Hvis nogen skulle finde på at indvende, at Danmark aldrig har været indlemmet i kæmpelandet bag det gamle, rustne jerntæppe, så må det bestemt være, fordi de voksede op, længe efter 1970’erne var et overstået kapitel. Os andre - vi kender naturligvis sandheden.
For hvis Danmark ikke var en del af det stolte USSR, så siger jeg ellers tak for kaffe! Lad os prøve med en enkelt sammenligning:
Udbud af TV-kanaler:
Det frie Vesten = Mange stats- og reklamefinansierede TV-kanaler
Sovjetunionen = Statskontrolleret TV (styret med hård hånd)
Danmark = Statskontrolleret TV (styret med hård hånd)
Finansiering af TV-kanaler:
Det frie Vesten = lige dele stats- og reklame-finansiering
Sovjetunionen = stats-finansieret / reklame-TV forbudt
Danmark = stats-finansieret / reklame-TV forbudt
Holdning hos TV-kanaler og presse:
Det frie Vesten = åben presse og mange amerikanske film og tegnefilm
Sovjetunionen = stærkt anti-amerikansk presse og mange Øst-europæiske film og tegnefilm
Danmark = stærkt anti-amerikansk presse og mange Øst-europæiske film og tegnefilm
Sport på TV-finansiering:
Det frie Vesten = professionel sport og reklamer tilladt
Sovjetunionen = sport kontrolleret af statsmagten / reklamer forbudte
Danmark = sport kontrolleret af statsmagten / reklamer forbudte
- Jeg vil næsten vove at påstå, at vi havde det værre i Danmark end i Sovjetunionen! Alle vidste, at USSR var et diktatur, der blev styret med hård hånd. Danmark gik derimod for at være et frit demokrati! Og alligevel havde vi det lige så slemt, som de havde! Helt ærligt, vi blev sgu røvrendt i '70erne! >_<
Thursday, 14 July 2011
Når nordmænd hører prærien kalde
En lidt forsinket hyldest til denne postpakke, som ankom for nyligt. Jeg tog fotografierne, da jeg just havde modtaget den, men kunne ikke finde den fordømte ledning til kameraet!! Bøgerne er det meste (vist nok) af Henrik Larsens Morgan Kane-samling. Henrik skal jo flytte og har ikke plads (eller overskud) til at slæbe de komplette samlinger af videobånd, bøger, tegneserier, og DVD'er med, så nu sælges der altså ud. Mit held! Tak til Henrik for en favorabel handel!
Morgan Kane-serien er forfattet af nordmanden Louis Masterson og var en af de mange western-pocketbog-serier, som kioskerne bugnede af i 70'er og 80'erne, men modsat de andre serier var Kane-bøgerne mere social-realisme end spaghettiwestern, som det ellers var kutyme med den slags bøger. Hvis du vil vide mere, så prøv at finde Nørd Nyt #11 (fra 2000), hvor Jesper Ilum Petersen skrev den fremragende gennemgang over serien "Problemer vedrørende aflivning af gamle revolvermænd". EDIT: Jeg har nu postet hele artiklen her.
Heldigvis var der ikke mange dubletter mellem Henriks bøger, men ikke alene havde jeg allerede "Klondyke '97" i forvejen, men det var såmænd den allerførste Morgan Kane-bog, som jeg købte for snart mange år siden!
Tuesday, 12 July 2011
Panorama Video Nyt (forår, 1986)
EDIT (3.11.2024): Desværre besluttede YouTube at fjerne hele Hans-Jørns kanal og dermed også Panorama-videoen, uden at han kunne gøre noget ved det. Jeg har desværre ikke selv en kopi af båndet.
Og så blev det Jul igen!!!
From all of me to all of you! Nej, i virkeligheden er det fra Hans-Jørn! Som det vil være insidere bekendt har Hans-Jørn (aka Diabolik) netop fundet et kanon-stort exrental-lager ovre i Jylland; 40.000 tidligere udlejnings-videokassetter!!! Info'en er stadig sparsom (manden er jo på velkendt jysk manér ikke til at hale et ord ud af, før han er heeeelt klar), så jeg aner ikke, hvad han havde i posen, da han vendte hjem til Danmark i går, men jeg er sikker på, der nok skal være nogle fede sager imellem (plus nogle yderst fantastiske og fede danske mid-1980'er posters, bl.a. ILSE - SLAGTEREN FRA JUNGLEFÆNGSLET!!!!!!).
Og ét bånd, der i alt fald dukkede op, var et trailer-bånd fra A-S Panorama! Den slags er jo nærmest gået helt i glemmebogen, velsagtens fordi de bare blev smidt ud, når "sæsonen" for de pågældende premierer var ovre. Hans-Jørn har været så elskværdig at uploade HELE båndet på YouTube og vi taler altså ikke et 10-minutters "trailer-show", men om et helt bånd! 72 minutter med trailere for danske videolejebånd, som i sig selv ville være interessant nok, men men men... det hele bliver kædet sammen af specielt filmede "interludes" med Poul Bundgaard, der vandrer rundt i en rigtig videoudlejning anno 1986!! o_O
Læg bl.a. mærke til ca. 7:20 min. inde, hvor Bundgaard præsenterer "Saksen" (SCHIZOID, 1980): "En kynisk morder med sit uhyggelige våben, saksen..." siger han, åbner kassetten og trækker en saks ud, haha. Jeg har endnu ikke set det hele, men har tænkt mig at gøre det, lige så snart jeg har fået lavet noget mere kaffe. Jeg vil forslå, at du gør det samme! xD
Tak til HJ for at dele dette klenodie med os!!!
Sunday, 10 July 2011
Subscribe to:
Posts (Atom)