THE DEVIL IN MISS JONES (aka Den erotiske djævel i Miss Jones) 1972 [anmeldelse]

En film, som jeg er meget glad for, og som har fulgt mig i snart mange år, er Gerard Damianos LEGACY OF SATAN (1974). Filmen er en syret, underlig horrorfilm som hvis David Lynch og Jim Jarmusch havde slugt en masse dårlig syre og havde skrevet et manuskript. Gerard Damiano plejede ellers at lave hardcore-pornofilm i starten af 70'erne, og LEGACY blev hans eneste horrorfilm.

Jeg samler jo på gamle udlejningsbånd og har haft et par af instruktørens pornofilm stående på hylden i snart en del år uden at se dem. I aftes ville jeg så lige lure på, om de på nogen måde mindede om LEGACY OF SATAN. Og jeg skal da ellers love for, at hvis man forventer 80'er-porno med stort hår, eller silikonepatter , så får man kaffen i den gale hals.

 
THE DEVIL IN MISS JONES er stort set en exploitationfilm med pornoscener og for en pornofilm meget depri scener. I de første ti minutter ser vi en dybt deprimeret ung dame omkring de 30, som først kigger ud af vinduet over et trøstesløst New York. Derefter går hun i bad og begår selvmord! Vi ser det hele i close-up. Barberbladet i begge pulsårer, og badekarret, der fylds af blod (det ligner rigtig blod). Det sidste shot af hendes døde krop kunne være ud af en Buttgereit-film.

Georgina Spelvin med barberblad. Hun lever endnu og skrev
for ti år siden selvbiografien "The Devil Made Me Do It"

  Så ankommer hun til en fyr på et kontor (Sct. Peter!), som kundgør for hende, at hun skulle jo egentligt have været op på "førstesalen", men deroppe godtager de ikke folk, der har begået selvmord, så nu er der kun een vej tilbage; nedad (til Helvede). Den nys afdøde kvinde tigger dog om at få en chance til, så hun i det mindste kan opleve, hvad "utugt" er for noget (som om depression og selvmord ikke var nok, er hun sgu osse jomfru). Hun får en chance til og bruger den på at knalde Harry Reems og et par andre (og hun onanerer både med en levende slange og en vandslange!). Til sidst (jeg beklager spoileren, det må du bare leve med) ryger hun selvsagt i Helvede. Men det er ikke et helvede med ild og pinsler; hun kommer ind i et rum, hvor der sidder en fyr (instruktøren selv), der bare venter på, at der kommer en flue. Han vil ikke bolle hende, for tænk hvis fluen dukkede op imens. Og hun kan ikke få orgasme, fordi fyren skal vente på fluen. Et sandt helvede.

 Filmen varer heldigvis kun 65 minutter, og det var alt rigeligt. Filmet på rigtig film og med et look, som mindede mig om tidlige 70'er-exploitationfilm. Ja, looked mindede mig også om COMBAT SHOCK og film i dén stil. Det der kornede, gritty look. Kvinden så ikke fantastisk ud, men passede rigtig godt til rollen. Kameramanden kunne sit håndværk, og der var mange fine vinkler. Bollescenerne var, hvad de var, men det hele havde en stemning af exploitationfilm fremfor egentlig pornofilm, synes jeg. Og det så mere rigtigt ud, fremfor nutidens porno-plasticdukker. Ikke at jeg ser den slags, naturligvis.

Det ærgrer mig, at Gerard Damiano ikke slog over og lavede flere film i andre genrer (og nu er det for sent, han har for længst taget billetten).

Min danske exrental-VHS er u/c og i det oprindelige billedformat. Der er dvd-udgaver ude, men nogle er klippede og er i falsk bredformat.

Danmarks mest oversete, ignorerede og længst levende, stadigt eksisterende fanzine om obskur popkultur lever og har det godt

Sidste gang jeg skrev om et nyt nummer af Obskuriøst var i marts, hvor redaktør Henrik Larsen netop havde udsendt spin-off-bladet Obs Arty nr. 2: Bordet i hovedet. Siden da har Ed(itor) Larsen udsendt ikke mindre end tre nye numre - altså indtil videre fire numre i år! Det må siges at være rekord på den danske filmfanzinescene!

Og om det er med vilje, skal jeg ikke spekulere i, men samtidig med det overvældende antal numre, er der endda tale om fire forskellige afarter af Obskuriøst. Der er faktisk kun kommet eet regulært nummer af bladet i år. Eller rettere eet irregulært regulært nummer (forklaring følger).

L-R: Jack J, Henrik Larsen, Thomas Winther ved
Henrik & Thomas' stand på Blodig Weekend (2018)

Henrik Larsen i fin steg
af Ralph Østrup (2018)

Spin-off-bladet i februar var som sagt Obs Arty nr. 2. Derefter fulgte det regulære Obskuriøst - som endda var et jubilærumnummer, nemlig nr. 20 (som udkom uden nogen egentlig ståhej, hvilket nok er det, som overrasker mig mest. Jeg havde forventet, at Henrik ville have væltet rundt i endeløse anekdoter fra Obskuriøsts fortid på fanzinescenen). Når jeg kalder det irregulært regulært skyldes det, at nummeret fraviger fra de 19 foregående "normale" Obskuriøst ved at være trykt i A5-format fremfor A4.

Herefter fulgte Obskuriøst Special nr. 1 (et Blodig Weekend 2018-specialnummer), og senest udgiver Henrik digtsamlingen "Tingenes Tilstand", der nææsten ikke er beslægtet med Obskuriøst, men dog ved en nærmere gentest lige klarer at være del af familien (med små bogstaver kan man læse undertitlen: OBS-Arty 2018). To af bladene er i sort-hvid, og to er i farve. Der veksles mellem 28 og 32 sider. Trykket er fint, hæfteklammerne sidder ordentligt, og der er fine billeder (modsat fotokopi-"tryk" med "sorte klatter til at gøre det ud for billeder", som en Uncut.dk
 -skribent engang skrev i en anmeldelse af et af mine blade).

Hvis Henrik udgiver endnu et nummer i år, så har han udgivet lige så mange numre, som jeg har præsteret at udgive af STAY SICK! på 19 år! At de ikke er så tykke, er så en anden side af sagen.

Jeg vil ikke sige så meget om selve bladene her, det vil jeg sikkert gøre på et senere tidspunkt, men man er vel forfængelig, så det skal da lige nævnes, at to af numrene har indlæg af yours truly; nemlig Obskuriøst nr. 20, som indeholder kladde til en artikel med titlen "Et piratvideobånd i 1984". Og Obskuriøst Special nr. 1 indeholder en række af mine anmeldelser af danske tegneseriealbum, som redaktøren har samlet under titlen "Jack J ser på tegneserier". Henrik har flere af mine anmeldelser liggende, som måske kommer ved en senere lejlighed.

Jeg husker, at hr. Larsen for mange år siden foreslog mig, at jeg ændrede STAY SICK!'s format fra A5 til A4; Dengang udkom Obs, eXtase og Absurd nemlig i A4, og det ville være fedt, hvis man kunne have alle bladene liggende ved siden af hinanden i A4-format, mente redaktøren. Ak ja, ungdommens fjollerier. I dag lader redaktør Larsen til udelukkende at være gået over til STAY SICK!'s gamle format, A5.

Skriv til Henrik via hans blog eller facebook for info om, hvilke numre der stadig er på lager (oplagene er mikro-små).

Tak til Henrik for tilsendte numre.