MAXIMUM RISK (Ringo Lam, USA, 1996)

Jeg købte en pose brugte dvd'er i Røde Kors i onsdags, og både onsdag og torsdag smed jeg en af dem på uden at checke, hvad fanden det var for noget. Ligesom at blive inviteret i biffen uden at få at vide, hvad vi skal ind at se. Onsdagens film var en glimrende Michael Caine-film, og i går aftes var det MAXIMUM RISK, der røg på i den lokale grindhouse-videobiograf (min sofa). 

Efter at have set filmen opdagede jeg, at den sgu er instrueret af selveste Ringo Lam. Du ved, Hongkong-instruktøren bag ESPRIT D'AMOUR (hans debut, en fin klon af CHINESE GHOST STORY), CITY ON FIRE, PRISON ON FIRE 1 & 2, WILD SEARCH, UNDECLARED WAR, FULL CONTACT og et ton andre fede film. Hans gamle Hongkong-film er fede. Well, i alt fald dem jeg har set. Han har som sagt lavet mange. 

MAXIMUM RISK er hans amerikanske debutfilm, og efter at have set den var jeg IKKE specielt begejstret. Jo, jo, jeg sad og tænkte, at det var en underholdende popcorn-film, som jeg sagtens kunne forestille mig at se igen, men noget mesterværk er der ikke tale om. Og Jean-Claude Van Damme, som spiller hovedrollen, er lige så stiv i fjæset som en belgisk skinke. Den kvindelige hovedrolle spilles af Natasha Henstridge, som er en lidt bedre skuespiller - og ser bedre ud (vi får et par nude-scener og hurra for det. Laver hun stadig film? Jeg har ingen anelse om det). 

Actionscenerne er glimrende, og der bliver skudt med skydere som ... well, ikke helt så flot og intenst som i en Hongkong-film ... men det går an (jeg er meget flink her). Plottet er noget med en fransk panser (Van Damme), som opdager, at han har en kriminel russisk tvillingebror fra USA (!), som nu er død. Panseren snupper den døde broders pas og rejser til Amerika for at opklare, hvad fanden broderen var for en filejs. I USA møder han selvsagt brormandens lækre kæreste (behøver jeg at nævne, hvem der spiller hende?), og nu hvor russisk tvillingebroder er død, ser hun ikke noget problem i at hoppe i kanen med tvillingen fra Frankrig. Han løber selvsagt også ind i den russiske mafia, nogle FBI-agenter på den forkerte side af loven og en gadebande. En masse slagsmål senere ender den franske broder i Frankrig igen, denne gang sammen med den russiske broders kæreste.

Filmen var som sagt okay popcorn-underholdning, men ikke nogen milepæl i Ringo Lams filmografi. Jeg håber, at de gav ham en pæn hyre for den. Han gik desværre bort for nogle få år siden i en alt for ung alder. Hvis jeg har et problem med filmen, så er det, at folk, der bor i Frankrig, taler engelsk med franske accenter i stedet for blot at tale fransk! Det er hamrende irriterende og stupidt, og man havde håbet, at Hollywood havde bevæget sig bort fra den slags idioti efterhånden. Men åbenbart ikke i 1996. Russere taler også engelsk til andre russere. 

Den danske dvd er barebone bortset fra en trailer - i grim fullscreen. Jeg checkede dvdcompare, og der findes åbenbart ikke nogen bedre udgaver, hvad angår extras, hverken på dvd eller bluray. Det vil sige, 88 Films i UK har udsendt filmen med en trailer og et kommentarspor med en eller anden kanalje som hverken er Ringo Lam eller skuespiller fra filmen. Og så er det måske nok lidt tvivlsomt, hvor interessant det er. 

Køb endelig MAXIMUM RISK, hvis du finder den i genbrugen eller til en billig penge i en onlineshop, men den når ikke Ringos gamle HK-film til sokkeholderne. 

Nyt nummer af AGENT X9 ind ad døren: Herligt at gense agenten, der lagde navn til bladet

Jeg modtog det nye nummer af (svensk) AGENT X9 forleden. De begyndte for nogen tid siden at genoptrykke serien "Agent Corrigan" i originaludgave; ikkeomredigerede striber, kronologisk rækkefølge og ny oversættelse (bl.a. bemærker man, at folk siger "du" til hinanden, selv når de ikke er på venskabelig plan. Danske oversættere oversætter stadig i De-form ("Ni" på svensk), når personer tiltaler hinanden med Mr. og Mrs. i engelsksprogede film og litteratur, og heldigvis for det da). Gengivelsen ser også fin ud; man husker gamle gengivelser i bladet førhen, hvor serierne så ud som kopieret fra allerede kopierede kopier, hvor detaljerne forsvandt.

Det er i øvrigt mange år siden, jeg sidst læste "Agent Corrigan" (førhen kørte den både i de danske udgaver af SERIEMAGASINET og AGENT X9). Serien hedder egentligt "Agent X9", men engang i 60'erne besluttede man at ændre dens navn til "Agent Corrigan", eftersom den havde ændret sig ret meget fra den oprindelige serie. Det vil med andre ord sige, at sideløbende med hinanden har bladet i mange år trykt begge udgaver af serien, blot under forskellige titler. Hovedpersonen hedder dog stadigvæk Phil Corrigan i begge udgaver. En spøjs detaljer, som jeg hæfter mig ved, er, at et par dele af afsnittet "A Jewel for Blackmail" (svensk titel: "Utpressning")" fra 1967/68 ikke ville blive modtaget vel hos den unge, politisk korrekte læser i dag; Skurken i afsnittet er en totalt stereotyp chinaman, som vi husker dem fra gamle dage: En fæl overvægtig kinamand med Fu Manchu-skæg og filede negle, der er sylespidse. Hahaha. Personligt synes jeg jo, at det er herligt. En stereotyp skurk hører naturligvis til i en tegneserie.

Alle de indbudte gæster ved en amerikansk forsvarskongres er i øvrigt også mænd - på nær sekretæren. Og agent Phil Corrigan har en smøg i kæften gennem det meste af afsnittet på nær under slagsmål. Ikke så snart er skurken smidt i vandet til slut, førend Corrigan tænder en ny. Ahh, the good old days.