Jeg fik set JEEPERS CREEPERS 3 i dag. Rigtig mange siger, at den sutter røv,
men jeg var sgu fint underholdt. Bedre end så meget andet fra
sequel-helvedet. God nok til at blive set igen.
I Danmark kun ude på dvd
og vod (fra AWE), så jeg snuppede en blu-ray fra UK. Intet ekstramateriale, ikke
engang en menu udover "play film". Kommer der mon en 4'er?
Wednesday, 5 December 2018
Tuesday, 4 December 2018
BORET FANGER - lige i panden!
Jeg fik endelig genset Abel Ferraras DRILLER KILLER i går - eller Boret fanger (!!!), som den hed i Danmark. Jeg har ikke set den siden en videokopi fra en tapetrader i starten af 90'erne, og jeg må indrømme, at jeg var ret overrasket. Jeg tror, at jeg den aften i 199? forventede en typisk splatterfilm, fordi DRILER var på den britiske video nasty-liste, og jeg har sikkert været megatræt. Jeg har set alt for mange film som megatræt med deraf følgende misforståede indtryk.
Trailer:
Trailer:
Nå, men Driller Killer var en af filmene, jeg fik ved Arrows Halloween-udsalg, og blu-rayeen er virkelig fin. Den har en længere aldrig-før-udgivet præ-premiere-version af filmen, som var den, jeg valgte at se i går. Fem minutters ekstra scener (dialog, lesbisk brusebad, osv). Blu-rayen har iø også en komplet dokumentarfilm i spillefilmslængde af Ferrara om hans italienske nabolag i New York.
Det er iø Abel selv, der spiller hovedrollen under pseudonym.
Anbefales folk, der ikke kun skal se det nyeste horror eller feel good-film.
Ude på svinesjælden danske lejevideo.
Her lige link til Caspar Vangs længere og bedre anmeldelse.
EDIT: ja, ja, ja, jeg stavede den danske titel med d, før en venlig sjæl med høj latter gjorde mig obs på, at den hedder Boret fanger, ikke "bordet fanger". Øv altså. :-/
Det er iø Abel selv, der spiller hovedrollen under pseudonym.
Anbefales folk, der ikke kun skal se det nyeste horror eller feel good-film.
Ude på svinesjælden danske lejevideo.
Her lige link til Caspar Vangs længere og bedre anmeldelse.
EDIT: ja, ja, ja, jeg stavede den danske titel med d, før en venlig sjæl med høj latter gjorde mig obs på, at den hedder Boret fanger, ikke "bordet fanger". Øv altså. :-/
Monday, 3 December 2018
"Ken Russells DJÆVLENE chokerede med sine makabre scener"
Overskriften er stort set Film i 70'ernes komplette omtale af Ken Russells THE DEVILS.
Filmen havde dansk premiere i Palladium 1. januar 1972 under den danske titel Djævlene. Forbudt for børn under 16 år. Og det forstår sig. Som stor "mainstreamfilm" indeholder THE DEVILS flere og "værre" uhyrligheder, end man var vant til dengang. Og så fra England! Selv ved premieren dengang i 1971 måtte englænderne tage til takke med et klippet print, som efter sigende manglede et minut fra en gengivelse af korsfæstelsen af Kristus. Den uklippede version var for grum for censuren.
Hvilken udgave vi fik i biograferne i Danmark, ved jeg ikke (men jeg ville elske at se den i en rigtig biograf!). Jeg har netop set Det Britiske Filminstituts fine dobbeltdisk-dvd; Disken indeholder det oprindelige britiske biografprint, og løbetiden angives til 107 minutter. Film i 70'erne nævner, at det danske print løb 111 minutter (jeg antager, at noget af forskellen skyldes DVD'ens PAL-format).
Hvad kan jeg sige om Djævlene? Jeg ved det simpelthen ikke endnu. Den skal ses igen. Den skal fordøjes. I går så jeg danske Lone Fleming* i Amando De Ossorios RETURN OF THE EVIL DEAD, der blev lavet cirka samtidig (1973), men dén ville jeg slet ikke have noget problem med at udtale mig om, forklare og detaljeret hænge mig i. Men THE DEVILS???
*Sjovt nok kunne hverken folkene bag det spanske originalprint af RETURN eller det amerikansk-dubbede print overkomme at stave Lones efternavn rigtigt; Det spanske print kalder hende Lone Flening, og amerikanerne skriver Lone Flemming. Spaniolerne kunne i det mindste stave instruktørens navn rigtigt; Selv dét kunne amerikanerne ikke klare ("Amando Ossori"). Jeg tror, det var Søren Brun, der sagde det bedst.
Jeg har faktisk haft BFI-DVD'en siden starten af 2012. Det er næsten syv år! Men så kunne jeg i det mindste nu se den i min private grindhouse-videobiograf, som jeg indrettede i sommers. At se Djævlene på 50 tommer var bestemt bedre, end det ville have været på det gamle 28" TV med farver, der var begyndt at fucke seriøst op. DVD'en ser som nævnt vældig godt ud. Nej, DVD er ikke blu-ray, men Warner Bros. pure nægtede BFI at udsende filmen på blu-ray. Sagen er åbenbart den, at de af en eller anden grund hader THE DEVILS hos de amk copyright-ejere og ikke vil have, at den udkommer på blu-ray.
Man forstår det jo ikke rigtigt. Men hvad kan man gøre andet end smælde med tungen over amerikanernes dumhed og rulle med øjnene. Amerikanere er lidt ligesom ham barnevampyren i NEAR DARK, ikke sandt; De bliver aldrig rigtig voksne, hjernen udvikler sig aldrig helt. Eller er jeg for ond her? Man fatter jo bare ikke helt meningen med ikke at tillade, at Ken Russells store film udkommer i det bedste hjemmevideoformat. Det er jo ikke som om, at forbuddet afholder folk fra at se filmen ... når der nu foreligger en vældig cool DVD-udgave. Hvis de fuldstændig havde begravet filmen og nægtet alle udgivelser, kunne man i det mindste forstå det.
BFI har gjort det, så godt de kunne med DVD'en; Man skal huske på, at DVD jo ikke bare er DVD. Der findes masser af DVD-udgivelser med mere eller mindre dårlig kodning og deraf følgende ussel billedkvalitet. Not so with BFI's udgivelse af Djævlene; teknisk set er præsentationen helt i top af, hvad der lader sig gøre på DVD, og på mit 50" var der bestemt ingen grund til sure miner. Nå ja, så længe tankerne ikke gik til de stupide folk på Warner Bros. Så er der både sure miner og knyttede næver som en vanvittig Monty Python-sketch med John Cleese.
Den medfølgende disk nr. 2 indeholder tonsvis af dokumentarer, interviews og alt muligt andet. Og en tyk booklet med endnu mere info. DVD'en har iø også engelske undertekster på selve filmen og kommentarspor af Ken Russell.
Highly recommended!
Subscribe to:
Posts (Atom)