Showing posts with label Rock-Uglen. Show all posts
Showing posts with label Rock-Uglen. Show all posts

Sunday, 15 May 2022

20+ år gammelt tv-klip med velkendte ansigter fra HORORFILMSAMLERSCENEN + klip fra Martin Schmidts glemte/uopdrivelige zombiefilm SNAKE EYES


Check lige det her ud!!!

Jeg faldt over dette indslag fra TV2 i går på YouTube: Horrorfilm præsenteret af Kim Kofod fra (og i) Rock Uglen. Og interview med en af de gamle filmsamlere, Heine Sørensen.
Heine er den samler i Danmark, som ved mest om gamle danske udlejningsbånd. Man kan simpelthen spørge Heine, om ligegyldigt hvilken film det skal være, når det gælder horror- og trashfilm, og han kan fortælle hvilke(t) selskab, der har udsendt den, om den var censureret, og hvordan billedkvaliteten var (Læs hans artikel "En videomans erindringer" i Obskuriøst nr. 1! Ligger på Archive lige her). Jeg tror aldrig, jeg har været ude for en udgivelse, som han ikke kendte til. Nå ja, bortset fra dengang han sagde, at NORTHVILLE CEMETERY MASSACRE aldrig havde været ude på dansk video. [EDIT: Men se dog første kommentar i kommentarfeltet. Jeg huskede åbenbart forkert her! 19.05.22] Jeg fandt den på Betamax som Motorcykelmassakren (det kan du læse om her). Men lad det nu ligge. Det er i øvrigt mange år siden, jeg har talt med Heine (dårligt blod i floden og alt det der). Men sjovt at se både ham og Kim igen. Jeg håber, de har det godt. Efter at have tænkt lidt over det, kan jeg godt huske, at Heine har nævnt det indslag, men jeg aner ikke, hvornår det er fra. Slut-90'erne/omkring 2000 velsagtens.
---
PS: SNAKE EYES, som der er klip fra, er fuldstændig umulig at opdrive. Det er en af Martin Schmidts gamle videoproduktioner, og den er kun udsendt på video. Og jeg mener, at det blot er sådan en hjemmeudgivet vhs. Sikkert udgivet af Martin selv. Den stod inde i Udlejningen, men jeg fik den desværre aldrig lejet og kopieret. Ingen lader til at have den, og jeg har en formodning om, at Martin Schmidt gerne ser disse tidlige videoproduktioner begravet og glemt. I alt fald er hverken SNAKE EYES eller DE LEVER (Martins anden videoproduktion) nævnt på Wiki, IMDb, DFI, eller Martins egen hjemmeside.

----------------------------------------------------------------
Sikkerhedsudgave af videoen: Videoer har det jo med at forsvinde fra YouTube, så jeg har tilladt mig at downloade klippet og uploade det her på bloggen. Der er altså tale om helt det samme klip fra TV2, som er "embedded" ovenfor fra YouTube.





Sunday, 9 May 2021

Zombie-Jack i Rock-Uglen

Jeg genfandt sgu lige det her oldgamle foto fra tiden lige efter den danske zombiefilm RÅDDEN KÆRLIGHED (2003) blev lavet. En dag var der en, der ringede og sagde: "Der hænger en plakat med dig på døren inde i Rock-Uglen!

Nu bor jeg jo langt borte i provinsen, så man smutter jo ikke bare ned i Uglen, men næste gang jeg kom derind, skulle jeg selvfølgelig hen og checke. Og ganske rigtigt: Dér hang undertegnede i sit zombieficerede jeg fra RÅDDEN KÆRLIGHED på indersiden af Rock-Uglens dør. 

Den er godt nok ikke så stor (A3), men - hey - har du måske hængt som zombie på indersiden af døren i den cooleste heavy metal- (og lidt film) butiks dør!? LOL

Desværre er butikken jo for længst fortid, men minderne har vi da lov at have, som Liva Weel sang.