Altid Rasmus Modsat
I en tid, hvor danske tegneseriefans fråder om munden over mega-flotte, ultra-dyre intégrale-udgivelser med adskillige album i hver bog, er jeg for nyligt gået i den stik modsatte retning. Som den røvfattige starut, jeg snart har været i mange år, er jeg begyndt at elske smadrede kasserede bibliotekseksemplarer af gamle albums.
Og hvor tegneserie-websiderne flyder over med anmeldelser af de, well, flotte, nye dyre udgivelser (med tryk på DYRE, så dyre at der næppe er nogen børn, teenagere, studerende eller arbejdsløse, der har råd til dem - vi taler tre, fire og fem hundrede kroner per album), så har jeg på det seneste kastet mig over at anmelde de gamle smadrede albums.
Tro mig, kære læser, der er guld at hente, når man graver sig ned i det dyng, som stablerne af kasserede udlånsudgaver er.
Jeg har netop læst de to først numre i Lars Jakobsens serie om Mortensen; en dansker, der rejser i tid (men ikke rum) og forsøger at holde styr på tingene.
Det første album er i øvrigt svært at støve op i originaludgaven, så jeg værdsætter bestemt min slidte biblioteksudgave (ligesom jeg værdsætter det faktum, at jeg gav 5 kroner for den). Hvornår anmeldelserne ser dagens lys, må tiden vise.
