Blodig Weekend 2020 aflyst

Situationen taget i betragtning er det vel næppe nogen overraskelse, at åretes udgave af horrorfilmfestivalen BLODIG WEEKEND er aflyst. Desværre.

Tidligere har meldingen været, at festivalen ville blive udskudt, men nu er den så helt aflyst. Uheldigvis har jeg taget sortsynet på og tænker, at det måske her helt er slut for Blodig Weekend. Det er som bekendt Another World Entertainment (AWE), som står bag, og problemet er ikke mindst, at hovedparten af horrorfilmsfans'ene i dag streamer deres film i stedet for at købe dem på DVD eller blu-ray. Jeg antager, at det nok skranter for videoselskabet AWE, som jo for en stor dels vedkommende skal leve af at sælge fysiske udgivelser.

Hvor meget det kommer til at få indflydelse på festivalen, aner jeg selvsagt ikke. Sidste år flyttede man festivalen fra det attraktive Cinematek tæt på Nørreport til en biograf i ghettodelen Nørrebro, og man kan jo spekulere i, om det monstro skyldes et dårligere billetsalg sammenlignet med festivalens første år (jeg spurgte et par gange på fb om årsagen til flytningen, men fik aldrig svar).

Jeg har været med til festivalen stort set hvert år (jeg missede sidste år), og det ville bestemt være ærgerligt, hvis den lukkede. Så der krydses selvsagt fingre herfra, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis det er dødsstødet for festivalen, vi ser her.

Chokgyser - THE MEPHISTO WALTZ (Paul Wendkos, USA 1971)

CHOKGYSER OM SATANKULTENS TERROR I AMERIKA

Sådan! Så er stemningen lissom sat. En flink mand (Jens Jacob, som gamle læsere vil huske som "Mallrat") sendte for længe siden – måske omkring tre år siden – to DVD'er til mig frit og kvit. Begge er de fra MGM's "Midnite Movies" DVD-serie, og begge indeholder de to film hver. Det tager jo sin tid at få gjort noget ved tingene, så de to – fine – DVD'er har ligget på selvsamme hylde, som jeg lagde dem på for tre år siden. Well, indtil i dag. For et par timer siden smækkede jeg THE MEPHISTO WALTZ på, og hurra for det!

Dansk premiere 21. januar 1972

En musikjournalist – og falleret pianist – skal interviewe en verdensstjerne-pianist på den klassiske musikscene. Men næppe har journalisten trykket på optagerknappen, førend den aldrende og sygdomssvækkede pianist fatter interesse for journalistens klaverfingre. Det mindede mig faktisk om en gammel tegneserie, jeg har læst i GRU engang for længe siden.

Senere sker der en hel masse, og filmens hovedperson er i virkeligheden journalistens labre kone, som spilles af Jacqueline Bisset; En dejlig kvinder, der er til fransk – ja, altså sproget. Hun er en stærkt usædvanlig brite, idet hun er fantastisk til at tale fransk. Selv i Frankrig er de begejstret for hende, og hun har været med i mange franske film, bl.a. gyserfilmen Ceremonien, som jeg er svært begejstret for. Nå, men musikjournalistens kone må gå så grueligt meget igennem i denne djævle-film, før det hele ender – og hvordan ender det lige? Ja, jeg siger ikke noget. Havde du regnet med det!?

THE MEPHISTO WALTZ gik faktisk i biograferne herhjemme. Åhh, danskerne i starten af 70'erne var sgu et heldigt folkefærd – ja, hvis de ellers var gamle nok til at gå i biografen, forstås. Og vel at mærke ikke boede i et lortehul af en provinsby ligesom... Nå, det kan være lige meget, det er jo så længe siden nu. Danske titler var ofte langt vildere end originaltitlerne og dét må siges at gælde i dette tilfælde: I Satans kløer! Filmen skal i øvrigt ikke forveksles med THE DEVIL'S RAIN, som på dansk udlejningsvideo hed I Satans klør (uden e i "kløer"). Det Danske Filminstitut har i øvrigt listet MEPHISTO WALTZ som "I Satans klør", men det må bero på skødesløshed fra DFI's side. På både filmens danske plakat og avisreklamen ses det tydelig, at titlen skrives "kløer".

Instruktør Paul Wendkos nåede at lave tonsvis af film og TV-ting i sin lange karriere, og meget af det var psykotroniske ting, men jeg kunne nu ikke få øje på ret mange horrorfilm på hans filmografi på IMDb ud over THE MEPHISTO WALTZ. I 1985 lavede han en remake af THE BAD SEED (Ondskabens sæd) fra 1957 med Patty McCormack. David Carradine er med i remaken. Han lavede også en TV-gyser i '73 med Dennis "McCloud" Weaver, der hed TERROR AT THE BEACH.

Udgaven på "Midnite Movies"-DVD'en står ganske glimrende. Korrekt billedformat og fin kvalitet. DVD'ens resolution kunne dog være højere, uden at det gjorde noget. Det er sjovt med gamle DVD'er; på nogle af dem kan man godt se, at selskaberne har gjort deres bedste for at presse så meget info på skiven som muligt for at få god high resolution, mens andre DVD'er tydeligvis er udgivet uden nogen skelen til, at om kort tid ville rigtigt mange mennesker få store TV-skærme, som behøver hi-res-kvalitet.

Ekstramaterialet består af en trailer og en masse stillbilleder. Der er engelske undertekster.

CHOK! Dansk Jesus-CHOCK-film i SHOCK CINEMA

Forleden modtog jeg en stak fanzines fra FAB Press i England. Ja, altså, det var jo ikke nogen, de bare sådan sendte for at glæde mig – jeg havde skam bestilt og betalt dem i dyre domme. Bladene var sådan set billige nok, men porto er sateme dyr nu om stunder. Og man forstår det jo ikke rigtigt; Alting hvad angår indkøb foregår via post nu. Det er videnskabeligt bevist, at hvis man lægger alle indkøb i hele verden sammen fra alle år, før internettets startede, så kommer det alligevel ikke op på antallet af indkøb på en uge i nutidens moderne verden. Nej, jeg stikker dig en plade her. Men der bliver sgu handlet meget på nettet. Ikke mindst nu for tiden, hvor vi alle sammen sidder buret inde på høloftet – eller hvor vi nu sidder. Men altså, man skulle tro, at mændene på magtfulde positioner ville kunne se fordelen i, at portoen blev sænket. Det ville styrke handlen, flere penge ville komme i omløb, folk ville handle mere, osv, osv. Men det sker bare ikke. Det modsatte sker! Portotaksterne stiger og stiger, og postservicen bliver alligevel dårligere og dårligere. Først på ugen kom der som så ofte før en pakke til mig, og som så ofte før smed posten en seddel i min postkasse og skred igen. Jeg var hjemme!

Nå, det er i virkeligheden ikke dét, vi skal snakke om, men derimod et af de fanzines, jeg modtog, nemlig bladet Shock Cinema (SC). Jeg købte faktisk tre numre af bladet (og det nye nummer af Cinema Sewer). Det er længe, længe siden, jeg købte mit første SC – helt tilbage i 90'erne engang, vist nok i Australien. Jeg har i årenes løb på ingen måde købt bladet på regular basis. Måske fordi andre fanzines/filmblade bare virkerede federe. Blade som f.eks. Psychotronic Video. Og SC ser bestemt ikke indbydende eller spændende ud. Faktisk ser det ret kedeligt ud. Det ser ud, som noget en bibliotekar kunne have lavet. Men nu er jeg ved at varme op til det, som man siger i udlandet. Og hvis du undrer dig over, om jeg rent faktisk husker rigtigt med at have købt det allerede tilbage i 90'erne – fanzines lever for det meste ikke ret længe – så ... ja! Redaktør Steven Puchalski har rent faktisk udgive SC i 30 år! Første nummer kom i 1990! To ting, som man altid kan regne med i bladet, er en håndfuld interviews og anmeldelser af obskure film. Og en leder om et eller andet, der ligger Steven Puchalski nær.

I de første numre skrev han f.eks. om sin dengang nye lejlighed, hvor han blev ved med at finde efterladenskaber fra narkomanerne, som havde boet i lejligheden forinden. I dag bruges lederne for en stor dels vedkommende til at udspy syregul galde mod den siddende præsident. I det seneste nummer (#57) finder man som dansker også lidt af en overraskelse; en anmeldelse af Jens Jørgen Thorsens "Jesus-film" fra 1992, JESUS VENDER TILBAGE. Den Jesus-film, som der blev talt om i så mange år, og som så mange mennesker var rigtig meget forargede over i rigtig mange år. Dén film har Puchalski opsporet og anmeldt! Den er mig bekendt aldrig udsendt på hjemmevideo i Danmark eller været vist på TV. Det gør dog ikke anmeldelsen bedre, at det er en fandens sjælden seværdighed, som Steven Puchlski har mellem hænderne. Nej. Og sådan skal det naturligvis være! Redaktøren skriver, at filmen ikke er særlig god. Stødende? Ja. God? Nej.

Check endelig Shock Cinema ud. Det er ganske glimrende. Layoutet kunne dog som sagt godt trænge til lidt spræl.