Når man finder en bog om dansk tv-historie til 15 kroner og i stort set flunk og ny stand i genbrugsen ... så snupper man den! Den havde endda stadig den dvd med, som fulgte med ved udgivelsen.
Jeg har indtil videre bladret lidt, og jeg har ingen anelse om, hvorvidt der er tale om noget højtravent akademisk noget eller noget rosenrødt nostalgi-noget, men alle bogens ni forfattere lader til at være professorer fra diverse medievidenskabs-aftenkurser (haha) og i den dur. Der er altså ikke tale om fanskriblerier klasket sammen af en Jack J eller Henrik Larsen eller andre undergrundsskribenter over en weekend med gardinerne trukket ned. Men derfor kan det jo nok være godt alligevel. Og selvom det skulle være bob-bob-bob ... så slap jeg som sagt kun 15 kr. - ikke engang nok til en kebab - så det går sgu nok.
Tegningen undrer mig dog lidt; Hvem fa'en har sin knallert med inde i stuen? Den slags lugter ofte ad helvede til, når udstødningen har varmet gamle påspildte oliepletter op. Ikke noget jeg ville stille nær min sofa!