Wednesday, 15 May 2024

POETEN OG LILLEMOR-tegnefilm gravet frem

 


Jeg er endelig gået i gang med ordentligt at læse de 9 (10) Poeten og Lillemor-bøger, som forlaget Bogfabrikken udgav for næsten 20 år siden. Når jeg siger "endelig", er det nu ikke, fordi jeg ikke har været i gang før, men at læse 18 komplette årgange af en avisstribeserie er sin sag. Og med så meget materiale på hylden har jeg det desværre med at køre sur i den slags. Eller rettere ... sådan havde jeg det, men nu har jeg sgu fundet et system!! Læs en måneds materiale eller to om dagen - så går det bedre. Og det er altså dét, jeg er i gang med nu. 

En måned dækker selvsagt kun cirka 30 striber. Enhver kan køre sur i for meget af det samme, og med den slags lange serier må jeg nok indrømme, at jeg har det med at starte fra en ende af og bare køre derudaf, indtil jeg... well... kører træt i det. Og hvem gider det, så nu har jeg altså et system. Fuck, hvorfor har jeg ikke fundet på det noget før! Haha. 

De 9 (10) bind udkom mellem 2005 og 2008. Det var Jens Peder Aggers mangeårige idé at udgive serien ordentligt, og i 2005 kastede han sig ud i dette store projekt. Jens Peder Agger gik i øvrigt bort i går efter længere tids sygdom, hvilket naturligvis er trist. Jeg kendte ham ikke personligt, men han var bestemt et af de navne, man som mangeårig tegneserielæser genkendte. 

Desværre fik JPA og Bogfabrikken aldrig fuldført projektet. Poeten og Lillemor er skabt af Jørgen Mogensen, og det var Mogensen selv, som stod bag serien fra start til slut; 1950-2003 (om end med flere hjælpere til idéer). I bog nr. 1 fortæller Jens Peder Agger, at han tidligere har udgivet serien, og at det dengang ikke gik specielt godt. Køberne udeblev simpelthen. Muligvis fordi publikummet var mindre egentlige tegneseriefans, men derimod avislæsere, som nød serien, når de kunne læse den gratis i avisen, men som velsagtens ikke gad betale for dissiderede selvstændige tegneserieudgivelser. 

Og som de tidligere forsøg kuldsejlede også bøgerne. Det nævnes på bagsiden af bøgerne, at den komplette avisserie var planlagt til cirka 25 bind, men efter blot 9 af slagsen gik serien ind. Et 10'ende bind indeholder specielle farvestriber, som blev lavet til ugebladet Hjemmet. Dette bind er ikke egentlig del af genoptryksserien, og selvom det udkom samtidig med bøgerne (mellem bogbind nr. 7 og 8), var det ikke JPA, der stod for redigeringen. Og bogen bringer (desværre) også kun udpluk fra de cirka 1800 striber, som Jørgen Mogensen tegnede til Hjemmet. Ærgerligt - ikke mindst fordi disse striber aldrig er udsendt andetsteds, og hvor får man lige fat på alle disse gamle ugeblade. De kan vel ikke engang lånes på biblioteket eller findes i mikrofilm-udgave. Med en hurtig sammentælling tror jeg, at bogen indeholder omkring 300 striber. Vi mangler altså 1500 striber fra Hjemmet-udgaven. 



Men man skal ikke være et skarn og skabe sig som en åndssvag, idet man ignorerer det, som vi rent faktisk HAR fået, før det hele lukkede ned. Vi FIK nemlig det komplette run fra 1961 og til og med 1979! Serien begyndte godt nok i 1950, men de første 11 år kørte den uden talebobler (teksten stod under striberne). Hvor meget der er udsendt af serien (i blad- og album-form) af det senere materiale, har jeg slet ikke undersøgt. 

Endvidere  indeholder hver bog også fine artikler af Anders Hjort-Jørgensen og flere andre skribenter om selve serien, Jørgen Mogensen og dennes andre serier. Alle 9 genoptryksbøger er bestemt fine udgivelser - og det samme gælder bogen med farveudgaver fra Hjemmet. Eneste minus er, at hardcover-omslagene er i ret dårlig kvalitet. Når man har læst en tredjedel af en bog, begynder det dårlige pap at se slidt ud. Den sorte farve går simpelthen af (her er Hjemmet-bogens omslag langt bedre - den er også i større format). 

Anyhoo, nu fik jeg skrevet langt mere om bøgerne, end det egentligt var meningen. Meningen med dette opslag var nemlig at omtale Anders Hjort-Jørgensens artikel i bog nr. 9 (se billede øverst oppe), hvor han skriver om, hvorledes Poeten og Lillemor-serien blev brugt i reklameøjemed. 

Specielt nævnes nogle reklamefilm for energispare-vinduer. Selskabet bag producerede flere små tegnefilm fra serien. Ret lamme film, hvis man spørger om min mening, men klart nok at de skulle nævnes for komplethedens skyld. I artiklen vises billeder fra en af filmene (man havde svært ved at indlejre en video i bogen, høhø), og heldigvis nævntes internetadressen. Jeg fandt hjemmesiden, som heldigvis stadig eksisterer, men, ak, filmene er for længst væk. Heldigvis (igen) har vi jo i dag Waybackmachine, og jeg fik gravet hjemmesiden frem anno cirka 2006. Og det var endda muligt at se og downloade de gamle tegnefilm. Desværre er kvaliteten af opløsningen ikke særlig god. Hi-res'en er ikke særlig high - for nu at sige det. Men igen, man skal ikke kimse ad en mindre god kvalitet, når der ikke er noget valg. Om ikke andet kan vi (igen) se disse film. Jeg fandt seks film og lægger dem alle ud her nedenfor. 



Filmtitel: "Dyreværn"
Dette er filmen, som er afbilledet i bogen



Filmtitel: "Vinter"
Dette er en alternativ udgave af den øverste film. Denne er længere,
det sner nu på fuglene, og dialogen er anderledes, let erotisk (!)



Filmtitel: "Opmåling"



Filmtitel: "Opmåling Short"



Filmtitel: ...
Ingen titel, men dette er en endnu kortere udgave af "Opmåling"



Filmtitel: "Arnold"


Kilde: Filmene er hentet fra en cirka 20 år gammel version af hjemmesiden "Energivinduer" via Waybackmachine (check selv siden her). Om der kan graves versioner af filmene frem i bedre opløsning fra tidligere eller senere udgaver af hjemmesiden, er muligt, men så må man selv gøre sliddet (jeg gider i alt fald ikke. Så interessante er de film heller ikke). 


Monday, 13 May 2024

THE KEEP aka Satans borg (Michael Mann, USA, 1983)

 
Den lokale grindhouse-biograf (min sofa) havde tre film på programmet i går. Tre film, der alle skulle vise sig at byde på forskellige niveauer af underholdning og forskellige genrer. Den første var THE KEEP (Michael Mann, USA, 1983), som de fleste har hørt om, men mange ikke har set. Problemet med den - igen: som de fleste horrorfans ved - er, at den i mange år har ligget i et eller andet copyright-ingenmandsland, som åbenbart gør, at den ikke kan udsendes på hjemmeformat. Eller rettere genudsendes på hjemmeformat: for den findes allerede på vhs og laserdisc (Wiki nævner en australsk dvd, men jeg har hørt fra en australsk filmfan, at der åbenbart er tale om en bootleg. Den har også været vist på en streaming-kanal, men jeg har ladet mig fortælle, at der var tale om en fæl kopi, som lignede en videoudgave)

I Danmark udkom den på lejevideo som Satans borg, og jeg er også bekendt med en svensk og engelsk videoudgave. Jeg er sikker på, der er flere udgivelser. For nyligt faldt jeg over en version, som var blevet uploadet til dette store dejlige internet: En udgave hentet direkte fra et 35mm print - et ret slidt 35mm print vel at mærke (alting dukker jo efterhånden op på YouTube og andre åbne kanaler som Vimeo og Dailymotion). At den så slidt ud, har jeg ikke noget problem med, men desværre var lyden også fælt ustabil; Den kørte fra højt, normalt niveau til irriterende lavt og næsten uhørligt. Man kan selvfølgelig skrue op for volumen, men øjeblikket efter bliver man dernæst næsten blæst bagover, når lyden igen ryger op og buldrer derudaf. 

Ach was, dies ist viel besser als auf einem stinkenden U-Boot zu sein, gell.

Med hensyn til selve filmen; Historien bygger jo på en gammel skrækroman af F. Paul Wilson, som jeg rent faktisk har læst, men det er omkring 35 år siden. Og jeg husker ikke en skid, ud over hvordan forsiden så ud. Jeg er sikker på, at jeg stadig har bogen (en britisk udgave) i en flyttekasse et sted (dem er der mange af rundt omkring i herskabsvillaen her. Eller måske er den i kælderen for at blive ædt op af boglus - eller måske endda bogorm). Så om filmen følger bogen i andet end grove træk, kunne jeg ikke rigtig afgøre, men det gør den sgu nok ikke. I filmen ankommer en gruppe nazister i krigens tidlige dage til et stort, skummelt slot i de Karpatiske bjerge. Tyskerne (i filmen ledet an af kaptajnen fra DAS BOOT, Jürgen Prochnow) indretter sig i slottet, selvom de får at vide, at de i stedet bør holde sig væk på grund af "noget" udefinerbart. Det gamle, gustne slot er selvsagt hærget af noget vældig ondt, som har gemt sig i skyggerne i flere århundreder. Herrefolket opdager, at de klart nok ikke er herre i eget hus, og man sender bud efter en professor (Ian McKellen), som heldigvis er til at få fat i, da han alligevel er sendt på ferieophold i en KZ-lejr. Han ankommer ledsaget af sin unge datter (Alberta Watson). Senere ankommer endnu en nazi-kommandant (Gabriel Byrne med en fed fritz - fik du den, en fritz, ROTFL), som er mere ond i sulet end den første, og så dukker en mand uden navn op. En mand med et vældig handy laserstrålesyn. Og på et eller andet tidspunkt må de vel konfronteres med det onde i bygningen. 

Her ses noget af det slidte slid på printet. Det kunne være værre

Her ses en mand, der netop har opdaget,
at hans makker har fået hovedet flået af

THE KEEP var en ret spændende bog - så meget husker jeg da. Jeg læste den i en periode i London, hvor jeg var arbejdsløs og derfor kørte med undergrundsbanen fra den ene mulige arbejdsplads til den næste, og i den tid fik jeg læst rigtig meget i bogen. Faktisk husker jeg, at jeg valgte arbejdspladser, som lå rigtig langt ude og dermed gav mig masser af tid i toget til at læse bogen i de dage!

Filmen derimod er en rodet omgang. Rodet og desværre ikke særlig medrivende, endsige uhyggelig. Nogle af scenerne giver absolut ingen mening. I en scene ser vi bl.a. professorens datter, som netop er kommet fra livet i en kz-lejr, kaste sig ud i lagengymnastisk med en mand, hun aldrig før har mødt (føromtalte navnløse kanalje). Og selvom jeg for det meste er ligeglad med, om specialeffekterne ser dårlige ud, så er det i denne film næsten for meget af det gode. Det onde i filmen kan f.eks. ikke slippe væk fra borgen, førend han får fat på et objekt, som grangiveligt ser ud som en lommelygte. Hen mod slutningen får manden uden navn fat på objektet og skruer det fast på et langt kosteskaft, så han kan bruge det til at bekæmpe det onde gespenst med. "Satan" i denne film kan sgu ikke holde til meget, når man åbenbart kan kaste ham tilbage til den kælder, han kom fra, ved at pege på ham med en lommelygte - på et kosteskaft. 


Her ses Scott Glenn med laserstrålesyn, som er vældig
brugbart, når man skal overtale grænsevagter

THE KEEP (filmen) er desværre ikke særlig god. Der er ingen tilnærmelsesvis uhyggelig stemning, endsige trykkende stemning eller nogen som helst anden atmosfærisk stemning. Skuespillerne siger tossedialog, som ikke betyder noget. Og redigeringen er tydeligvis gået til frokost (hvilket måske skyldes at filmstudiet skar en masse bort. Et director's cut ville gøre underværker - well, måske!). Der skulle også findes forskellige versioner fra vhs, tv, ld, whatever. Det ville være fedt, hvis filmen engang udkom officielt og gerne med et kommentarspor af instruktør Michael Mann. Jeg ville sikkert købe den (på tilbud), om end jeg ikke synes, der er meget at komme efter. Som det er nu kan jeg ikke anbefale filmen på nogen som helst måde - ud over for at kunne krydse den af listen over ikke-sete sjældne film på ens personlige liste. Men læs endelig bogforlægget! 

Her ses det "onde" i form af en støvbold på vej mod en grim scene, hvor
to nazister er ved at voldtage professorens datter. Helt "out of character"
redder det onde gespenst datteren fra den grumme skæbne. Som
den inkarnerede ondskab, han er, ville man ellers formode,
at han ville heppe på i stedet. 

Det onde har slået de to tyskere ihjel og flyver nu datteren hjem
til fangehullet på slottet, hvor hun bor sammen med faderen. 

Helten med sin lommelygte på en stang gi'r
"Satan" et skud for boven - på borgen

"Satan" aka ondskaben på borgen i filmen "Satans borg" - får det glatte lag