Stort interview med POLA NEGRI i dagens avis

... well, hvis ellers dagen er i starten af januar måned i et årstal tilbage i første kvartal af det gamle århundrede! 

Sandt at sige anede jeg ikke, hvem Pola Negri var, indtil jeg faldt over et interview med hende i et hundrede år gammelt eksemplar af B.T. forleden. Men hvis man er velbefaren i stumfilm, så kender man hende ... måske. Eller hvis man er meget gammel og læste avisen den 2. januar 1924. Der findes Wiki-sider om hende (endda på dansk!). Men når man læser lidt op på hendes karriere, opdager man snart, at hun blev totalt kendt - også i Hollywood - senere hen. Her er en god blogpostering om hendes liv og levned. 

Pola Negri begyndte sin filmkarriere i Polen og flyttede senere til den tyske filmindustri og endte senere i USA, hvor talefilmen vist nok satte en stopper for hendes virke (accenten var for tyk). Hun satte først sutskoene i 1987. Når hun (ud over alt det andet) måske kunne have interesse for denne blogs læsere, er det ikke mindst, fordi jeg netop har opdaget, at hun i 1918 spillede hovedrollen i  en gyserfilm produceret i Tyskland med titlen DIE AUGEN DER MUMIE MA (aka The Eyes of the Mummy). Instrueret af Ernst Lubitsch, før også han rejste til Amerika for at springe på filmindustrien derovre - og undgå nazisterne velsagtens. 

DIE AUGEN DER MUMIE MA kørte såmænd også herhjemme i Kinografen under titlen Orientens Datter, med premiere 14. januar 1919. Den kørte dog kun i 8 dage, så måske blev den ikke den helt store sukces. 

Jeg vil se, om jeg kan grave lidt mere op om filmen. Heldigvis - og modsat det foregående blogopslag om De døde Skibes Ø - så er den ikke forsvundet. Her er problemet næsten at finde en ordentlig udgave mellem de usle; På YouTube findes mindst en håndful versioner, men flere har nye mellemtekster, et par stykker har moderne musik, et par stykker er i dårlig billedkvalitet, andre igen mangler dele af starten, og mindst en enkelt har - vist nok - nyt tekstmateriale i starten. Det SKAL bare ikke være nemt! 

Pola Negri-interviewet fra B.T. bringes her i sin helhed og samme kvalitet som på Mediestream (som desværre ikke er just fantastisk, da der IKKE er tale om nyscanning, men derimod den gamle mikrofilm). Jeg har konverteret pdf-udgaven til png-billedformat (man kan downloade de gamle aviser helt lovligt og gratis på Mediestreams side). 

B.T. 02.01.1924

THE ISLE OF LOST SHIPS (Maurice Tourneur, USA 1923)

Jeg er begyndt at læse gamle aviser igen. Og med "gamle aviser" mener jeg ikke reklameavisen fra de sidste 14 dage, men derimod 100 år gamle eksemplarer af B.T. Og nej, jeg taler heller ikke om gamle mølædte udgaver fundet i gamle kældre og med støvlus, der drysser ud, når man tar dem op. Jeg går derimod ind på Mediestream og finder dem. 

Når skæringspunktet er 100 år, skyldes det, at man som luset privatindivid ikke har lov til at læse aviser nyere end 100 år gamle. Ja, det vil sige, det kan lade sig gøre, men så skal man bruge en computer på et bibliotek. Og så er det endda kun de ejerløse aviser, man kan læse - med mindre man er så "heldig" at være bosiddende i Skodbyen eller Århus. Her kan man nemlig få lov at læse nyere aviser, både med og uden ejere, på læsesalene hos det Kongelige Bibliotek. Hvorfor københavnersnuderne (og deres århusianske fætre) stadig skal forfordeles, er mig en gåde. Gør dem dog tilgængelige på alle bibliotekerne!! Det er jo ikke, som om folk øst for Valby Bakke betaler mere i skat og dermed får ret til mere  - omend dem ved magten i den danske hovedstad bestemt opfører sig som sådan. Men nuvel, jeg kører ud ad et sidespor her - tilbage til emnet: Jeg fandt ovenstående biografreklame i et B.T. fra januar 1924. 

Filmen er THE ISLE OF LOST SHIPS, instrueret af Maurice Tourneur i Amerika året før den danske premiere. Her til lands fik filmen premiere i københavnerbiografen Metropolteatret (senere Metropol Teatret og senere igen blot Metropol) under titlen De døde Skibes Ø. Filmen blev en bragende succes (eller "sukces" for nu at holde os til datidens stavemåde, eller Stavemaade). Check selv omtalen nedenfor, som jeg fandt i et B.T. fra tre dage senere. Og endvidere: Når man checker Biografmuseets premiereliste, ser man, at filmen fik repremiere intet mindre end fire gange i årene mellem 1924 og 1928. 

Jeg ville selvsagt gerne se De døde Skibes Ø, men desværre ... som så mange andre film fra stumfilmstiden er den desværre gået tabt. Man kan selvfølgelig håbe på, at nogen en dag finder et eksemplar i en glemt kælder under en for længst nedreven biograf, men man skal nok ikke sætte sin næse op efter det. Det er vist desværre de færreste forsvundne stumfilm, som rent faktisk tilvejebringes. På facebook har flere gjort mig opmærksom på, at der findes et remake fra 1929, men et remake er jo i sagens natur ikke den samme film, og den er ikke engang instrueret af den samme mand. 

Sjovt nok lavede Tourneur rent faktisk en lignende film - endda samme år - i Tyskland med et plotreferat, som lyder lidt som det samme, og med stort set samme tyske og engelske titler som originalen. Men igen: det er jo ikke originalfilmen fra 1923!! Remaket fra 1929 er i øvrigt en talefilm, hvor den oprindelige selvsagt er en stumfilm (den tyske film er også en stumfilm). Der blev dog også lavet en udgave af talefilmen uden lyd (hvilket vist var almindelige i tiden lige efter talefilmens opfindelse, eftersom mange biografer ikke havde udstyr til at vise talefilm). Der findes et eksemplar af remaket i USA (udgaven uden lyd!), men er desværre, så vidt jeg ved, ikke tilgængeligt offentligt. Den tyske film ligger på YouTube (jeg har ikke set den). 

Man kunne have ønsket sig, at danskerne i sin tid havde beholdt printet herhjemme, så en eller anden i dag kunne falde over den i Cinematekets kælder eller i dén dur, men igen... man skal nok ikke holde vejret, mens man venter.