Friday, 21 February 2020

THE STUDIO THAT DRIPPED BLOOD! (BBC, UK, 1987) - endelig uploadet i *god* kvalitet!



Da jeg for få minutter siden skrev det foregående indlæg (om Hammer-filmen THE DEVIL RIDES OUT og TV-serien The World of Hammer) opdagede jeg ved en tilfældighed, at en bedre udgave af den legendariske og eftersøgte dokumentarfilm fra BBC i England, THE STUDIO THAT DRIPPED BLOOD (1987), som handler om Hammer-studiet, var blevet uploadet til YouTube. Den gamle udgave er fra et mega-slidt videobånd og opdelt i adskillige dele (fire eller fem dele, så vidt jeg husker). Den nye er i bedre kvalitet og i eet upload. Men ak, uploaderen er af den type, der får ejerfornemmelser og per se skulle lege TV-station og lægge et fælt logo ind over det ene hjørne. Så jeg googlede lidt og ... lo and behold... en venlig sjæl har uploadet en endnu bedre udgave til Archive!!! Og vel at mærke uden et skide logo. Fedt. Så her er den. Download den hellere! Man ved sgu aldrig, hvor længe den slags får lov til at ligge oppe.

PS: Jeg er naturligvis godt klar over, at i disse 4K-tider, så ser den ovenstående video måske ikke overvældende ud. Men man skal huske på, at altid er i kontekst. Denne dokumentarfilm har ikke været vist på TV siden 1987 og har aldrig været til salg officielt. Og der er ingen mulighed for at få et bedre eksemplar. Så når en venlig sjæl uploader en udgave, som er en eller to generationer nærmere på det optagne originalbånd, så skal man være glad. Man kan jo selv sammenligne med den gamle udgave, som blev uploadet til YouTube for adskillige år siden, og som var den, et par af os måtte tage til takke med i starten. Den ligger stadig lige her. Blot det faktum at intro-credits'ene mangler! :-/

The FLU rides out - the DEVIL rides in


For satan da (for nu lige at blive i terminologien)!!!
Mandag, tirsdag, onsdag og det halve af torsdagen!!! Alle dage i sengen med influenza (eller virus eller hva' fa'en det nu var). Dét var sgu ikke sjovt. I dag eftermiddag begyndte det så at gå bedre, og yours truly fik et tiltrængt bad, kaffe og greb knoglen og fik nogle mænd i sorte kutter til at bringe et lille barn, hvis blod... æh, jeg mener en pizza med fritter til, og så var det bare at smække en længe tiltrængt film på i den lille private grindhouse-biograf (andre mennesker fortæller, hvordan de hygger sig under influenza-sygdom med at se film! Jeg må indrømme, at jeg misunder dem det. Når jeg ligger syg med en virus, gør både øjnene og hovedet så ondt, at det er helt umuligt at se fjernsyn, computer eller læse). Den længe tiltrængte filmindsprøjtning blev et gensyn med THE DEVIL RIDES OUT, som jeg købte på blu-ray for en måneds tid siden. Lavet af Terence Fisher for Hammer-studiet i 1968. Jeg googlede 30 sekunder og kunne ikke finde noget om en dansk biografpremiere.
Jeg så godt nok blu-rayen lisså snart jeg modtog den, men filmen er ærlig talt så fed, at jeg sagtens kunne holde til at se den igen allerede efter nogle få uger. Jeg skrev dengang på fjæsen, at DEVIL nu overtog pladsen som min Hammer horror-favoritfilm (fremfor HORROR OF DRACULA), og det holder stadig! Kanon film!
Og SCREAM Factory skal virkelig have ros for den fine blu-ray, præsentationen og ekstramaterialet. Vi får hele to flotte udgaver af filmen, og der bugnes af ekstramateriale; ikke mindst et langt interview med Kim Newman, som altid er interessant at dele stue med (check mit eget bånd, som jeg har uploadet til YouTube, som jeg optog, da han præsenterede THE MASK OF SATAN og LISA AND THE DEVIL på BBC i 1990). Jeg vil ikke nævne alt det inkluderede, men en af de coole extras er afsnit nr. 12 i dokumentarserien The World of Hammer fra 1994 (læs om serien her). Seriens 13 afsnit udkom godt nok på dvd for nogle år siden, men den dvd er forlængst gået OOP (og vrede fans fortæller, at den flere steder var klippet ift. tv-visningen).
THE DEVIL RIDES OUT er virkelig anbefalelsesværdig, hvis du spør' mig! Og SCREAMs blu-ray bør stå på hylden (nej, de betaler mig ikke).


Jeg ledte på Youtube efter flere af de 13 episoder af The World of Hammer, men fandt kun tre + den samme (som på blu-rayen). Flere af dem var så til gengæld uploadet af forskellige youtubere, og desværre var nogle af de youtubere tydeligvis bælgøjede eller også holder de bare meget af flade, tykke mænd (dvs. episoderne var uploadet i widescreen i stedet for det korrekte 4:3 fullscreen). Jeg har selvsagt valgt at embedde udgaverne i det korrekte format her på siden.
Serien er som sagt fra 1994, lavet af C4 i UK og indtalt af Oliver Reed.



The World of Hammer

Episode #1





Episode #2





Episode #11





Mit eget upload med Kim Newman fra 1990
(og jeg beklager den knasende lyd i optagelsen. Jeg prøvede adskillige gange at fjerne den med autotrackingen, men uden held. Du overlever nok!)