, når et betalt domæne udløber, så okay. Man gider ikke betale for noget, man har mistet interessen for - fair enough. Men når folk sletter gratisblogs, der af Blogger.com osv. alligevel får lov at stå i 1000 år, så ryster jeg på hovedet.

Jeg forstår simpelthen ikke blogforfattere, der bruger i hundredvis af timer på at skabe en god og flot blog, for derefter bare at slette hele lortet. Glemmer disse blogejere det hårde arbejde? Hvordan kan det lige være, at artiklerne og anmeldelserne havde interesse for potentielle læsere, da forfatterne selv var interesserede, men ikke når de selv ikke længere er det? Som Johnnie Cochran fra South Park siger i sin forsvarsstrategi, "The Chewbacca Defence", så giver det på ingen måde mening.


EASTERN PROMISES (UK/Canada) dir: David Cronenberg



I rewatched David Cronenberg's EASTERN PROMISES last night (or rather this ... morning. Hvorfor fanden skriver jeg på engelsk!?). Nå, men jeg sad altså i de tidlige morgentimer og genså Cronies kodyltfede film om russiske gangstere i London. Halvdanske Viggo Mortensen giver en fantastisk præstation med accenter, der viser alle andre Hollywood-skuespillere bar røv. Ja, og for lige at cementere det, viser Viggo dem også bar røv i filmen! Som jeg postede om i går, genkøbte jeg filmen i går, denne gang på dansk DVD, og hurra for det. Der er altid plads nok på hylden til endnu et ex af EASTERN PROMISES. Gør alt for at se den, hvis ikke du har allerede. Stjæl, frarøv, træd på børn og gamle mennesker for at få fat i denne film.

Check iø den trailer, jeg poster her. Det er en uofficiel fantrailer, som er ganske cool.

Saturday 26 September 2015

Abra og fanatismen


"En af vore egne" (dvs. horrorfilmfans), Kim Abrahamsson, dukkede op på skærmen lige midt i min aftensmad (biksemad)!

TV-Avisen på DR1 bragte et indslag, ikke om horrorfilm, men om en ny Shu-bi-dua-musikal, der havde præmiere her i dag. Ud over at være mega-flink og jævnlig debattør på Sørens Skræk og rædsel-blog (under navnet "Abra"), er Kim fanatisk Shu-bi-dua-fan. Indslaget kørte i vel omkring to minutter, hvilket må siges at være ganske godt for et dansk nyhedsprogram.

DR lader nyhedsprogrammerne ligge et stykke tid, så indtil videre kan man se det her. Godt gået, Abra!


PS: Og kudos for T-shirten! 

Friday 25 September 2015

Mere ragelse til at fylde op


Jeg smuttede forbi et par genbrugsbutikker i eftermiddags og kom hjem med en stak DVD'er, kassettebånd, og en enkelt bog (om danskere, der likviderede danskere under krigen). Det er selvfølgelig ærgerligt, at de fysiske filmmedier er ved at være en saga blot, men om ikke andet betyder det, at man kan rage til sig af skidtet for næsten ingen penge. De seks DVD'er, som er vist her og som jeg alle fandt i den første butik, kostede en rund skinnende 10-krone per styk. Ikke dårligt. Jeg havde selvfølgelig SHAUN OF THE DEAD og EASTERN PROMISES i forvejen, men på engelsk DVD og da jeg så de danske udgaver, syntes jeg, de skulle have et godt hjem. Hah! Bagefter fandt jeg den danske udgivelse af Den gode, den onde og den grusomme, men den kunne ikke være på billedet (og kostede iø også 15 kr).


Saturday 19 September 2015

Palle Sørensen, Jimi Hendrix og døden den 18. september

I går var det den 18. september. For nøjagtigt 35 år siden sad jeg klar ved radioen. Jeg havde gjort kassettebåndoptageren klar. Det var en torsdag aften og jeg skulle optage ugens højdepunkt; det to timer lange program "Rocknyt"*. Det eneste program, der spillede noget, der lignede alternativ musik.

Så tonede værtens stemme frem fra højtaleren. Jeg husker ikke, hvem han var, muligvis Jan Sneum, men hvorom alting er, så erklærede han i alt fald, at den pågældende aftens "Rocknyt" ville udgå til fordel for et to timers langt mindeprogram om Jimi Hendrix, som var død samme dato 10 år tidligere. For mig var 10 år meget, meget længe. I mit unge teenagesind var 1970 lige så langt borte som tidlige stenalder. Det var ukendt land. Jeg havde på daværende tidspunkt aldrig nogensinde hørt om Jimi Hendrix og de to timer, der fulgte, var skidespændende lytning.

I går var det også den 18. september, men det var ikke længere 10 år siden, Jimi Hendrix gik bort. Det var 45 år siden! Hvordan fanden gik det lige til!? Hvordan kan der lige være gået 35 år, siden, jeg optog det Jimi Hendrix-mindeprogram!?!?!? Jeg forstår det ærlig talt ikke.

I det sidste års tid har jeg efter mange år genopdaget Hendrix. Det skyldes primært to ting: 1) at Nils Markvardsen har pushet sin holdning om, at syrerock er fed musik over på mig. Og at 2) jeg sidste sommer mødte en dame med en stor LP-samling fra 60'erne. En samling, som bl.a. indeholdt et slidt eksemplar af "Electric Ladyland"-dobbeltalbummet med Jimi Hendrix and the Experience. Den plade er så god, at man uden problem kan sætte den på "repeat" og høre den hele dagen.

Men nuvel, selvom jeg holder meget af Hendrix, er jeg ikke den type fanatisk fan, der går op i ting som dødsdatoer, så jeg havde faktisk ikke bemærket, at det netop var den 18. i går - ikke førend jeg så en artikel i Ekstra Bladet om, at det i går var 50 år siden Palle Sørensen plaffede fire politibetjente ned med koldt blod i København. "Hov", tænkte jeg, "er det ikke samme dato som...?" Et hurtigt check og sørme jo. Fem år efter Palle Sørensens udåd kvaltes Jimi Hendrix i sit eget bræk i London.

Jeg må desværre erkende, at jeg aldrig fik hørt ham dengang i 1970. Men noget, som jeg rent faktisk fik hørt et par år senere var Gasolin's første LP, "Gas 1" og i dag kan jeg sgu godt høre, hvor Franz Beckerlee stjal de guitarriffs fra, hahaha (mange år senere fortsatte Franz proceduren med stjæleriet, da han forsøgte sig som krimi-forfatter. Forlaget måtte trække hans debutroman tilbage, da Franz havde kopieret lige lovlig meget fra en anden forfatters bog). Men altså, nu 35 år senere er jeg endelig ved at udforske Jimi H. ordentligt. Jeg har endda købt Hendrix' gamle bassist Noel Reddings bog "Are You Experienced?"

Jeg ville ønske, at jeg stadig havde det kassettebånd med optagelsen fra "Rocknyt" 1980, men sådan er der så meget. Hendrix spilled i øvrigt i Århus kort før sin død i 1970. Der ligger en bootleg-optagelse på YouTube, men lyden er selvsagt ikke overvældende god. Lyt hellere til denne officielle optagelse fra Stockholm 1969, som endda også er filmet. Jeg er ikke sikker på, om det oprindeligt er til svensk TV eller hvad, men op i røven med det, bare se optagelsen, din løjser! Denne udgave af "Spanish Castle Magic" er bedre end julegaver til Jul. Hele koncerten ligger på YouTube (men undgå for alt i verden den "farvelagte" udgave). 





PS:
Ikke at det har så fandens meget med Hendrix at gøre, men her er et link til Ekstra Bladets artikel om Palle Sørensen og hans bestialske drab på fire unge politibetjente i 1965.
Endvidere bragte Danmarks Radios P1 i ugens løb et dokumentarprogram om Palle Sørensen, som interessant nok inkluderer et interview med ham (jeg er ikke bekendt med, at der tidligere er bragt optagne interviews med ham) og iø også andre, der oplevede sagen på nært hold dengang i '65, blandt andet ham, der fandt ligene på gaden og stadig den dag i dag er rystet over hændelsen. Man kan læse en længere artikel på DR's side her og lytte til programmet her, og hvis man vil downloade, foregår det her (men gør det rather sooner than later, DR fjerner gerne deres programmer efter et stykke tid).


* Jeg er ikke sikker på, om programmet rent faktisk var "Rocknyt" eller om der måske var tale om "Rock Nu". Sidstnævnte var et program, der sammen med søsterprogrammet "Rock Før" kørte hver uge på P3. "Rocknyt" blev søsat, da de to andre lukkede. Hvornår overgangen skete nøjagtigt, husker jeg ikke. Hvem husker nøjagtigt, hvad det skete for 35 år siden.

KORS I HYTTEN! Henrik Larsen udgiver MERE Obskuriøst!!



Man føler sig jo hensat til midt-2000'erne, hvor glade drenge på den danske fanzine-scene sprøjtede nye numre af deres zines ud en masse! Forskellen er dog bare, at det udelukkende er Henrik Larsen, der udsender nye numre af sit blad, Obskuriøst, men han har så til gengæld gjort det igen og igen - og nu igen.

Og lige her om fem minutter (til december) lover han (sådan næsten), at der kommer endnu et nummer. Det skal dog så siges, at det nye nummer ikke nr. 16, men Obskuriøst Nyhedsbrev nr. 2. Og modsat alle mine egne numre af SS Nyt (efter nr. 1), som var e-nyhedsbreve, er Henriks newsletter skam rigtig trykt på aflivet bøgetræ. Jeg har ikke set det endnu, men mere info kan læses her.

Wednesday 16 September 2015

IMPRINT (Japan/USA 2005) dir: Takashi Miike

Jeg købte de to danske bokssæt af Masters of Horror (MoH) sæson 1, der udkom for en del år siden. Faktisk er det 10 år siden, de udkom, og jeg købte dem vel for 6-7 år siden, da de var ved at udgå. Da jeg kom hjem fra den lokale TP-butik med boksene, kastede jeg mig straks over serien og slugte hele herligheden råt... øh, ja, nu skal man jo heller ikke forhaste sig og derfor gik der lige 7 år, før jeg fik IMPRINT smækket i maskinen. Uakk!

Afsnittet, som jeg rent faktisk heller vil omtale som en film, om ikke andet så en TV-film, skulle vise sig at være kanonfed og normalt ville jeg sparke mig selv i hovedet for ikke at have set den noget før, men jeg er efterhånden en gammel mand og jeg synes sgu, at det er kodylt stærkt at have et gammeldags "bibliotek", som folk havde i gamle dage (deraf dets gammeldags status) i deres private hjem. Fedt nok at kunne gå ind i stadsestuen, checke rækkerne af reoler, medens man nyder sin the og finde en uset film under de mange lag støv til at underholdet selskabet med (om ikke andet så sit eget).


Trailer for IMPRINT (og den virker ganske glimrende til trods for den manglende thumbnail)

IMPRINT  er trettende og sidste episode i MoH årgang 1. Det er også den eneste episode, der ikke oprindeligt blev vist på amerikansk TV, eftersom amerikansk TV er nogle tøsedrenge, vatnisser og svagpissere, der ikke tør vise noget med lidt bare bryster, negletortur og spædbørn, der skødesløst smides i floden. Herhjemme husker jeg at have set episoden anført i et trykt TV-program, men jeg er ikke sikker på hvilken kanal. En af reklamekanalerne mener jeg, TV3 eller Kanal 5 eller sådan noget af det ragelse der (en kontradiktion i termer velsagtens idet jeg netop konstaterer, at de viste IMPRINT).

Baggrunden for TV-selskabets egen bandlysning af episoden kan forklares ganske enkelt: den er instrueret af Takashi Miike. Ja, ham, der lavede den langt ude-spasservoldsfilm ICHI THE KILLER (som er kommet både fra Hamlet Film og AWE herhjemme) og AUDITION. Plottet i al sin enkelthed er nogenlunde sådan her: En amerikaner (Billy Drago) rejser rundt i Japan i 1800-tallet for at finde sit livs kærlighed; en kvinde, som han har mistet, men som han ved er derude et eller andet sted.

Da filmen begynder er amerikaneren ved at blive sejlet ud til en lille ø. I vandet ligger opsvulmede lig og plasker rundt. Det har ikke noget med plottet at gøre, men sætter tonen ganske effektivt. Færgemanden stikker til et lig med sin stage, men det synker ikke til bunds og han kommenterer lystigt, at hun nok var gravid. Da kvindeliget drejer rundt i vandet ses det, at yes, hun var ganske gravid. Japanerne i båden griner og Billy Drago skuler bagud efter liget.

Oppe på øen går han nu i gang med at lede. Han kommer forbi et bordel, hvor kvinderne er fanget bag tremmer. Ingen af dem er den rette. Han ser en enkelt kvinde, der sidder bagerst i bordellet i halvmørket og man fornemmer, at hans interesse er vækket. Og da ejeren af lysthuset fortæller, at kvinden, han søger, ikke er på øen og at der først går en båd den efterfølgende morgen og at hvorfor bliver du ikke og hygger dig med en af vore glædespiger, slår den halvgamle amerikaner til. I kvindens værelse på bordellet ser Billy Dragos character nu, at kvindens ene ansigtetshalvdel ser ud, som om hun er blevet sparket i hovedet af en hest. Og det er bare den første overraskelse, som ø-skøgen har i posen. Tro mig, det bliver surreal ud over, hvad vi er vant til i en TV-gyserproduktion fra Hollywood. Men som sagt... Takashi Miike!

Jeg har godt nok endnu ikke set alle episoderne i sæson 1 og 2 (eller den uofficielle sæson 3 for den sags skyld), men af dem jeg har set, er IMPRINT med det samme blevet min favorit ... eller i alt fald på højde med min tidligere favorit, John Carpenters CIGARETTE BURNS (med veloplagte Udo Kier, som en filmsamler, der holder en [rigtig] engel i fangenskab som et andet samlerklenodie fra en kultfilm).

Den danske DVD indeholder guf ud over det sædvanlige for denne serie. Vi er vant til noget dokumentar-noget og nogle halvslatne interviews på tre-fire minutters varighed. Not so with denne DVD. Her trakteres vi til et overdådigt overflødighedshorn af lækkerier i form af en vældig interessant "Making of" på omkring 50 minutter (som dermed næsten er lige så lang som selve filmen). Dokumentaren kommer rigtig godt rundt, der er interviews med Miike, skuespillerne, og endda forfatterinden, der har skrevet bogen, som filmen er bygget over. Hun er ikke skuespiller, men Miike gav hende alligevel en prominent rolle i filmen som et rigtig dumt tortursvin. Interview-bidderne med forfatterinden (du må selv slå hendes navn op, jeg gider virkelig ikke!) sidder i klart dagslys og så skiftes der til Miike, der i solbriller og cool tøj sidder i (hvad der ligner) en biograf i halvmørke og forvrængede rødlige farver. Manden er så gennemført auteur, at selv interviewet med ham bliver kunst! Awesome!!!

Og har man ikke fået nok at Miike efter dokumentarens 50 minutter, behøvs man ikk' og fortvivle, bagefter kan man nemlig nyde endnu et program, som er rent interview med cyberpunk-instruktøren på endnu 50 minutter. Og som rosinen i den rå fiskerulle får vi et 20 minutters program om specialeffekterne i filmen, nogle trailers for andre episoder, og lidt læsemateriale. Serien blev i Danmark udgivet af Mis. Label (hvad fanden betyder Mis. [MED punktum]??). At der ifm denne DVD mere ekstramateriale end på de andre udgivelser i serien ses bl.a. af, at videoselskabet efter de første 12 episoder kørte på rutinen. De gad simpelthen ikke ændre standardteksten på omslaget, som informerer om: "special features: 60 minutes". Der er nærmere 130 minutters special features på denne DVD!
IMPRINT er klart vildt anbefalelsesværdig.

Mine gamle blogindlæg og anmeldelser af Masters of Horror-serien kan læses her

Det lader iø til, at Videonetto har et enkelt ex liggende af boks #1, men de skal have 200 stærke for den.

Saturday 12 September 2015

De blinde døde rider stadig - og EXTASE gi'r dem et lift

I mit indlæg om Henrik Larsens Obskuriøst nr. 14 kom jeg til at nævne, at bladet er det eneste danske zine, der er tilbage om psykotronisk film- og popkultur, men det er naturligvis noget vrøvl!

I februar udkom nemlig det seneste nummer af Nils Markvardsens kanonfede blad eXtase. Da jeg nævnte miseren på Uncut.dk's forum forleden tilgav Nils mig dog med en kommentar om, at der var jo også gået otte år mellem det nye nummer og det foregående! Sandt nok.

Det nye nummer er iø ikke nummereret med et 4-tal, selvom det forrige var nr. 3. Der er nemlig tale om et specialnummer næsten udelukkende om den danske skuespillerinde Lone Flemming, der spillede hovedrollen i Amando de Ossorios spanske horrorfilm-kultkassiker TOMBS OF THE BLIND DEAD fra 1971 (jeg har ikke kunnet finde en dansk biograftitel, så måske kørte den ikke herhjemme. Efterfølgeren, RETURN OF THE EVIL DEAD kom på dansk udlejningsvideo som "Gengangernes hævn").

Sagen er den, at Lone Flemming blev inviteret som gæst til den exploitation-filmfestival som Nils og Jack Stevenson (hvis navn gamle læsere af Michael Weldons Psychotronic Video vil nikke genkendende til) afholder hvert år og som kørte af staben i februar i år. Festivalen hedder FACES IN THE DARK og til lejligheden havde man fremskaffet et sjældent 16mm print af TOMBS OF THE BLIND DEAD, som blev vist på festivalens tredje og sidste dag.

Yours truly var til stede alle dagene og hvorfor jeg endnu ikke har fået skrevet om det her på bloggen, må guderne vide. Det er sgu ikke, fordi jeg ikke fik nogen fotos, for dét gjorde jeg (og noget video-noget med Lone blev det også til). Oh well, på et eller andet tidspunkt kommer det vel op. Hah. Nå, men eXtase "nr. 4" er vældig godt og jeg kan ikke andet end anbefale, at man køber det straks her om fem minutter!


Fanzinet indeholder et kodylt fedt interview med Lone og en gennemgang af nogle af hendes mere obskure film. Endvidere får vi en artikel om Vivi Bach. Ja, Vivi Bach!! Nils har nemlig gravet frem, at hun fanderme var med i to italienske spaghettiwesterns! Den ene kørte herhjemme i biograferne som "De sidste to fra Rio Bravo" aka BULLET'S DON'T ARGUE (sic). Det gjorde den anden, EUROPA CANTA, så ikke, men om ikke andet havde den en fabelagtig titel på det tyske marked: "Lass die Finger von der Puppe".

fra venstre: Jack J, Lars Kramhøft, Lone Flemming, Helene Hindberg

Som citronen i pølseenden vendte Mads Jensen tilbage som zine-skribent efter mange år. Herligt! Mads har skrevet en kanon artikel (og desværre nekrolog) om filmanmelderen Carl Nørrested. Velskreven, informativ og så dragende, at man sluger hver stavelse i een mundfuld og det selvom man end aldrig før har hørt om Carl Nørrested (ja, jeg havde i alt fald ikke, men nuvel, jeg går også gennem tilværelsen med skyklapper på). Nils lover, at der kommer mere eXtase. Fedt! Ja, man får lyst til at forstærke udtrykket med et skide fedt!

Lad der nu ikke gå otte år igen, Nils!


eXtase #4
32pp, A4, s/h, oplag 100.
Prisen står ikke på omslaget og ingen e-mailadresse er angivet. Jeg mener dog at huske, at jeg gav 50 kr og Nils Markvardsen kan findes uden problemer på facebook.



Wednesday 9 September 2015

Obskuriøst nr. 15 er udkommet!

Man tror, det er løgn, men redaktør, arkivar og tidligere museumsvagt Henrik Larsen har netop i dette øjeblik udsendt det spritnye nummer af det ene af Danmarks to fanzines om genrefilm og anden popkultur!

Og ja, I did write issue #15!! Det er ikke en fejl, der er ikke tale om Obskuriøst nr. 14, som også just er udkommet (at det rent faktisk også LIGE er kommet kan bl.a. ses af, at mit foregående indlæg netop lovpriste udgivelsen af nævnte nummer!). Det andet zine er naturligvis Nils Markvardsens eXtase, men det vidste du godt, ikke?

Det nye nummer har undertitlen "Høstsonate 2015" og selvom Bo Gorzelaks Pedersens fine forside vidner om et mere litterært eller kunstnerisk nummer, så fortsætter Henrik, som vi kender det fra de seneste 3-4 numre. Dog denne gang helt uden indekser. Det meste af indholdet er Larsen denne gang, og mange af teksterne er (igen) hentet fra stakken af kinabøger.

En sektion, jeg bestemt gerne ser gentaget, er "Genlæsninger". I bogsektionen anmeldes af redaktøren genlæste bøger, og der inkluderes endvidere en korrespondance med forfatter Thorstein Thomsen om hans science fiction-debutroman "Rejsen til planeten Droj" (Gyldendal 1977). Spændende at høre forfatterens betragtninger over bogen nu så mange år efter, og lige så herligt at han lader sig rive med af en spørger, som tydeligvis er mere begejstret for bogen, end Thomsen selv er. Mere af den slags, Henrik!

Jeg må indrømme, at jeg faktisk savner artikler i stil med Frank Brahes indlæg om gamle sci-fi-bøger og forfatterinterviews, som vi kender dem fra bl.a. Franks Hermetiske Garage. Ikke fordi jeg kender skide meget til science fiction-romaner eller den litteratur, som Henrik dækker i det nye blad, men fordi jeg er nysgerrig og gerne vil lære mere. Jeg er ved at brække mig over anmeldelser af de samme 15 nye gyserfilm fra Hollywood, hvis antal af anmeldelser fra fans stiger lige så hurtigt som cookie-tallet under et SuperAntiSpyware-scan lige efter et porno-google.

En aften i "Bio Obskuriøst" for 10 år siden

Henrik Larsen står selv for layoutet (bortset fra coveret som nævnt) og selvom Henrik klager over sine manglende layoutevner, synes jeg, at han er sluppet rigtig godt afsted med det denne gang. Faktisk ser det nye OBS lige så layoutmæssigt godt ud som de fleste af de andre nichetidsskrifter, man finder på bibliotekets læsesal. Redaktøren skal ikke mindst have ros for noget så simpelt, som at have skrevet alle overskrifter med fed gennem hele bladet. Det manglede i et af de forgående numre og irriterede jævnt.

Det meste af side 6 prydes af et fotografi fra en aften i den lille private videoklub, som vi kørte for længe siden i Henriks hybel i Sydhavnen i København. Henrik kalder den "Bio Obskuriøst", hvilket hermed er godtaget, men rent faktisk havde vi ikke noget navn back in the day.

Når jeg kigger på datoen under billedet, er det ikke til at fatte. 2005. Er der virkelig gået 10 år? Men hvorom alting er, Obskuriøst udkom i 2005 og det gør det også i 2015 og hurra for det. Det nye nummer kan bestilles fra Henriks blog her (han har glemt e-mailadressen, men den står ifm. et af de foregående indlæg og iø også til sidst i min omtale af Obskuriøst #14).

Sunday 30 August 2015

Obskuriøst nr. 14 er udkommet. Køb det for satan!!!

Lad de små børn sjunge fra træets top, de fulde landstrygere sprælle mod himlene og de jomfruelige gimper jomfrue sig, thi Eder skal i sandhed erfare, at det nye nummer af OBSKURIØST just er udkommet!!!

Forleden diskuterede jeg originaltitlen på en peplum-film med VHS-samler Lars Hansen. Ingen af os kunne huske den, men jeg erindrede, at Henrik Larsen havde anmeldt filmen for henved 15 år siden i sin 10-sider lange artikel om peplum-filmgenren i Frank Brahes filmblad ULTIMO MONDO FRANKO.

Jeg fandt bladet frem og ganske rigtigt, dér stod filmen (for de af læserne, der ikke kan leve uden at kende titlen, må det hellere nævnes, at der var tale om Ferdinando Baldis "Massakren i den sorte skov" fra 1965). Naturligvis gjorde den det. Henriks mega-artikel om peplum-genren står stadig som artiklén om genren på dansk.



UMF udkom som sagt for 15 år siden, men selvom Brahe for længst har lukket Mondo Franko, skriver Henrik stadig om sær og usædvanlig popkultur. Beviset behøver man ikke lede længe efter, det er netop udkommet i form af det nye nummer af OBSKURIØST! Læsere af denne blog (alle 11) er naturligvis familiære med Obs, men for den forvirrede besøgende, der er landet her (grangiveligt i sin søgen efter info om BROEN, "Zarens Kurér", eller lukningen af Danskefilm forum. Indlæg, som hver uge forårsager gevaldigt mange hits her på bloggen), er det på sin plads med en introduktion.

Obskuriøst udkommer på 14. eller 15. år efterhånden og lige som det var tilfældet med nr. 1, er bladet stadig dedikeret den popkultur, som de fleste andre blade ikke dækker, ikke kender, endsige gider beskæftige sig med. Det sidste skyldes grangiveligt, at selv blandt de alternative finder man overraskende lidt trang til at gå enegang. Selv i modkulturen følger alt for mange strømmen. Henrik Larsens Obskuriøst er the counterculture to the counterculture.



I øvrigt er det jo tidsspilde overhovedet at tale om andre danske blade. Der ER ikke andre blade!!* Obskuriøst står i dag som det eneste danske film(og anden popkultur)fanzine, som stadig udkommer. Lidt spøjst ikke mindst under betragtning af, at redaktøren i årevis har proklameret bladets lukning. Men Henrik er en elendig bøddel og han har endnu ikke magtet at rent faktisk gøre noget ved eksekveringen af dødsdommen. Og heldigvis for det da.
 
Obskuriøst nr. 14 fortsætter det omfattende indeks over forgangne årtiers film og tv-serier på dansk TV. Den del af indekset, som Politiken ikke fik med i "Film i 70'erne" og "TV i 70'erne"-bøgerne af den simple årsag, at de som titlerne kundgør kun dækker 70'erne. I det nye Obs forsættes med "TV-serier på dansk TV 1980-90" og "Film og serier på dansk TV 1991-96".

Endvidere får vi "Hjertets jukeboks", en personlig rejse gennem redaktørens musikalske opvækst i den satans provins (min betragtning, ikke Henriks. Jeg boede der også!). "Fladmast" af Joachim Larsen om lagring af musik. "De kære kassetter" af Henrik, om hvorfor man med stor fordel kan begynde at opspore heavy metal på kassettebånd (ja, kassettebånd!), og endelig en fin artikel om Anders And på dansk, vel at mærke Anders And, der ikke er lavet af afguden Carl Barks. Og der er mere.

Henrik har senest mistet sin layouter, så han har selv måttet stå for omslaget (det ses) og redaktøren oplyser, at der ledes efter en ny layouter. Jeg synes nu ikke, det gør noget og det er forfriskende anderledes, at Lederen trykkes på forsiden af bladet! Hvor tit har man lige set dét før!? Nej vel.

Obskuriøst er en ener blandt alternative danske tidsskrifter og selvom der ligges milelangt fra horrorblade som hedengangne INFERNO eller ABSURD, så skal det på ingen måde opfattes som et minus. Faktisk lige modsat.

Obs #14 koster sølle 30 kr. og kan bestilles via obsblad@hotmail.com

Check mere info på Henriks blog Obskuriøst Forever.




* Edit: Jeg skrev, at der ikke findes andre danske fanzines længere, men jeg havde totalt svedt ud, at Nils Markvardsen, efter en pause på 9 år, i starten af året udgav et nyt nummer af eXtase (som jeg postede om på facebook, men ikke her på bloggen). 

Tuesday 18 August 2015

News from the world of burnt out fanzine editors


Jeg er netop i gang med at læse John Szpunars kanonfede 806-siders motherfucker af en bog om horror- og exploitationfilm-fanzines fra 80'erne og 90'erne, XEROX FEROX, og meget apropos, så spurgte det sublime danske genrefilm/popkultur-site PLANET PULP, om jeg havde lyst til at skrive lederen til denne måneds nummer og det havde jeg bestemt (når sandt skal siges, så spurgte de mig rent faktisk SIDSTE måned, men min ekstreme langsomhed er jo kendt vidt og bredt, så jeg behøver vel ikke forklare nærmere...). Man finder min leder lige her.

Og check endelig resten af deres fine site. De kommer langt mere ud i de obskuriøse kroge, end hvad danske genrefilmsites ellers har for vane. Filmsites og -blogs, der udelukkende holder sig til det udbud, som selskaberne, festivalerne og TV udbyder er ærligt talt ret kedelige.



Her et tilfældigt spread fra XEROX FEROX. Et af de mest legendariske amerikanske film-zines fra 80'erne var Bill Landis' SLEAZOID EXPRESS. Jeg tror desværre aldrig, jeg fik købt det back in the day og nu kan den slags jo kun sjældent opspores. Interviewet med Landis er et af de få, som bogens forfatter ikke selv står for. Bill Landis gik desværre bort, flere år før bogen blev en realitet og der er derfor brugt et interview fra 2003. Men selvom jeg ikke har læst Bill Landis' zine, endsige kendte til ham, så ender det på mystisk vis med, at tingene alligevel hænger sammen på en eller anden obskur måde. Læg mærke til forfatteren, som stod for interviewet. Der er en gammel historie fra STAY SICK!'s barndom, der går nogenlunde sådan her; Da jeg udgav et af de første numre af STAY SICK! omkring samme tid som det pågældende interview, var en af mine flinke distributører Ovesen fra UNCUT.DK, som sendte et ex af bladet til Bruun, og denne skulle angiveligt have kommenteret, at det "da ikke var særlig sygt". Haha. Og nej, STAY SICK! havde hverken fotos af automobilulykker eller folk, der har fået skudt hovedet af med et oversavet haglgevær. Og heldigvis for det da.

Jeg har velsagtens læst en tredjedel af bogens 806 sider og jeg kan KUN anbefale den, hvis man har den mindste smule interesse i gamle fanzines. Det er skide interessant læsning og der gemmer sig mangen en god historie blandt de mange interviews med undergrundsredaktører. Redaktører, hvoraf nogle sidenhen er blevet kendte forfattere og skribenter, mens andre er forsvundet ud i glemselen igen (nogen af dem var vildt svære at opspore ifm bogen, og et par blev slet ikke fundet, bl.a. Michael Weldon, som er gået helt underground these days). Jeg købte bogen via Bookdepository i UK, og den fås også gennem Amazon UK og direkte fra forlaget Headpress. Den alm. udgave er i softcover, men en hardcover-udgave uden ISBN-nummer blev også udsendt via forlaget hjemmeside (jeg aner ikke, om de har flere på lager og gider ikke checke, du skal vel for fanden også selv gøre lidt, hva'behar!). Mit eget ex er softcover-udgaven, som kostede under det halve af HC-udgaven.


Tak til Jacob Krogsøe (Planet Pulp).

Saturday 11 July 2015

Mere Tim & Thomas!


Forleden skrev jeg om, hvorledes jeg havde købt alle tre Tim & Thomas-albums, som Egmont Serieforlaget udsendte for ca. 15 år siden. Som nævnt i indlægget, købte jeg dem på et biblioteksbogudsalg. Bogsalget løb hele ugen fra mandag til lørdag, men tegneserierne blev først sat ud om torsdagen. Jeg vendte tilbage alle tre sidste dage og slæbte mig en pukkel til i billige albums.

Jeg ville have taget billeder af samtlige albums, men mit kamera har desværre opgivet ævred endeligt. Jeg nåede dog at tage fotos af de tre ekstra eksemplarer af Tim & Thomas-serien! Jeps, da jeg om lørdagen så, at der ikke var nogen, der havde gide tage de tre ekstra albums, snuppede jeg dem. Sgu! Og hvorfor ikke. Risikoen, for at de bare ville blive tyret ud efter udsalget, var bestemt tilstede. Serien er sat til rasende høje priser på både Pegasus' og Faraos Cigarers hjemmeside, så jeg antar de allerede er blevet sjældne.

Hvorfor der ikke var nogen, der havde interesse i serien på mit lokale biblo, har jeg virkelig ingen anelse om. Men det skyldes velsagtens, at folk herude er nogle uoplyste bondejokker, der finder underholdning nok i deres lokaltidende ved petroleumlampens skær efter havregrøden er fortæret om aftenen.


Tim & Thomas nr. 1: "Villa Uhygge" inderholder en fin artikel om seriens oprindelse af Anders Hjort Jørgensen. Tilfældet er, at Hjort såmænd var bibliotikar på selvsamme bibliotek, hvor jeg nu har købt albummet, tilbage i 80'erne. Jeg lavede rent faktisk et interview med ham til et speciale på HF dengang.



Tim & Thomas nr. 2: "Chok på Louvre" har endvidere en omtale og indeks over alle udgivelser af Tim & Thomas i Danmark (artiklens forfatter ikke nævnt).

Album nr. 3, "Pilens broderskab", indeholder kun selve serien, ingen artikel.



Thursday 9 July 2015

På spændende og farlig location-jagt med Jack J


Der findes jo som bekendt fanatiske fans, der jagter locations fra deres favoritfilm, og nu har jeg også kastet mig ud i denne ekstremsport. Her er et selfie fra min først fundne location nogensinde. Fra Lucio Fulci-filmen... øh, jeg mener... gadekæret på Samsø, som kunne ses i afsnit nr. 5 af tv-serien Strisser på Samsø. Scenen er en fuld dame, der skriger fornærmelser efter folk og senere findes druknet (dog ikke i gadekæret). Stregerne på billedet skyldes et døende kamera. Den opmærksomme læser bemærker Betamax-T-shirten.

Saturday 27 June 2015

At score TEGNESERIEALBUMS på biblo - igen igen


Jeg elsker sgu biblioteksbogudsalg! Jeg ser netop på Pegasus' hjemmeside, at nr. 1 af albumserien TIM & THOMAS (Tif et Tondu, Belgien) koster 150 dask i ALMINDELIG BRUGT STAND, altså ikke engang mint condition (de har den slet ikke i mint). Og hos Faraos Cigarer står albummet i Very Fine/Near Mint til 300 kr (hvis de havde den hjemme i Mint ville den ha kostet 375 kr). Det var da helt vildt! Albummet kom for blot 15 år siden (som jo, er længe, men dog ikke længe i samlerøjemed, hvis man spørger undertegnede). Jeg har albummet i mint, men da jeg faldt over det på ugens bogudsalg snuppede jeg et par ekstra - faktisk snuppede jeg hele serien (3), selvom jeg har den i forvejen. Jeg mener til en krone stykket (1!!!), ikk'os.

Jeg er udmærket godt klar over, at tidligere biblioteksudgaver ikke er specielt meget værd blandt samlere, men hvis man står og mangler gamle albums i en serie, så er biblo-salg altså rigtig gode (og jo, jeg er udmærket klar over det koncept, at man kan *låne* tegneserier på bibliotekerne, men jeg kan nu engang godt lide at *eje*). Og hvis man som jeg ikke har 150 kroner til at smide efter både det ene og det andet album fra et antikvariat, så er det sgu dæjligt.

(og nej, der er ikke nogen små børn, der nu står og græder, fordi en væmmelig gammel mand har taget de gode ting. Tegneserieudsalget kørte tors, fre, og lørdag og i de tre dage så jeg to (2!) børn! Den ene en pige, der uinteresseret bladrede lynhurtigt gennem et par mangabøger, og den anden en snotunge på en stol, "Moar, skal vi ikke snart gå". Så nej, jeg har sgu ingen dårlig samvittighed, haha).

I øvrigt fortalte en bibliotekar mig for nyligt, at de brænder mange af de bøger, der ikke bliver solgt! Ja, hva' gi'r du!! (jeg forsøgte at pirke til hendes dårlige samvittighed ved at kommenterer, at det mindede om fortidens bogafbrændinger (har man ikke en bedre kommentar kan man altid smide Hitler og Nazisterne-kortet på bordet). Det virkede dog ikke og hun grinede bare.

Saturday 6 June 2015

At score TEGNESERIEALBUMS på biblo - igen


Jeg var en smut på biblo i går og lige i det jeg skal hjem, slår det mig, at jeg skal spørge bibliotekaren, om hvornår der er bogsalg i Korsør igen (Korsør, fordi de altid har tegneseriealbums med på udsalgene). Hun kigger på en skærm og siger: "Nu!" Så jeg hoppede på en bus og rejste de næsten 500 mil til skodbyen Korsør. Jeg havde 90 minutter til at gennemgå de ugudeligt mange lange rækker af frasorterede bøger og albums.
Desværre var der ikke ret mange tegneserier denne gang, men jeg snuppede næsten alt det, der var. Yay! Og selvom de 8 albums/graphic novels ikke er ret meget i forhold til sidste gang, så var det alligevel nok. De tre "Aya fra Yopougon" var hele turen værd. De er alle omkring 100 sider, jeg har allerede læst bind 1 og det er helt fantastisk.
Jeg slog "Aya" op på nettet og hvis jeg havde givet nypris for dem, havde de 3 sat mig 600 kroner tilbage!! Jeg gav 25 kr. for hele posen (som også indeholdt 3 bøger af den slags uden billeder). Alle albums var i rigtig god stand (pånær "Basserne"-albummet, som er rimelig smadret - men det har sgu også sin charme), man skulle næsten tro, de har stået i bibliotekets magasin det meste af tiden.


Og som man kan se af første billede, fik jeg to ex af Henrik Rehrs "Blodbryllup" med hjem! Af en eller anden grund havde biblioteks-indbindingscentralen given dem rygge med forskellige farver, og da jeg i farten blot så, at der stod Henrik Rehr (hvilket var nok til at de skulle med hjem), så ragede jeg altså dem begge til mig.

PS: overskriften er en reference til dette tidligere indlæg.