Roskilde Festival, festivalen som engang var vild og svedig rock 'n' roll, spyttende punk, for slet ikke at tale om druk, stoffer og pis i bukserne. Sex, drugs and rock 'n' roll. Det rene Sodoma og Gomorra. Festivalen med nøgenløb. Ja, dén festival! På den festival må de glade spejdere ikke længere kalde deres madbod "Frikadiller", fordi det er ude af trit med tidens ånd. Det er for seksualiserende.
Jeg antager, at et nøgenløb - som altså er et løb, hvor man rent faktisk kan *se* nævnte dillere - for slet ikke at tale om tissekoner - altså ikke er ude af trit med tidens ånd eller seksualiserende.
Jeg er ærlig talt ved at brække mig over nutidens misforståede forsøg på ikke at krænke nogen som helst på nogen som helst måde. Helt ærligt, for det første tvivler jeg på, at een eneste festivaldeltager bliver krænket over at se ordet diller i "frikadiller", og for det andet rager det mig en høstblomst, hvis nogen skulle blive krænket. Nogle gange ser folk noget, som de ikke bryder sig om. Det må de så bare tage med. Lære at leve med. It's called LIFE!!! Sådan er livet. Eller rettere var. For nu skal alle små pus åbenbart dækkes til og værnes mod de grimme ord alle døgnets 24 timer. Det var Søren Brun, der sagde det bedst: Jeg græmmes.
Roskilde Festival kan stikke en frikadelle op i røvhullet, og det samme kan alle curlingforældrene, og alle de andre, der åbenbart tilbeder svenske tilstande.
